Aspiri teori spørgsmål blandet Flashcards
Hvad er profit og redegør for forskellige profitbegreber
Vi har to typer proft:
Business profit: det vi normalt bliver bedt om at finde, TR-TC.
Economic profit: udover kun at trækker TR-TC fra, trækker man også offeromkostninger fra, så TR-TC- offeromkostninger.
Er det muligt at opnå profit på kort sigt under fuldkommen konkurrence?
På kort sigt kan profitten være større end nul, da markedet ikke er mættet endnu. Fra kort til lang sigt vil virksomheder mængdetilpasse indtil P=MC. Profitten vil være Q*(P-ATC)
Er det muligt at opnå profit på lang sigt under fuldkommen konkurrence?
På grund af fri adgang vil profitten på lang sigt være nul. Her rykker virksomhederne S-kurven mod højre. Virksomhederne sænker deres mængde yderligere indtil LAC har sit minimum og derved er der ingen profit tilbage, da markedet er mættet.
Hvilke forudsætninger bygger markedsformen monopol på og hvordan kan et monopol opstå?
Forudsætninger:
Én udbyder
Indgangsbarrierer
Unikt produkt
Årsager til monopol
- Stigende skalaafkast som betyder, at LAC bliver ved med at falde (kan bedst betale sig at der kun er én som kan producere billigst muligt, stordriftsfordele àf.eks. metro)
- Lovgivning àstaten giver lov til kun én udbyder
- Patent (lovgivningen kan giver virksomheder patent i perioder fordi, lovgivningen vil give incitament til at virksomhederne skal forske)
- Licenser
- Kontrol over input (f.eks. den eneste der har olie, kan kontrollere L eller K)
- Netværks økonomi (virksomheders produkter har netværks skabende effekter - teknologi àsvære for forbruger at skifte. F.eks. Iphone skifte til Samsung, er det svært at skifte til en anden platform)
Hvordan skildre man mellem de forskellige markedsformer og konkurrenceformer?
Se billede. Det primære er om produktet er homogent eller heterogent samt hvor mange udbydere der er.
Under hvilken markedsform mængdetilpasser virksomhederne, hvordan gør de det og hvorfor?
Virksomheder under fuldkommer mængdetilpasser indtil P=MC. Virksomhederne skubber udbudskurven indtil der ikke længere er profit at hente og markedet er mættet.
Hvordan kan en typisk optimering under monopol illustreres grafisk?
Hvordan ser optimering ud under monopolistisk konkurrence?
Den har kendetegn både fra monopol (differentieret produkt og derved præferencer der gør vi sætter MR=MC) og fuldkommen konkurrence (fordi der er mange udbydere med lave barrierer, hvilket gør at profitten på lang sigt er 0).
Hvordan foretages optimering af én vare på to markeder med samme pris? Vis dette grafisk (Svær)
Hvilke forudsætninger skal være opfyldt for, at prisdifferentiering (3. grad) er mulig?
- Markederne kan adskilles
Medlemskort
Køn
Vægt
højde
- Forbrugerne/markederne skal være forskellige (forskellige betalingsvillighed og/eller prisfølsomhed)
Kan man se på P-funktionen: P=aQ+b
Alpha er prisfølsomhed (elasticiteten)
Beta er betalingsvilligheden
- Skal kunne påvirke prisen (dvs. Minus fuldkommen konkurrence, konkurrent afhængighed (spilteori)
- Konkurrenterne skal tillade at prisdifferentiere
- Lovligt, etisk og politisk korrekt
Hvordan foretages optimering af én vare på to markeder med forskellige pris? Vis dette grafisk
Modellen én vare to markeder med forskellig pris optimerer man ved vandret addition af MR. én vare to markeder med forskellig pris kunne lige så godt have heddet én vare to markeder med samme MR, som kaldes MR*.
To markeder har forskellige funktioner og man kan adskille dem. Man starter med at sælge produktet til markedet der har den højeste betalingsvillighed, derved bevæger man sig ned af dens virksomheds MR indtil man nå det andet markeds MR og danner en fælles MR-kurve.
Hvordan behandles en særomkostning på det ene marked i forbindelse med optimering af én vare på to markeder med forskellig pris? Vis dette grafisk (Svær)
Særomkostningen kan f.eks. transport som her skal fratrækkes MR for det ene markedet. Der opstår en MR-reduceret = MR-MC_sær omk., som er lodret subtraktion. F.eks. hvis det markeds P starter i 1000 og man har en særomkostningen på 100, så vi deres MR i stedet starte i 900.
Man kan se om der er særomkostningen, hvis MR ikke starter samme sted som P.
Hvordan foretages optimering af to vare under knap kapacitet, såfremt varerne har hver deres MC-funktion? Vis dette grafisk
Ligner lineær programmering (optimering af noget givet nogle begrænsninger)
Når der er en knap kapacitet kan man ikke være sikker på at kunne nå en MR=MC optimering. Derfor skal man være sikker på at bruge den næste knappe ressource på den vare der giver det højst mulige marginale DB (M_con) som man kan ved lodret subtraktion af MR-MC=M_con for de enkelte markeder. Dernæst finder man M_con total ved vandret addition af M_con for begge markeder og til sidst sætter den lig kapaciteten (man kender altså den samlede mængde).
Der hvor M_con skær den vandrette akse (skærer 0) er MR=MC. Det er vores normale optimering. Feltet mellem den knappe grænse og hvor M_con skærer 0 er ren DB.
Hvad betyder det, at to varer har omkostningsmæssige sammenhænge?
Hvis to vare har omkostningsmæssige sammenhænge, så deler de en proces.
De to vare har omkostningsmæssige sammenhænge, hvis omkostningerne ved det ene produkt påvirker omkostningerne for det andet produkt. For at de kan det, skal de dele noget, f.eks. produktion, hvor der skal produceres gennem den samme maskine. Maskinen skal prioritere om hvilke af dem man skal vælge.
Hvordan foretages optimering af to varer med omkostningsmæssige sammenhænge? Vis dette grafisk
Denne model minder om prisdifferentiering, hvor det her bare er produkt i stedet for marked. Maskinen skal producere den med den højeste MR. Det håndteres på samme måde som prisdifferentiering, altså vandret addition af MR for produkterne.
Hvis man trækker dette billede, skal man nævne, at det enten kan være prisdifferentiering med vandret addition af markeder eller to vare med omkostningsmæssige sammenhænge (fælles MC) med vandret addition af produkter.