Bias Flashcards
Selektionsbias
Forekommer når der er en systematisk forskel mellem de to grupper. Fx at de to grupper ikke kan sammenlignes i forhold til baseline karakteristika.
RCT prøver at imødekomme dette ved randomisering, dog lykkedes det ej altid.
Performance bias
Refererer til en systematisk forskel mellem grupperne, der sker under studiet. Fx hvis studiedeltagerne vidste at de fik behandling, så kan det være at de rapporterede bedre end de ellers ville.
Dette kan man imødekomme ved blinding samt maskering, hvor hverken patient eller behandler kender intervention.
Detection bias
Refererer til en systematisk forskel i den måde som outcome determineres på.
Eksempel: Hvis man har et studie med intervention og kontrol, og man fortæller behandleren, hvilken behandling patienterne får, så kan dette bevirke til at behandleren lægger mærke til flere ting, end hvad personen ellers ville.
Ved at blinde, så kan man løse dette problem.
Attrition bias
Er en systematisk forskel mellem grupperne der trækker sig fra studiet. Det er normalt for deltagerne at droppe ud af studiet inden studiet er færdigt. Hvis forskerne så kun inkluderer de patienter, som færdiggjorde studiet, så inddrages hele spektret ikke.
Man kan løse dette ved at lave intention-to-treat.
Rapporteringsbias
Refererer til en systematisk forskel i, hvad man vælger at rapportere og hvad man vælger ikke at rapportere.
Et eksempel herpå kan være publicationsbias, som altså forekommer, hvis man kun publicerer positive resultater.
På et mere forskerplan, så kan man også se rapporteringsbias, hvis forskerne fx kun rapporterer det data, som stemmer overens med deres hypotese.
En måde at imødekomme dette på er ved at lave protokoller, hvor man bl.a. også fortæller om primært outcome.