Brainscape's Knowledge GenomeTM


Top Flashcards (Certified)
All Flashcards

B8 > anatomi > Flashcards

anatomi Flashcards

1
Q

1.1: Beskriv kort nyrens udvikling, herunder hvor nefronet og samlerørerne udvikles fra.

A
  • urinsystemet udvikles fra den nefrogene streng i den intermediære mesoderm
    -Den nefrogene streng opdeles i pronephros, mesoneprhos og metanephros:
    -Pronephros tilbagedannes hurtigt
    -Mesonephros danner en “midlertidig nyre” i fosterstadie
  • Metanephros bliver til den permanente nyre og nephroner

Ductus mesoneprhicus-> Ureterknoppen bliver til nyrepelvis, calyces minores et majores og samlerørsystemet

-

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

1.2: Angiv det embryologiske grundlag for udvikling af bækkennyre, kagenyre og hesteskonyre.

A

Hesteskonyre og kagenyre: sammenvoksning af de to metaneprhos anlæg

Bækkennyre: manglende kraniet vandring af metanephros

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

1.4: Angiv hvilken del af de fraførende urinveje som udvikles fra ductus mesonephricus (Wolff’ske gang).

A

trigonum vesicae

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

1.5: Benævn det kimblad trigonum vesicae er udviklet fra.

A

mesoderm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

1.6: Benævn det kimblad blæreslimhinden uden for trigonum vesicae er udviklet fra.

A

endoderm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

1.7: Beskriv kort udviklingen af ureter og angiv en forklaring på udviklingen af dobbeltureter.

A

ureter udvikles fra ureterknoppen der er en udvækst af ductus mesoneprhos

ductus mesoneprhicus deler sig i to ureter knopper der begge vokser ind i metanephros

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

1.8: Angiv hvilken medfødt ureteranomali der kan være årsag til urininkontinens.

A

Etopisk ureter

kvinder: Ureter munder over m. sphincter uretrhae externus fx. I vestibule vagina, dvs. uden om blæren

mænd: ureter munder i den prostatiske del af urethra

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

1.9: Beskriv kort urinblærens udvikling.

A

størstedelen dannes af sinus urogenitale fra cloaca.
Trigonum vesicae dannes af ductus mesonephricus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

1.10: Benævn den øvre del af blæreanlægget, som strækker sig op mod umbilicus og benævn den definitive struktur den giver ophav til.
1.11: Angiv de misdannelser der kan opstå he

A

1.10: urachus giver ophav til lig. umbilicale medianum
1.11: urachus fistel- urin lækker fra navlen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

1.12: Beskriv kort udviklingen af allantois - gangen (urachus), herunder hvilke definitive strukturer den giver ophav til, og hvilke misdannelser, der kan opstå.

A

Allantois forbinder bagtarmen og navlestrengen.
Tilbagedannes ved fødslen og danner urachus der forbinder blæren og navlen.

Misdannelser:
urachusfistel: urin lækage fra navlen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

1.13: Angiv om et foster uden nyreanlæg får problemer inden fødslen og i givet fald hvilke.

A

nej, placenta fungerer som fosterets nyre under graviditeten

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

En urografi viste at en patients venstre nyre havde den normale lejring, mens den højre nyre var beliggende foran højre sacroiliacaled.
1.14: Angiv det embryologiske grundlag for dette fund.

A

nyren fanges i opstigningen af aa. umbilicales (fra aa. iliacae communis)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

En urografi viste at en patients calices og pelvis i højre nyre var kraftigt dillaterede (hydronephrose).
1.15: Angiv hvilken embryologisk anomali, som kan være årsagen til denne tilstand.

A

Hydroneprhose: væskefyldt udvidning af nyrebækkenet.
Kan skyldes obstruktion mellem nyrebækken og ureter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Nyrerne har en skrå beliggenhed.
2.1: Angiv hvilken af nyrepolerne der ligger mest medialt.

A

den kranielle nyrepol

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

2.2: Benævn den muskel hvis lateralkant ligger parallelt med nyrerne.

A

m. psoas major

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

2.3: Beskriv kort højre nyres relationer posteriort og anteriort.

A

Posteriort: m. psoas major, m. quadratus lumborum, m. transversus abdominis, 12. ribben, n. subcostalis, n. iliohypogastricus, n. ilioingiunalis
Anteriort: leveren, duodenum, colon ascendens, flexura hepatica og tyndtarmslynger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

2.4: Benævn de organer der har relation til højre nyres forflade.

A

lever, colon ascendans, tyndtarmslynger, flexura hepatica

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

2.5: Beskriv kort venstre nyres relationer posteriort og anteriort.

A

posteriort: 11. og 12. ribben, m. psoas major, m. quadratus lumborum, m. transversus abdominis, n. subcostalis, n. iliohypogastricus, n. ilioingiunalis

anterior: gaster, pancreas, splen, flexura splenica, colon descendens, tyndtarmsslynger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

2.7: Angiv ud for hvilke vertebrae og ribben henholdsvis højre og venstre nyre er beliggende.

A

højre: 12. ribben
venstre: 11.-og 12. ribben

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

2.8: Benævn strukturerne fra pleurahulen til højre øvre nyrepol.

A

pleura, diaphragma, pararenalt fedtvæv, fascia renali, perirenalt fedtvæv, gl. suprarenalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

2.9: Benævn det plan nyrens hilum omtrent ligger i og angiv hvorledes du på en levende person ved palpation kan udpege dette plan.

A

Transpyloriske plan- horisontalplan midt mellem insisura jugularis og symmfysens overkant

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

2.10: Angiv relationerne mellem strukturerne i nyrestilken.

A

Bagfra (PAV-fra): pelvis, arterie, vene

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

2.11: Karakterisér nyrelogen herunder hvorledes fascia renalis forholder sig lateralt, superiort, medialt og inferiort for nyren.

A

Dannes af fascia renalis deriveret af fascia trasversalis.

Superiort og lateralt: smelter bladene sammen
Medialt: smelter bladene sammen med de store kars adventitia

Inferiort: ingen sammensmeltning- dvs. afasien er åben
– bagtil: overgårbladet i fascia iliaca
– fortil: forsvinder i retroperitonalt BV.

Perirenalt fedtvæv: indenfor fascien
pararenalt fedtvæv: udenfor fascien

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

2.12: Beskriv kort nyrernes arterieforsyning fra aorta til de afferente arterioler før glomerulus.

A

aorta abdominalis -> a. renalis -> a. segmentalis -> a. interlobaris -> a. arcuata -> a. interlobularis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
2.13: Beskriv kort vene- og lymfedrænagen fra nyrerne.
v. interlobularis -> v. arcuata -> v. interlobaris -> v. renalis (modtager også vener fra det pararenale fedtvæv) Lymfedrænage-> lnn. lumbales
26
2.14: Beskriv kort den sympatiske innervation af nyrerne med angivelse af de sympatiske neuroners forløb fra rygmarven til nyren.
- præganglionære sympatiske fibre fra T10-12 - igennem grænsestrengen - fortsætter som n. splanchnici minor og minimus - synapsedannelse i plexus renalis (omkring a. renalis) - postganglionære fibre til nyren
27
3.1: Angiv ureters ”tre snævre steder”
overgangen til pelvis renalis ud for linea terminalis passage gennem blærevæggen
28
3.2: Angiv for den pelvine del af ureter hos kvinden relationerne til arterier i det lille bækken.
a. iliaca interna vasa obturatoria og n. obturatorius a. uterina
29
3.3: Angiv ureters relation til strukturerne i det lille bækken hos manden.
a. iliaca interna vasa obturatoria og n. obturatorius vesicula seminalis ductus deferens
30
3.4: Angiv den funktionelle betydning af de to urinleders skrå forløb igennem blærevæggen inden indmunding i blæren.
forhindring af vesicoureteral reflux
31
3.5: Beskriv kort ureters arterieforsyning, vene- og lymfedrænage samt nerveforsyning
Pelvis og ureter modtager blod fra arterier fra nærliggende kar, vener følger arterier. lymfedrænage i abdomen-> nll. iliaci og i bækkenet til nll. lumbales Sympatisk fra: T11-L1 Parasympatisk fra S2-S4
32
4.1: Redegør kort for blærens relationer (apex, fundus, cervix og corpus’ flader) hos manden og kvinden.
Apex: symfysens overkant fundus kvinder: cervix uteri, vagina, rectum mænd: vesicula seminalis, ductuli deferentes og rectum corpus superiorflade: kvinder: corpus uterus mænd: colon sigmoideum cervix: kvinde: diaphragma urogenitale mand: bundet til prostata inferolaterale flader: m. obturatorius interna og m. levator ani
33
4.2: Redegør kort for blærens fiksering hos manden og kvinden.
Blæren er specielt fikseret ved blærehalsen. Kvinde: lig. pubovesicale hæfter på symmfysens bagflade, til siderne via fascia pelvis fra apex: lig. umbilicalis manden: lig. puboprostaticum
34
4.3: Beskriv kort blærens slimhinde.
tom blære: tyk foldet slimhinde fyldt blære: tynd og glat slimhinde trifgonum vesicaes slimhinde er mere rød og glat end resten.
35
4.4: Karakterisér trigonum vesicae.
trekantet felt med rød og glat slimhinde to øvre hjørner: ved de to åbninger til ureter nedre hjørne: ved åbningen til urethrae
36
4.5: Redegør kort for hvorledes ostium internum urethrae i blærehalsen åbnes og lukkes under miktionen.
Ostium urethra internum holdes lukket af elastiske fibre omrking ostiet M. detrusor muskler hæfter nedadtil i slimhinden omkring ostiet, en kontraktion af m. detrusor fører til en tragtformet åbning af ostiet
37
4.6: Redegør kort for blæretømningen, miktionen (funktionelle betragtninger).
Miktion: - m. detrusor kontraheres - m. sphincter urethrae externus og bækkenbundsmuskulaturen afslappes - trifgonum vesicae bliver rendeformet og bugpressen aktiveres efter miktion: - m. detrusor afslappes - m. sphincter urethrae externus kontraheres
38
4.7: Redegør kort for hvorledes den terminale del af ureter holdes lukket under blæremuskulaturens kontraktion.
ureter har et skråt forløb gennem blærevæggen og der er en seglformet fold i slimhinden der fungerer som klap der forhindrer reflux
39
4.8: Redegør kort for hvorledes ureterostiet åbnes når en bolus urin passerer den terminale del af ureter.
via. peristaltiske bevægelser i ureter, ureterostiet åbnes når de peristaltiske bevægelser når ostiet
40
4.9: Angiv blærens arterieforsyning, vene- og lymfedrænage.
a. iliaca interna der afgiver a. vesicalis inferior og a. vesicles superior vv. vesicales der tømmes i v. iliaci interni lymfedrænage til lnn. iliaci
41
4.10: Benævn de nerver og muskler som medvirker ved miktionen (vandladningen), og anfør hvilke funktionelle nervefibre de enkelte nerver fører og hvor deres trofiske centrum er beliggende.
Parasympatikus: - nn. splanchnici pelvici-> plexus pelvicus-> plexus vesicalis. Synapsedannelse i blærevæggen - innerverer m. detrusor og hæmmer m. urethra internus Sympatikus - fra grænsestrengen til plexus pelvicus hvor der dannes synapser - hæmmer m. detrusor og innervere m. trigonum vesicae Miktion sker når afferente impulser går fra strækreceptorer til S2-S4 og parasympatiske præganglionære fibre forlader S2-S4 og danner synapse I blærevæggen m. sphincter uretrha externs afslappes via n. pudendus
42
5.1: Angiv binyrernes beliggenhed, herunder deres relation til fascia renalis.
ligger på hver sin nyrepol foran den lumbale del af diaphragma, indenfor fascia renalis
43
5.2: Angiv binyrernes arterieforsyning, vene- og lymfedrænage.
a. phrenica inferior-> a. suprarenalis superior aorta -> a. suprarenalis media a. suprarenalis inferior -> a. suprarenalis inferior v. suprarenalis drænerer til hhv. vena cava inferior (højre) og v. renalis (venstre) lymfedrænage lnn. lumbales
44
5.3: Angiv hvorfra den medullære del af gl. suprarenalis modtager præganglionære nervefibre.
plexus coeliacus
45
En pt. har pådraget sig en hvirvelfraktur midt i thoracalregionen med total beskadigelse af rygmarven på dette niveau. 6.2: Angiv om pt. nogensinde vil blive i stand til at føle vandladningstrang og begrund svaret. 6.3: Redegør kort for pt’s vandladning efter rygmarvslæsionen.
6.2. nej de acsenderende baner fra refelxcentret S2-S4 vil være beskadiget 6.3 blæren vil tømmes og fyldes automatisk der er ikke kontrol over m. sphincter urethra externus, dvs. vandladningstrangen kan ikke undertrykkes
46
En 50-årig mand klager over smerter ved miktionen. Af anamnesen fremgår det, at smerterne er værre mod slutningen af miktionen og føles undertiden i enden af penis. Smerterne forværres ved hoppende bevægelser og letter ved liggende stilling. Af og til ses blod i urinen. 6.4: Benævn det organ problemet er lokaliseret til. 6.5: Angiv en forklaring på at smerten forskydes til penis. 6.6: Angiv en forklaring på, hvorfor smerten letter, når pt lægger sig ned.
6.4. blæren, pt. har blæresten 6.5. afferente nerver fra blæren løber ind i L1-L1 (n. ilioingiunalis) og S2-S4 (n. pudendus) -> refered pain til penis 6.6 når pt. står vil tyngdekraften trække stenen ned-> irritation i trigonum vesicae. Dette vil lettes når vedkommende ligger ned
47
En 50-årig kvinde har voldsomme anfaldsvise smerter (ureterkolik). Smerter stråler fra højre lænd ned i lysken og til den store kønslæbe. Ved en røntgenoptagelse ses en sten i højre ureter 6.7: Redegør kort for hvorledes smerter kan opstå ved tilstedeværelse af sten i pelvis eller ureter. 6.8: Angiv en forklaring på den forskudte smerte.
6.7. peristaltiske bevægelser forsøger at skubbe stenen ud 6.8. innerveres af plexus uretericus. Smerter følger sympatikus T11-L2. - lyske, labium majores, scrotum
48
6.9: Benævn de knoglestrukturer på et røntgenbillede man skal lokalisere for at kunne projicere forløbet af de to urinledere, når man fx ser efter nyresten.
L3 L4 L5 linea terminalis ud for sacroiliacaleddet, Spina ischiadica.
49
6.10: Angiv hvor i ureters forløb sandsynligheden for at en sten kiler sig fast er størst.
Ved overgangen til pelvis renalis ud for linea terminalis Ved passage gennem blærevæggen
50
6.11: Redegør kort for at meget lidt hæmoglobin passerer fra blodet over i urinfiltratet selv om hæmoglobinmolekylet har en mindre diameter end albumin og angiv de omstændigheder hvor større mængder hæmoglobin vil findes i urinfiltratet.
hvis erytrocutter går i stykker og små stykker passerer gennem
51
a. øvre højre nyrepol b. calyx minor c. ureter dexter d. pelvis renalis sinister e. lateral psoas skygge
52
a. vesica urinaria b. prostaticae urinaria c. pars membranaceae d. pars bulbosa uerthrae e. pars spongiosa urethrae
53
a. ampulla recti b. vesica urinaria c. prostata d symfysen e. vesicula seminalis f. corpus cavernosum penis g. corpus spongiosus penis
54
a. vesica urinaria b. symfysen c. uterus d. Canalis analis e. fossa douglassi f. promontoriet
55
a. renalis sin b. hepar c. vena cava inferior d. aorta abdominalis
56
a. ureter sin. b. ren sin. c. a. renalis sin. d. splen e. pancreas
57
1. hepar 2. flexura hepatica 3. colon ascendans 4. duodenum 5. flexura splenica 6. colon descendens 7. splen 8. pancreas
58
a. a. renalis b. v. renalis c. ureter d. segmentarterie
59
a. cortex b. pyramide (marv) c. columna renalis d. calyx minor e. calyx major f. pelvis renalis
60
a. a. interlobaris b. a. arcuata
61

B8 (6 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions