Andrologi Flashcards
TDS:
Hvad er TDS? Hvilke 4 tilstande er der øget medfødt risiko for at få/udvikle?
Hvorfor får man TDS?
= Testikulær dysgeneses syndrom
Et syndrom der omfatter alle sværhedsgrader af medfødt risiko for følgende: Nedsat sædkvalitet , Hypospadi (urinrør munder på underside af penis), Kryptorkisme (testikler ikke vandret ned i pungen), Testis cancer
- På basis af miljøfaktorer samt genetiske defekter i føtallivet.
De enkelte symptomer er også risikofaktorer for hinanden
Kryptorkisme:
Hvad er kryptorkisme og hvor stor en procentdel af drengebørn fødes med det? Hvor mange procent har det efter 1 år?
Testiklen er ikke normalt descenderet til scrotum.
3% af nyfødte drenge har cryptorchisme på en eller begge sider, og ved 1 års alderen er det faldet til 1%, fordi testiklerne er vandret ned i pungen efterfølgende.
Kryptorkisme:
Hvad er forksellen på palpabel og non-palpabel testis? Hvad er mest hyppigt?
Hvad er retraktile testikler?
Palpabel testis:
Den er ikke på plads i pungen, men den kan mærkes i lysken, de fleste (80%)
Non-palpabel testis:
Ikke palpabel i lysken heller, 20% –> af de 20% er halvdelen pga. Ikke-dannet testikel, men det kan også være pga. intrauterin torsion.
Retraktile testikler: Cremasterrefleks der udløses
Kryptorkisme:
Hvordan diagnosticeres kryptorkisme?
Hvad er der øget risiko for ved kryptorkisme? Hvordan påvirkes fertilitet og spermatogenese?
Hvad er behandlingen herfor? Hvornår laves den? Hvordan?
Diagnose:
Ingen billeddiagnostik, men PALPATION.
Hvis testiklen kan mærkes, så fikseres den –> orchiopeksi.
Hvis den ikke kan mærkes, skal man finde ud af om den er i bughulen eller ikke-eksisterende –> laparoskopi
Den vigtigste differentialdiagnose er netop “anorki”
Risiko:
Øget risiko for testiscancer ved retentio testis/chryptorchisme pt’er -> den risiko kan minimeres, hvis man får testiklen tidligt ned i pungen.
Tilstanden kan påvirke fertiliteten/spermatogenesen -> vi vil bevare fertilitet og hormonproduktion
Behandling:
Kirurgi!
Hvorfor?
Cirka 1 års alderen
Fordi man vil nedsætte risiko for testescancer og man vil bevare fertilitet og hormonproduktion
Hvornår?
9-12 mdr. alderen (cirka 1 år)
Hvordan?
Hvis palpabel: åben orchiopexi
Ikke-palpabel: Lapraoskopi, for at se om den er i abdomen eller ikke til stede
Benigne penissygdomme:
Hvad er “pearly penile papules” og i hvilken aldersgruppe ses de? Er de godartede? Skal der udredes - hvis ja, hvordan?
Hvad er “penile kondylomer”? Hvad er de associeret med?
Skal de behandles - hvis ja, hvordan?
“Pearly penile papules”:
- Primært hos unge mænd
- Godartet - ikke farligt eller virus-relateret
- Ingen behandling eller diagnosticering nødvendig. Ingen biopsier
“Penile kondylomer”:
- Relateret til HPV virus
- Skal behandles - dog godartet, men skal behandles, da det er smitsomt
Behandling:
- Lokalbehandling, laser behandling, cryo behandling
- Ved resistenss og recidiv –> kirurgisk behandling
Forebyggelse: HPV vaccine før seksuel debut
Benigne penissygdomme - Phimosis:
Hvad er ætiologien for phimosis? (fysiologisk vs patololigsk phimosis)
Hvad er symptomerne for patologisk phimosis, og hvordan inddeles det?
Hvad er beahndling for patologisk phimosis?
= snæver forhud / forhudsforsnævring
Ætiologi:
- Fysiologisk phimosis:
ALLE drengebørn har fysiologisk phimosis ved fødslen –> ikke-symptomsgivende og derved ikke-behandlingskrævende -> Hos børn indtil 5 års alderen
- Patologisk phimosis:
Symptomer: Arvæv, smerter, svie ved urinering.
Grad 1-6 –> grad 6 er værst med absolut ingen retraktion.
Behandling:
- Steroidcreme klasse III til påsmøring i 2-3 gange dagligt i en måned + forhudsgymnastik –> den kan give sig! Virker i 70% af tilfældende.
- 2 uger uden forhudsgymnastik
- 4 uger med forhudsgymnatik
Hvis det ikke virker –> dorsalt klip (forhudsbeavrende. Det stramme bånd løsnes)
- Hvis det ikke virker –> circumsicion / omskæring
Benigne penissygdomme - Paraphimosis
Hvad er det og hvordan ser tilstanden ud / hvad sker der?
Symptomer?
Hvordan ser behandling ud (akut og på sigt)?
Forebyggelse?
Forhuden er lidt snæver, men nok til at kunne trækkes tilbage - men rejsning om natten giver ødem i glans, og de kan ikke få det på plads igen/trække det frem igen.
Der er et stramt firbøst bånd, der kommer til at sidde bag ved glans, og tilbageløbet af blod fra forhud og penis bliver stranguleret –> væskeophobning i forhud og penishoved, dvs. præputielt ødem.
Symptomer:
- Smerter! Meget smertefuld tilstand
Behandling:
Nekrose glans penis skal fohindres!
Manuel kompression–> klemme ødemet ud –> reponering af præputiet (penishovedet bukkes ind under det stramme bånd) - evt. Dorsalt klip ofte i samme omgang om nødvendigt
Forebyggelse:
-Træk altid forhud frem igen, hvis det er trukket tilbage ifm. Obj. Undersøgelse eller efter kateterhåndtering.
- God (præputiel) hygiejne
- Behandling af phimosis: Omskæring i rolig fase om nødvendigt / profylaktisk
Benigne penissygdomme - Peyronies sygdom:
Hvad er det? Ætiologi / patogenese?
Aldersgruppe?
Symptomer og tegn?
Behandling?
Hvad er det?
- Inflammatorisk fibrøs plaquedannelse i tunica albuguinea i corpora cavernosa –> forkortelse af tunica albuguinea –> kan give krumning af penis = krummerik
Tunica albuguinea = De bindevævshinder der bærer blodtrykket når mænd har rejsning
Alder:
- Hyppigst i 40-60 års alderen
10% af ptt er under 40 år
Symptomer og tegn:
- Peniskrumning
Ømhed ved erektion
Papatorisk plaque og ømhed dorsalt –> hård knude under huden, men man kan ikke se det udvendigt!
Behandling:
- Ingen effektiv medicinsk behandling –> inflammationen brænder ud i løbet af 6-24 månder
- Kirurgisk korrektion hvis krumning hindre smaleje i over 6 måneder
- Kirurgi:
- Under farmakologisk eller saltvandsinduceret erektion
- Der forventes afkortning!
Benigne penissygdomme - Penis Occulta:
Hvad er det?
Hvem ser man det hos?
Kan det behandles og hvordan?
= burried penis!
- Primært hos mænd med overvægt
- Ved universelle ødemtilstande
- Fx svært hjertesvigt eller svært nyresvigt eller ikke velbehadnlet lymfoprolfierative behandlinger
- Penis begraves i fedtvæv / ødem
Behandling:
- Evt. plastikkirurgisk behandling
- Forudgået af vægttab i den grad det er muligt.
Medmindre det fx er pga. LSA (lichenplanus et atroficus), så behøver man ikke vægttab for at være kvalificeret for det
Benigne penissygdomme - Priapisme
Hvordan defineres tilstanden?
Hvilke udløsende årsager findes det?
Symptomer?
Paraklinisk?
Behandling?
Prognose - hvor lang tid før man ser irreversible skader, og hvilke skader ser man?
Definition:
- Langvarig smertefuld rejsning uden relation til seksuel stimulation
- > 4 timer
Udløsende årsager?
- Primært idiopatisk!
- Medicin for rejsningsbesvær (PDE-5-hæmmere eller intracavernøs injektionsbehandling der har virket for godt)
- Psykofarmaka (SSRI)
- Alkohol, kokain, marijhuana
- Uden for DK:
- Segcelleanæmi
- Rygmarvsskade –> mistet sympatisk tonus til penisblodkarrene –> non-acidotisk blod A Gas
Symptomer og paraklinisk?
- Iskæmisk smerte!
- A gas fra kavernøs blod, pH <7,1 –> acidotisk
Behandling:
- Aspiration af blod via stor venflon
- Evt. injektion af vasokontraherende medicin intracavernøst
- Hvis ovenstående ikke virker -> Glandocavernøs shunt
Prognose:
- Efter 36-48 timer –> begyndende irrevesibel skade, hvor endothelceller i caverner omdannes til bindevæv! Svært ved rejsning selv efter behandling
Benigne penissygdomme - Penis fraktur:
Hvad er det?
Symptomer/sygehistorie / hvordan ser det ud?
Årsager?
Behandling?
Hvad er det?
- Traume mod erigeret penis –> ruptur af tunica albuginea
Symptomer:
- Traume mod eirgeret penis –> Smæld (hørbart) efterfulgt af smerter og faldende rejsning
- Efterfulgt af misfarvning
–> hæmatomdannelse –> auberginepenis
- Ved dorsal veneruptur, kan rejsning godt blive stående efter misfarvningm
Behandling:
- “Degloving” –> defekt i svulmelegeme/caverner syes / sutur af læsion
- Samlejeforbud i 6 uger
Fourniers gangræn:
Definition / hvad er det? Hvor hurtigt udvikler det sig? I hvilken del af vævet breder det sig?
Mortalitet?
Ætiologi?
- = nekrotiserende fasciitis i anogenitalområdet
- Alvorlig akut infektion i bløddele
–> gangræn af vævet - Hurtigt progredierende
- Udvikles over timer
- Respekterer den superfascielle fascie
- Bevæger sig langs fascier
Mortalitet:
- 20% pga. DIC og multiorgansvigt
Ætiologi:
- Blandingsinfektion:
- Hyppigste mikroorganismer
- Strepto, stafy, gramnegative stave, anaearobe bakterioider, clostridier
- Ofte ved skader på kønsorganer
- Huddekfekt
□ Operatoinssår, traumer, gnave/gnidesår
Fourniers gangræn:
Diagnose?
Symptomer?
Behandling?
Diagnose:
- Kan være vanskelig tidligt i processen
- Anamnese
- Alkohol overforbrug (blodforsyning til væv)
- DM (blodforsyning til væv)
- Immuninkompenetent?
- Kirurgi eller traume omkring kønsorganerne
Symptomer:
- Kraftige smerter!!
- Påvirket AT
- Evt. krepitation ved palpation af penis.
- Pga. luft/gas i underhuden
- Kan evt. ses ved UL
- Evt. sort / dødt væv / nekrotisk væv
Behandling:
- Kirurgisk debridement!
- Alt dødt væv skæres væk, indtil det bløder
- Gøres hver 12. time! Man skærer væk, hvis der fortsat er dødt væv
- AB!
- 3 stofs iv. Behandling!
- Daglige skiftninger
- Behandles med vakuumpumpe = lukket sårbehandlingssystem, hvor sårsekret suges væk for at stimulere heling
- Indlægges på intensiv til væsketerapi + understøttende behandling
- Smertebehandling!
- På sigt: hudtransplantation!
Hvordan kan man vurdere en udfyldning i scrotum?
Anamnese
Objektiv us
Parakliniske us
UL
MR skanning
Eksploration
Inddel udfyldninger i scrotum i akutte vs non-akutte tilstande
Akutte:
Torsion
Traume
Absces
Orkitis
Epididymitis
Non-akutte:
Hydrocele
Spermatocele
Varicocele
Hernie
Neoplasi
Inddel udfyldninger i scrotum i testikulære vs ekstra-testikulære.
Hvad betyder de to termer?
Testikulær:
Torsion
Traume
Neoplasi
Orkitis
- Udfyldning kan ikke separeres fra testiklen
Ekstra-testikulær:
Hydrocele
Spermatocele
Varicocele
Hernie
Epididymitis
- Kan separeres fra testiklen - man kan holde testiklen til side, og udfyldningen kan mærkes separat
Torsio testis:
Hvad er det?
Hvilke aldersgrupper ses det hyppigst hos? (husk neonatale torsier)
Klinisk / symptomer?
Behandling?
Drejning af testiklen omkring funiklen eller mesorchium
Alle aldre
- Hyppigst 12-20
- Neonatale torsier = ekstravaginal torsion –> svært at vurdere debut og opdage det!
- 99% testikel er død
- Inden for 1. levemåned oftest.
- Man fikserer IKKE den modsatte side.
Symptomer:
- Akut indsættende symptomer
- Testiklen optrukket
- Scrotum hævet og misfarvet
- Subfebrile
- Smerter
- Opkast (pga. smerter)
Diagnose og behandling:
- Al venøst tilbageløb er kompromitteret –> trykket stiger –> ødem –> tryk så højt at arterielt blod ikke kan komme ned –> nekrose –> potentielt orchioktomi
- Behandling inden 4-6 timer!
- Så hvad gør man:
- Kirurgisk eksploration inden for 6 timer fra debut!
- Bilateral fiksation! Begge sider SKAL fikseres, for det samme problem vil/kan opstå på modsatte side
- Ikke ved neonatal tilstand
UL ved tvivl! Ikke UL hvis man klinisk har vurderet at det er torsio
Torsio appendix testis:
Hvilke symptomer?
Diagnose? Hvad er “blue dot sign”?
Behandling?
Symptomer kan ligne torsio testis –> finder man ofte ud af ved kirurgisk eksploration bekræfter det
- Ellers kan det vurderes klinisk hvis smerten/ømheden er mere lokaliseret til det bestemte afficerede område + “blue dot sign” som er nekrotisk appendix –> så behøver man ikke kirurgisk eksploration –> smertebehandling
- –> men oftest laver man eksploration, for hvad nu hvis det er torsio testis og man ikke har diagnosticeret korrekt.
Spermatocele:
Hvad er det?
Er det farligt?
Behandling?
- Cystedannelse udgående fra tubuli i epididymis
- Det er ufarligt
- Behandling ved symptomer:
- Punktere og trække ud
- Operere væk
Hydrocele - Børn:
Hvad er det? / Definition?
Er det farligt?
Klinisk / objektivt?
Ætiologi? Daglig variation?
Hvor lang tid varer det ved?
Behandlingsindikation og behandling?
- Det er ufarligt
- Det er “vandbrok” - ansamling af væske omkring testiklen i pungen samt omkring testikelstrengen
- Uøm, cystisk, pellucid udfyldning i scrotum
- evt. et blåligt skær
Ætiologi:
- Pga. åben procesus vaginalis hos børn
–> kommunikerende hydrocele - dvs. kommunikerer med bughulen.
Daglig variation:
- Morgen: lille hydrocele, idet væsken “løber op” i bughulen i liggende stilling ved søvn
Aften –> stående –> væske “løber ned” i scrotum –> stor udfyldning
- Svinder spontant hos de fleste børn inden for 1-2 år (procesus vaginalis lukker)
Behandlingsindikation:
- Hydrocele > 2 år
Behandling:
- Operation i lysken: Åbning af inguinalkanal og forbindelse lukkes af
Hydrocele - Voksne:
Hvad er det? / Definition?
Ætiologi?
Er det farligt? Symptomer?
Behandling?
- Det er “vandbrok” - ansamling af væske omkring testiklen i pungen samt omkring testikelstrengen
- Uøm, cystisk, pellucid udfyldning i scrotum
Ætiologi:
- Procesus vaginalis er lukket, så årsagen er oftest idiopatisk
Primær tilstand:
- Hydrocele-væske = pga. ubalance mellem sekretion og resorbption fra tunica vaginalis
Sekundær tilstand:
- Som komplikation til
- Lokale lidelser i skrotum (fx infektion i bitestikel)
- Sjældent: som led i generelle lidelser som
- Hjertesvigt
- Levercirrhose
- Intraabdominale svulster
- Ikke farligt, men generende! - Ofte ikke ømhed eller smerter
- Asymptomatisk tilstand:
○ Evt. trykgener og gener lokalt
Behandling:
- Opereres i scrotum (ikke i lysken som ved børn, fordi der jo ikke er forbindelse i lysken til bughulen, fordi proc. Vaginalis er lukket)
- Tunica vaginalis åbnes og fjerne væskedannende hinder.
- Aspirere væsken –> recidiverer dog
- Evt. lime hinderne (parietale og visceralis) sammen (ved sklerosering, injicering af et stof)
- SÅ BARE OPERATION FØRST HELST
Varciocele:
Hvad er det?
Er det farligt?
Hvilken side ses det primært på og hvorfor?
Hvilken aldersgruppe ses det primært hos?
- “Årebrok”
- Udvidelser af vener i plexus pampiniformis
- Primært venstre side:
- Hvis det er højre side eller begge sider, skal man være obs på, om der er noget der trykker på venetilbageløbet længere oppe i abdomen –> UL af nyrer og abdomen på afficeret side
- Hvorfor venstre side?
- Det venøse afløb på venstre side helt op og drejer skarpt ind i v. renalis, så “tryksøjlen” er større –> større risiko for varicocele og tryk ned i årene omkring testis. Kortere og mindre skarpt forløb i højre side.
Alder:
- Sjældent hos børn
- 10-20% af yngre mænd har det
Varicocele:
Klinisk/obj/ hvordan mærkespalpation?
Hvordan inddeles det? Definér graderne
Symptomer?
Hvad er behandlingsindikationerne?
Behandling?
Klinisk/obj?
- Kan ved palpation mærkes som “bag of worms”, det smutter mellem fingrene
- Men ikke altid det kan palperes, ofte fortæller pt bare at de kan mærke noget dernede
Grader:
- Grad 1: Palpabel ved valsalva’s manøvre
- Grad 2: Palpabel UDEN brug af valsalva’s manøvre
Grad 3: Synligt varicocele
Symptomer:
- Udfyldning
- Smerter
- Testis atrofi –> Hvis man har haft det i mange år, fx startende i teenage år
Behandlingsindikation:
- Symptomgivende varicoceler i alle aldre
- Drenge med påvirket testesvolumen
- Mænd med nedsat sædkvalitet hos ufrivillig barnløse par, hvor kvinden er gynækologisk rask.
Behandling:
- Skleroteapi (skleroserende væske injiceres direkte ind i blodkarret -> karvægsirritation –> karret lukker i)
- Laparoskopisk
- Mikrokirurgisk
- Åben kirurgisk og lukker af for venen
- Hvor er der så afløb til?
Testiklen har 3-delt blodforsyning - så der vil stadig være afløb
Komplikationer:
- Recidiv
Hydrocele:
- Ved kirugi er der risiko for hydrocele pga. potentielt ødelagt lymfedrænage fordi der er så mange små kar osv. dernede, at det er svært ikke at ramme dem.
Hvad er epididymo-orchitis? (epididymitis og orchitis?
I hvilke aldersgrupper ses det hyppigst?
Hvad er årsagen til det hos hhv. børn, yngre mænd og ældre mænd?
- Betændelse i bitestiklen eller i testiklen
- Sjældent hos børn –> hyppigt hos voksne
- Børn: SJÆLDENT! OFTE VIRALT! Svært at adskille fra torsio testis!!!!
- Viral
- Adenovirus
- Fåresyge
- Bakteriel
- Kongenitte anomalier
- Viral
- Voksne:
- Yngre mænd
. Evt. kønssygdomme
- Yngre mænd
- Ældre mænd
- LUTS (lower urinary tract symptoms)
- UVI
- Obs. Evt. kønssygdomme
Behandling:
- AB (hvis bakterielt)
- Smertestillende
Erektil dysfunktion:
Definér erektil dysfunktion
Hvad er prævalensen? Hvilken aldersgruppe ses det i?
Ætiologi? Inddel i biologiske faktorer, livsstil, sygdomsreaktioner og medicinudløste årsager
Behandling?
= vedvarende / tilbagevendnde mangel på evne til at opnå/opretholde rejsning af penis, som er tilstrækkelig til at gennemføre tilfredsstillende seksuel aktivitet
Prævalens:
- 10-70%
- Stigende prævalens med alderen
- 5% af 50-årige
15% af 60-årige
Ætiologi:
- Biologiske faktorer:
Skader på kar
Skader på perifere nerver (neuropati eller kirurigsk skade)
Skader på CNS (multipel sklerose eller apopleksi)
Skader i hormonsystemet (hypogonadisme)
Livsstil:
Rygning
Overvægt
Kardiovaskulær sygdom
Metabolisk syndrom
Medicin:
SSRI
Betablokkere
Thoaziddiuretika
Sygdomsreaktioner:
Angst
Depression
nedsat selvværd
Parforholdsproblemer
Behandling:
Medikamentelt udløst:
- Dosisreduktion eller præparatskift
- Livsstilsintervention
- PDE-5 hæmmere
- ALDRIG ved nitratholdige lægemidler!!!
- Forsigtighed ved alvorlig hjertesygdom, nyre og leverinsufficiens
- Penile injektionspræparater / intrakavernøse infektioner
- Samtale- eller samlivsterapi og inddragelse af partner