Cancere Flashcards

1
Q

Cancer testis

Hvilken aldersgruppe ses det primært hos?

Incidens pr år?

Hvilke dele af verden er højendemiske?

A

Udgør 2% af maligne tumorer hos mænd - 300 /år

Hyppigste cancer hos mænd mellem 18 og 44 år

Vesten - Europa, Nordamerika

The whiter, the richer -> højere risiko for testikulær cancer.

Ikke øget risiko ved rejse fra lav- til højendemisk område, men øget risiko for barn/søn

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Cancer testis

Ætiologi?
- Hvad er TDS og hvad er det betinget af?

Histogenese:
- >90% af testikeltumorer er germinative - de udgår fra germinalcellen
- Inddel tumorerne i undertyper

Beskriv for seminomer og non-seminomer (4 stk):
- Differentieringsgrad
- Aldersmax
- Om de er strålefølsomme eller ej
- Primær metastasevej
- Heterogenitet/homogenitet
- Hvilke stoffer producerer de?

Hvordan defineres en blandingstumor?

A

Ætiologi:
TDS = Testikulær dysgeneses syndrom = et syndrom der omfatter alle sværhedsgrader af medfødt risiko for følgende:
- Nedsat sædkvalitet
- Hypospadi (urinrør munder på underside af penis)
- Kryptorkisme (testikler ikke vandret ned i pungen)
- Testis cancer
- ○ På basis af miljøfaktorer samt genetiske defekter i føtallivet.
De enkelte symptomer er også risikofaktorer for hinanden

Histogenese:
- > 90% af testikeltumorer er germinative!!
**- Gonadale (90%)
- Extragonadale (10%) **

  • GCNIS (germ cell neoplasia in situ) kan udvikle sig til alle de forskellige former for germinative tumorer (se forneden)
  • Udgår fra germinal-cellen som kan blive til enten:
  • Seminom
    - Mest udifferenteierede/non-differenteierede
    - Dog god prognose
    - Homogene
    - Strålefølsomme
    - Aldersmax 35 år
    - Metastaserer lymfogent –> man ser ikke primært fx lungemetastaser, først til lymfeknuder (lyske og retroperitonaelt) osv.
  • Non-seminom kan inddeles i:
    - Embryonalt carcincom:
    - Mere heterogent
    - Teratom-rester står tilbage efter behandling –> skal behandles kirurgisk
    - Hos mænd er der tilbøjelighed til at teratomer bliver maligne og er svære at behandle og folk dør.
    - Teratomer
    - Choriocarcinomer
    - hCG producerende
    - Endodermal sinustumor
    - AFP producerende (alfa føtoprotein)
    - Aldersmax 25 år
    - Metastaserer også hæmatogent
    - Dvs. kan fx metastasere til lunger
    - Ikke stråle følsomme - man giver ikke strålebehandling

Blandingstumor:
- Tumor med begge dele, dvs. en blandingstumor (både seminom og non-seminom celler), men lige så snart der er en smule non-seminom celler, er det pr. definition non-seminom. Kun rent semiome er seminom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Cancer testis

Hvilke symptomer ses?

A
  • Evt. knude eller vækst af den ene testikel
  • Abdominalsmerter/lænderygsmerter (lymfespredning til retroperitoneum)
  • Dyspnø (spredning til lunger)
  • Gynækomasti - vækst af brystkirtelvæv (HCG fra HvG producerende tumor, fx choricocarcniom)
  • Smerte og ømhed svarende til testikel - kun 10-15%
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Cancer testis

Hvordan udredes cancer testis?

Hvilke billeddiagnostiske undersøgelser laves? Til udredning og til vurdering af sygdomsudbredning/metastasering?

Hvilke blodprøver tages?

Hvordan kigger man efter GCNIS forandringer i modsidig testikel?

A

Udredning:
- Inspektion
- Palpation
- Anamnese

Ved mistanke:
- UL skanning
- Blodprøver, tumormarkører (HCG, Alfa føtoprotein, LDH)
- CT TAB

Bekræftet mistanke:
- Kirurigsk eksploration med biopsi og orkiektomi!
- Biopsi af modsidig testikel mhp. påvisning af potentielle GCNIS forandringer

Vurdering af sygdomsudbredning:
- Tumormarkør blodprøver
- CT TAB
- FØR OG EFTER orkiektomi
- CT/MR af hjernen - obs metastaser

HCG: IKKE ved seminomer
Alfaføtoprotein: choricocarcniom
LDH: seminom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Cancer tesis

Lav TNM stadieinddeling af testis cancer

Inddel i stadie i, ii, iii

A

**TNM: **

**T1: **
- Tumor begrænset til testis og epididymis UDEN blod og lymfekar-invasion, ingen indvækst i tunica vaginalis

**T2: **
- Begrænset til testis og epididymis MED blod- og lymfekar-invasion, eller indvækst i tunica vaginalis

**T3: **
- Tumor vokset ind i sædstrengen med/uden indvækst i blod- eller lymfekar

**T4: **
- Tumor vokset ud i scrotum med/uden indvækst i blod- eller lymfekar

**N0: **
- Ingen regionale lymfeknudemetastaser (dvs. restroperitoneale lymfeknuder)

**N1: **
- Metastase i én eller flere lymfeknuder, alle < 2 cm

**N2: **
- Lymfeknudemetastaser mellem 2 og 5 cm eller multiple med mindst én af den størrelse

**N3: **
- Metastase i lymfeknudekonglomerat > 5 cm

**M0: **
- Ingen fjernmetastaser

**M1: **
- A: Fjernmetastaser til lymfeknuder eller lungemetaster
- B: Fjernmetastaser ud over ovenstående

**Stadier: **
- Stadium I: Kun sygdom i testikel
- Stadium II: Retroperitoneale lymfeknudemetastaser
- Stadium III: Lymfeknudemetastaser ud over retroperitoneum og/eller metastaser til andre organer (lunger, leever, knogler osv.)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Cancer testis

Hvad er den primære behandling?

Hvilke behandlingsmodaliteter kan bruges ved cancer testis?

Hvordan behandles stadie i, ii og iii?

Hvordan behandles dissemineret / recidiverende sygdom? Hvad med seminomrecidiver?

A

Primær behandling:
- Orkiektomi!

Behandlingsmodaliteter:
- Kirurgi (helbreder 50%)
- Kemo (helbreder 40%, og over 90% af disse bliver behandlet af kemoen) - kan gives initielt eller ved recidiv
- Stråle: Helbreder 5%. Bruges ved retroperiotoneale metastaser fra seimonom

**Stadium i: **
- Orkiektomi alene -> efterfulgt af tumormarkørmåling på 2. og 5. dag samt CT TAB
- –> obersaveration og kontroller hver 1-2 måned:
- Klinisk us hver gang
- Tumormarkør-måling hver gang
- CT eller MR af abdomen hver 4. måned
- Recidiv:
- seminom 20%
- non seminom 30%

**Stadium ii og iii: **
- Kombi PEB kemoterapi
- Monitorering af nyrefunktion, lungefunktion, knoglemarvsfunktion
- Clearance, CO diffusionskapacitet
- Bruges også ved recidiv
- HUSK kirurgisk fjernelse af teratomrester efter kemo, hvis det er teraom-tumortype

**Seminom stadie ii: **
- Strålebehandling ved metastaser < 2 cm

**Dissemienret/recidiverende sygdom: **
- Platinbaseret kemotearpi (PEB kemoterapi)
- Seminomrecidiv < 5 cm –> strålebehandling
- HUSK at non-seminoimer ikke er strålefølsomme!!

PEB: Kemoterapi med cisplatin, etoposid og bleomycin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Cancer testis

Hvilke behandlingsrelaterede kopmplikationer findes?
- Testikelfjernelse/orkiektomi
- Kemo
- PEB kemo
- Strålebehandling

Hvad er porgnosen? Stadium i og samlet 5 års overlevelse

A

Orkiektomi: Nedsat/manglende fertilitet –> Sæddeponering før orkiektomi
- Ved fjernelse af testikel, tages også biopsi af modsat side for at se om de har GCNIS forstadie-celler –> så kan det stråles og forstadier kan fjernes, men så bliver de også sterile, men de får ikke cancer.
- Androgen produktion bevares dog, fordi man ikke fjerner den testis også. Hvis man vælger at få den fjernet, så er de afhængige af hormonsubstitution resten af livet.
○ Både testosteron og østrogen.

Kemo:
- Umiddelbare
- Smerter
- Anafylaksi
- Tidlige (timer)
- Kvalme og opkastning
- Feber
- Influenza-lignende symptomer
- Træthed
- Intermediære (dage)
- Knoglemarvssuppression
- Stomatitis
- Diarré / obstipation
- Neurotoxicitet, lungetoxicitet, nefrotoxicitet
- Sene (måneder til år)
- Hjertepåvirkning
- Neuropati
- Amenoré - ophør af menstruation
- Kognitive forstyrrelser
- Sekundær cancer
- Træthed, søvnproblemer, seksuelle problemer

**PEB kemo: **
- Øget risiko for kardiovaskulær sygdom og metabolisk sygdom

**Stråle: **
- Sekundær cancer pga. bestråling mange år efter –> især ved stråler i und alder!
- Sterilitet - Træthed, manglende sexlyst, erektil dysfunktion –> hypogonadisme

**Prognose: **
- Stadium i: næsten alle helbredes (enten ved orkiektomi alene eller ved effektiv revidiv beh)
- Samlet 5 års overlevelse: 95%
- Stadium i, ii, iii: 90%, 75%, 50%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Prostata cancer

Hvad er LUTS?

Beskriv symptomer ifm. blærens fyldning og tømning?

A

LUTS (lower urinary tract symptoms)

- **Irritative symptomer:  (ifm.  blærens fyldning)**
	○ Hyppig (små) vandladninger
	○ Pludselig vandladning (og trang) 
	○ Smerter ved blærefyldning 
	○ Natlige vandladninger 
	
-** Obstruktive: (ifm. Blærens tømning)**
	○ Igangsætningsbesvær 
	○ Slap stråle
	○ Efterdryp 
	○ Følelse af manglende tømning Almindeligt problem hos ældre mænd
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Prostatacancer

Anatomi og fysiologi af prostata?
- Beliggenhed
- Urinrøret gennem psotata
- To-laget-epithel
- Hvad er prostatas normalfunktion?

PSA:
- Hvor produceres det?
- Ved hvilke tilstande ses øget PSA?

A
  • Prostata er beliggende under blæren
  • Urinrøret går gennem prostata centralt
  • Kirtelstrukturer i hele prostata
    • Beklædt af to-laget epithel
      - Basalt (yderst) ligger myoepithelet
      - Ind mod lumen ses cylinderepithel-celler –> producerer PSA

Prostatas normalfunktion:
- Producerer sædvæske
- Holder sæden flydende

PSA:
- Produceres i epithelet

Øget PSA tilstande:
- Benign hyperplasi
- Obstruktion
- Blærebetændelse /UVI
- Prostata cancer
- Blærekateter
- Prostata biopsier
- Prostatit

PSA niveau:
- <60 år ; > 3ng/ml
- 60-70 år ; > 4ng/ml
- >70 år ; > 5ng/ml

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Prostatacancer

Hvor mange tilfælde om året i DK?

Risikofaktorer?

Hvilken type cancer er hyppigst/hvilket væv i prostata ses det hyppigst i?

Hvor i prostata opstår det primært? Hvordan kan dette skelnes fra benign hyperplasi?

A
  • Cirka 4500 / år i DK
  • Hyppigste cancer hos mænd i DK
  • Adenokarcinom - fra kirtelvæv i prostata fra de acinære celler
  • Opstår primært i den perifer zone i prostata –> modsat hyperplasi som ses centralt

Risikofaktorer:
-Høj alder
- Fedme / indtagelse af fedtstoffer
- Arvelighed
- Mænd med far / bror med prostatacancer har FORDOBLET risiko for selv at få det
- BRCA1 og BRCA2

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Prostata cancer

Patologi: Hvor i prostata ses tumor? Hvordan skelnes det fra benign hyperplasi?

Hvilke symptomer ses? Både ved debut, ved metastaser, og helt tidligt

A
  • Tumor ses primært i de perifere zone i prostata –> modsat hyperplasi, der primært ses centralt

Symptomer:
- Som ved hyperplasi –> LUTS
- Evt. hæmturi eller haæamtospermi ved debut
- Ved metastaser:
- Anæmi
- Knoglesmerter
- Knoglefraktur (fx spontante femur frakturer)
- Hævede lymfeknuder i lyske
- Retroperitoneale lymfeknuder - smerter i lænd/ryg
- Ved tidlig sygdom:
- Ingen vandladningsproblemer pga. perifer lokalisation –> dvs. lokaliseret prostatakræft giver IKKE symptomer, før det er for sent.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Prostatacancer

Hvordan er udredningsforløbet / hvordan foregår diagnostik?

Hvordan skal det mærkes ved rektaleksploration?

A

Udredning:
**- Egen læge **
- Rektaleksploration - ældre mænd med vandladningsproblemer og LUTS -> Hård, uregelmæssig, asymmetrisk
- PSA måling

Højt PSA + susptekt rektaleksploration
- Henvisning til pakkeforløb:
- *Multiparametrisk MR *
- PI-RADS scoringssystem:
1-2: all good
3: observation
4-5: aktion nødvendig –> biopsi
- Fusioneres med UL
- Biopsi (på basis af MR –> 1-3 præcise biopsier)
- **Histopatologisk gradering: **
- Efter Gleason grading system
- Inddelt efter vækstmønstre, 1-5 –> 1 er mest fredelig og mest differentierede.
- Score op til 10
- Siger noget om differentiering! (og herved malignitet)

Ved MR med indvækst i kapsel og meget høj PSA –> i princippet bekræfte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Prostatacancer

Metastaseudredning:
- Hvor metastaserer prostatacancer hyppigt til?
- Hvilke nuklearmedicinske metoder bruges? Og hvad er indikationerne får dem? Hvad ses ved de forskellige modalieter?

  • Hvad er superscan?
A
  • Metastaserer hyppigt til knogler!
    • Costae, columna, bækkenet
  • Knogle scintigrafi og PSMA PET
  • Hvis PSA er meget lav er sandsynligheden

**Knogle scintigrafi: **
- Injektion af mærkede bifosfonater
- 50% absorption i skelet, 50% udskilles i urinen
- Hvad ses på en Kskint?
- Øget knoglemetabolisme
- Neoplasi
- Inflammation
- Traume
- Ikke meget specifik, men meget høj sensitivitet
- OBS superscan
- Diffus knoglemarvsinvolvering –> fejltolket som normal: Man skal være obs på, om der er optag i nyrerne (til urinudskillelse), og hvis det ikke er der, betyder det, at der er øget optag i knoglerne
- Evt. med tillæg af SPECT / CT til bedre opløsning af optagelse / præcis lokalisaering

PSMA PET
- Prostata specifik membran antigen –> mærkes med PET-isotop –> antistofbinding –> internalisering
- Binder både cancerceller i lymfeknuder og knoglemetaser
- OBS binding til tumorkar i andre cancere –> yderligere udredning
**- Indikationer: **
- Staging af højrisiko og høj intermediær PC
- Recidiv mistanke efter stråle eller prostatektomi
- > 2 ng/ml efter stråle
- > 0,2 ng/ml efter prostatektomi
- PSA > 100 –> først knogle skin + CT TAB –> PSMA PET hvis spredning ikke findes

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Prostata cancer

Lav TNM inddeling af prostata cancer

A

T1: Tumor ikke palpabel
T2: Tumor begrænset til selve prostata
T3: Tumor uden for prostatakapsel, herunder indvækst vesiculae seminales
T4: Indvækst i naboorganer (ud over sædblæren), dvs. bækkenvæg, rectum, sfinkter, blære

N0: Ingen regionale lymfemetastaser, dvs. i bækkenet
N1: Regionale lymfemetastaser

M0: Ingen fjernmetastaser
**M1: **Fjernmetastaser
- A: ikke regionale lymfeknuder
- B: knogler
- C: Andre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Prostata cancer

Hvad er behandlingsstrategi ved høj PSA og spredt sygdom / behandling af dissemineret sygdom elle recidiv efter lokalbehandling?

Hvad vil det sige, at tumorerne er hormon-følsomme og hvordan virker anti-androgen medicin?

Hvilke 3 måder kan antiandrogenbehandling ske på?

Hvilke bivirkninger er der ved behandlingen?

A
  • Inddeles i** hormon-følsom vs resistent tumor**
      - Primært følsom - prostatacancerceller er næsten altid androgenafhængige! 
                  ○ Udviser androgenreceptorer --> bindnig af androgen --> aktivering af vækst af cancercellerne 
                  ○ Ved at fjerne androgen --> celleproliferation hæmmes --> apoptose stimuleres 
                  ○  >80% af ptt opnår klinisk respons 
                      ○ MEN kun 1,5-2 års effekt, før det bliver kastrationsrefraktært! 
              § Nogle resistente 

Antiandrogenbehandling:
1. Bilateral orkiektomi (kirurgisk kastration)
2. Hæmning af gonadefunktion ved at påvirke hypofyse -> GNRH-agonist eller antagonist
- Gives også adjuverende ifm. strålebehandling for intermediær og højrisiko PC
3. Peroral antiandrogen - blokering af cancercellernes androgenreceptor

Hormonsensitiv (HSPC) tumor behandling:
- Triple behandling = ADT + Docetaxel + abiraterone
- Docetaxel er cytostatikum
- Abirateron er androgen syntesehæmmer (hæmmer testosteron dannelse). KRÆVER substitution med prednison pga. universel steroidsyntese hæmning
- ADT er androgen deprivationsterapi (1-3)
- Man giver fx hvert halve år ADT indprøjtning (GnRH agonist/antagonist) for at blokere testosteron dannelse

  • Bivirkninger ved triple terapi:
    • Emotionel påvirkning /identitetsfølelse
    • Nedsat seksuel lyst og evne
      • Osteoporose –> Kalk og D vitamin
      • Fatigue –> rehabilitering med fysisk aktivitet
        • Sarkopeni –> musklerne skrumper
        • Metabolisk syndrom:
          • Insulin resistens / nedsat følsomhed –> hejrte kar død
          • Kontrol med glukose, BT og lipider
          • Antiandrogen-behandling –> modsvar fra kroppen er øget testosteron dannelse, som henfalder til og bliver til østrogen –> gynækomasti
          • Docetaxel: knoglemarvsdepression
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Prostata cancer

Behandling:

  • Hvad er PSA et mål for?
  • Hvad er en lavrisikopatient og hvad er behandlingsstrategien?
  • Hvad er behandlingsstrategien ved høj sygdomsbyrde og middelhøj/høj risiko pt gruppe? Er det anderledes ved ældre patienter?

OP:
- Hvem laver man radikal prostatektomi på?
- Hvad fjernes?
- Bivirkninger?

A

PSA er mål for sygdomsbyrde

**Lavrisikopatienter: **
- Ved lav PSA og lokal sygdom
- Active surveillance –> repereterende MR og PSA målinger, så man holder øje!
- Ny status med biopsi efter 1 år
- Ved klinisk progression eller hurtig stigende PSA –> lokalbehandling
- Ved stabilitet: fortsætte active surveillance

**Høj sygdomsbyrde og middelhøj/høj risiko pt gruppe:
**
- Kurativ behandling
- Operation eller strålebehandling
- Ældre patienter følges helst uden behandling, hvis de er uegnede til radikal terapi –> hormonbehandling frem for kurativ behandling, hvis sygdommen progredierer! = watchful waiting

Operation:
- Radikal prostatektomi (robotkirurgi)
- KUN hvis cancer er begrænset til prostata + restlevetid på mindst 10 år
- Prostata og sædblæren fjernes –> sterilitet –> + fjernelse af regionale lymfeknuder, hvis man tænker risiko for spredning til lymfeknuder
- Nerver til lukkemuskel og rejsningsappparat er i risiko –> nervebesparende indgreb ved perifere knuder
- Bivirkninger: Erektil dysfunktion + Urininkontinens
- Evt. tillæg af anti-androgen tablet behandling, hvis det er high risk pt med potentiel helbredelig lokal sygdom

Strålebehandling: **
- Udvendig ekstern strålebehandling (hyppigst)
○ Rammer andet/omkringliggende/tætliggende væv på vej ind i prostata
○ Bedst for ptt i høj risikogruppe – ved ** intermediær og høj risiko
anbefales endokrin behandling inden og efter stråler –> giver bedste resultater end stråle alene
- Der gives fotoner

  • Indvendig strålebehandling (= brakyterapi)
    ○ Meget højere målrettede doser og undgår at ramme andet væv
    ○ Minimalt spild af stråler
    - LDR (low dose rate) hvor der lægges små seeds op transperinealt rundt i prostatavævet –> seedsene afgiver stråler i et års tid
    - HDR (high dose rate brachytherapy) - Der indsættes nåle i prostata forbundet til aktiv kilde, som giver stråler i 15-20 minutter
                  - Man bestråler også sædblæren og pelvine lymfeknuder, hvis det vurderes at der er risiko for invasion af disse 
  • ALTID en blanding/kombi af ekstern og intern strålebehandling!!!!
  • Stråler kan være både kurative og pallierende
  • Bivirkninger stråle:
    • Blære
    • Endetarm / rectum
    • Tarm
    • Irritation, inflammation, fibrosedannelse over tid
14
Q

Prostata cancer

Hvad gør man, hvis stråle behandling ikke er sufficient og PSA bliver ved med at stige trods fuldt supprimmeret testosteron? (metastatisk kastraktionsrefraktær fase)

A
  • Kemo: andre præparater/tillæg –> øgerlevetid med et par måneder
  • Radium
  • BRCA1/2 / targeteret behandling: hvis mutationen findes
  • Radionuklidterapi
15
Q

Prostata cancer

Hvilke symptomer ses ved behandlingsresistens? Hvordan ses det, og hvordan behandles det?

A

- Smerter
- Palliativ strålebehandling
- Effekt hos op til 80%
- Totalt smertefrihed hos 40%
- Effekt efter få uger
- Effekt varighed: 50% får smertelindring > 1 år

  • Tryk på rygmarven
    - Symptomer:
    - Lokale smerter
    - Følesans (gå på vat)
    - Aftagende muskelkraft
    - Medullært tværsnitsyndrom –> akut teraputisk intervention via kirurgi eller stråle:
    - Urinretention
    - Fækalinkontinens
    - Enten kirurgi + stråle, eller kun stråle hvis man ikke kan komme til kirurgisk
  • Anæmi
    - Symptomer
    - Træthed
    - Lufthunger
    - Svimmelhed
    - Blege slimhinder
    - Blod gives kun ved svære symptomer
  • Afklemt urinafløb / ureterobstruktion
    - Aflastning –> kateter
    - Starter med JJ kateter
    - Mange ender med nefrostomi
  • Knoglebrud
    - Pga. knoglemetastaser –> giv bifosfonat (hæmmer osteoklastfunktion)
    - Kalk og D vitamin
16
Q

Prostata cancer

Hvad er prognosen?
Hvordan er kontrol forløbet?
Hvilke komplikationer til behandling skal man være obs på i kontrolforløbet?

A

Prognose:
- Fredeligt forløb
- Fleste dør med og ikke af sygdommen
- Metastatisk cancer med endokrin behandling:
- Median levetid = 2,5 år

Kontrol:
- PSA monitorering -obs metastaser efter prostatektomi
- Komplikationer:
- Kirurgi - erektil dysfunktion og inkontinens
- Stråling - tarmsystem, blødende inflammation
- Seksuel dysfunktion - sildenafil

17
Q

Peniscancer

  • Hvad er karakteristik ved tidshorisonten for peniscancer?
  • Hvilke risikofaktorer er associeret med peniscancer?
  • Hvilke forebyggelses-tiltag kan tages?
A
  • Langt patient delay! –> 30% har lymfeknudemetastaser i lysken ved diagnose
  • Risikofaktorer:
    • Phimosis
    • Virale infektioner
    • - HPV (16, 18) - primært behandlingsresistente recidiverende sygdomme 
      - HIV - primært uden for DK, ofte med HPV co-infektion
      • Rygning
      • Recidiverende balanopostitis
      • LSA - over mange år!
      • Svær dysplasi og carcinoma in situ

Forebyggelse:
- Tidlig circumcisio i barndommen / omskæring
- Drenge tilbydes HPV vaccine i barndommen som en del af børnevaccinationsprogrammet
- Data viser, at det er effektivt hos:
- Mænd der har sex med mænd
- HIV positive
- Allerede HPV-inficerede –> kondylomer hos de ikke-vaccinerede: flere og større tilbagefald ift. Vaccinerede
- Lidt tvivlsomt ved heteroseksuelle mænd men ja

18
Q

Peniscancer

Patologi og type:
- Hvilken type cancer er der primært tale om?
- Er det hurtigt eller langsomt voksende?
- Hvordan spredes det primært (lymfogent eller hæmatogent)?

Symptomer:
- Hvilke symptomer?
- Hvor på penis befinder tumor sig oftest?
- Hvad ses ved inspektion og palpation

Diagnose:
- Hvordan diagnosticeres tilstanden?

A
  • Planocellulært karcinom >95%
  • Der kan være histopatologiske forandringer fra let dysplasi til carcinoma in situ (PIN)
  • Vokser langsomt
  • Primært lymfogen spredning
    - Først inguinale –> så pelvine –> så fjern
    - Fjernmetastaser sjældne

Symptomer:
- INGEN! Meget symptomfattig –> patient delay 50% mere end 6 måneder
- Tumor eller sår ved inspektion
- Phimosis kan skjule tumor!!
- Primært på glans og præputium 90%
- Substanstab
- Evt. palpable lymfeknuder i inguinalregionen

Diagnose:
- Biopsi

19
Q

Peniscancer

Hvad er TNM stadieinddelingen for peniscancer?
T1-4
N0-3
M0-1

A

**T1: **
- Tumor invaderer subepithelialt bindevæv
A:
- UDEN lymfekarinvasion
- Ikke lavt differentieret
- Uden perineural indvækst
B:
- MED lymfekarinvasion
- Perineural indvækst
- Lavt differentieret

**T2: **
- Indvaderer corpus spongiosum
- Med/uden urethra indvækst

**T3: **
- Indvaderer corpus cavernosum
- Med/uden indvækst i urethra

**T4: **
- Ivasion af andre tilstødende strukurer

**N0: **
- Ingen palpable eller synligt forstørrede inguinale lymfeknuder

**N1: **
Palpabel, mobil unilateral inguinal lymfeknude

**N2: **
- Palpable, mobile, multiple eller bilaterale lymfeknuder

**N3: **
- Fikseret inguinal lymfeknudemasse, eller pelvin lymfadenopati

**M0: **
- Ingen fjernmetastaser
**M1: **
- Fjernmetastaser

20
Q

Peniscancer

  • Hvordan behandles peniscancer? (modaliteter + T1, T2 og over, recidiv)
  • Ved hvilken beahndlingsmodalitet ses størst risiko for recidiv?
  • Hvordan behandles lymfeknudemetastaser og fjernmetastaser?
  • Hvordan behandles avanceret sygdom?
  • Hvilke behandlingsrelaterede komplikationer findes?
A
  • Tumorudbredning bestemmer behandling:
    - Lokalresektion
    - Partiel penektomi
    - Total penektomi med perineal uretrhosotomi –> Urinrørsmundingen føres ned bag ved pungen (så urin ikke løber ud over pungen)

T1:
- Lokal excision med rekosntruktiv kirurgi
- Dog vigtig med kirurigske resektionsrande –> histopatologisk undersøgelse
- Reducerer hyppighed for recidiv

**T2 og over: **
- Partiel eller total penis-amputation

**Recidiv: **
- Gentagelse af organbesparende procedure
- Ved dyb infiltration: partiel eller total amputation

** - Recidiv: **
- Større risiko ved lokalresektion!!

**- Ved lymfeknudemetastaser: **
- Inguinal lymfeknude-fjernelse ved positiv sentinel node!
- *Avanceret sygdom: *adjuverende konkomitant stråle-kemo terapi

Fjernmetastaser:
- Systemisk behandling med kombi kemoterapi (ved performance status < eller lig 2)

Komplikationer:
- Stråle-bivirkninger: Hudnekrose og fibrose
- Kirurgi: Seksuel dysfunktion og psykosociale problemer –> alt efter omfang

21
Q

Blærecancer

  • Hvilken type af cancer er det? / hvilke celler er det deriveret fra?
  • Hvor mange tilfælde årligt i DK?
  • Hvilken aldersgruppe ses det hyppigst i?
  • Flest mænd eller kvinder?

Ætiologi:
- Hvilke risikofaktorer er blærecancer associeret med?

  • Hvad er prognose? T2 muskelinvasiv vs. T1 med TUR-B og BCG?
A
  • Urotel-deriveret –> urotelialt karicnom (95%) –> hæmaturi!!
  • Cirka 1600 tilfælde/år i DK
  • Oftest hos pt’er over 60 år med overvægt af mænd!

Risikofaktorer:
- Tobaksrygning! - VIGTIGSTE og hyppigste
- Strålebheandling
- Derivater fra stål og aluminium industrien, farve, etkstil og kemikalie industrien
- Schistosomiasis –> planocellulær metaplasi –> pladeepithel i stedet for urothel –> udvikling af planocellulære karcinomer

Prognose:
- T2 muskelinvasiv –> 40% 5-års-overlevelse
- *T1 med TUR-B og BCG *–> 90% 5 års overlevelse
- Avanceret sygdom: 5 års overlevelse 15%

22
# Blærecancer Patologi: - Hvordan starter det og udvikler det sig? - Hvor stor en del af urothelet bliver afficeret? - Hvordan kan tumorerne underkatergoriseres på basis af deres struktur og udstrækning? - Hvilke symptomer ser man?
- Starter primært som overfladiske og nonøinvasive --> kan udvikle sig til invasive over tid. - Hele urothelet bliver afficeret! - Urothelet må opfattes som ustabilt, og blot en fjernelse af tumor er ikke effektivt! - **Papillomatøs struktur (80%) **--> ofte ikke invasive! Dvs. ikke gennem basalmembranen - **CIS (carcinoma in situ) (3%)** - **Invasivt karcinom** (ulcererende tumorer vokser altid invasivt) - Invasiv vs. ikke invasiv (gennembrud af basalmembranen) - Muskelinvasiv vs ikke-muskelinvasiv (vokset ned i detrusormusklen) - Fleste tumorer prominerende ind i lumen med papillomatøst (blomkålsagtigt) udseende - Andre er affladigede og ulcererede med nedvækst i blærevæggen **Symptomer:** - Makroskopisk hæmaturi (75% hyppigste debtusymptom) -> Uden smerter - Gentagne blærebetændelser -> Deraf dysuri og og pollakisuri - Afklemning af ureter ved blære-indløb --> hydronefrose og nedsat nyrefuntkion!
23
# Blærecancer Hvordan udredes / diagnosticeres det? Hvordan ser TNM stadieinddelingen ud?
Alle nedenstående: - **Cytoskopi + biopsi af suspekte områder** = **TUR-B** --> *Resektion* hvis der ses tumor!! --> histopatologi til at vurdere invasionsdybde, forhold til muskellag - **PET/CT** thorax / abdomen er god til urothelderiverede cancere - **Undersøgelse af blære-skyllevæske for tumorceller** - **CT urografi** --> Visualisering af urinvejene - **CT-TAB** --> Metastasering **T-stadie:** bestemt af hvor dybt tumor vokser i blærevæggens lag - **Ta** =benigne forandringer / non-invasiv papillær tumor - **T1** ved gennemvækst af basalmembran, men stadig overfladisk / subepitheliale BV - **T2** --> vokser gennem blærevæggen / ned i muskulaturen - **T3** --> vokser ind i perivesikale væv - **T4** --> gennem blærevæggen og til andre organer --> Prostata, vesiculae sminales, uterus, vagina, bækkenvæg, bugvæg **N-stadie: ** -**N0:** ingen metastase - **N1:** enkelt lymfeknude metastase regionalt - **N2: **multiple regionale lymfer i bækken - **N3: **lymfeknuder ved a. iliaca communis M-stadie: - **M0:** No distant metastasis - **M1:** Distant metastasis --> Hyppigst til lever, lunge og hjerne - Ethvert T og N-stadie forbundet med M1 er værst. M1 gør det automatisk det værste!!
24
# Blærecancer **Behandling** Hvordan er behandlingsstrategien for følgende: - CIS / multiple papillomatøse - Non-invasiv tumor - Bindevævsinvasiv - T1 ptt med dybinvasion i lamina propria, udbredt tumor i blæren eller udbredt CIS - Muskelinvasiv - Metastaserende sygdom eller recidiv **Komplikationer til behandling: ** - Stråler **Kontrol**?
**CIS (carcinoma in situ) / multiple papillomatøse: ** - BCG skylle-behandling/ lokal kemoterapi **Bindevævsinvasiv: ** - Resektion (TUR-B) i fuld narkose --> recidiv: cystektomi - Evt. intravesikal skylning med cytostatika eller BCG vaccine --> reducerer risiko for recidiv **T1 ptt med dyb invasion i lamina propria, udbredt tumor i blæren eller udbredt CIS: ** - Radiakal kirurgi - alternativt til alt ovenstående **Muskelinvasiv: ** - Ikke påvist metastaser: - Cystektomi eller strålebehandling - Strålebehandling, hvis de ikke er kandidater til cystektomi --> IKKE hvis de har metastassering!! *Cystektomi*: - Fjernelse af regionale lymfeknuder - Ureterostomi/urinafledning eller ny blære af stykke tarm - Evt. neoadjuverende kemo ved lokal stor tumor --> mindske størrelse før OP - **Ved mænd**: OGSÅ fjernelse af prostata og vesiculae seminales - **Ved kvinder**: OGSÅ fjernelse af uterus, ovarier og forreste vaginalvæg (efter fødedygtig alder) *Stråle*: - Ekstern strålebehandling --> Blære + omkringliggende lymfeknuder **Metastaserende sygdom eller recidiv: ** - Kemoterapi / systemisk cytostatika - Evt. PD1-hæmmere, hvis tumor er PDL1-positiv
25
# Renalcellekarcinom - Hvilket epithel udgår det primært fra? og hvilken form/type/cellulære form er den hyppigste? - Hvor mange tilfælde pr. år? - I hvilken alder ses det primært / efter hvilken alder ses det primært? - Mænd vs kvinder? - Hvad er 5 års overlevelsen? Ætiologi? - Hvad er det associeret med? - Hvad er de makro og mikroskopiske karakteristika?
- Udgår fra tubulusepithel - Hyppigste form for nyrecancer = clear **celle adenokarcinom** - 900 nye tilfælde /år i DK - Ses især efter 60-års-alderen - Ca. lige hyppigt hos mænd og kvinder - 5-års-overlevelse 65% Ætiologi: - Arvelige former (kun lille andel) vs sporadiske former --> Øget hyppighed i pt'er med von Hippel-Lindaus syndrom / vis arvelighed --> Har alle mutation i VHL-tumorsuppressorgenet - Associeret med rygning - Overvægt - Stråler - Erhvervet cystisk nyresygdom - Associeret til kronisk nyreinsufficiens - Fleste sporadiske RCC'er
26
# Renalcellekarcinom - Hvor spredes det til (lymfogent og hæmatogent)? - Hvordan ser det ud klinisk / hvilke symptomer ses? - Hvilke tumorrelaterede komplikationer ses? - Hvordan diagnosticeres det?
- Spredning til **lymfeknuder i retroperitoneum** - Især! Spredning hæmatogent via vena renalis til **lever, lunger knogler og hjerne** **Klinisk/symptomer:** - Hæmaturi (PRIMÆRT), flanke-udfyldning, smerter - Ofte tilfældigt fund ifm. Anden skanning - *Sjældnere*: vægttab, anorexi, paraneoplastiske symptomer - Polycytæmi, **hyperkalkuri, høj CRP ** - *Opdages ofte sent, da hæmaturi kun ses i 10-20%, og de andre smerter er mere vage* - Kan præsentere sig med metastaser (15%) uden at primær tumor er kendt (som malignt melanom) - **Symptomer**: Hoste pga. lunger, smerter pga. knogler, hovedpine pga. hjernen **Tumorrelaterede komplikationer: ** *- Invasiv vækst i venesystemt (vena cava inf):* - Trombedannelse - Ødemer i UE *- Knoglemetastaser: * - Smerter --> palliativ strålebehandling *- I nyren: * - EPO produktion - Hypertension pga. renin produktion **Diagnose:** - Biopsi - tumor eller metastase --> Grovnål - Udbredelse: - CT urografi - --> herefter ureteroskopi hvis man mistænker tumor i nyrebækken eller ureter - Kræft i nyren påvist: - CT abdomen med IV kontrast - + CT thorax - primær metastase-udredning (til lunger/mediastinum) - IKKE PET FØRST CT ABDOMEN MED KONTRAST. Herefter evt. biopsi, hvis det er til at komme til. De helt små er svære at bioptere.
27
# Renalcellekarcinom - Hvordan TNM stadieinddeles det? - Hvordan behandles det? Hvilke behandlingsmodaliteter findes? Inddel i lokaliseret nyrekræft og dissemineret/recidiverende sygdom - Hvordan foregår kontrolforløbet? - Hvilke komplikationer er der til nyrekirurgi - Hvordan foregår kyrobehandling, og hvad er fordele/ulemper ved det? Hviolke tumorer kan man ikke nå herved?
* TNM **- T1:** Begrænset til nyren, Max diameter 7cm **- T2:** Begrænset til nyren, Max diameter over 7 cm **- T3:** Vokser ind i større vener eller peri-renale væv, herunder vena renalis og vena cava **- T4: **Invasion af tilstødende strukturer, herunder ipsilateral binyre **- N0:** Ingen regionale lymfe metastaster (retroperitoneum) **- N1: **Til regionale lymfeknuder **- M0/M1:** Ingen / + fjernmetastaser **Behandlingsmodaliteter: ** -Aktiv overvågning - Nefrektomi!!! --> Kemo- og stråleterapi virker ikke godt!! - Lokal resektion - Frysebehandling - Targeteret terapi og immunterapi ved metastaserende sygdom - Kemoterapi **Aktiv overvågning**: - Til små tumorer < 3 cm --> vækst er kun få mm om året. - ISær ved høj alder og betydende komorbiditet - CT TAB hver 6. måned i 2 år og derefter evt. årligt **Lokaliseret nyrekræft: ** *- Kirurgi - Cryobehandling* *T1:* - Nefronsparende partiel nefrektomi (kikkert / robot) - *Større tumorer:* Nefrektomi + suspekte lymfeknuder fjernes - Høj alder / komorbiditeter / dårlig nyrefunktion / én nyre / bilateral sygdom: --> *Kryobehandling eller RFA (radiofrekvensablation)* **Kryobehandling:** - Man behandler maligne nyretumorer under 4 cm (T1a) - Det er en kurativ behandling - 10 års cancer specifik overlevelse på 94% - *Fordele:* Skånsom beh, nyrebesparende, billigere - *Ulemper:* Ikke ved tumorer ventralt i nyren, ureter eller øvre nyre, berænset af tumors størrelse **Ved veneindvækst**: - Opstart af fragmin - Fjernelse af tumor ved OP **Komplikationer til nyrekirurgi:** - Blødning - Infektion - Skade på anboorganer (milt, tarme, lever) - DVT/lungeemboli **Dissemineret eller recidiverende sygdom:** - *Solitær metastase:* Kirurgisk fjernelse eller stråle - *Stereotaktisk strålebehandling - Immunterpi / targeteret behanding * **TKI** ved *god prognosegrupe* **Dobbelt immunterapi (Anti PD1 + CTLA4 antistof)** ved *intermediær/dårlig prognosegruppe* **PDL-1 behandling:** *Anti-PD1: * - Vil binde til PD1 på T-cellerne, hvorved PDL1 på tumorcellerne ikke kan binde til PD1 --> herved vil immunresponset ikke hæmmes, da PD1/PDL1 normalt har inhiberende effekt på T-cellerne. § Hæmning af regulatorisk effekt!!! - Normale celler udtrykker PDL1, og de binder til PD1-receptorer på T-celler, som giver signal til T-cellerne om ikke at angribe PDL1-cellerne --> ved PDL1-hæmmere kan T-cellerne reagere på tumorceller med PDL1 alligevel *CTLA4 antistof* - Hvis tumorcellerne udtrykker CTLA4 vil de kunne binde til CD28 på T-cellerne med højere affinitet end CD80/86, hvorved der induceres inhiberende signaler på T-cellen. Der kan evt. gives immunterapi mod CTLA4. CTLA4 er inhibitorisk signal af T-celler, ligesom at CD80/86 er stimulerende co-stimulatorer . **Hvis checkpoint inhibitorer ikke virker --> TKI beahndling ** ***Kontrol***: - Kirurgi: CT skanning og klinisk kontrol hver 6. måned
28
# Tumorer i øvre urinveje: Ureter og pelvis renis tumorer Nyrepelvistumorer: - Hvilket væv dannes tumoren ud fra? - Primært symptom? - Hvilke tumorrelaterede komplikationer kan ses? - Behandling? Uretercancer: - Hvor mange tilfælde årligt? - Hvilken type af tumorer? - Hvordan udredes/undersøges for det? - Behandling? Ved små og ved større knuder/tumorer
**Nyrepelvis tumorer:** - Urotelderiverede tumorer (MALIGNE!) - Hæmaturi - Obstruktion af normalt urinflow --> evt. komplikation i form af infektion eller hydronefrose --> dilation af pelvis med atrofi og afsmalning af nyreparenkym! - Kræver nefrektomi **Uretercancer / urethral cancer:** - 20 tilfælde årligt cirka - Primært urotelialt karcinom (55%), dernæst planocellulært karcinom (22%) og sidst adenokarcinom (15%) - Cytoskopi / kikkertundersøgelse af urinrør og blæren --> biopsi --> ved tumorceller: MR skanning for at vurdere udbredelse - Metastasering: PET/CT - Behandling: transurethral resektion ved små knuder, unifokal non-invasiv lavm-malign sygdom ELLER radiakl nefroureterektomi ved større knuder som kan efterfølges af OP, hvis det hele ikke er væk
29
# Øvre urotheltumorer / tumorer i øvre urinveje og nyrepelvis - UTUC = upper tract urothelial carcinoma - Hvor er det lokaliseret? - Hyppigste symptomer? - Hvordan diagnosticeres det? - Hvordan behandles det?
- 1/3 lokaliseret i ureter - 2/3 lokaliseret i pelvis - Symptomer: 1. Hæmaturi 2. Flankesmerter **- Diagnostik** 1. CT urografi * Man vil se nedløbsfase! Så vi kan se, om der er kontrasteffekter i samlesystemet * Dog først tomskanning 2. Hvis man finder tumor --> **skopi**! * Fuld bedøvelse * Dagkirurigsk regi * Hele veje op i ureter * **Små knuder, unifokal noninvasiv tumor af lav malignitetsgrad**--> lokalbehandling (transurethral resektion), dog cytologi / prøver først * **Stor tumor / resten** --> ***Radikal nefroureterektomi*** - **PET CT for metastaser** **Behandling**: - ***Radikal neufroureterektomi***: = fjernelse af nyre + urinleder (+ blæreostiet) - Postoperativ blæreskylning for at forebygge blærerecidiv - Hvem får radikal tomi? Ptt med: 1. High grade tumor 2. Multifokalt 3. Mistanke om invasion på bileddiagnostik 4. Tumor for stor til lokalbehandling **Komplikationer**: * Blødning * Infektion * Uroplani * Sakde på naboorganer Ambulant opfølgning
30
# Immunterapi - Hvornår opstår bivirkninger til immunterapi (fx PDL1 beh) / hvor lang tid efter behandling? - Hvilke bivirkninger ses? - Hvordan behandles det akut? - Hvilke overvejelser skal man gøre sig, før man opstarter beh. med checkpoint inhibitorer?
* Immunterapi --> itis tilstande! Colitis, diarre er meget hyppigt. * Immunterapi bivirkninger kan godt dukke op 6 måneder til 1 år efter behadnling (evt. 8-10 uger efter beh)!!! Så de skal have info om, at de skal ringe ind til lægen igen og komme tilbage, hvis de får bivirkninger!!! * Når de får bivirkninger ved immunterapi -> PREDNISOLON! Ved alle ting, herunder colitis! De fleste af bivirkninger går væk med prednisolon, men det skal helst være en lav dosis og de skal trappes ud * Obs de kan blive modtagelige for infektioner pga. lymfopeni over tid. **Overvejelser ved behandlingsstart med checkpoint inhibitorer: ** * Skal ikke være på højdosis prednisolon * Ingen antibiotika i 14 dage * Ingen autoimmune sygdommme der ikke er klinisk stabil/velbehandlet * Ingen CNS metastaser
31
# Benigne nyretumorer - Redegør for AML (angiomyolipom) samt onkocytom og deres behandlinger
**AML - angiomyolipom:** - Fedtholdig og karholdig - Risiko for blødning ved stor størrelse - Sporadisk eller arvelig - *Behandling*: Kyroterapi, embolisering (evt. OP) **Onkocytom:** - = solid tumor - Ofte stjerneformet midte - Benign - Kan vokse meget og kompromitere nyrefunktionen - *Behandling:* kryoterapi