Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

B8 > anatomi > Flashcards

anatomi Flashcards

1
Q

1.1: Beskriv kort nyrens udvikling, herunder hvor nefronet og samlerørerne udvikles fra.

A
  • urinsystemet udvikles fra den nefrogene streng i den intermediære mesoderm
    -Den nefrogene streng opdeles i pronephros, mesoneprhos og metanephros:
    -Pronephros tilbagedannes hurtigt
    -Mesonephros danner en “midlertidig nyre” i fosterstadie
  • Metanephros bliver til den permanente nyre og nephroner

Ductus mesoneprhicus-> Ureterknoppen bliver til nyrepelvis, calyces minores et majores og samlerørsystemet

-

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

1.2: Angiv det embryologiske grundlag for udvikling af bækkennyre, kagenyre og hesteskonyre.

A

Hesteskonyre og kagenyre: sammenvoksning af de to metaneprhos anlæg

Bækkennyre: manglende kraniet vandring af metanephros

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

1.4: Angiv hvilken del af de fraførende urinveje som udvikles fra ductus mesonephricus (Wolff’ske gang).

A

trigonum vesicae

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

1.5: Benævn det kimblad trigonum vesicae er udviklet fra.

A

mesoderm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

1.6: Benævn det kimblad blæreslimhinden uden for trigonum vesicae er udviklet fra.

A

endoderm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

1.7: Beskriv kort udviklingen af ureter og angiv en forklaring på udviklingen af dobbeltureter.

A

ureter udvikles fra ureterknoppen der er en udvækst af ductus mesoneprhos

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

1.8: Angiv hvilken medfødt ureteranomali der kan være årsag til urininkontinens.

A

Etopisk ureter

kvinder: Ureter munder over m. sphincter uretrhae externus fx. I vestibule vagina, dvs. uden om blæren

mænd: ureter munder i den prostatiske del af urethra

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

1.9: Beskriv kort urinblærens udvikling.

A

størstedelen dannes af sinus urogenitale fra cloaca.
Trigonum vesicae dannes af ductus mesonephricus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

1.10: Benævn den øvre del af blæreanlægget, som strækker sig op mod umbilicus og benævn den definitive struktur den giver ophav til.
1.11: Angiv de misdannelser der kan opstå he

A

1.10: Den øverste del strækker sig fra urachus til umbillicus
1.11: urachus fistel- urin lækker fra navlen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

1.12: Beskriv kort udviklingen af allantois - gangen (urachus), herunder hvilke definitive strukturer den giver ophav til, og hvilke misdannelser, der kan opstå.

A

Allantois forbinder bagtarmen og navlestrengen.
Tilbagedannes ved fødslen og danner urachus der forbinder blæren og navlen.

Misdannelser:
urachusfistel: urin lækage fra navlen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

1.13: Angiv om et foster uden nyreanlæg får problemer inden fødslen og i givet fald hvilke.

A

nej, placenta fungerer som fosterets nyre under graviditeten

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

En urografi viste at en patients venstre nyre havde den normale lejring, mens den højre nyre var beliggende foran højre sacroiliacaled.
1.14: Angiv det embryologiske grundlag for dette fund.

A

nyren fanges i opstigningen af aa. umbilicales (fra aa. iliacae communis)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

En urografi viste at en patients calices og pelvis i højre nyre var kraftigt dillaterede (hydronephrose).
1.15: Angiv hvilken embryologisk anomali, som kan være årsagen til denne tilstand.

A

Hydroneprhose: væskefyldt udvidning af nyrebækkenet.
Kan skyldes obstruktion mellem nyrebækken og ureter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Nyrerne har en skrå beliggenhed.
2.1: Angiv hvilken af nyrepolerne der ligger mest medialt.

A

den kranielle nyrepol

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

2.2: Benævn den muskel hvis lateralkant ligger parallelt med nyrerne.

A

m. psoas major

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

2.3: Beskriv kort højre nyres relationer posteriort og anteriort.

A

Posteriort: m. psoas major, m. quadratus lumborum, m. transversus abdominis, 12. ribben, n. subcostalis, n. iliohypogastricus, n. ilioingiunalis
Anteriort: leveren, duodenum, colon ascendens, flexura hepatica og tyndtarmslynger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

2.4: Benævn de organer der har relation til højre nyres forflade.

A

lever, colon ascendans, tyndtarmslynger, flexura hepatica

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

2.5: Beskriv kort venstre nyres relationer posteriort og anteriort.

A

posteriort: 11. og 12. ribben, m. psoas major, m. quadratus lumborum, m. transversus abdominis, n. subcostalis, n. iliohypogastricus, n. ilioingiunalis

anterior: gaster, pancreas, splen, flexura splenica, colon descendens, tyndtarmsslynger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

2.7: Angiv ud for hvilke vertebrae og ribben henholdsvis højre og venstre nyre er beliggende.

A

højre: 12. ribben
venstre: 11.-og 12. ribben

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

2.8: Benævn strukturerne fra pleurahulen til højre øvre nyrepol.

A

pleura, diaphragma, pararenalt fedtvæv, fascia renali, perirenalt fedtvæv, gl. suprarenalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

2.9: Benævn det plan nyrens hilum omtrent ligger i og angiv hvorledes du på en levende person ved palpation kan udpege dette plan.

A

Transpyloriske plan- horisontalplan midt mellem insisura jugularis og symmfysens overkant

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

2.10: Angiv relationerne mellem strukturerne i nyrestilken.

A

Bagfra (PAV-fra): pelvis, arterie, vene

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

2.11: Karakterisér nyrelogen herunder hvorledes fascia renalis forholder sig lateralt, superiort, medialt og inferiort for nyren.

A

Dannes af fascia renalis deriveret af fascia trasversalis.

Superiort og lateralt: smelter bladene sammen
Medialt: smelter bladene sammen med de store kars adventitia

Inferiort: ingen sammensmeltning- dvs. afasien er åben
– bagtil: overgårbladet i fascia iliaca
– fortil: forsvinder i retroperitonalt BV.

Perirenalt fedtvæv: indenfor fascien
pararenalt fedtvæv: udenfor fascien

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

2.12: Beskriv kort nyrernes arterieforsyning fra aorta til de afferente arterioler før glomerulus.

A

aorta abdominalis -> a. renalis -> a. segmentalis -> a. interlobaris -> a. arcuata -> a. interlobularis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

2.13: Beskriv kort vene- og lymfedrænagen fra nyrerne.

A

v. interlobularis -> v. arcuata -> v. interlobaris -> v. renalis (modtager også vener fra det pararenale fedtvæv)

Lymfedrænage-> lnn. lumbales

26
Q

2.14: Beskriv kort den sympatiske innervation af nyrerne med angivelse af de sympatiske neuroners forløb fra rygmarven til nyren.

A
  • præganglionære sympatiske fibre fra T10-12
  • igennem grænsestrengen
  • fortsætter som n. splanchnici minor og minimus
  • synapsedannelse i plexus renalis (omkring a. renalis)
  • postganglionære fibre til nyren
27
Q

3.1: Angiv ureters ”tre snævre steder”

A

overgangen til pelvis renalis
ud for linea terminalis
passage gennem blærevæggen

28
Q

3.2: Angiv for den pelvine del af ureter hos kvinden relationerne til arterier i det lille bækken.

A

a. iliaca interna
vasa obturatoria og n. obturatorius
a. uterina

29
Q

3.3: Angiv ureters relation til strukturerne i det lille bækken hos manden.

A

a. iliaca interna
vasa obturatoria og n. obturatorius
vesicula seminalis
ductus deferens

30
Q

3.4: Angiv den funktionelle betydning af de to urinleders skrå forløb igennem blærevæggen inden indmunding i blæren.

A

forhindring af vesicoureteral reflux

31
Q

3.5: Beskriv kort ureters arterieforsyning, vene- og lymfedrænage samt nerveforsyning

A

Pelvis og ureter modtager blod fra arterier fra nærliggende kar, vener følger arterier.

lymfedrænage i abdomen-> nll. iliaci og i bækkenet til nll. lumbales

Sympatisk fra: T11-L1
Parasympatisk fra S2-S4

32
Q

4.1: Redegør kort for blærens relationer (apex, fundus, cervix og corpus’ flader) hos manden og kvinden.

A

Apex: symfysens overkant

fundus
kvinder: cervix uteri, vagina, rectum
mænd: vesicula seminalis, ductuli deferentes og rectum

corpus superiorflade:
kvinder: corpus uterus
mænd: colon sigmoideum

cervix:
kvinde: diaphragma urogenitale
mand: bundet til prostata

inferolaterale flader:
m. obturatorius interna og m. levator ani

33
Q

4.2: Redegør kort for blærens fiksering hos manden og kvinden.

A

Blæren er specielt fikseret ved blærehalsen.

Kvinde: lig. pubovesicale hæfter på symmfysens bagflade, til siderne via fascia pelvis
fra apex: lig. umbilicalis

manden: lig. puboprostaticum

34
Q

4.3: Beskriv kort blærens slimhinde.

A

tom blære: tyk foldet slimhinde

fyldt blære: tynd og glat slimhinde

trifgonum vesicaes slimhinde er mere rød og glat end resten.

35
Q

4.4: Karakterisér trigonum vesicae.

A

trekantet felt med rød og glat slimhinde
to øvre hjørner: ved de to åbninger til ureter
nedre hjørne: ved åbningen til urethrae

36
Q

4.5: Redegør kort for hvorledes ostium internum urethrae i blærehalsen åbnes og lukkes under miktionen.

A

Ostium urethra internum holdes lukket af elastiske fibre omrking ostiet
M. detrusor muskler hæfter nedadtil i slimhinden omkring ostiet, en kontraktion af m. detrusor fører til en tragtformet åbning af ostiet

37
Q

4.6: Redegør kort for blæretømningen, miktionen (funktionelle betragtninger).

A

Miktion:
- m. detrusor kontraheres
- m. sphincter urethrae externus og bækkenbundsmuskulaturen afslappes
- trifgonum vesicae bliver rendeformet og bugpressen aktiveres

efter miktion:
- m. detrusor afslappes
- m. sphincter urethrae externus kontraheres

38
Q

4.7: Redegør kort for hvorledes den terminale del af ureter holdes lukket under blæremuskulaturens kontraktion.

A

ureter har et skråt forløb gennem blærevæggen og der er en seglformet fold i slimhinden der fungerer som klap der forhindrer reflux

39
Q

4.8: Redegør kort for hvorledes ureterostiet åbnes når en bolus urin passerer den terminale del af ureter.

A

via. peristaltiske bevægelser i ureter, ureterostiet åbnes når de peristaltiske bevægelser når ostiet

40
Q

4.9: Angiv blærens arterieforsyning, vene- og lymfedrænage.

A

a. iliaca interna der afgiver a. vesicalis inferior og a. vesicles superior

vv. vesicales der tømmes i v. iliaci interni

lymfedrænage til lnn. iliaci

41
Q

4.10: Benævn de nerver og muskler som medvirker ved miktionen (vandladningen), og anfør hvilke funktionelle nervefibre de enkelte nerver fører og hvor deres trofiske centrum er beliggende.

A

Parasympatikus:
- nn. splanchnici pelvici-> plexus pelvicus-> plexus vesicalis. Synapsedannelse i blærevæggen
- innerverer m. detrusor og hæmmer m. urethra internus

Sympatikus
- fra grænsestrengen til plexus pelvicus hvor der dannes synapser

  • hæmmer m. detrusor og innervere m. trigonum vesicae

Miktion sker når afferente impulser går fra strækreceptorer til S2-S4 og parasympatiske præganglionære fibre forlader S2-S4 og danner synapse I blærevæggen
m. sphincter uretrha externs afslappes via n. pudendus

42
Q

5.1: Angiv binyrernes beliggenhed, herunder deres relation til fascia renalis.

A

ligger på hver sin nyrepol foran den lumbale del af diaphragma, indenfor fascia renalis

43
Q

5.2: Angiv binyrernes arterieforsyning, vene- og lymfedrænage.

A

a. phrenica inferior-> a. suprarenalis superior
aorta -> a. suprarenalis media
a. suprarenalis inferior -> a. suprarenalis inferior

v. suprarenalis drænerer til hhv. vena cava inferior (højre) og v. renalis (venstre)

lymfedrænage lnn. lumbales

44
Q

5.3: Angiv hvorfra den medullære del af gl. suprarenalis modtager præganglionære nervefibre.

A

plexus coeliacus

45
Q

En pt. har pådraget sig en hvirvelfraktur midt i thoracalregionen med total beskadigelse af rygmarven på dette niveau.
6.2: Angiv om pt. nogensinde vil blive i stand til at føle vandladningstrang og begrund svaret.
6.3: Redegør kort for pt’s vandladning efter rygmarvslæsionen.

A

6.2. nej de acsenderende baner fra refelxcentret S2-S4 vil være beskadiget
6.3 blæren vil tømmes og fyldes automatisk
der er ikke kontrol over m. sphincter urethra externus, dvs. vandladningstrangen kan ikke undertrykkes

46
Q

En 50-årig mand klager over smerter ved miktionen. Af anamnesen fremgår det, at smerterne er værre mod slutningen af miktionen og føles undertiden i enden af penis. Smerterne forværres ved hoppende bevægelser og letter ved liggende stilling. Af og til ses blod i urinen.
6.4: Benævn det organ problemet er lokaliseret til.
6.5: Angiv en forklaring på at smerten forskydes til penis.
6.6: Angiv en forklaring på, hvorfor smerten letter, når pt lægger sig ned.

A

6.4. blæren, pt. har blæresten
6.5. afferente nerver fra blæren løber ind i L1-L1 (n. ilioingiunalis) og S2-S4 (n. pudendus) -> refered pain til penis
6.6 når pt. står vil tyngdekraften trække stenen ned-> irritation i trigonum vesicae. Dette vil lettes når vedkommende ligger ned

47
Q

En 50-årig kvinde har voldsomme anfaldsvise smerter (ureterkolik). Smerter stråler fra højre lænd ned i lysken og til den store kønslæbe.
Ved en røntgenoptagelse ses en sten i højre ureter
6.7: Redegør kort for hvorledes smerter kan opstå ved tilstedeværelse af sten i pelvis eller ureter.
6.8: Angiv en forklaring på den forskudte smerte.

A

6.7. peristaltiske bevægelser forsøger at skubbe stenen ud
6.8. innerveres af plexus uretericus. Smerter følger sympatikus T11-L2. - lyske, labium majores, scrotum

48
Q

6.9: Benævn de knoglestrukturer på et røntgenbillede man skal lokalisere for at kunne projicere forløbet af de to urinledere, når man fx ser efter nyresten.

A

L3 L4 L5 linea terminalis ud for sacroiliacaleddet, Spina ischiadica.

49
Q

6.10: Angiv hvor i ureters forløb sandsynligheden for at en sten kiler sig fast er størst.

A

Ved overgangen til pelvis renalis ud for linea terminalis
Ved passage gennem blærevæggen

50
Q

6.11: Redegør kort for at meget lidt hæmoglobin passerer fra blodet over i urinfiltratet selv om hæmoglobinmolekylet har en mindre diameter end albumin og angiv de omstændigheder hvor større mængder hæmoglobin vil findes i urinfiltratet.

A

hvis erytrocutter går i stykker og små stykker passerer gennem

51
Q
A

a. øvre højre nyrepol
b. calyx minor
c. ureter dexter
d. pelvis renalis sinister
e. lateral psoas skygge

52
Q
A

a. vesica urinaria
b. prostaticae urinaria
c. pars membranaceae
d. pars bulbosa uerthrae
e. pars spongiosa urethrae

53
Q
A

a. ampulla recti
b. vesica urinaria
c. prostata
d symfysen
e. vesicula seminalis
f. corpus cavernosum penis
g. corpus spongiosus penis

54
Q
A

a. vesica urinaria
b. symfysen
c. uterus
d. Canalis analis
e. fossa douglassi
f. promontoriet

55
Q
A

a. renalis sin
b. hepar
c. vena cava inferior
d. aorta abdominalis

56
Q
A

a. ureter sin.
b. ren sin.
c. a. renalis sin.
d. splen
e. pancreas

57
Q
A
  1. hepar
  2. flexura hepatica
  3. colon ascendans
  4. duodenum
  5. flexura splenica
  6. colon descendens
  7. splen
  8. pancreas
58
Q
A

a. a. renalis
b. v. renalis
c. ureter
d. segmentarterie

59
Q
A

a. cortex
b. pyramide (marv)
c. columna renalis
d. calyx minor
e. calyx major
f. pelvis renalis

60
Q
A

a. a. interlobaris
b. a. arcuata

61
Q
A

B8 (3 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions