Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Farmakologi > Antibioteka > Flashcards

Antibioteka Flashcards

1
Q

hvor mange sygdomme hos mennesker stammer fra dyr?

A

60%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

hvornår skal man lave bakteriel dyrkning?

A

1) hvis der er mistanke om en kompliceret/livstruende infektion
2) hvis patienten ikke respondere på anden behandling
3) hvis patienten er immunsupprimeret (nedsat immunforsvar)
4) hvis patienten har gentagen infektion
5) hvis der er behov for at monitorere en etableret infektion.
6) hvis der er grund til at mistænke en infektion med multiresistens

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

hvornår anbefales det især at lave dyrkning og resistenstest ?

A 
Urinvejsinfektioner 
Pyodermier (hudbetændelser)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

hvad undersøges især ved resistensundersøgelser

A

Hud
urinveje
ører ( hyppigste årsag til ejer skifter dyrlæge)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Husk nu!!

A

At især mange øre og hudproblemer kan alternativt/ supplerende behandling med ørerensemidler og antiseptiske shampoos afhjælpe mange problemer samt nedsætte behovet for antibiotika

–> Dr baddaky: er dermatolog for dyr, man skal ikke behandle med antibiotika, men ændre på livsparameterne, så bakterierne ikke kan holde ud at være der

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Recidiverende infektioner har?

A

Høj risiko for multiresistens

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Dybe pyodermier har?

A

Lang behandlingstid

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

postkirurgiske sårinfektion har?

A

Høj risiko for multiresistens bakterier

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

eksemper på livstruende infektioner?

A
  • infektioner i nedre luftveje
  • osteomyelitis (knoglemarven)
  • Peritonnitis
  • sepsis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

hvilken celle er bakterie?

A

procaryote med cellekerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Bakteriers opbygning

A
  • yderst kan der dannes en slimet masse som er fastklisterne.
  • Pili= stive udvæsker, især på gram bakterier, bruges til fasthæftene.
  • evt. flere flageller til at bevæge sig.
  • evt. sexpilli= overførsel af arveanlæg. “kan overfører resistens”.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

hvad kan nogle bakterier?

A

Makrokolonier = dannelse af biofilm, der virker som et beskyttende miljø for bakterier

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Salmonella?

A

stavbakterie- har mange fangearme, så de ikke komme med ud ved diarré

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Streptococcer?

A

ligger på kæder, stafylycokker ligger hver for sig

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad sker der når bakterierne nedbryder protein?

A

bakterier nedbryder protein –> NH3 (ammoniak) det fører til at pH til at stige.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

hvad sker der når bakterierne nedbryder kulhydrat ?

A

når bakterier nedbryder kulhydrat –> sker dannelse af syre dette for PH til at falde.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Antibakterielle midlers definition !!

A

Lægemidler der er i stand til at.

  • dræbe bakterier
  • hæmme deres vækst
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Bakteriocide midler?

A
  • dræber bakterierne. - virker oftest kun i den bakteriele vækst
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

bakteriostatisk midler?

A

hæmmer bakteriernes vækst, hvorefter dyrets eget immunforsvar selv går ind og fjerner de hvilende bakterier.
- denne rammer allerede i Nølefasen, hvis man kommer forbi nølefasen er det forsent at bruge

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

skal Bakteriocide + bakteriostatisk anvendes sammen?

A

Aldrig brug dem sammen, det er spild hvis den bakteriocide er brugt er der ikke grund til den anden, får så når bakterierne der ikke, og vi skal spare på antibiotika

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

hvornår er antibiotika ude af systemet igen?

A

3 år

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

MIC-værdi forkortelse af hvad?

A

MIC = Minimal Inhibitory Concentration

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Definationen på MIC ?

A

Den mindste koncentration af et givet
antibaktierielt stof, der virker hæm-
mende på den pågældende bakterie.

= lav MIK skal der ikke så meget til før den virker

= Høj skal der mere til førr den virker

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Antibiotika produceres af?

A

Produceres af svampe, eks. Pencillin. (kommer af skimmelsvamp)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Semisyntetiske antibiotika ?

A

Kemisk modificerede, eks. Amoxicillin.

= egne ord svampe + kemi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Kemoterapeutika?

A

Fremstilles ved kemisk syntese eks. sulfonamider

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

hvordan kan antibiotika virke i bakteriecellen?

A

1) Proteinsyntesen i ribosomerne (indre miljø er hypertonisk, trykket er højere i cellen, antibiotikaen rammer ribosomerne, så cellevæggen går i stykker)
2) Cytoplasmamembranen (rammer forskellige steder og ødelægger væggen)
3) DNA/RNA-syntesen
4) Cellevægssyntese-hæmmer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Ved systemiske behandling?

A

fordeles det pågældende antibiotikum via den vaskulariserede (de små kar) del af vævet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Antibiotika i beskadet dårlige væv?

A

Koncentrationen i stærkt beskadiget/ dårligt vasculariseret væv vil være lav ja måske ligefrem ineffektiv. da det ikke kan komme til området, ligemeget vor meget infektion du har

30
Q

Der er lavet en antibiotika politik for at?

A

at begrænse resistens udvikling mod antibiotika

  • at sikre så lavt forbrug af antibiotika som muligt
  • at sikre en effektiv behandling med antibiotika
31
Q

når der anvendes antibiotika for at ?

A
  • behandle et sygt dyr

- at højne den sundhedsmæssige status hos dyr.

32
Q

antibiotika er ?

A

et lægemiddel der er istand til at dræbe eller hæmme bakterier. har ingen virkning på virusinfektioner

33
Q

overvejelser i forbindelse med brug af antibiotika ?

A
  • agens
  • følsomhed
  • farmakokinetik,- penetreres organet
  • Bivirkninger
  • udvikling af resistens
34
Q

Forholdsregler?

A
  • B.U (bakteriel undersøgelse) også ved første gangs infektioner.
  • antibiotika resistens kan være meget lokalt
  • især multiresistens bakterier ved hud og urinvejsinfektioner
35
Q

hvad skal man tænke over ved valg af antibiotika?

A
  • med smalleste virkningsområde
  • den ældste form, frem for den nyeste form. (heller første end anden).
  • måden som det pågældene antibiotika kan gives på.
36
Q

Anvendelse af humane peni-cillinpræparater til smådyr

A

Humane antibiotikaprodukter kan anvendes på baggrund af en veterinærfaglig vurdering i smådyrspraksis. Disse skal dog være smalspektrede og kun i særlige tilfælde til behandling af et enkelt dyr. Behandlingen foregår under dyrlægens ansvar

37
Q

Anvendelse af humane smalspektrede penicillinpræparater til smådyr

A

Fødevarestyrelsen har udtalt følgende vedrørende anvendelse af humane præparater: Det kan i særlige tilfælde være hensigtsmæssigt, at dyrlægen, på baggrund af sin veterinærfaglige vurdering og under hensyntagen til en mulig resistensudvikling, vælger at anvende et smalspektret humant penicillinpræparat ved behandling af smådyr, selv om der findes et godkendt mere bredspektret veterinært præparat. Det skal dog understreges, at dette kun vedrører anvendelse af smalspektrede penicilliner, og kun i særlige tilfælde til behandling af enkelte dyr, og at behandlingen sker under dyrlægens ansvar.
- KASKADEREGLEN SAT UD AF KRAFT

38
Q

Forbyggende så vi undgår antibiotika ?

A
  • Atraumatisk operationstekni
  • Aseptiske procedurer i operationsstuen
  • Identifikation af risikopatienter
  • Pastoperativ beskyttelse af operationsområdet
39
Q

må man bruge målrettet perioperativ antibiotika

A

JA
- I forbindelse med rene ortopædiske operationer, der varer
over 90 minutter, er der set en øget forekomst af SSI
surgical site
infections (SSI)

40
Q

Hvad siger loven om brug af antibiotika?

A

Behandling af dyr med antibiotika må udelukkende finde sted, såfremt behandlingen er rettet mod konkrete diagnosticerede infektioner og har et helbredende sigte.

Stk. 2. Uanset stk. 1 er antibiotikabehandling tilladt i tilslutning til operative indgreb, som indebærer en særlig risiko for infektion.

41
Q

Hvad er godt forbyggende mod infektion?

A

Iltflow
-Produktionen af kollagen og sårets styrke er direkte korreleret med vævets iltindhold.
- Immunforsvaret har brug for ilt for at virke effektivt
+ hold temp oppe.

42
Q

antibiotika bruges ikke som?

A

Ikke medicinsk forebyggelse af postoperative sårinfektioner

43
Q

Naturlig resistens ?

A
  • hyppigste
  • egenskaber, som eksempelvis bakterien er “født med”. modstandsdygtighed som kan have med mikroorganismernes opbygning af gøre.
    (sporer har en naturlig resistens overfor rengøringsmidler)
44
Q

Erhvervet resistens?

A

mikroorganismen mutere eller optager genetisk materialer i form af plasmid.

  • Mutationer tilpasser sig et antibiotikaholdigt miljø.
45
Q

Årsager til udvikling af resistens;

A
  • For lave doser
  • For kortvarig behandling
  • Gentagne behandlinger med samme middel

-Tilpasningsevnen er størst, når antibiotika er til stede i lave koncentrationer. Afhænger af applikationsmåde, antallet af doseringer og den tid der behandles.

46
Q

Krydsresistens

A

Bakterier, der er resistente overfor et bestemt lægemiddel, kan være resistente over for andre lægemidler med samme virkningsmekanisme.

47
Q

Multiresistens

A

Bakterier, der er resistente overfor flere, virkningsmæssigt forskellige antibakterielle midler.

48
Q

vækstfremmer

A

Vækstfremmere er en gruppe af stoffer, der tilsættes husdyrfoder. Vækstfremmere fremmer væksten hos dyrene og de udnytter foderet bedre. De fleste vækstfremmere er antibiotika (dræber eller hæmmer mikroorganismer), men visse enzymer og bakterier regnes også som vækstfremmere (probiotika).

49
Q

nævn en resistens bakterie.

A

(MRSA) infektioner er forårsaget af en stamme af staph bakterier, der er blevet resistente over for antibiotika,

  • (MRSP) som også kommer fra staf.
50
Q

hvad kan plasmider?

A

plasmider har en DNA-streng i bakterien, de kan overfører resistensdannelse (altså ikke medfødte) til andre bakterier.
bakterierne fluorescerer grønt når de har modtaget et plasmid fra en anden bakterie.

51
Q

Følsomhedskategori
følsom?
moderat følsom/ intermediær?
Resisten?

A

Følsom: den pågældene bakterie kan behandles med normal dosering indenfor normal tid.

moderat følsom: bakterien kan behandles ved en maksimal dosering eller forhøjet dosering, kaldes også intermediær.
En behandling kan være mulig hvis man opkoncentrere der hvor infektionen er. eller i tilfælde hvor dosis kan øges uden bivirkninger

resistent: der kan ikke behandles med det pågældene resisten, da bakterien ikke påvirkes.

Dette gælder kun for systemisk antibiotika. i tilfælde med topikalt behandling, kan selv stammer der kategoriseres som resisten oftes behandles, idet antibiotikakoncentrationerne, der opnås lokalt, langt oversti
ger den koncentration, som kan opnås i serum ved systemisk behandlin

52
Q

hvor er probiotika godt

A

godt at overbruse med de “gode” bakterier. Samt god hygiejne

53
Q

CAVE!!!

A

Gnavere tåler ikke smalspektret antibiotika.

54
Q

CAVE!!

A

normalt aldrig penicillin IV (for tarmens skyld)

55
Q

hvad er en svamp?

A

Eucaryoter med cellevæg

56
Q

hvilken type svampe findes der?

A

Gærsvampe
skimmelsvamp

(Nekrotrofe svampe: lever på dødt organisk materiale
)

57
Q

nævn en skimmeslvampr ?

A

ringorm

58
Q

nævn en gærsvamp

A

Malassezia

59
Q

Risikofaktorer ved OP

A 
Dyrets almentilstand:
Dyrets helbredsstatus 
Kirurgiens art:
Klargøring til operationen
Påklædning
Antal mennesker i operationsstuen
Post-operativ sårpleje
60
Q

hvad er ASA?

A

ASA= American Societty of Anaesthesiologist

= almentilstand og helbred inden OP.

61
Q

ASA skalaen

A

= almentilstand og helbred inden OP.

ASA 1: Sund patient
ASA 2: Lokal sygdom, mild funktionel indflydelse
ASA 3: Alvorlig sygdom, MED funktionel indflydelse
ASA 4: Alvorlig systemisk sygdom, livstruende
ASA 5: Morbund, død indenfor 24 timer

62
Q

tid under OP?

A

under 60 er godt

øget risiko over 90 min.

63
Q

Hvorfor er varme vigtig under OP?

A

sufficient blodflow i vævene.
hypotermi = vasokonstriktion.
hypoterne patienter har mere end 3 gange så mange sårinfektioner.

64
Q

Iltbehandling får antibiotika til at virke bedere?

A

Ved at flytte antibiotikabehandling ind i et trykkammer med mere ilt end normalt, kan man få antibiotika til at virke på bakterier, der ellers ikke kan slås ned af behandlingen

65
Q

antibiotika i forhold til perioperativ brug hvornår?

A
  • Til immundepressive patienter
  • Ved kontaminerede operationer
  • Ved brud på aseptik el. suboptimal aseptik
  • Hvor infektion er katastrofal
  • Ved operationer > 90 min
  • Ved mange mennesker i operationsstue
66
Q

når der gives Antibiotika så

A
  • Ramme agens
  • Gives IV, hurtig høj plasma koncentration
  • Gives lige før operationen (bedst 0-30 min.)
  • Gentages hver 90. min til afslutning af op.

-Stop AB efter operation, hvis der ikke er sket en kontaminering

67
Q

under OP gives antibiotika?

A

Gives IV, det der kan gives i.v.

68
Q
  1. Hvorledes kan du i laboratoriet ved en simpel test se forskel på en gram positiv og en gram negativ bakterie?
A

KOH test – (den med slimen) ved positiv er der slim = gram negativ. Ved negativ og ingenslimdannelse = gram positiv

69
Q

gyrase?

A

o Er det et enzym? – ender på ase (husk dette)

70
Q
  1. Til hvilket ”organel ” er overfør bar resistens tilknyttet?
A

Plasmider

71
Q

Hvad menes med, at det stof har CNS.stimulation?

A

hjælper med central nervesystemet i forhold til hvis der er kramper.

Farmakologi (14 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions