Cirkulation Flashcards

1
Q

Diastolen

A

Afslapningsfase

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Blodet transportere

A
Ilt
Hormoner
Næringstoffer
Varme
Affaldsstoffer
og mere
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Lumen

A

Hule rum inde i kar

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Erythrocytter

A

Røde blodlegemer

Transportere ilt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Erythrocytdannelse

A
I knoglemarven
Reticulocyt er forstadie
Afhænger af;
- Proteiner
- Jern
- B12-vitamin
- Folinsyre
- Ilttension (ilttryk)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Erythropoietin (EPO)

A

Frigives ved lavt ilttryk

Stimulere erythrocyt dannelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hæmoglobin

A

Ilt transport molekyle
Tetramer
Hæmdel; binder ilt
Globindel; stabilisere struktur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Koorperativitet

A

Binding af en monomer øger affiniteten af de andre

O2 binding i hæmoglobin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Iltbinding påvirkes af

A

Øget pH; Øget iltbinding ↑
Øget CO2; Sænket iltbinding ↓ (smart for frigivelse af O2 i vævet)
Øget Temperatur; Sænket iltbinding ↓
Øget 2,3-difosfat glycerat (2,3-DPG); Sænket iltbinding ↓
CO; giftig luftart, binder ligesom O2 med en affinitet 250 gange større, dårligt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hæmoglobin former

A

Adult (A) hos voksne
Foetus (F) hos børn; Binder 2,3-DPG svagere = øget O2 affinitet
Methæmoglobin; Binder O2 kraftigere og frigiver ikke til væv
Carboxyhæmoglobin; CO bundet hæmoglobin
Abnorme hæmoglobin; Patologiske/muterede hæmoglobin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Nedbrydning af hæmoglobin

A

I leveren
Omdannes til bilirubin, der binder til albumin i plasma og til glukuronsyre i leveren

Udskilles med fæces eller i urinen som urobilinogen

Indgår i Enterohepatisk kredsløb

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Leukocytter

A

Hvide blodlegemer
Granulocytter
Monocytter
Lymfocytter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Granulocytter

A

Bekæmper bakterier via fagocytose og peroxidaser
Rekrutteres til skadet væv og nedbryder bakterier og væv der
Neutrofile; Bakterier killers
Eosinofile; Parasite killers
Basofile; Inflammatorisk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Monocytter

A

Vævmakrofager; Nedbryder bakterier og fremmedlegemer

Dendritceller; Fremviser af antigener for T-celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Lymfocytter

A

Immun respons
T celler
B celler
Natural killer celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Trombocytter

A

Blodplader
Indeholder sekretkorn der udskiller serotonin, ADP og koagulationfaktorer
Tilstopper blødning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Blodtyper

A

Glykoproteiner på erythrocytter bestemmer blodtype
AB0
Rhesus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

AB0

A

AB kan modtage fra alle, da der ingen antistoffer er i blodet
A danner anti-B og er inkompatibel med B og AB
B danner anti-A og er inkompatibel med A og AB
O danner anti-A og -B er inkompatibel med A, B og AB

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Rhesus

A

Forekomst af antigen D
Rhesus positiv har antigen D på erythrocyte overflade
Rhesus negativ danner antistoffer mod antigen D

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Anæmi

A

Blodmangel

Jernmangel; ingen jern, ingen hæmoglobin formation
Hæmolytisk anæmi
Perniciøs anæmi (B12 mangel)
Aplastisk
Seglcelle; Mindre velfungerende under lavt ilttryk
Blødning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Lymfer

A

Filtreret blodet til lymfe

Tilføre lymfocytter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hæmostase

A

Blodstandsning
Vasokontraktion
Rekruttering af thrombocytter (foreløbig koageldannelse)
Protrombin –> Trombin
Trombin katalysere fibrinogen –> Fibrin
Polymerisering af fibrin (endelig koageldannelse)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Kranspulsåre

A

Blodkar der tilfører hjetet blod

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Epicardium

A

Hjertets epitellag

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Myocardium

A

Indre muskulatur
Hjertemuskulatur
Muskelceller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Endocardium

A

Indre lag af hjertet, ind mod indre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Pericardium

A

Hjertesækken

28
Q

Elektrisk aktivitet

A

Depolarsering via Na+-influx
Initialtop (Na+-kanaler lukker)
Plateau; Langsom åbning af Ca++ kanaler
Repolarisering; Ca++ lukker, K+ kanaler åbner

29
Q

Pacemakerceller

A

Ustabilt membranpotentiale
Rytmisk impulsdannelse
Hvilemembranpotentiale ligger ov fyringstærskel

30
Q

Impulsledning i hjertet

A

Sinusknude –> Ateriemuskulaturen
Sinusknude –> Internodalbånd –> Atrio-ventrukulærknuden (AV-knuden)
–> Hisske bundt –> Hisske grene (højre og venstre) –> Prukinjeske fibre

31
Q

Sinusknude

A

I højreatrium ligger et bundt af pacemakerceller

Starter impulsudbredelsen i hjertet

32
Q

Venstre atrium

A

Modtager venøst blod fra lunger under diastolen

33
Q

Systolen

A

Kontraktion af hjertet

Fylder ventrikler med sidst 30% blod og trykket blodet ud i blodårene

34
Q

Højre atrium

A

Modtager blod fra venea cava (lille og store hulvener)

35
Q

Diastolisk fyldning

A

Aorta- og pulmonalis klapper lukkes når ventrikeltrykket falder (2. hjertelyd)
AV-klapper åbner, ventrikler fyldes passivt med blod

36
Q

Anspændingfase

A
Under systolen
1. hjertelyd
AV-klapper lukker
Trykket overstiger aorta 80 mmHg og a. pulmonalis 15 mmHg
Aortaklap og pulmonalklap åbnes
37
Q

EKG kurve

A

Elektrokardiografi

PQRST
P; Depolarisering af arterier
P-Q; Repolarisering af arterier (overledningstiden)
Q; Depolarisering af septum
R; depolarisering af venstre ventrikel
S; repolarisering af dele af septum og ventrikel
S-T; Plateaufase
T; Ventriklerne repolariseres
38
Q

Septum

A

Skillevæggen mellem højre og venstre ventrikel

39
Q

Acetylcholin og hjertet

A

Acetylcholin øger hyperpolarisering og sænker frekvens

Sænker kontraktionskraft (slagvolumen)

40
Q

Noradrenalin

A

Hæve repolariserings niveau og øger frekvens

Øger kontraktionskraft (slagvolumen)

41
Q

Frank-Starling-mekanism

A

Øget arbejdsydelse via øget slutdiastolisk fyldning

42
Q

Slutdiastolisk fyldning

A

% blod der skubbes ud af ventriklen ved diastolen
Øget af venøst tilbageløb (muskelvenepumpe/venesammentrækning)
Sænket af øget tryk i pericardium

43
Q

Transportkar

A

Arteriesystem

Tykvæggede og stive

44
Q

Modstandskar

A

Arterioler
Innerveres af sympatikus
Mere muskulatur

45
Q

Udvekslingskar

A

Tyndvæggede kar
Uden muskulatur
Spalterum i endotelceller til stofpassage

46
Q

Kolloid-osmotiske tryk

A

Proteiner i blodet tilføjer tryk

47
Q

Kapacitanser

A

Venesystem (og i lungekar og lungeartier)
Tyndvæggede muskelceller
Elastiske vægge

48
Q

Mikrocirkulation

A

Udveskling af ilt, CO2, næringstoffer og affaldstoffer mellem blod og væv
Kapillærer, små arterioler og vener

49
Q

Filtrationstryk

A

Udfiltering i kappilærer eller indfiltrering til interstitiel væske baseret på hydrostatisk tryk i kappilærer og interstitiel væske

50
Q

Ødem

A

Øget mængde interstitiel væske

51
Q

Perfusionshastighed

A

Mængde blod der gennemstrømmer et punkt pr tidsenhed

52
Q

Linearstrømnings hastighed

A

Længde en erythrocyt bevæger sig pr tidsenhed

53
Q

Middelpassage

A

Tid en erythrocyt befinder sig i systemet som helhed

54
Q

Laminarstrømning

A

Normal tilstand, hvorved blodet strømmer aksielt uden turbulens

55
Q

Transmuralt tryk

A

Tryk på indersiden af karret, kontra ydresiden

56
Q

Vægspænding

A

Kontraktion af karvæggens glatte muskulatur

Reaktion på øget volumentryk

57
Q

Vasokonstriktorisk nerver

A

Adrenagene nerver, fører til vasokonstriktion

58
Q

Vasodilatoriske nerver

A

Cholinerge nerver, udøver vasodilation

59
Q

Baroreceptor

A

Trykreceptorer

Højtryk- og lavtryk receptorer

60
Q

Højtryk baroreceptor

A

Højtryk receptor i aortabuen og sinus caroticus

Fører affrente nerver til Nucleus tractus solitarii (NTS)

61
Q

Nucleus tractus solitarii (NTS)

A

Stimulere cardoinhibitorisk center

Inhibiere vasomotoriske center

62
Q

Cardioinhibitorisk center

A

Vagus center der hæmmer impulser til hjertet

63
Q

Vasomotorisk center

A

Sympatikus center

Stimulerer sympatiske ganglier der påvirker slagfrekvens og kontraktion af arterioler/vener/venoler

64
Q

Lavtryk baroreceptor

A

Placeret i lungekar, arterier og centrale vener
Måler fyldninggraden
Stimulere antidiuretiske aldosteron og artiel natriuretisk peptid (øget udskillelse af natrium med urin)

65
Q

Strækreceptorer

A

Nerveender i karvæggende, der strækkes når karret fyldes