Aspiri teori spørgsmål blandet Flashcards

1
Q

Hvad er profit og redegør for forskellige profitbegreber

A

Vi har to typer proft:

Business profit: det vi normalt bliver bedt om at finde, TR-TC.

Economic profit: udover kun at trækker TR-TC fra, trækker man også offeromkostninger fra, så TR-TC- offeromkostninger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Er det muligt at opnå profit på kort sigt under fuldkommen konkurrence?

A

På kort sigt kan profitten være større end nul, da markedet ikke er mættet endnu. Fra kort til lang sigt vil virksomheder mængdetilpasse indtil P=MC. Profitten vil være Q*(P-ATC)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Er det muligt at opnå profit på lang sigt under fuldkommen konkurrence?

A

På grund af fri adgang vil profitten på lang sigt være nul. Her rykker virksomhederne S-kurven mod højre. Virksomhederne sænker deres mængde yderligere indtil LAC har sit minimum og derved er der ingen profit tilbage, da markedet er mættet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilke forudsætninger bygger markedsformen monopol på og hvordan kan et monopol opstå?

A

Forudsætninger:

Én udbyder

Indgangsbarrierer

Unikt produkt

Årsager til monopol

  • Stigende skalaafkast som betyder, at LAC bliver ved med at falde (kan bedst betale sig at der kun er én som kan producere billigst muligt, stordriftsfordele àf.eks. metro)
  • Lovgivning àstaten giver lov til kun én udbyder
    • Patent (lovgivningen kan giver virksomheder patent i perioder fordi, lovgivningen vil give incitament til at virksomhederne skal forske)
    • Licenser
  • Kontrol over input (f.eks. den eneste der har olie, kan kontrollere L eller K)
  • Netværks økonomi (virksomheders produkter har netværks skabende effekter - teknologi àsvære for forbruger at skifte. F.eks. Iphone skifte til Samsung, er det svært at skifte til en anden platform)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvordan skildre man mellem de forskellige markedsformer og konkurrenceformer?

A

Se billede. Det primære er om produktet er homogent eller heterogent samt hvor mange udbydere der er.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Under hvilken markedsform mængdetilpasser virksomhederne, hvordan gør de det og hvorfor?

A

Virksomheder under fuldkommer mængdetilpasser indtil P=MC. Virksomhederne skubber udbudskurven indtil der ikke længere er profit at hente og markedet er mættet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan kan en typisk optimering under monopol illustreres grafisk?

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvordan ser optimering ud under monopolistisk konkurrence?

A

Den har kendetegn både fra monopol (differentieret produkt og derved præferencer der gør vi sætter MR=MC) og fuldkommen konkurrence (fordi der er mange udbydere med lave barrierer, hvilket gør at profitten på lang sigt er 0).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvordan foretages optimering af én vare på to markeder med samme pris? Vis dette grafisk (Svær)

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilke forudsætninger skal være opfyldt for, at prisdifferentiering (3. grad) er mulig?

A

- Markederne kan adskilles

Medlemskort

Køn

Vægt

højde

- Forbrugerne/markederne skal være forskellige (forskellige betalingsvillighed og/eller prisfølsomhed)

Kan man se på P-funktionen: P=aQ+b

Alpha er prisfølsomhed (elasticiteten)

Beta er betalingsvilligheden

- Skal kunne påvirke prisen (dvs. Minus fuldkommen konkurrence, konkurrent afhængighed (spilteori)

- Konkurrenterne skal tillade at prisdifferentiere

- Lovligt, etisk og politisk korrekt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvordan foretages optimering af én vare på to markeder med forskellige pris? Vis dette grafisk

A

Modellen én vare to markeder med forskellig pris optimerer man ved vandret addition af MR. én vare to markeder med forskellig pris kunne lige så godt have heddet én vare to markeder med samme MR, som kaldes MR*.

To markeder har forskellige funktioner og man kan adskille dem. Man starter med at sælge produktet til markedet der har den højeste betalingsvillighed, derved bevæger man sig ned af dens virksomheds MR indtil man nå det andet markeds MR og danner en fælles MR-kurve.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvordan behandles en særomkostning på det ene marked i forbindelse med optimering af én vare på to markeder med forskellig pris? Vis dette grafisk (Svær)

A

Særomkostningen kan f.eks. transport som her skal fratrækkes MR for det ene markedet. Der opstår en MR-reduceret = MR-MC_sær omk., som er lodret subtraktion. F.eks. hvis det markeds P starter i 1000 og man har en særomkostningen på 100, så vi deres MR i stedet starte i 900.

Man kan se om der er særomkostningen, hvis MR ikke starter samme sted som P.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan foretages optimering af to vare under knap kapacitet, såfremt varerne har hver deres MC-funktion? Vis dette grafisk

A

Ligner lineær programmering (optimering af noget givet nogle begrænsninger)

Når der er en knap kapacitet kan man ikke være sikker på at kunne nå en MR=MC optimering. Derfor skal man være sikker på at bruge den næste knappe ressource på den vare der giver det højst mulige marginale DB (M_con) som man kan ved lodret subtraktion af MR-MC=M_con for de enkelte markeder. Dernæst finder man M_con total ved vandret addition af M_con for begge markeder og til sidst sætter den lig kapaciteten (man kender altså den samlede mængde).

Der hvor M_con skær den vandrette akse (skærer 0) er MR=MC. Det er vores normale optimering. Feltet mellem den knappe grænse og hvor M_con skærer 0 er ren DB.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad betyder det, at to varer har omkostningsmæssige sammenhænge?

A

Hvis to vare har omkostningsmæssige sammenhænge, så deler de en proces.

De to vare har omkostningsmæssige sammenhænge, hvis omkostningerne ved det ene produkt påvirker omkostningerne for det andet produkt. For at de kan det, skal de dele noget, f.eks. produktion, hvor der skal produceres gennem den samme maskine. Maskinen skal prioritere om hvilke af dem man skal vælge.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan foretages optimering af to varer med omkostningsmæssige sammenhænge? Vis dette grafisk

A

Denne model minder om prisdifferentiering, hvor det her bare er produkt i stedet for marked. Maskinen skal producere den med den højeste MR. Det håndteres på samme måde som prisdifferentiering, altså vandret addition af MR for produkterne.

Hvis man trækker dette billede, skal man nævne, at det enten kan være prisdifferentiering med vandret addition af markeder eller to vare med omkostningsmæssige sammenhænge (fælles MC) med vandret addition af produkter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er forenet produktion?

A

Forenet produktion dækker over produktionsprocesser, hvor der fremkommer mere end et produkt når man producerer, nemlig produktionen af et hovedprodukt samtidig fremkommer et eller flere biprodukter.

17
Q

Hvordan foretages optimering af ét hovedprodukt og ét biprodukt? Vis dette grafisk

A

Koordinatsystemerne stå over hinanden og ikke ved siden af hinanden. Optimering sker ved lodret addition af MR for hoved og biproduktet. Her fremkommer som sættes lig .

Lodret addition laver vi fordi, vi gerne vil finde den samlede værdi af de to produkter som er målt i kr.

18
Q

Hvordan behandles destruktionsomkostninger, hvis disse er forbundet med afskaffelsen af en eventuel overproduktion af biproduktet?

A

Destruktionsomkostninger er ofte miljøomkostninger, da det koster noget at kommer af med noget.

Hvis der ikke er nogen destruktionsomkostninger fortsætter vi til .

Hvis der er destruktionsomkostninger så vi skal altså fortsætter med at producere indtil vi når der hvor destruktionsomkostninger er. Hvis det koster 100 at destruere, så vil man fortsætte indtil MR=-100, da den efterfølgende ikke vil give positiv profit.

Herefter gør man det samme som var der ingen destruktionsomkostninger, med lodret addition fro MR for begge produkter (den nye MR med destruktionsomkostning) og derefter MR total lig MC for at finde det optimale. Som figuren ovenfor.

19
Q

Hvad er den knækkede afsætningsfunktion og hvilken markedsform kan medføre denne situation?

A

Den knækkede P-kurve udspringer af den asymmetriske konkurrentreaktion(konkurrenterne reagerer forskelligt afhængigt af om de hæver eller sænker prisen).

Hvis vi hæver prisen så falder Q meget (mister store markedsandele), og hvis vi sænker prisen, så stiger Q meget lidt (få markedsandele). Det skyldes konkurrenternes individuelle reaktioner.

Når P laver knæk, så laver MR et drop. Dette skyldes, hvis vi hæver prisen, så følger konkurrenter ikke med op i pris, dvs. Vi mister store markedsandele (ændring i Q som beskrevet ovenfor).

Det kan kun lade sig gøre hvis der er få virksomheder. Markedsformen er altså oligopol, hvor virksomheder ligger og reagere på hinanden. Senere hen i tiden har man set det i monopolistisk konkurrencegrundet prissammenligningsmaskinerne som kan sammenligne mange virksomheders priser.

20
Q

Hvordan optimerer man i en situation med prislederskab?

A

Der er to måder at vise prislederskab på

Lave tre diagrammer (den der er nedenunder)

Eller sammenfatter alt i ét diagram

Der er to scenarier

En leder der optimere som under monopol () som giver en pris der er markedsprisen (.

Følgende er pristagere (altså mængdetilpasser: fuldkommen konkurrence) og sætter derfor deres .

Anden metode:

Lederens efterspørgselskurve knækker, da den ikke kan være større end markedets efterspørgselsfunktion. Knækket svarer til det punkt, hvor der ikke er nogen følgere àderfor går man ud på den lodrette akse, hvilket er der, hvor starten er for følgerene (skulle passe med der hvor MC_følger starter på den lodrette akse).

Her har lederne større omkostningerne end følgerne. Det skyldes ”de sovne kæmper” som betyder, at de har opnået så meget ineffektivitet at de har større omkostninger, hvilket giver følgerne er fordel.

Kjeld laver dog en anden leder MC-funktion (som vi skal bruge), hvor lederne udnytter sig af den omkostningsmæssige fordel:

21
Q

Er det muligt at opnå profit på langt sigt under fuldkommen konkurrence? Illustrer

A
22
Q

Er det muligt at opnå profit på kort sigt under fuldkommen konkurrence? Illustrer

A
23
Q

Redegør for, hvad der menes med Break-even mængden, og vis Break-even i en illustration.

A
24
Q

Under hvilken markedsform mængdetilpasser virksomhederne, hvordan gør de det og hvorfor?

A

Under fuldkommen konkurrence udfører virksomhederne ikke prisoptimering, men derimod mængdeoptimering dvs. de mængdetilpasser. Dette skyldes, at de er pristagere.

MC = MR = P

25
Q

Hvordan kan en typisk optimering under monopol illustreres grafisk?

A
26
Q

Forklar spilteoriens rolle i optimering, når der er få udbydere.
Redegør for følgende: Dominerende strategi, Nash-ligevægt og Fangernes dilemma.

A

Spilteoriens rolle er at gøre op med den konventionelle ”alt andet lige” betragtning, som man anlægger, hvis man optimerer uden at tage hensyn til de vigtigste interessenters reaktion på ens adfærd herunder særligt prissætning.

Dominerende strategi

En strategi er dominerende, hvis den pågældende part vil vælge denne strategi uanset, hvilken strategi den anden part vælger.

NASH-ligevægt

Et resultat (valg af strategi), hvor ingen af parterne har noget incitament til at ændre deres valg givet den andens strategi.

Fangernes dilemma

Situationen, hvor to parters forfølgelse af deres dominerende strategier leder til en ligevægt, der objektivt set er dårligere end hvad to parter, som stoler på hinanden kunne have opnået, hvis de samarbejdede (fx kartel).

27
Q

Find og udled NASH-ligevægten her og forklar:

A
28
Q

Redegør for konkurrenceformen ”Bertrand”
Redegør for forskelle og ligheder mellem Bertrand og fuldkommen konkurrence.

A

Bertrand konkurrence er priskonkurrence ligesom fuldkommen konkurrence. Dog er der ikke mange virksomheder ligesom under fuldkommen konkurrence. Dette skyldes typisk at der under Bertrand er entry-barrierer. Man kan derfor sige, at Bertrandmodellen beskriver, hvordan der mellem få virksomheder (oligopol) kan opstå priskonkurrence. Produktet kan både være homogent og heterogent.

Prisen kan sagtens konkurreres helt ned på MC, også selvom der kun er to virksomheder på markedet. Dette kan fx skyldes, at de er endt i fangernes dilemma eller, at de bevidst spekulerer i at konkurrere den anden ud af markedet, så de herefter kan have markedet for dem selv.

29
Q

Redegør for konkurrenceformen ”Cournot”
Giv et praktisk eksempel på Cournot-konkurrence.

A

Cournot konkurrence er mængdekonkurrence. Altså, at der konkurreres på mængder. Det fungerer på den måde, at begge virksomheder (cournot duopol) forsøger at stjæle markedsandele fra den anden virksomhed ved at øge sin mængde på markedet. Dette vil begge gøre indtil, deres MR = MC.

30
Q

Hvad er lineær programmering og teorien bag?

A

Lineær programmering er en matematisk optimeringsteknik som anvendes i forbindelse med driftsøkonomi typisk til enten maksimering af dækningsbidrag eller minimering af omkostninger.

31
Q

Hvad er en investering? Giv et par eksempler på typiske virksomheds- investeringer!

A
32
Q

Hvad er en virksomheds kalkulationsrente – og hvilke elementer indgår i kalkulationsrenten?

Diskuter investeringsbeslutninger under usikkerhed.

A
33
Q

Investeringsbeslutninger under usikkerhed. Løs de 2 følgende opgaver:

A) Udregn NPV

Du investerer 1000 kr. i dag og vil med stor sikkerhed opnå et afkast på 5000 kr. om 3 år. Stor sikkerhed betyder lille risiko, hvorfor vi kun tillægger et lille risikotillæg på 2 %, medførende, at kalkulationsrenten nu bliver 10 % + 2 % = 12 %

B) Udregn NPV

Du investerer 1000 kr. i dag og vil med stor usikkerhed opnå 6.000 om 3 år. Stor usikkerhed betyder stor risiko, hvorfor vi nu tillægger et stort risikotillæg på 10 %, medførende, at kalkulationsrenten bliver 10 % + 10 % = 20 %

A

A)

NPV = -1.000 + 5.000 x (1+0,12)-3 = 2.559 kr.

B)

NPV = -1.000 + 6.000 × (1+0,20)-3 = 2.472 kr.

Selvom 6.000 > 5.000 kan beløbene ikke sammenlignes pga. den forskellige risiko. Ovenfor siger beregningen netop, at det er bedre at regne med 5000 kr. med en rimelig lav risiko end 6.000 med en stor risiko, da 2.559 kr. > 2.472.

34
Q

Hvad er forskellen mellem en investering og en finansiering? Vis forskellen grafisk?

A

En investering består af én udbetaling ”nu og her” kombineret med en række fremtidige indbetalinger, mens en typisk finansiering består af én indbetaling ”nu og her” kombineret med en række fremtidige udbetalinger.

35
Q

Hvad er henholdsvis et låns hovedstol og et låns nettoprovenu?

A

Forskellen mellem det, som man får udbetalt (Nettoprovenu =NB0), og det man skylder ved låneoprettelse (Hovedstol = H) udgøres af omkostningerne ved etablering.

NB0 = H - (KURSTAB) - (ANDRE OMKOSTNINGER VED ETABLERING)

KURSTAB = H×(1-KURSEN)
Andre omkostninger kunne fx være kurtage, stiftelsesgebyrer, afgifter osv.

36
Q

Hvordan finder man nutidsværdien (PV) og fremtidsværdien (FV) af ét enkeltstående beløb?

Redegør for hvad der menes med ”rentesdiskontering”.

A

Hvordan finder man nutidsværdien (PV) og fremtidsværdien (FV) af ét enkeltstående beløb?

Redegør for hvad der menes med ”rentesdiskontering”.

PV = BELØB × (1+ R)-t

FV= BELØB× (1+R)+t
At gange med ”(1+ R)” betyder, at ”flytte beløb i tid” og kaldes at ”diskontere”

eller på engelsk ”discount”