Abdominalkirurgi Flashcards
1
Q
Angiv symptomer på gastroøsofageal refluks
A
- Sure opstød
- Halsbrand (pyrosis), der kan strække sig ned bag brystbenet med udstråling til ryggen mellem skulderbladene. Forværres ved forover bøjning eller liggende stilling
- Brændende smerte i epigastriet (dyspepsi)
- Luftvejsirritation (hæshed, hoste, astma)
2
Q
Angiv tiltag, patienten selv kan iværksætte, for at afhjælpe reflukssymptomer
A
- Undgå store måltider
- Undgå sene måltider (spis ikke de seneste 3 timer før sovetid)
- Undgå fed, krydret og syreholdig mad samt tomater og chokolade
- Undgå kaffe/the, alkohol og syreholdige drikke
- Tab dig
3
Q
Angiv diagnosticering af gastroøsofageal refluks
A
Diagnosen stilles på baggrund af anamnesen (reflukssymptomer)
Evt. gastroskopi* og tryk-pH-måling
*Upåfaldende gastroskopi udelukker ikke refluks
4
Q
Angiv symptomer på mavesår
A
- Brændende smerte i epigastriet (dyspepsi), evt. natligt
- Tidlig mæthedsfornemmelse
- Evt. spiselindring
5
Q
Angiv tiltag, patienten selv kan iværksætte, for at afhjælpe mavesår
A
Rygestop, idet rygning øger risikoen for recidiv og forsinker helingen
6
Q
Angiv symptomer og kliniske fund ved galdesten (konkrement i galdeblæren [kolecystolitiasis] eller galdegangene [koledokolitiasis])
A
- Tiltagende smerte (ofte efter et større måltid) under højre ribbensbue med udstråling til højre skulderblad. Efter 30-60 min. er smerterne på sit højeste, hvorefter de aftager i løbet af de næste timer.
- Uro og bevægetrang
- Kvalme og opkastning
- Ikterus og hudkløe ved sten i galdegangene
- Murphys tegn (eksspiration, tryk på galdeblæren, inspiration, smerte og stop af inspiration)
7
Q
Angiv fire komplikationer til galdesten
A
- Kolecystitis (Forhøjet temperatur og CRP)
- Kolangitis (Forhøjet temperatur, CRP og BASP)
- Galdestenspankreatitis (Forhøjet temperatur, CRP, BASP og amylase)
- Galdestensileus (speciel tilstand, hvor en stor galdesten passerer gennem en fistel fra galdeblæren til tolvfingertarmen og efterføgende sætter sig fast i tyndtarmen)
Du skal være opmærksom på, at galdesten i sig selv kan give anledning til forhøjet BASP, bilirubin, GGT og ALAT uanset dens lokalisation. Det skyldes, at obstruktionen giver anledning til væskeansamling, hvilket kan afklemme de omkringliggende strukturer. Således kan selv en galdesten i ductus cysticus give anledning til forhøjet BASP, bilirubin, GGT og ALAT.
8
Q
Angiv symptomer på kolecystitis
A
- Tiltagende smerte (ofte efter et større måltid) under højre ribbensbue med udstråling til højre skulderblad. Til forskel fra galdesten aftager smerten ikke igen.
- Feber
- Evt. slipømhed
9
Q
Angiv behandling af kolecystitis
A
Subakut kolecystektomi inden for 5 døgn efter sygdomsdebut
10
Q
Angiv typiske symptomer på blindtarmsbetændelse
A
- Periumbilikale/epigastrielle smerter, der vandrer mod McBurneys punkt*, idet betændelsen går fra udelukkende at involvere blindtarmen til også at involvere peritoneum parietale, der er rigt innerveret. Hoste, gang eller hop kan fremprovokere smerter i tilfælde af bughindebetændelse.
- Feber
- Kvalme og opkastning
*McBurneys punkt findes på overgangen mellem den laterale 1/3 og den mediale 2/3 af spinoumbilicallinjen, som trækkes mellem spina iliaca ant. sup. og umbilicus
11
Q
Angiv atypiske lejringer af blindtarmen
A
- Retrocøkal
- Pelvisk
- Under graviditeten: nær crista iliaca eller galdeblæren
12
Q
Angiv det kliniske fund, der peger i retning af retrocøkal lejring
A
Psoas-tegnet: Smerte kan fremkaldes ved fleksion i hofteleddet mod modstand. Det skyldes blindtarmens nære relation til m. iliopsoas, der forkortes under manøvren.
13
Q
Angiv det kliniske fund, der peger i retning af pelvisk lejring
A
Obturator-tegnet: Smerte kan fremkaldes ved passiv indadrotation af benet, ofte venstre. Det skyldes blindtarmens nære relation til m. obturatorius internus, der strækkes under manøvren. Manøvren udføres med patienten liggende på ryggen med både hofte- og knæleddet flekteret 90 grader.
Desuden kan der være øget trang til vandladning og afføring samt smerter i nedre del af abdomen, ofte på venstre side.
14
Q
Angiv diagnosticering af blindtarmsbetændelse
A
Diagnosen stilles på baggrund af anamnesen og de kliniske fund
Evt. CT-skanning med kontrast af ældre
15
Q
Hvad skal man være opmærksom på ved urinstix ifm. blindtarmsbetændelse
A
Grundet blindtarmens mulige lejring ved højre urinleder kan der ses:
- Mikroskopisk hæmaturi
- Pyuri (leukocytter i urinen)
16
Q
Angiv behandling af blindtarmsbetændelse
A
- Hvis diagnosen er usikker, kan man observere patienten i nogle timer, og ved fortsat usikkerhed foretage diagnostisk laparoskopi.
- Hvis diagnosen er sikker ordineres antibiotika og blindtarmen fjernes kirurgisk (ofte laparoskopisk).
17
Q
Angiv én komplikation til blindtarmsbetændelse
A
Periappendikulær abces
18
Q
Angiv symptomer på periappendikulær abces
A
Flere dages anamnese med symptomer på blindtarmsbetændelse
Typiske symptomer på blindtarmsbetændelse:
- Periumbilikale/epigastrielle smerter, der vandrer mod McBurneys punkt*, idet betændelsen går fra udelukkende at involvere blindtarmen til også at involvere peritoneum parietale, der er rigt innerveret. Hoste kan fremprovokere smerter i tilfælde af bughindebetændelse.
- Feber
- Kvalme og opkastning
*McBurneys punkt findes på overgangen mellem den laterale 1/3 og den mediale 2/3 af spinoumbilicallinjen, som trækkes mellem spina iliaca ant. sup. og umbilicus
19
Q
Angiv behandling af periappendikulær abces
A
Antibiotika samt ultralydsvejledt drænage
20
Q
Angiv forskellige grader af bughindebetændelse
A
- Direkte ømhed
- Perkussionsøm
- Indirekte ømhed
- Slipømhed
- Défense (spændte mavemuskler)
Man er først peritoneal, når man er indirekte øm, slipøm eller har défense.
21
Q
Definér akut abdomen
A
Smerter i abdomen som har varet mindre end én uge
22
Q
Angiv symptomer ved akut abdomen
A
- Mavesmerter
- Kvalme og opkastning
- Afføringsændring
- Påvirket almen tilstand
23
Q
Angiv andelen af patienter, der indlægges med akut abdomen, som bliver udskrevet med diagnosen uspecifikke mavesmerter/abdominalia
A
Halvdelen
24
Q
Angiv objektiv undersøgelse af patienter med akut abdomen
A
- Abdominalundersøgelse (inspektion,auskulation, palpation, perkussion)
- Genitalia externa
- Rektaleksploration
- Gynækologisk undersøgelse
25
Angiv supplerende undersøgelse af patienter med akut abdomen
1. Temperatur
2. Urinstix
3. Blodprøve
4. EKG
Kvinder:
5. U-hCG
26
Angiv differentialdiagnoser for børn med akut abdomen
Fælles for børn, voksne og ældre:
1. Ileus, hos børn:
a. Forstoppelse
b. Tarminvagination
c. Pylorusstenose
d. Afklemt indirekte lyskebrok
e. Tarmslyng
f. Postoperative adhærencer (evt. flere år efter indgrebet)
2. Blindtarmsbetændelse
Fælles for børn og voksne:
3. Urinvejsinfektion
Hyppige hos børn:
4. Gastroenteritis
5. Irritabel tyktarm
6. Mesenterial lymfadenit
7. Torsio testis/appendicitis testis
27
Angiv differentialdiagnoser for voksne med akut abdomen
Fælles for børn, voksne og ældre:
1. Ileus, hos voksne:
a. Forstoppelse
b. Afklemt lyskebrok (mænd)
c. Afklemt lårbrok (kvinder)
d. Tarmslyng (gravide)
e. Postoperative adhærencer (evt. flere år efter indgrebet)
f. Galdestensileus (tyndtarmsileus)
2. Blindtarmsbetændelse
Fælles for børn og voksne:
3. Urinvejsinfektion
Fælles for voksne og ældre:
4. Galdesten (især kvinder)
5. Bugspytkirtelbetændelse (fx galdestenspankreatit)
Hyppige hos voksne:
5. Hjerteinfarkt
6. Nyresten
Hyppige hos voksne kvinder:
7. Endometriose*
8. Graviditet uden for livmoderen**
9. Torkveret adneks**
10. Rumperet ovariecyste**
* Endometriose er forekomst af endometrievæv uden for uterinhulen, hvilket kan give menstruationscyklussynkrone mavesmerter.
* *Giver anledning til palpations- og rokkeøm uterus/adnexae. Desuden giver salpingitis også anledning til palpations- og rokkeømhed.
28
Angiv differentialdiagnoser for ældre med akut abdomen
Fælles for børn, voksne og ældre:
1. Ileus, hos ældre:
a. Forstoppelse
b. Ondartet tumor i tarmen (tyktarmsileus)
c. Postoperative adhærencer (evt. flere år efter indgrebet)
d. Galdestensileus (tyndtarmsileus)
2. Blindtarmsbetændelse
Fælles for voksne og ældre:
3. Galdesten (især kvinder)
4. Bugspytkirtelbetændelse (fx galdestenspankreatit)
Hyppige hos ældre:
5. Mavesår
6. Divertikelsygdom
7. Mesenterial iskæmi (akut såvel som kronisk)
8. Abdominalt aortaaneurisme
29
Definér mesenterial lymfadenit
Bughindeirritation grundet betændte lymfeknuder. Ofte forudgået af en øvre luftvejsinfektion.
30
Beskriv symptomer på mesenterial lymfadenit
Symptombilledet minder om blindtarmsbetændelse (smerter i højre fossa, feber, kvalme og opkastning). Til forskel fra blindtarmsbetændelse giver mesenterial lymfadenit dog sjældent slipømhed/défense. Hovedpine forekommer hyppigere end ved blindtarmsbetændelse.
31
Angiv symptomer og kliniske fund ved graviditet uden for livmoderen
Den typiske symptomtriade:
1. Udebleven menstruation i 6-8 uger
2. Smerter - ofte ifm. afføring - evt. med udstråling til skulderen
3. Sparsom vaginalblødning
4. Palpations- og rokkeøm uterus
5. Positiv graviditetstest
32
Definér divertikelsygdom
Udposning på et hulorgan, oftest sigmoideum eller colon descendens.
a. Divertikulose er asymptomatiske divertikler.
b. Divertikelsygdom er symptomatiske divertikler.
c. Divertikulit er symptomatiske divertikler grundet infektion
33
Angiv symptomer på divertikelsygdom
Symptombilledet minder om irritabel tyktarm (mavesmerter, forstoppelse/diarré, luft i maven). Dertil kommer blødning. Ofte optræder mavesmerterne efter et måltid. Smerterne lokaliseret i venstre fossa ("venstresidig blindtarmsbetændelse"), hvilket er i overensstemmelse med den hyppige affektion af sigmoideum og colon descendens.
34
Angiv symptomer og kliniske fund ved akut mesenterial iskæmi
1. Initialt stærke mavesmerter uden peritoneal reaktion
2. Kvalme, opkastning
3. Diarré (evt. blodig)
4. Sidenhen udvikles peritonitis og shock
Tilstanden ses hos patienter med hjerte-kar-sygdom.
35
Angiv symptomer på aortaaneurisme
1. Mavesmerter, rygsmerter eller flankesmerter med udstråling til lysken
2. Kredsløbsshock (bleg, kold, klamsvedende, hjertebanken)
36
Angiv klinisk fund ved aortaaneurisme
1. Pulserende udfyldning i abdomen
| 2. Pulserende udfyldning i a. femoralis eller a. poplitea (forekommer hos 5-10 %)
37
Inddel brok
Over lig. inguinale
1. Lyskebrok
a. Direkte (oftest mænd): lateralt for tuberculum pubicum
b. Indirekte (oftest børn): medialt for tuberculum pubicum
Under lig. inguinale
2. Lårbrok (oftest kvinder): lateralt for tuberculum pubicum
38
Inddel ileus
1. Paralytisk
a. Efter operation
b. Ved peritonitis
2. Mekanisk
c. Resten
39
Angiv symptomer på ileus (paralytisk såvel som mekanisk)
1. Mavesmerter, ofte tilbagevendende
2. Udspilet mave
3. Kvalme og opkastning
Initielt vil der være afgang af afføring og luft analt for tarmstoppet. Når dette er kvitteret, vil der være fravær af afføring og luftafgang.
40
Angiv kliniske fund ved ileus (paralytisk såvel som mekanisk)
1. Tyst abdomen (paralytisk) eller metallisk klingende tarmlyde (mekanisk)
2. Dehydrering grundet manglende reabsorption af sekret fra mave-tarm-kanalen.
41
Angiv symptomer og kliniske fund ved øvre gastrointestinal blødning
1. Hæmatemese (opkast med enten friskt blod eller blod, der har været i kontakt med mavesyre (kaffegrumslignende))
2. Melæna (tjærefarvet, glinsende, sødt lugtende afføring)
3. Forhøjet karbamid (stort proteinindtag øger P-karbamid og blod indeholder meget protein. Hvis P-kreatinin samtidig er normal taler det imod nyreinsufficiens)*
*Karbamid/kreatinin-ratio > 0,1 tyder på øvre gastrointestinal blødning. Andre årsager til forhøjet karbamid/kreatinin-ratio er dehydrering (P-karbamid stiger relativt mere end P-kreatinin pga. øget reabsorption af karbamid i dehydreret tilstand), hyperkatabolisme og lav muskelmasse (falsk lav P-kreatinin)
42
Angiv årsager til øvre gastrointestinal blødning
1. Øsofagitis og gastritis
2. Øsophagusvaricer (alkoholikere)
3. Mallory-Weiss syndrom* (rift i cardia grundet opkastning, ses hos unge og alkoholikere)
4. Mavesår
5. Kræft i spiserør eller mavesæk
*Boerhaaves syndrom (øsofagusruptur hos ældre mænd, der giver smerter i epigastriet) giver normalt ikke anledning til blodigt opkast
43
Angiv symptomer på nedre gastrointestinal blødning
Hæmatokesi (friskt blod i afføringen)
| Sort afføring (ikke melæna)
44
Angiv årsager til nedre gastrointestinal blødning
1. Tyk- og endetarmskræft
2. Divertikelsygdom
3. Hæmorider
4. Inflammatorisk tarmsygdom (colitis ulcerosa)
5. Angiodysplasier (karmisdannelse)
45
Angiv kirurgisk behandling af colitis ulcerosa og morbus Crohn
Behandlingsmulighederne er som følger i prioriteret rækkefølge:
1. Akut kolektomi med blindlukning af rektum og ileostomi (endestomi, dvs. enløbet)
2. Elektiv J-pouch operation (fjernelse af tyk- og endetarm) med aflastende loop-stomi* (dvs. toløbet, operationen tilbydes kun patienter med colitis ulcerosa)
3. Elektiv proktokolektomi (fjernelse af hele tyk- og endetarmen samt anus) med permanent ileostomi
*Aflastende stomi nedsætter ikke risikoen for lækage, men patienterne bliver ikke så akut svært syge ved lækage, fordi mindre afføring har mulighed for at lække.
46
Angiv én komplikation til J-pouch operation
Pouchitis (kan opstå flere år efter operationen)
47
Angiv én komplikation til gastrisk bypass
Intern herniering sv.t. iatrogen krøsdefekt
48
Angiv to komplikationer til kraftige opkastninger
1. Mallory-Weiss syndrom (øsofagusrift hos yngre og alkoholikere)
2. Boerhaaves syndrom (øsofagusruptur hos ældre mænd)
49
Angiv udredningen af mavesår
1. Patienter under 45 år uden tegn på spiserørs- eller mavesækskræft*: Ureapusteprøve eller fæces antigen-test for H. Pylori
2. Patienter med tegn på spiserørs- eller mavesækskræft*, patienter over 45 år og patienter med symptomrecidiv: Gastroskopi, hvor evt. biopsi testes for H. Pylori
* Tegn på spiserørs- og mavesækskræft:
1. Dysfagi (synkebesvær/synkesmerter) af over to ugers varighed.
2. Vedvarende opkastninger uden anden forklaring.
3. Reflukssymptomer* hos personer over 45 år.
4. Gastrointestinal blødning (hæmatemese, melæna).
5. Abdominal udfyldning.
6. Utilsigtet vægttab.
* Reflukssymptomer:
1. Sure opstød
2. Halsbrand (pyrosis), der kan strække sig ned bag brystbenet med udstråling til ryggen mellem skulderbladene. Forværres ved forover bøjning eller liggende stilling
3. Brændende smerte i epigastriet (dyspepsi)
4. Luftvejsirritation (hæshed, hoste, astma)
50
Patient over 40 år med afføringsændringer varende mere end 4 uger skal eller med blod i afføringen...
... henvises til koloskopi, evt. gennem et kræftpakkeforløb (sidstnævnte kræver, at du informerer patienten om din kræftmistanke, hvilket kan påvirke patientens psyke)
51
Anale smerter kan umuliggøre objektiv undersøgelse af analkanalen. Hvordan håndteres dette?
Undersøgelse foregår med patienten i generel anæstesi. Eksempler på undersøgelser kan være inspektion, rektal eksploration og anoskopi.
52
Angiv behandling af tarmslyng (volvulus)
1. Fravær af kliniske tegn på iskæmi*: Detorkvering vha. endoskop
2. Tilstedeværelse af kliniske tegn på iskæmi*: Resektion af det involverede tarmafsnit
* Tegn på tarmiskæmi:
1. Påvirket almentilstand
2. Feber
3. Peritonitis
53
Angiv symptomer og kliniske fund ved analfissur
1. Skærende eller krampelignende smerter ifm. afføring (tenesmi)
2. Blodstriber på toiletpapiret
3. Svie efter afføring
4. Riften sidder oftest bagtil og sjældnere fortil i anus (al anden lokalisering skal lede tankerne hen mod kræft)
5. Sentinel tag (ødematøs hudtap neden for riften)
54
Angiv symptomer på analabces
1. Tiltagende smerte, hævelse og rødme over nogle dage
55
Angiv behandling af analabces
1. Kirurgisk incision
| 2. Evt. antibiotika i tilfælde af immunsuppression eller sepsis
56
Angiv differentialdiagnoser ved epigastrielle smerter (dyspepsi)
Boerhaaves syndrom (øsofagusruptur, umiddelbart giver Mallory-Weiss læsion ikke dyspepsi)
Øsofagitis
Gastroøsofageal refluks, evt. med udstråling til ryggen
Gastritis
Ventrikelcancer
Ulcus ventriculi/duodeni
Duodenitis
Galdesten, evt. med udstråling til højre skulderblad
Appendicitis
Hjerteinfarkt
Aortadissektion, evt. med udstråling til ryggen
Pankreatitis, evt. med udstråling til ryggen
57
Angiv behandling af akalkuløs kolecystitis (dvs. galdeblærebetændelse, der ikke er forårsaget af sten. Tilstanden optræder typisk hos kritisk syge patienter, der har fået parenteral ernæring gennem længere tid)
1. Ultralydsvejledt drænage
| 2. Antibiotika
58
Hvad er akalasi
Motorisk dysfunktion af øsofagus
59
Angiv diagnosticering af fremmedlegemer i mave-tarm-kanalen
1. Anamnese
2. Oversigtsrøntgent af collum, thorax, abdomen og pelvis i alle tilfælde
3. Endoskopi ved mistanke om røntgentnegative fremmelegemer (plastik, glas, træ og ben)
60
Angiv behandling af fremmedlegemer i mave-tarm-kanalen
1. Endoskopisk fjernelse af alle skarpe/spidse genstande samt batterier og to eller flere magneter (én magnet er ufarlig).
2. Hvis runde fremmedlegemer har passeret ventriklen, forventer man spontan afgang inden for én uge.
61
Angiv behandling af pankreastraume med væskeansamling
Kombineret perkutan (ekstern) drænage og endoskopisk (intern) drænage.
62
Angiv symptomer og kliniske fund ved pylorusstenose (burde hedde hypertrofisk pylorusstenose)
1. Eksplosive opkastninger efter diegivning
2. Synlig ventrikelperistaltik
3. Palpabel hypertrofisk pylorus, der føles som en oliven under højre ribbensbue eller i epigastriet. Palperes lettest med babyens hofter flekteret.
4. Metabolisk hypokloræmisk alkalose pga. opkastning af mavesyre
63
Angiv behandlingen af divertikulitis
Konservativ behandling i form af ro og flydende klar føde nogle dage indtil bedring af tilstanden. Antibiotika er som udgangspunkt ikke indiceret.
64
Angiv diagnosticering af divertikulitis
CT-abdomen med intravenøs, oral eller rektal kontrast
65
Angiv påvisning af rektalprolaps
Rektalprolaps påvises med patienten siddende på en bækkenstol og bugpressende. Undersøgelsen kan være grænseoverskridende for patienten, så hjemmefotografering er at foretrække.
66
Angiv symptomer og kliniske fund ved perianalt hæmatom
1. Pludseligt indsættende anale smerter
| 2. Blålig og øm frembuling fra nedre del af analkanalen eller lige udenfor anus
67
Redegør for Familiær Adenomatøs Polypose (FAP), herunder gendefekt, typisk kræftlokalisation, behandling og kontrol
Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)
1. Arvelig tendens til adenomer (= polyp) i duodenum, kolon og rektum grundet defekt tumorsuppressorgen (APC-gen)
2. Uden behandling er der nærmest garanti for nogle af disse adenomer udvikler sig til kræft
3. Profylaktisk kolektomi i 20-års-alderen
4. Fortløbende gastroskopi
68
Redegør for Hereditær Non-Polypøs Kolorektal Kræft (HNPCC), herunder gendefekt, typisk kræftlokalisation, behandling og kontrol
Hereditær Non-Polypøs Kolorektal Kræft (HNPCC)
1. Arvelig tendens til kort progressionstid fra adenom (= polyp) til kræft grundet defekt i tumorsuppressorgen (DNA mismatch repair-gen). Kræftudviklingen ses hyppigt i kolon, rektum, urinvejene, endometriet samt ventriklen.
2. Kræftudvikling erkendes i gennemsnit i 45-års-alderen
3. Resektion i tilfælde af kræft (ingen profylaktisk resektion)
4. Fortløbende koloskopi og gynækologisk undersøgelse med vaginal ultralydsskanning
69
Angiv behandling af galdesten
1. Analgetika (NSAID)
| 2. Evt. kolecystektomi ved gentagende tilfælde af galdesten
70
Angiv symptomer og kliniske fund ved kronisk mesenterial iskæmi
1. Mavesmerter, der opstår umiddelbart efter et måltid (abdominal angina)
2. Vægttab grundet mavesmerter
Tilstanden ses hos patienter med hjerte-kar-sygdom.
71
Angiv behandling af blødende øsofagusvaricer
0. To grønne PVK'er (ét i hver hånd)
1. Intravenøs væskebehandling
2. Intravenøs Terlipressin
3. Nasogastrisk sonde med sug for at monitorere pågående blødning
4. Intravenøs Ciprofloxacin
5. Endoskopi med banding af varicer
6. Ballonkompression (Sengstakens sonde - husk konstant træk i sonden, fx vha. væskefyldt gummihandske)
7. TIPS (levershunt)
72
Angiv diagnostiske kriterier for akut pankreatitis
Den kliniske diagnose stilles ved tilstedeværelse af mindst to af følgende:
- Pludseligt indsættende epigastrielle smerter, evt. med udstråling til ryggen
- S-amylase og/eller -lipase forhøjet mindst 3 gange den øvre referenceværdi
- Karakteristiske fund på CT-abdomen (ødem, inflammation og væskeansamling)
73
Kvalme og opkastning kan skyldes forsinket ventrikeltømning. Angiv årsager til forsinket ventrikeltømning.
1. Fedtholdig mad (lipider forsinker ventrikeltømning)
| 2. Diabetes (gastroparese pga. nerveskade)
74
Angiv den undersøgelse du vil henvise en hæmodynamisk stabil patient med hæmatokesi til
Koloskopi. Blodkar i den nedre del af mave-tarm-kanalen er små.
75
Angiv den undersøgelse du vil henvise en hæmodynamisk ustabil patient med hæmatokesi til
Gastroskopi. Blodkar i den øvre del af mave-tarm-kanalen er store. En stor blødning her kan altså godt give hæmatokesi.
76
Hvordan er det nu lige med mavesår?
Mavesår i al almindelighed findes i tolvfingertarmen og skyldes H. pylori. Dog påvises H. pylori bedst i mavesækken, hvor det derimod ASA og NSAID, der giver anledning til sår. Sår i mavesækken kan udvikle sig til kræft, hvorfor kontrolgastroskopi efter 6 uger er nødvendigt. Dette er ikke tilfældet ved sår i tolvfingertarmen.
77
Angiv indikation for brokoperation
1. Brok hos børn og unge, fordi de kan afklemmes (gælder dog ikke navlebrok, der ofte lukker sig spontant og derfor ikke kræver operation)
2. Lårbrok, fordi de ofte afklemmes
3. Brok, der gør ondt (der er nemlig 5 % risiko for kronisk smerte i lysken efter operation. Det er derfor en dårlig handel at få fjernet et smertefrit brok for derefter at få kroniske smerter pga. operationen)
Brok hos voksne går ikke væk af sig selv, men vil ofte blive større med tiden, hvorfor de bliver vanskeligere af operere. Desuden er små brokporte faktiske farligere end store brokporte pga. afklemningsrisiko, hvilket taler for tidlig operation.
78
Angiv hvad man forstår ved "de dybe galdegange"
Galdegangssystemet uden for leveren:
- Ductus hepaticus dxt., sin. et communis
- Ductus cysticus
- Ductus choledochus
79
Beskriv den kliniske undersøgelse af brokporte
Patienten inspiceres og palperes både stående og liggende. Hos mænd føres to fingre op i skrotum, hvor lyskekanalen palperes. Ved hoste vil der føles anslag - også hos raske - og brok vil føles som en ballon, der pustes op i lyskekanalen. Det er altid i orden at forsøge at reponere brok, og hvis det lykkes, skal brokporten undersøges af en mave-tarm-kirurg. Vær dog forsigtig med at reponere nyligt opståede, længerevarende, afklemt brok, fordi brokindholdet da er skrøbeligt.
80
Vil P-amylase være forhøjet ved pankreaskræft?
Nej
81
Vil P-ALAT være forhøjet ved leverkræft?
Ja
82
Angiv udredningen og behandlingen af refluks
Patienter < 45 år: Syredæmpende midler. Reflukssymptomer har ikke noget at gøre med mavesår, hvor man først vil teste for H. pylori.
Patienter > 45 år: Gastroskopi for at udelukke kræft.
83
Angiv symptomer på thorakal diskusprolaps
1. Kroniske rygsmerter
2. Brystsmerter med bælteformet udstrækning
3. Flanke- og lyskesmerter, der kan imitere galdesten og lyskebrok.
