Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Melisa - Celler & væv > A6. Skeletvæv > Flashcards

A6. Skeletvæv Flashcards

1
Q

Nævn de underkategorier af brusk

A
  • Hyalin
  • Elastisk
  • Fibrøs
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Definér brusk

A

Det er bindevæv som består af celler og ekstracellulær matrix.

Brusk er avaskulært og er omgivet af perichondriet (bruskhinde).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Navn på bruskceller

A

Chondrocytter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Nævn de to væksttyper for brusk

A

Interstitiel & Appositionel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Interstitiel

A

Vækst indefra
Mitotisk deling af chondrocytter
Finder primært sted i ung brusk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Appositionel

A
  • Vækst udefra eller oppefra
  • ## Mesenchymceller differentierer til chondroblaster og efterfølgende chondrocytter
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Nævn de to typer chondrocytter

A

Immature chondrocytter (chondroblast) & mature chondrocytter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Chondrocytter funktion

A

Syntetiserer kollagen og andre matrix molekyler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Immature chondrocytter (chondroblast)

A
  • Har ovale cellekerner
  • Befinder sig nær perichondriet (bruskhinde)
  • De er meget aktive
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Mature chondrocytter

A
  • Har runde cellekerner
  • Befinder sig dybere i brusken
  • De er ikke så aktive
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad består bruskmatrix af?

A

Spinkle kollagene fibre, overvejende kollagen type II og består af 75% vand.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er perichondriet?

A

Det er bruskhinden som består af bindevæv. Den er rig på kollagen type I, fibre og fibroblaster. Den er VIGTIG for vækst og vedligeholdelse af brusk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hyalin brusk

A

Mest almindelige brusk. Består af kollagen type II fibre. Findes fx. i næsen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Elastisk brusk

A

Fibrene er elastiske og indeholder kollagen type 2. Den er sjælden (fx. ydre øre). Giver formbarhed og højere elasticitet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Fibrøs brusk

A

Mellemting mellem bindevæv og hyalinbrusk. Fibrene er kollagen type I & II. Den er ikke omgivet af perichondium (bruskhinde).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Degenerationaf brusk

A

De mekaniske egenskaber forringes. Brusken forkalkes og omdannes til kngolevæv (kan ske med alderen).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Regeneration af brusk

A

Beskadigt brusk erstattes af bindevæv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Nævn de to knoglevævstyper

A

Spongiøst knoglevæv / trabekulær knogle & kompakt knoglevæv / cortikal knogle

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Spongiøst knoglevæv / trabekulær knogle

A

Fine plader af knoglevæv

- Danner et svampeagtigt netværk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Kompakt knoglevæv / Cortikal knogle

A

Kompakt masse uden synlige hulrum

- Haversk system

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Definér epifysen

A

Består hovedsagligt af spongiøst (trabekulær) knoglevæv, som omgives af tyndt lag kompakt knoglevæv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Definér diafysen

A

Kompakt (cortikol) knoglevæv, der som et rør omgiver marvhulen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Definér metafysen

A

Overgang mellem diafyse og epifyse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Definér ledfladerne

A

Beklædt med et lag ledbrusk (hyalin)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Derfinér periost

A

Betyder benhinden. Beklæder knoglens ydre overflade med bindevæv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Definér endost

A

Beklæder alle indre overflader

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Beskriv kompakt (cortikol) knoglevæv

A
  • Består af kngolematrix der danner lameller
  • Knoglecellerne (osteocytter) ligger i lakuner i lamellerne
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Beskriv spongiøst (trabekulær) knoglevæv

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Bekskriv haversk system

A

Kaldes også osteon
Diameter: 150 µm
Længde: 3 mm
Indeholder haversk kanal og lameller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Beskriv haversk kanal

A

Findes centralt i haversk system
Diameter: 50 µm
Indeholder kapillærer (blodkar), nervefibre og bindevæv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Beskriv lameller

A

15 lameller udgør et haversk system

En lamel består af parallelt løbende kollagene fibre - fibrene skifter retning fra lamel til lamel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Interstitielle lameller

A

Rester af nedbrudte haverske systemer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Beskriv ydre- og indre grundlameller

A

Løber parallelt med kngolens ydre og indre overflader

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Beskriv cementlinier

A

Adskiller de haverske systemer fra hinanden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Volkmannske kanaler

A

Karførende kanaler som forbinder de haverske systemer med;
- hinanden
- knoglens indre og ydre overflade
- kar i marvhule og periost

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Beskriv spongiøst (trabekulær) knoglevæv

A
  • Består af knoglematrix der danner lameller
  • Opbygget af trabekulære osteoner (flad skive, tykkelse: 60µm, længde 600µm)
36
Q

Beskriv canaliculi

A

Canaliculi er ostecytternes udløber der løber i fine kanaler

Funktion: Tilførelse og afgivelse af substanser

37
Q

Definér osteocytter

A

Det er knogleceller
De har udløbere (canaliculi)

38
Q

Hvad findes ikke i spongiøst (trabekulær) knoglevæv?

A
  • Har IKKE haverske- og volkmannske kanaler
  • Avaskulært
39
Q

Beskriv vævet/non-lammelær knogle

A

Findes under anlæggelse af knogler og knoglebrud

Det vævede/non-lammelære knoglevæv erstattes ved remodelling af lemellær knogle

40
Q

I knoglevæv som belastes, er trabeklerne tykkest ___?

A

I belastninens retning

41
Q

Hvad er kendetegnet ved knoglevæv der belastes?

A

Disse afstives af tyndere, tværgåerende trabekler

42
Q

Hvordan sker ernæring af osteocytterne i spongiøst knoglevæv?

A

Ved diffusion fra knoglens endostale overflade

43
Q

Hvor mange lag består periost/benhinde af?

A

Af 2 lag, hhv. indre og ydre lag

44
Q

Beskriv det indre lag af periost

A
  • Løst vaskulariseret bindevæv
45
Q

Hvad ses i vækstperioden af det indre lag af periost?

A

Løst, vaskulariseret bindevæv.

46
Q

Hvad ses efter vækstperioden af det indre lag af periost?

A

Der ses spredte hvilene osteoprogenitorceller samt lining-cells, der stammer fra osteoblaster.

47
Q

Beskriv det ydre lag af periost.

A
  • Tæt bindevæv med nerver og blodkar.
  • Leverer grene til de Volkmannske kanaler.
48
Q

Beskriv endost

A
  • Består af et enkelt lag lining-cells samt osteoprogenitorceller og osteoblaster
  • Endost er meget tyndere end periost.
  • Beklæder knogleoverfladen på trabeklerne, marvhulen, de haverske- og Volkmannske kanaler.
49
Q

Hvad består knoglematrix af?

A

Organisk og uorganisk komponenter

50
Q

Beskriv den organiske matrix (osteoid).

A
  • Type I kollagene fibre indlejret i en grundsubstans
  • Grundsubstans er eosinofil og består af hhv. proteoglykaner og ande små molekyler
51
Q

Beskriv den uorganiske matrix

A
  • Udgør 75% af tørvægt hos voksne
  • Består af krystallinsk form af calcium-fosfat og andre ioner
52
Q

Bskriv mineralisering

A
  • Kaldes også calcifikation
  • Deponering af mineraler i den organiske matrix i brusk og knoglevæv
53
Q

Nævn de 5 typer knogleceller

A
  1. Osteoprogenitorceller
  2. Osteoblaster
  3. Osteocytter
  4. Lining cells /knoglebeklædende celler
  5. Osteoklaster
54
Q

Osteoprogenitorceller udvikles fra ___?

A

Mesenchymale celler

55
Q

Hvor kommer osteoprogenitorceller?

A

Forekommer i forsterets mesenchym nær ossifikations-centre. Senere findes det i knoglemarv, endost samt det indre lad af periost.

56
Q

Beskriv osteoprogenitorcellers udseende.

A
  • Har ovale lyse kerner.
  • Har uregelmæssigt, afgrænset lyst cytoplasma (ligner fibroblaster)
57
Q

Osteoprogenitorceller differentiere til ____?

A

Osteoblaster

58
Q

Osteroblaster er de ____? celler

A

Knogledannende celler

59
Q

Osteoblast funktion

A

Syntiserer og secenerer osteoid (knoglematrix)

60
Q

Osteoblast udseende

A
  • kubiske celler
  • meget basofilt cytoplasma
  • lys kerne (polariseret i det kernen er placeret væk fra osteoid)
61
Q

Osteoblast omdannes til ____? celler

A

Osteocytter

62
Q

Osteocytter er de ____?

A

egentlige knogleceller

63
Q

Hvor befinder osteocytter sig i knoglevævet?

A

Ligger i lakune omgivet af knoglematrix.

64
Q

Hvilke celler kommunikerer osteocytter med, og hvordan?

A
  • Lining cells kommunikere via. gap junctions/nexus
  • Cellerne kommunikere også med hinanden
65
Q

Osteocytter udseende

A

Oval celle med mørk oval kerne (ligger i lakuner)

66
Q

Lining cells kaldes også ____?

A

knoglebeklædende celler

67
Q

Lining cells funktion

A
  • Beklæder ud- og indvendige overflader af knoglen.
  • Kan ved aktivering secernere kollagenase som nedbryder osteoid, så osteoklaster kan nedbryde knoglemassen.
68
Q

Lining cells udseende

A

Flade (afladede celler)

69
Q

Linign cells kommunikere med ____?

A

Kommunikere med osteocytter gennem cytoplasmatiske udløbere beliggende i canaliculi.

70
Q

Knoglenedbrydning finder aldrig sted på ____?

A

Knoglenedbrydning finder aldrig sted på overflader, der er beklædt med osteoid eller anden ikke-mineraliseret knoglematrix (kollagen)

71
Q

Fra hvilke celler udvikles lining cells og hvornår

A

Udvikles fra osteoblaster efter afsluttet knogledannelse.

72
Q

Osteoklaster kaldes også for _____?

A

Knoglenedbrydende celler (fagocyterende celler)

73
Q

Osteoklasters udseende

A

Stor (100µm), multinuklear celle. Acinofilt cytoplasma

74
Q

Balancen mellem osteoklast aktivitet og osteoblast aktivitet bestemmer ____?

A

Balancen mellem osteoklast aktivitet og osteoblast aktivitet bestemmer hvorvidt der dannes eller nedbrydes knoglemasse.

75
Q

Ossifikation er ____?

A

Dannelse af knogler

76
Q

Ossifikation går ud på ____?

A

Osteoblaster (knogledannende celle) udskiller osteoid som forbener til knogle

77
Q

Nævn to ossifikations processer

A

Intramembranøs ossifikation & endochondral ossifikation

78
Q

Beskriv intramembranøs ossifikation

A
  • Forekommer: bl.a. kranieknogler
  • Udvikling af knogle (direkte) i det primitive mesenchym.
79
Q

Hvad dannes knogler ud fra i den endochondrale ossifikation?

A

Udvikling af knogle finder sted (indirekte) anlagt bruskmodel

80
Q

Hvor begynder knogledannelsen ved den intramembranøse ossifiaktion?

A

I mesenchymet.

81
Q

Intramembranøs ossifikation process til knogledannelse

A
  • Mesenchymceller deler sig og kondenserer -> osteoblaster.
  • Osteoblaster secernerer organisk matrix (osteoid).
  • Knoglemasse mineraliseres -> forkalkes
  • Nogle osteoblaster indlejres -> kaldes osteocytter.
  • Knogle er dannet.
82
Q

x

A

Dannes ud fra embryonal anlagt (hyalin) bruskmodel
Forløb for lang rørknogle
Ossifikation starter i primært ossifikationscenter (i midten af diafysen)

83
Q

I hvilke knogler sker endochondral ossifikation?

A

Sker i alle andre knogler

84
Q

Hvor i knoglen starter den endochondrale ossifikation?

A

Hvor sker de to sideløbende forløb af endochondral ossifikation?

85
Q

Hvor sker de to sideløbende forløb af endochondral ossifikation?

A

I brusken og i perichondriet

86
Q

Hvor starter ossifikationen?

A

I ossifikationscenter (midt i diafysen)

87
Q

Længdevækst

A

Sker efterfølgende ud fra primært ossifikationscentrum
Væksten sker fra diafysen (centrum) mod epifyserne (enderne)

88
Q

Længdevækstens fem zoner

A

(HUSK: Raske Personer Har Flotte Knogler)
1. Reservebrusk
2. Bruskcelle proliferation
3. Hypertrofi af bruskceller
4. Bruskforkalkning
5. Bruskfjernelse og knogledeponering

Melisa - Celler & væv (10 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions