Blok 2 Flashcards

1
Q

Hvilke omkostninger kan påvirkes på kort sigt og hvilke kan påvirkes på lang sigt?

A

Kort sigt: Variable omkostninger
Lang sigt: Faste omkostninger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Forklar “break-even”

A

Break-even er punktet, hvor resultatet = 0.
Eller dækningsbidraget = faste omkostninger.

Break-Even (i enheder): FO + (profit) / DB per enhed
Break-Even (salg): FO + (profit) / Dækningsgrad

Dækningsgrad = DB * 100 / salgspris

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Forklar driftsmæssig gearing

A

Omhandler forholdet mellem variable og faste omkostninger.

Lav gearing: lave faste, høje variable (lavere risiko, lavere potentiale)
Høj gearing: høje faste, lave variable (højere risiko, højere potentiale)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Forklar traditionel full-cost system

A

Det traditionelle full-cost system allokerer de indirekte omkostninger efter en bestemt allokeringsbase (det kunne altså være maskintimer, løntimer m.f.)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Forklar ABC-system og tilhørende trin

A

Activity Based Costing system er et omkostningssystem, der allokerer de indirekte omkostninger baseret på flere forskellige aktiviteter, som hver har deres egen omkostningspool og tilhørende cost-driver. Denne giver altså et noget mere nuanceret og retvisende billede af det faktiske ressourceforbrug af indirekte omkostninger, end ved traditionel full-cost.

  1. Definer omkostningsobjektet
  2. Identificer direkte omkostninger
  3. Identificer aktiviteterne og allokeringsbasen/fordelingsnøglen
  4. Identificer omkostninger tilhørende aktiviteterne
  5. Beregn omkostningsraten per aktivitet
  6. Fordel omkostninger til omkostningsobjektet med omkostningsraten
  7. Summer totale omkostninger for hvert produkt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Forklar hvad formålet med et budget er.

A

Et lægge et budget tvinger os til at tænke frem i tiden, sætte os ned og planlægge ting med henblik på fremtiden. Kan være meget ressourcekrævende, ufleksibelt og kan skabe stridigheder mellem afdelinger og bidrage til stress.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er strategisk plan?

A

Længste planlægningshorisont. Sætter overordnede mål for virksomheden. Fører til en langsigtet plan.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er en langsigtet plan?

A

Indeholder forventet økonomiske resultater for de næste 5-10 år. Er koordineret med investeringsbudgettet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er investeringsbudgettet?

A

Detaljeret planlægning af udgifter til fysiske faciliteter, udstyr, maskiner og andre langsigtede investeringer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er et masterbudget?

A

Et masterbudget sammenholder kortsigtede- og langsigtede planer. Beskriver effekterne af både driftsmæssige beslutninger og finansieringsbeslutninger. Består af operationelle budgetter og finansielle budgetter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er et operationelt budget og hvad er et finansielt budget?

A

Det operationelle budget summerer aktivitetsniveauet indenfor f.eks. salg, indkøb og produktion. Tidsperspektivet er typisk 12 måneder.
- Salgsbudget
- Produktionsbudget i enheder
- Budget for direct materials
- Budget for direct labour
- Budget for COGS
- Budget for andre omkostninger (ikke produktions)

Det finansielle budget viser de forventede finansielle konsekvenser af aktiviteterne fra driftsbudgetterne på balanceposterne. Herunder likviditetsbudgettet.
- Kapitalbudget
- Kontantbeholdning
- Balancebudget
- Likviditetsbudget

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er en følsomhedsanalyse?

A

En følsomhedsanalyse er en analyse, der bruges til at bestemme, hvor meget værdien af a eller b i kriteriefunktionen kan ændres, uden at det ændrer på den optimale løsning.
I økonomistyring gælder det hvor følsomme vi er overfor ændringer når vi ændrer på en variabel som antal enheder solgt eller på vores faste omkostninger.

Vi regner med at sælge 3.200 enheder. To scenarier:
Hvis vi investerer 10.000 i en kampagne, stiger salget til 4.000 enheder.
Hvis vi sænker DB til 19, sælger vi 4.500 enheder.

Salg af 3.200 enheder:
Dækningsbidrag: 28x3.200 = 89.600
Faste omkostninger = 84.000
Resultat = 5.600

  1. Salg af 4.000 enheder + 10.000 i kampagne
    Dækningsbidrag: 28x4.000 = 112.000
    Faste omkostninger = 94.000
    Resultat = 18.000
    = Invester i kampagne
  2. Salg af 4.500 til reduceret DB
    Dækningsbidrag: 19x4.500 = 85.500
    Faste omkostninger = 84.000
    Resultat = 1.500
    = Lad være med at reducere DB
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er kaizen budgettering?

A

Kaizen er japansk for løbende forbedringer

Kaizen budgettering er dermed et budget, som indarbejder løbende forbedringer i budgettet. I januar 2024 budgetterer vi med at bruge 5 timer per enhed. I juli 2024 budgetterer vi med at bruge 3,5 timer per enhed.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er et ansvarscenter?

A

Et ansvarscenter er ligesom en lille virksomhed inden i virksomheden. Der findes 4 forskellige ansvarscentre:
- Omkostningscenter (standard eller discretionary)
- Omsætningscenter
- Profitcenter
- Investeringscenter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Forklar “kontrollabilitetsprincippet” og hvorfor dette er vigtigt. Er det realistisk i virkeligheden?

A

Kontrollabilitetsprincippet er hvorvidt en leder har indflydelse på det som han har ansvaret for. Det er vigtigt, at en leder ikke stilles til ansvar for noget han ikke har indflydelse på.

I praksis kan det dog være svært altid at overholde dette princip, da der i en organisation altid vil komme input fra højre og venstre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er et standard omkostningscenter?

A

Måles på output og specificerer input krav for hvert output.

Har ansvar for at effektivisere og opnå ekstern efterspørgsel indenfor kapacitetsgrænsen.

Har IKKE ansvar for variation i efterspørgsel/output, omsætning eller profit.

Måles ofte på: Antal producerede enheder / medarbejdere / timer / output pr. maskintime

17
Q

Hvad er et discretionary omkostningscenter?

A

Producerer outputs, der ikke er målbare i finansielle termer (ingen stærk relation mellem input og output).

F.eks. R&D og HR. Ansvar på input niveau og ikke resultater / output.

18
Q

Hvad er et omsætningscenter?

A

Har ansvar for salg og distribution af varer.

Hvis de selv fastlægger prisen, har de ansvar for omsætningen.

Hvis topledelsen fastlægger prisen, har de ansvar for salgsmængde og mix. (Og potentielt BA eller DB)

19
Q

Hvad er et profitcenter?

A

En strategisk forretningsenhed, hvor lederen har fået delegeret ansvaret for indkøb, produktion og hvad/til hvem de ønsker at sælge.

Har dermed ansvar for både omsætning og omkostninger.

Har ikke ansvar for beslutninger om investeringer og finansiering.

Måles på profit eller andre nøgletal som overskudsgrad, dækningsgrad.

20
Q

Hvad er et investeringscenter?

A

Deler samme ansvar som profit center, men har også ansvar for investeringer i aktiver.

Har IKKE ansvar for finansiering af investeringerne.

Måles på Afkastningsgrad (ROI) eller economic value added (EVA).

21
Q

Hvad er et likviditetsbudget?

A

Viser præcis hvad vi har af likvider. Bevægelser ind og ud af bankkontoen. Afskrivninger medtages aldrig.

Betaling af gæld ses i likviditeten, men IKKE på resultatopgørelsen.

Afskrivninger ses i resultatopgørelsen men IKKE på likviditeten.

22
Q

Hvad er varians?

A

Varians er forskellen mellem budgetteret og faktisk. Kan måles på tre/fire niveauer, hvor målet er at isolere årsagen til variansen.

23
Q

Hvad er statisk budget varians?

A

Forskellen mellem faktiske omkostninger/omsætning og budgetterede omkostninger/omsætninger.

24
Q

Hvad er fleksibelt budget varians?

A

Forskel mellem faktisk og budgetteret input og pris pr. input

25
Q

Hvad er salgsvolumen varians?

A

(Faktisk salgs volume - Budgetteret salgs volume) * standard dækningsbidrag per enhed

Faste IPO har aldrig en salgsvolumen varians. Har i stedet en produktionsvolumen varians.

26
Q

Hvad er et fleksibelt budget?

A

Det fleksible budget tager udgangspunkt i den faktiske mængde, men med alle de budgetterede satser. Siger altså noget om, hvad der budgetteret var tilladt ved dette faktiske niveau.

27
Q

Forklar ufordelagtig og fordelagtig varians

A

Ufordelagtig varians (U): hvis variansen forværre resultatet i forhold til det budgetterede resultat.

Fordelagtig varians (F): hvis variansen forbedrer resultatet i forhold til det budgetterede resultat.

28
Q

Hvad er prisvarians?

A

(faktisk pris - budgetteret pris) * faktisk mængde

29
Q

Hvad er efficiens varians?

A

(faktiske enheder - budgetterede enheder tilladt for faktisk output) * budgetteret pris per enhed.

Hvad vi faktisk har brugt vs. Hvad vi faktisk måtte bruge ved dette output.

Faste IPO har aldrig en efficiens varians.

30
Q

Hvad er produktions volumen varians?

A

(Faktisk produktion - Budgetteret produktion) * Faste IPO rate per enhed

Når den faktiske produktions volume er forskellig fra hvad der var budgetteret med.

Variable IPO har aldrig en produktionsvolumen varians. Har i stedet en salgsvolumen varians.

Hvis vi har 100.000 i Faste IPO og vi budgettere med at producere 10.000 enheder, så er faste IPO raten 10 per enhed. Hvis vi faktisk producerer 15.000 enheder, så har vi en produktionsvolume varians på 50.000
(15.000 - 10.000) * 10 = 50.000

31
Q

Forklar “input pris varians” og “input efficiens varians”

A

Input prisvarians udtrykker hvor stor en andel af den fleksible budgetvarians, variationen i
prisen på input
, dvs. fx råvarer, udgør.

Input efficiensvarians udtrykker hvor stor en andel af den fleksible budgetvarians, variationen i
inputforbruget
(dvs. fx forbruget af råvarer pr. enhed produceret), udgør.

32
Q

Giv to eksempler på transaktioner, der behandles forskelligt i et likviditetsbudget sammenlignet med en budgetteret resultatopgørelse

A

Afskrivninger er en omkostning i resultatopgørelsen, men er ikke en del af likviditetsbudgettet, da vi ikke betaler noget likvidt for denne afskrivning.

Salg af produkt på kredit. Salget bliver en del af omsætningen i resultatopgørelsen, men tilsvarende beløb vil først indgå i likviditetsbudgettet, når kunden betaler (30 dage senere).

33
Q

Hvad er produktionsvolumenvarians, og hvornår opstår denne?

A

Produktionsvolumenvarians er en varians af de faste IPO. Den opstår, fordi vi har blandet en fast omkostningspulje med en aktivitet, som kan variere – f.eks. maskintime.

Det er en forud beregnet sats pr aktivitet. Hvis denne aktivitet ændrer sig ift. aktivitetsniveauet ved planlægning og beregning af satsen, vil vi have en varians, som vi så kalder produktionsvolumenvarians.

Et eksempel er, at vi har en fast omkostningspulje på 100.000 kr., og vi har planlagt en aktivitet på 1.000 maskintimer = en standard pr. time på 100 kr.

Men hvis vi nu producerer mere eller bruger maskinen i 1.200 timer, så har vi allokeret 120.000 kr., og dermed har vi en produktions-volumenvarians på 20.000 kr.

34
Q

Redegør for, hvorfor det er vigtigt for en leder at monitorere sikkerhedsmarginen i Cost Volume Profit (CVP)

A

Sikkerhedsmarginen bygger på konceptet om omsætningsnulpunktet, dvs. det punkt hvorunder firmaet ville begynde at blive påført et tab.

Sikkerhedsmarginen er det overskydende af budgetterede indtægter, som er over de nødvendige indtægter for at opnå et nulresultat.

Det er vigtigt for en leder at monitorere, da det viser beløbet, som salget kan falde med, før firmaet bliver påført tab, og det giver derfor plads til at intervenere i tide med initiativer, der beskytter indtægterne såsom f.eks. prisreduktioner eller marketingkampagner.

35
Q

Hvilke tre guidelines fokuserer et forbedret (refined) omkostningssystem så som Activity Based Costing på?

A

De tre guidelines, som et forbedret omkostningssystem fokuserer på, er:

1) At identificere så mange direkte omkostninger som muligt – nogle gange kan vi finde direkte omkostninger i vores indirekte omkostningspulje

2) Udvide antallet af indirekte omkostningspuljer – dvs at vi finder flere aktiviteter og definerer deres tilhørerende omkostningspuljer.

3) Anvende cause and effekt (logisk fordeling) kriteriet til identificering af allokeringsbasen / fordelingsnøglen – dvs. at måden vi fordeler vores omkostningspulje ud på skal være logisk ift, hvad omkostningen består af – for eksempel kan man bruge kvm til fordeling af husleje eller antal forsendelser til fordeling af forsendelsesomkostninger

36
Q
A