Allison 1969: Conceptual Models and the Cuban Missile Crisis. Flashcards
Hvad er Cuba-krisen?
Cubakrisen er en betegnelse for de 13 dage i oktober 1962, hvor USA og Sovjet gensidigt fremsatte trusler om at anvende atomvåben. Krisen var en kulmination på Den Kolde Krig, og angiveligt det tætteste verden nogensinde har været på en atomkrig ml. to atommagter.
Startede med, at Sovjet opstiller missiler på Cuba, ligesom USA har missiler i Europa rettet mod Sovjet. Luftfotos viste, at missilerne på Cuba udgjorde en trussel for Washington samt mange af USA’s atom-baser, hvilket vakte alarm. Efterfølgende en lang periode på 14 dage, hvor Præsident Kennedy nedsatte en taskforce bestående af 14 mand inklusiv ham selv. Ud af mange løsningsforslag beslutter Præsident Kennedy, at der skal være en blokade (eller i USA kaldt man det en karantæne, da ordet blokade ville være en krigserklæring ifølge international lov). Man sagde stop for de skibe, der sejlede mod Cuba fra Sovjet, som havde missiler om bord.
Hvilke tre modeller (teorier) mener Allison, man skal bruge til at analysere UP?
Allison mener, at vi har brug for konceptuelle modeller (teorier), der virker som net og sorterer empiri for forskeren. Mange anvender en rationel model, men ifølge Allison bør man inkludere alternative modeller for at få det fulde billede. Udenrigspolitik er ikke et valg en stat træffer, men også en kompliceret organisatorisk proces (output) og en politisk kamp (outcome).
Han er nået frem til tre modeller, hvorpå man kan få nogle forskellige forklaringer:
- Rationel-aktør-model: Aktører handler rationelt.
o Aktøren (staten) antages at være rationel og en enhedsaktør, der søger at fremme sine interesser (der er eksogent givet, magt, sikkerhed eller andre ressourcer).
o Den rationelle proces er det vigtige: Ved hjælp af tilstrækkelig information vil aktøren afveje fordele og ulemper, og gennem en rationel proces med udveksling af argumenter, vil aktøren vælge den bedste løsning (det, der er bedst for landet → altid i landets bedste interesse). - Organisatorisk model: Automatisk handlen på baggrund af organisatoriske rutiner.
o Organisationer opstiller mulige policy-løsninger baseret på tidligere erfaringer, standard procedurer (SOPs), som kan blive afgørende for, hvad der er muligt, og hvad der umuligt at tænke sig.
o En regering er et kompleks af mange organisationer, som lederne ser verden igennem.
o Hvorfor SOP? Store koordinationsøvelser kræver standard procedurer. - Bureaukratisk politik model: UP er et kompromis ml. flere interesser.
o Policy er et resultat af forhandling, og magten til at bestemme deles af mennesker med forskellige syn på, hvad der er nødvendigt. Outcome er derfor ikke et strategisk valg, men udtryk for et kompromis mellem de menneser, der sidder med rundt om forhandlingsbordet.
o Analyseniveauet er individer.
Hvordan kan man løsningen på Cuba-krisen ud fra den rationelle aktørmodel?
- Gøre ingenting: Sovjet sejler missiler til Cuba. Billig løsning på kort sigt. Ville ændre magtbalancen, da Sovjet ville få missiler tæt på USA.
- Diplomatisk pres: Spørge FN om opbakning, men Sovjet havde også dengang veto-ret i FN, så dette ville ikke gå.
- Hemmelig aftale med Castro, men han var allerede i lommen på Sovjet.
- Invasion: For farlig, da man ville sætte styrker på jorden, hvor der var en Sovjet-venlig regering. Ville blive betragtet som fjendtligt.
- Kirurgisk luftangreb: Hvis man udryddede 90 % af de eksisterende missiler, så ville sovjet bruge de sidste 10 %- For stor en risiko.
- En blokade (karantæne). Det blev løsningen. Færrest ulemper. En mellemvej.
→ Overvejelserne afspejler den rationelle kerne i amerikansk UP.
Hvordan kan man forklare løsningen på Cuba-krisen ud fra den organisatoriske model?
Implementeringen af blokaden blev kraftigt påvirket af flådens standard for indførsel af blokade: Man modsatte sig Kennedys beslutning om at flytte blokaden tættere på Cuba for at give Khrushchev mere tid, hvilket sandsynligvis nødsagede Kennedy til at lukke skibe igennem. Da de 18 fragtskibe stopper, tolker flåden dette som taktisk manøvre for at samle en eksporte af ubåde op, selvom alt tyder på at de venter på ordrer.
Hvordan kan man løsningen på Cuba-krisen ud fra den bureaukratiske aktørmodel?
Rundt om bordet sidder CIA, flådechefen, den særlige rådgiver mm. Forskellige syn på problem, interesser og mål. En beslutning bliver til i lyset af dette. Koalition viser sig ift., at der bør gøres noget: Specificeres 1) stærke modstanderen af luftangreb, 2) dem, der synes, der skal gøres noget. Disse to grupper går på kompromis og sammen om en beslutning om en blokade.
Hvad kan man konkludere ud fra Allisons analyse af løsningen af Cuba-krisen?
Vi kan ikke forstå Cuba-krisen udelukkende pba. en rationel aktør model, men må supplere med alternative forklaringer. Resultatet bliver dog (heldigvis for verden), at Kennedy træffer de mest fordelagtige beslutninger i situationen, på trods af tidspres og en snæver personkreds.
Hvorfor kan Allison være svært at anvende i praksis?
Allison kan dog være svær at anvende i praksis, fordi det kræver meget forberedelse og mange informationer, men han skaber baggrunden for forklaring af udenrigspolitik med indenrigspolitiske og organisations teorier.
Hvordan ville anvendelsen af Allisons tretrinsmodel se ud på Syrien?
- Rational-aktør-model: USA holder sig tilbage før kemiske våben. Der var en spænding omkring, om USA skulle gribe ind i Syrien. Fordele: USA risikerer ikke noget ved at holde sig tilbage. Slet ikke på kort sigt. Man kan spare ressourcer, hvilket er godt, da USA’s økonomi ikke er så god lige pt. Der er krigstræthed i befolkningen. Hvad kan der reelt opnås? Man burde måske vende sig mod nye horisonter som Kina.
- Mangel på støtte, ikke af interesse, ikke mulighed for succes.
- Man ville ikke vide, hvad vi skulle sige, da vi ikke har så konkrete informationer, men kun offentligt tilgængelige dokumenter.
