Blok 1 Flashcards
Forklar forskellen på financial accounting og management accounting
Financial accounting vedrører rapportering til eksterne parter, hvor management account handler om intern rapportering af informationer med henblik på at træffe beslutninger.
Derudover handler MAC også om planlægning, fastsættelse af mål, budgettering, ressourceallokering og beslutningstagning.
Forklar begrebet “cost object”
Noget vi ønsker en seperat måling af omkostninger på. Det kunne være et bestemt produkt som et vindue eller en service man er interesseret i omkostningerne på.
Forklar forskellen mellem indirekte omkostninger og direkte omkostninger
Direkte omkostninger er omkostninger der direkte kan spores. Indirekte omkostninger er omkostninger som er relateret til omkostningsobjektet, men som ikke kan spores direkte dertil.
Indirekte omkostninger kunne altså være vand, varme, el, husleje.
Direkte omkostninger kunne være: direkte materialer, direkte løn.
Forklar forskellen mellem variable omkostninger og faste omkostninger
Variable omkostninger varierer i forhold til produktionen. Faste omkostninger ændrer sig ikke i forhold til produktionen. Et eksempel på variable omkostninger kunne være direkte materialer, direkte løn. Et eksempel på faste omkostninger kunne være husleje eller afskrivninger.
Forklar begrebet “cost driver”
Den faktor / enhed som driver omkostningerne.
Det kunne være antal stk., antal maskintimer, antal setups.
Altså, antal aktiviteter eller volumen som driver omkostningerne.
Forklar begrebet “relevant range”
Relevant range er den kapacitet hvor vores faste omkostninger er uændrede. Hvis faste omkostninger er uændrede fra 0 - 5.000 enheder, så er 0-5000 det relevante interval. Hvis der produceres mere end 5.000 enheder, skal der bruges mere kapacitet og de faste omkostninger ændres.
Forklar dækningsbidragsmodellen
Omsætning - variable omkostninger = dækningsbidrag
Hvad er kapitaliserede omkostninger?
Omkostninger, der er lagt på lager. Det kunne være direct materials, direct labour og IPO som indgår på WIP og Færdigvarelageret. Kapitaliserede omkostninger overføres til COGS
Redegør for de tre lagertyper
Råvarelager, varer under fremstilling og færdigvarelager.
Lagerberegning
Råvarelager: Direct material costs:
+ Primo
+ Indkøb
- Ultimo
= Direct material costs
WIP: COGM:
+ Primo
+ Direct material costs
- Ultimo
= COGM
Færdigvarelager: COGAFS / COGS
+ Primo
+ COGM
= COGAFS
- Ultimo
= COGS
Definer “job costing” og tilhørende steps
Job costing er når der arbejdes med produkter, der er unikke fra gang til gang. Et eksempel på et job kunne være en specialiseret maskine.
- Identificer cost object
- Identificer direkte omkostninger
- Vælg allokeringsbase / fordelingsnøgle
- Identificer indirekte omkostninger
- Beregn prisen pr. enhed allokeringsbase
- Beregn omkostningerne og sammenlæg direkte og indirekte omkostninger
Definer “process costing” og tilhørende steps
Process costing er når der arbejdes med store mængder af samme vare. Varerne er altså homogene og ikke unikke. Det kunne være mursten produceret på en fabrik.
Weighted Average:
1. Opgør antallet af fysiske enheder
2. Beregn ækvivalente enheder - uden WIP primo
3. Beregn ækvivalente enhedsomkostninger - alle omkostninger
4. Samlede omkostninger
5. Alloker omkostningerne til enheder som er færdiggjort og som stadig er WIP.
First In, First Out:
1. Opgør antallet af fysiske enheder
2. Beregn ækvivalente enheder + medtag WIP primo
3. Beregn ækvivalente enhedsomkostninger - medtag ikke WIP, primo omkostninger
4. Opsummer samlede omkostninger - her medtages WIP, primo omkostninger
5. Alloker omkostningerne til enheder som er færdiggjort og enheder som stadig er WIP.
Bogføring på T-Konto: WIP
Debet omkostninger fra WIP, primo
Debet omkostninger fra Direkte materialer
Debet omkostninger fra Fremstillingsomk.
Kredit videreførte omkostninger
Hvordan udregnes gross margin / gross margin %
Hvordan udregnes bruttoavance / bruttomargin %
Bruttoavance / gross margin udregnes ved: omsætning - COGS
Bruttomargin % / gross margin % udregnes ved: bruttoavance / omsætning
Hvordan kan over/underallokerede indirekte omkostninger udlignes?
Der findes tre metoder.
- Justere allokeringssatsen (genberegne)
- Prorate (fordeling)
- Straksafskrivning til COGS
- Justeret sats giver den mest retvisende opgørelse af individuelle jobomkostninger.
- Prorate giver den mest retvisende opgørelse af lager og COGS.
- Afskrivning er den simpleste.
Under prorate kan man vælge at fordele over/underallokeringen ifht vægten af indirekte omkostninger allokeret til hver konto af WIP, Færdigvarelager og COGS
Eller man kan vælge at fordele ifht kontobalancen af WIP, Færdigvarelager og COGS.
Forklar “årsag-virkning” princippet
Årsag-virkning, eller cause-and-effect princippet handler om at identificere variablen eller variablerne som er årsagen til ressourceforbruget.
Forklar 4 formål med omkostningsallokering
- At give information til økonomiske beslutninger
- At motivere ledere og andre medarbejdere
- At retfærdiggøre omkostninger eller beregne refusion
- At måle indkomst og aktiver til indberetning til eksterne parter
Forklar single-rate og dual-rate metoderne til allokering af omkostninger
Single rate: samler alle omkostninger (variable og faste) i den samme omkostningspool og tildeler en sats pr. enhed
Dual rate: opdeler omkostninger i to omkostningspools, variable og faste. Hver af disse har deres egen sats pr. enhed. Lægges disse to satser sammen, svarer det til single rate satsen.
Forklar den direkte metode til allokering af omkostninger fra service afdelinger
Den direkte metode allokerer udelukkende serviceafdelingerne omkostninger til produktionsafdelingerne. Der er ingen forbindelse mellem S1 og S2.
S1 til P1 = 110.000 / 220.000 * 300.000 = 150.000
S1 til P2 = 110.000 / 220.000 * 300.000 = 150.000
* der divideres med 220.000m2 da dette er summen af P1 og P2.
S2 til P1 = 48/72 * 2.160.000 = 1.440.000
S2 til P2 = 24/72 * 2.160.000 = 720.000
* der divideres med 72 mand da dette er summen af P1 og P2.
Forklar “step-down” / “trinvise” / “sekventielle” metode til allokering af omkostninger fra service afdelinger
Her skal først vælges om man vil allokere S1 eller S2 først. Der er to approaches til dette.
A) Supportafdelingen som yder den største procentdel af den samlede støtte til andre supportafdelinger, tildeles først
B) Supportafdelingen som yder det største beløb til andre supportafdelinger, tildeles først
S1 til S2 = 30.000 / 250.000 * 300.000 = 36.000
S1 til P1 = 110.000 / 250.000 * 300.000 = 132.000
S1 til P2 = 110.000 / 250.000 * 300.000 = 132.000
Ny sum af S2 som skal allokeres = 2.160.000 + 36.000 = 2.196.000
S2 til P1 = 48 / 72 * 2.196.000 = 1.464.000
S2 til P2 = 24 / 72 * 2.196.000 = 732.000
Forklar den “reciprokke” metode til allokering af omkostninger fra service afdelinger
HR har 3.000.000 og yder 5% til IT
IT har 5.000.000 og yder 18,5% til HR
- Opsæt som ligninger
HR = 3.000.000 + 0,05IT
IT = 5.000.000 + 0,185HR - Indsæt den ene i den anden
3.000.000 + 0,05 * (5.000.000 + 0,185HR)
3.000.000 + 250.000 + 0,00925HR
0,99075HR = 3.250.000 - Identificer hvad der allokeres fra hver
HR = 3.280.343
IT = 5.000.000 + 0,185 * 3.280.343 = 5.606.863
IT til HR: 0,05 * 5.606.863 = 280.343
HR til IT: 0,185 * 3.280.343 = 606.863
- Udregn ny sum af HR og IT der skal allokeres
HR = 3.280.343 - 606.863 = 2.673.480
IT = 5.606.863 - 280.343 = 5.326.520 - Alloker til P1 og P2 som ved den direkte metode.
Hvad er fællesomkostninger?
Fællesomkostninger er omkostninger ved en produktionsproces, der relaterer sig til flere forskellige produkter.
Hvilke typer produkter findes der indenfor joint-costing
Fællesprodukt: hvis der er flere produkter med høj salgsværdi
Hovedprodukt: hvis der kun er ét produkt med høj salgsværdi
Biprodukt: produkt med lav salgsværdi
Scrap-produkt: minimal salgsværdi
Man coster ikke på biprodukter og scrapprodukter. Derfor er det vigtigt at kunne definitionerne. Huskeregel: lav salgsværdi = biprodukt eller scrap.
Hvad er opsplitningspunktet?
Hvor et eller flere produkter bliver særskilt identificerbare. Når råmælken bliver til fløde og skummetmælk. Hvor råolien bliver til diesel og benzin.
Før opsplitningspunktet har vi fællesomkostninger.
Efter opsplitningspunktet har hvert produkt seperate costs.
Hvordan tildeles fællesomkostninger?
Der er to metoder:
- Fordel omkostninger ved hjælp af markedsbaserede data (salgsværdi, NRV eller konstant bruttomargin %)
- Fordel omkostninger efter fysisk målbare data som vægt eller volumen
Forklar forholdet mellem produktion og salg for bidragsmetoden (VC) og regnskabsmetoden (AC).
Produktion = Salg - Lagerværdi uændret AC = VC
Produktion < Salg - Lagerværdi falder AC < VC
Produktion > Salg - Lagerværdi stiger AC > VC
Forklar bidragsmetoden (variable costing)
Bidragsmetoden (variable costing) inkluderer kun variable omkostninger i produktionsomkostningerne. Faste omkostninger behandles som periodiske omkostninger og trækkes direkte fra omsætningen for at bestemme virksomhedens samlede profit.
Salg: 1.000 enheder
Produktion 1.400 enheder
Faste produktionsomk: 700
Variable produktionsomk: 700
Variable produktionsomk. rate = 700 / 1.400 = 0,5
Omsætning: 1.000 * 3 = 3.000
+ Primo stock: 0
+ Variable produktions: 700
- Ultimo stock: 700 - 0,5 * 1.000 = 200
= Variable COGS: 0 + 700 - 200 = 500
Variable marketing: 1.000
Dækningsbidrag: 1.500
Faste produktions: 700
Faste marketing: 400
Driftsresultat: 400
Forklar regnskabsmetoden (absorption costing)
Regnskabsmetoden (absorption costing) inkluderer både variable og faste produktionsomkostninger i produktionsomkostningerne. Dette betyder, at alle produktionsomkostninger, både faste og variable, fordeles på de producerede enheder, og faste omkostninger aktiveres som en del af lagerbeholdningen indtil solgte varer, hvor de derefter udgiftsføres i resultatopgørelsen.
Salg: 1.000
Produktion: 1.400
Variable produktionsomk.: 700
Variable produktionsomk. rate: 700 / 1.400 = 0,5
Faste produktionsomk.: 700
Faste produktionsomk. rate: 700 / 1.400 = 0,5
Omsætning: 1.000 * 3 = 3.000
Primo Stock: 0
+ Variable produktionsomk.: 700
+ Faste produktionsomk.: 700
- Ultimo stock: 0,5x(1.400-1.000) + 0,5x(1.400 - 1.000) = 400
= COGS: 0 + 700 + 700 - 400 = 1.000
Bruttofortjeneste: 2.000
Variable marketing: 1.000
Fixed marketing: 400
Driftsresultat: 600
Redegør for de 5 overordnede formål med regnskabssystemet
- Formulere strategier og langsigtede planer.
- Ressourceallokering
- Planlægning og kontrol af aktiviteter
- Performancemålinger og evaluering af medarbejdere
- Opfylde krav til ekstern rapportering
Begreberne er fra fagets introduktion så et vist spillerum mht. ordvalg og forklaringer må
tillades
Forklar, hvorfor man skal være varsom med at kalkulere med ”unit costs”
Problemet opstår når vi begynder at fordele faste omkostninger ud på units.
Den unit cost der hermed fremkommer, er kun gældende ved den aktuelle produktionsstørrelse.
Hvis vi multiplicerer disse totale enhedsomkostninger op ved andre produktionsstørrelser, er tallene ikke korrekte mere.
Hvad er forskellen på FIFO og WA i Process-costing?
FIFO og vejet gennemsnit indikerer, hvordan vi beregner produktomkostninger i produktionen af ensartede produkter.
Ved vejet gennemsnit blander vi omkostningssatser fra forrige perioder med indeværende periode i beregning af stykomkostning.
Ved FIFO deler vi disse beregninger op. Dermed vil stykomkostningerne som udgangspunkt variere mere over tid (ved brug af FIFO).
Derfor vælger de fleste virksomheder at anvende vejet gennemsnit. Den metode giver en mere jævn fordeling og er nemmere at arbejde med (beregne)
Hvordan beregnes dækningsbidrag, og hvorfor er det et vigtigt estimat i økonomistyring?
Omsætning - Variable omkostninger = Dækningsbidrag.
Dækningsbidraget er et udtryk for hvad der er tilbage til at dække faste omkostninger.
Vi er interesserede i dækningsbidraget, fordi vi har mulighed for at påvirke omsætningen og de variable omkostninger på kort sigt. På kort sigt skal vi producere hvis DB > 0.
I Cost-Volume-Profit analyser og udregning af break-even bruger vi også dækningsbidraget, da det som sagt tidligere er det beløb der skal dække vores faste omkostninger.
Hvad bruges ækvivalente enheder til under process-costing?
Under procesregnskab formoder man, at alle producerede enheder er identiske. Derfor vides det præcist, hvor mange ressourcer der bruges til produktion af en enhed output.
Disse enheder bruges som allokeringsbasis for udregning af omkostninger. Virksomheden kan imidlertid på et bestemt tidspunkt have nogle halvfærdige enheder som igangværende arbejde, der ikke ligner det færdige produkt endnu, og som skal konverteres til ækvivalente enheder af output for at allokere de påløbne produktionsomkostninger hensigtsmæssigt.
Det vil sige, at for at få beregnet en retningsgivende enhedsomkostning vil man for eksempel vurdere to halvfærdige produkter som et helt færdigt produkt.
Beskriv lageropbygning (“stock build up”) og specificer, om det kan finde sted under bidragsmetoden (variable costing) eller regnskabsmetoden (absorption costing)
Under regnskabsmetoden er faste produktionsomkostninger (både direkte og indirekte) lageromkostninger og bliver først udgifter, når et salg sker, hvilket gør det muligt for en leder at forøge driftsoverskuddet i en specifik periode ved at forøge produktionsplanen, også selvom der ikke er et kundebehov for den yderligere produktion.
Relaterede omkostninger ville bliver ”parkeret” på statusopgørelsen i stedet for at figurere på periodens driftsregnskab.
Forklar forskellen på kapitaliserede omkostninger og driftsomkostninger
Kapitaliserede omkostninger (direkte materialer, direkte lønomkostninger og indirekte produktionsomkostninger) er inkluderet i igangværende arbejde og færdigvarelageret.
Kapitaliserede omkostninger kommer over på driftsregnskabet som ”vareforbrug”.
Omsætnings/driftsomkostninger er alle andre omkostninger i driftsregnskabet, som ikke er vareforbrug
Hvad er udfordringen ved indirekte omkostninger? Kom med et eksempel.
Problemet med indirekte omkostninger er, at selvom de er relaterede til et bestemt omkostningsobjekt, kan de ikke spores til det på en økonomisk mulig måde (som man kan med direkte omkostninger).
Et eksempel på dette problem kunne være et mekanisk forsøg på at bestemme, hvor meget af de månedlige lejeomkostninger af et værksted (bygningslejeomkostningerne) der skal allokeres til hver bil, han reparerer.
Dette er f.eks. ikke så ligetil som de direkte omkostninger relateret til reservedelene, der bruges til hver bil, da det er svært at bestemme præcist, hvilken andel af bygningslejeomkostningerne der ”bruges” til hver bilreparation.
Hvilke konsekvenser kan det have, hvis faste produktionsomkostninger inkluderes i vareforbrug under regnskabsmetoden?
Så vil lagerværdier være højere, hvis lageret øges, og det vil forbedre resultatopgørelsen, og modsat ved lagerreduktion.
Det kan give motivation til at overproducere. Dette kaldes undertiden ”ipo” effekten, og bogen siger derfor, man skal være varsom med at bruge denne ved internt regnskab, da det kan skabe uhensigtsmæssige signaler/incitamenter – fx bygge til lager.
