Asyl

Question 1

Hvad er non-refoulement-princippet?

Answer 1

De er det internationalt anerkendte forbud mod at udsende en udlænding til forfølgelse. Fremgår af Flygtningekonventionens art. 33 og Udl. § 31
Det beskytter både mod direkte og indirekte refoulement.

Question 2

Hvornår tildeles der asyl efter Udl. § 7, stk. 1?

Answer 2

Personen skal have en velbegrundet frygt for at blive udsat for en konkret og individuel forfølgelse af en vis styrke ved en tilbagevenden til sit hjemland.
Derudover skal der være en årsag til forfølgelsen, som enten er race, religion, nationalitet, socialt tilhørsforhold eller politiske holdninger.

Question 3

Hvornår er der tale om “forfølgelse”?

Answer 3

Hvor fundamentale menneskerettigheder er blevet krænket
På en måde som er vedholdende eller systemisk og
Hvor den pågældende stat selv udøver forfølgelsen eller ikke ønsker eller evner at beskytte imod den.

Question 4

Hvad er IFA-princippet?

Answer 4

Internt Flugtalternativ.
Frygten for at blive forfulgt behøver ikke at være til stede i alle dele af ansøgers hjemland.
Indgår i vurderingen af om frygten for forfølgelse er velbegrundet.
Relevanskriteriet (er det muligt?)
Rimelighedskriteriet (er det rimeligt?)

Question 5

Kan militærnægtere få asyl i medfør af Flygtningekonventionen?

Answer 5

UP: nej, da militærtjeneste er en grundlæggende og legitim pligt, som staterne kan pålægge deres borgere.
U: hvis det er deltagelse i handlinger, der krænker basale menneskerettigheder og ansøgeren således ikke vil være forbundet med den form for krigsføring, kan han få asyl.
U: hvis det er uforeneligt med den pågældendes personlige politiske, religiøse eller moralske overbevisning og som følge heraf kan medføre forfølgelse, så kan det give asyl.

Question 6

Hvornår tildeles der asyl efter Udl. § 7, stk. 2?

Answer 6

Det er en subsidiær beskyttelse, som tildeles flygtninge, som ikke opfylder Flygtningekonventionens betingelser, men som risikerer eksempelvis dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling.
Art. 3 i EMRK danner grundlag for denne bestemmelse.

Question 7

Hvornår tildeles der asyl efter Udl. § 7, stk. 3?

Answer 7

Hvis flygtningens hjemland på nuværende tidspunkt er præget st vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, hvilket gør at blot ansøgerens tilstedeværelse kan udgøre en fare.

Question 8

Hvorfor er Sufi og Elmi-sagen en principiel dom fra EMD?

Answer 8

Fordi EMD sagde i den afgørelse, at den generelle vold i Mogadishu, Somalia som UP indebar en risiko for overgreb i strid med EMRK art. 3 for enhver, der vendte tilbage til byen.
Derudover mindede EMD om, at værtslandet skal være grundige i at undersøge om det er muligt at bosætte sig i andre dele af Somalia.
Det gjorde at mange somaliere skulle have asyl i DK, som ellers havde fået afslag.

Question 9

Hvad er prima facie-flygtninge?

Answer 9

En form for gruppeanerkendelse af flygtningestatus som således smitter af på den enkelte. Man har nemlig så stærke oplysninger om at en gruppe bliver forfulgt, at alle der tilhører denne gruppe er omfattet af Flygtningekonventionen.
I DK får disse beskyttelsesstatus.

Question 10

Hvilken bestemmelse er relevant K bevisvurderingen?

Answer 10

Udl. § 40, stk. 1. Udlændingen skal starte med at have bevisbyrden og fortælle, hvorfor vedkommende skal have asyl. Herefter skifter bevisbyrden til myndighederne som kan få oplysninger om forholdene i det pågældende land, om personen tilhører en bestemt gruppe osv.

Question 11

Hvad menes der med “Benefit of the doubt”?

Answer 11

Man skal hele tiden have en forståelse for at asylansøgeren er i en presset situation, og hvor der er tvivl skal det komme asylansøgeren til gode.

Question 12

Hvilke problemtilfælde kan der være som kan være afgørende ved bevisvurderingen?

Answer 12

Ansøger er ikke i stand til at uddybe sit asylmotiv.
Divergerende forklaringer.
Usammenhængende forklaringer.
Ting forekommer ikke selvoplevet.
Forklaring forekommer konstrueret.
Konvertering er ikke reel.
Ansøgeren fejlagtigt tror at myndighederne er efter den pågældende.

Question 13

I hvilke tilfælde gives der konsekvensstatus?

Answer 13

UP: Ægtefæller og samlevende, hvor samlivet har bestået en længere periode forud for indrejsen, og mindreårige børn kan få konsekvensstatus.
Det er pga. det internationalt anerkendte princip om familiens fælles asylforliget status.
Asylgrundlaget skal fortsat være til stede og hvis indrejsen i DK er i umiddelbar sammenhæng med mandens indrejse.

Question 14

Hvad siger Udl. § 7, stk. 4?

Answer 14

Det er hovedbestemmelsen om første asylland.
Den anvendes hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land eller har nær tilknytning til et andet land, hvor han kan opnå beskyttelse.
Det er dog en dansk regel!
Den bruges så man kan nægte at behandle asylsagen.

Question 15

Hvad er betingelserne for at anvende Udl. § 7, stk. 4?

Answer 15

At pågældende skal være beskyttet mod overgreb.
Det er ikke en betingelse at asyllandet har tiltrådt Flygtningekonventionen.
Hvad er de reelle mulighed for at overleve?
Har pågældende haft tidligere ophold i landet?
Er der familie eller netværk i landet?

Question 16

Hvad er forskellen på Udl. § 48 a, § 29 b og § 7, stk. 4?

Answer 16

Ved § 48 a får man afslag på grænsen, da man siger at på vejen til DK har ansøgeren været i et andet land som har tiltrådt flygtningekonventionen som således kan beskytte ham.
Ved § 29 b har udlændingen allerede opnået beskyttelse i et andet Dublin-land.
Ved § 7, stk. 4 har vi ladet ansøgeren komme ind i DK og herefter vurderet at han godt kan få beskyttelse i et andet land.

Question 17

Hvor fremgår udelukkelsesgrundene til at tildele opholdstilladelse til en udlænding?

Answer 17

I Udl. § 10.

Question 18

Hvad er de vigtigste standarder for et lands realitetsbehandling af asylsager?

Answer 18

1. Der bør være en klart identificeret central myndighed med ansvar for at behandle anmodninger om flygtningestatus.
2. Asylansøgeren bør komme til en personlig samtale.
3. Det bør være adgang til fornøden tolkebistand som er neutral.
4. Afhængig af sagens omstændighed bør der være mulighed for juridisk bistand.
5. Ansøgeren bør have adgang til kontakt med en UNHCR-repræsentant for at få vejledning og assistance.
6. Der bør være klageadgang ved negative afgørelser.
7. Indgivelse af klage bør have suspensiv virkning = ansøger har ret til at blive i landet imens klagen behandles.

Question 19

Hvad er flygtningenævnet?

Answer 19

En administrativ klageinstans.
Det er et kollegialt organ, hvorfor medlemmerne deltager med lige indflydelse i nævnets beslutninger og de er funktionelt uafhængige af de indstillede myndigheder og organer.
Består af en formand (eller næstformand) (en dommer), en repræsentant fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og en person udpeget af Advokatrådet.

Question 20

Hvor fremgår “endelighedsbestemmelsen” og hvad forstås der ved den?

Answer 20

Den fremgår af Udl. § 56, stk. 8 og den siger, at FLN’s afgørelser er endelige.
Ombudsmandens virksomhed omfatter som UP ikke FLN, men i medfør af ombudsmandslovens § 17, så kan ombudsmanden godt af egen drift undersøge en sag.
UP: ikke adgang til domstolene, dog grundlovens § 63.

Question 21

Af hvilken bestemmelse fremgår FLN’s saglige kompetence?

Answer 21

Udl. § 53 a, stk. 1
Det gælder:
Nr. 1: Om afvisning eller overførsel efter Dublinforordningen (ny fra 2014+15)
Nr. 2: afslag på opholdstilladelse efter §§ 7 og 8. Samtidig stillingtagen til udsendelse efter § 32 a som bedømmes ud fra refouleringsforbuddet i § 31. Også statusændringssager.
Nr. 3: Bortfald- og inddragelsessager.
Nr. 4: klager over nægtelse eller inddragelse af rejsedokumenter for flygtninge.
Nr. 5: US’ afgørelser om udsendelse efter § 49 a. Men også sager vedr. udsendelser for udlændinge på tålt ophold.
Nr. 6: klager over afgørelser om varighedsbegrænsningen af en tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 7, stk 1 og 2 samt § 8 (hvor US har sat en kortere varighed end den maksimale for opholdstilladelser)

Question 22

Hvornår kan US afskære klageadgangen til FLN?

Answer 22

I Åbenbart grundløs sager, jf Udl. § 53 b. Dansk Flygtningehjælp skal dog fremlægges sagen og kan herefter nedlægge veto, således at sagen skal i flygtningenævnet alligevel.
US skal dog løbende underrette FLN om de afslag på asyl som har været ÅG-sager og som således ikke har været indbragt for FLN, jf. Udl. § 53 b, stk. 3.

Question 23

Hvornår vil en sag typisk være Åbenbart Grundløs?

Answer 23

Udl. § 53 b, stk. 1, nr:

1. Ansøgers identitet er åbenbart urigtig.
2. De omstændigheder der påberåbes kan åbenbart ikke føre til opholdstilladelse efter § 7.
3. De omstændigheder der påberåbes efter FLN’s praksis, kan åbenbart ikke føre til opholdstilladelse efter § 7.
4. De omstændigheder der påberåbes stemmer ikke overens med baggrundsoplysninger.
5. De omstændigheder åbenbart ikke stemmer overens med andre konkrete oplysninger om ansøgerens forhold eller
6. Utroværdige forklaringer, idet ansøger har skiftende, modstridende eller usandsynlige forklaringer.

Question 24

Har Flygtningenævnets sager opsættende virkning?

Answer 24

Ja, udlændinge har ret til at blive i DK imens sagen bliver behandlet af FLN, undtagen sager hvor ansøger har opnået beskyttelse i et andet land i medfør af dublinforordningen (udl. § 29 b)

Question 25

Hvordan er sagsbehandlingen i en FLN-sag?

Answer 25

1. Akter fra US sendes til FLN (afgørelse og sagens bevismateriale)
2. Advokatbeskikkelse (§ 55, stk. 1 og 2)
   - ansøger kan ønske en advokat. “Hensynet til sagens fremme”.
3. Tolk fra Rigspolitiets liste.
4. Berammelse af nævnsmøde.
5. Sagsoplysning, § 54, stk. 1. Er delt. Advokat indsender skriftligt indlæg, baggrundsoplysninger.

Question 26

Hvordan behandler man sager med UMI’er?

Answer 26

Skal have repræsentant.
I 90’erne lavede man i praksis alderskategorier, som i dag er blevet til § 9 c, stk. 3, nr. 1-2.

Hvis i tvivl om alder = aldersundersøgelse.

0-12 år = umodne og derfor ikke almindelig asylsagsbehandling.
12-15 år = modenhedsvurdering.
15-17 år = bør kunne indgå i almindelig asylsag

Laves eftersøgning af familie.

9 c, stk. 3, nr. 1-2 gør at der kan gives opholdstilladelse til en UMI som ikke kan få asyl, hvis det er grund til at antage, at umi’en vil være uden familiemæssigt netværk eller uden ophold på et modtage- og omsorgscenter og derfor bliver stillet i en reel nødsituation.

Opholdstilladelse til max udlændingens fyldte 18. år.