A5. Bindevæv Flashcards
Bindevæv inddeles i
Egentlige- & Specialiseret bindevæv
Egentlige bindevæv inddeles i
Egentlige bindevæv:
1. Løst bindevæv
2. Tæt firbrøst bindevæv
=>Tæt regelmæssigt bindevæv
=> Tæt uregelmæssigt bindevæv
=> Tæt elastisk bindevæv
3. Mukøst bindevæv
3. Retikulært bindevæv
Specialiseret bindevæv inddeles i
Specialiseret bindevæv:
1. Fedtvæv
2. Brusk
3. Knoglevæv
4. Knoglemarv
5. Blod
Egentlige bindevævs funktion
- Støttevæv fordi; udgør et “skelet”
- Udfylder hulrum mellem andre væv: tilhæfter, støtter og afgrænser
- Fungere som ernæringsvej for avaskulære væv fx epithelvæv
- Sæde for inflammation (foregår i løst bindevæv)
Karakteristik af egentlige bindevæv
Indeholder celler og ekstracellulære matrix
Ekstracellulære matrix
Består af fibre indlejret i en grundsubstans.
Kategorier af fibre
- Kollagene fibre
- Retikulære fibre
- Elastiske fibre
Funktion af fibre
- Mekanisk støtte og styrke: kollagene og retikulære fibre
- Elasticitet: elastiske fibre (kan strækkes op til 150% af oprindelig længde)
Grundsubstans
Består af proteoglykaner og adhæsive glykoproteiner
Proteoglykaner: kæder af glukoseaminoglykaner (GAG)
Funktion af grundsubstans
- Glykosaminoglykaner og proteoglykaner
=> danner en gel, der fungere som:
Diffusionsmedie
Yder modstand mod kopression - Adhæsive glykoproteiner fungere som:
Celleforankring til ECM
Styrer cellevandring
Kollagene fibre
Er den hyppigst forekommende fibre i bindevæv
Funktion:
giver trækstyrke
Opbygning:
fibrene er opbygget af firbriller
fiber tykkelse: 1-20 𝜇m
fibril tykkelse: 30-300 nm
Farvninger:
HE: lyserøde med eosin
Mallory: blå
Van Gieson, siriusrødt og Verhoeff: farves røde
Kollagenmolekyle inddeles i:
28 forskellige typer af kollagen
Huskeregel (ABCD):
Type I: næsten Alle steder (dermis, sener, blodkar & knogler)
Type II: i Brusk
Type III: i retiCulære fibre
Type IV: kun i lamina Densa (del af BL)
Chondrocytterne undergår mitotisk deling, hvorved der dannes isogene gru
Retikulære fibre
Struktur:
danner fine net
Består af:
type III kollagen
Farvninger:
HE: ses IKKE i denne farvning.
Sølvfarvning: sort/brunt
PAS-farvning: farves røde.
Elastiske fibre
Struktur:
tynde tråde i løst bindevæv (diameter: 0,2-1 µm)
Funktion:
kan strækkes op til 150% af oprindelig længde
Farvninger:
Frisk: gullige
HE: svagt lyserøde af eosin
Orcein: rødbrune
Verhoeff: sorte
Celletyper i bindevæv
Fikserende- & Vandrende celler
Fikserende celler
Fikserende celler:
1. Fibroblaster
2. Reticulumceller
3. Mesenchymale celler
4. Adipocytter (fedtceller)
Vandrende celler
Vandrer ud i bindevævet fra blodbanen
Vandrende celler:
1. Monocytter
2. Makrofager
3. Dendritiske celler
4. Lymforcytter
5. Plasmaceller
6. Granulocytter
7. Mastceller
Fikserende celler - Fibroblaster
- De egentlige bindevævsceller
- Hyppigst celler i bindevæv
- Danner komponenter til ekstracellulær matrix
Lysmikroskopet
celler: tenformede
cellekerne: affladet kerne med 1-2 nucleoli
Fikserende celler - Reticulumceller
- Danner retikulære fibre i lymfoide
Lysmikroskopet
celle: stjerneformede
cellekerne: ovale kerner
Fikserede celler - Mesenchymale celler
- Stamceller
=> kan differentiere til bl.a. fibroblaster
Lysmikroskopet
celle: stjerneformede
Fedtcellers funtkion
oplagring af triglycerider
Fikserende celler - Adipocytter (fedtceller)
- Fedtlagring
Lysmikroskopet
celler: runde celler (fedtcellen omgivs af retikulære fibre)
cellekerne:affladet kerne, befinder sig perifert
Vandrende celler - Monocytter
- Dannes i knoglemarv og går til blod og dernæst bindevæv
- Differentiere til makrofager i bindevæv
Lysmikroskop
celle: svagt farvet cytoplasma
cellekerne: bønneformet kerne (excentrisk, uden for centrum)
Vandrende celler - Makrofager
- Monocytter differentiere til makrofager i BV
- Fagocytose og antigen-præsenterende
Lysmikroskop fikse makrofager (hyppigste)
celle: tenformede (diameter: 15 µm)
cellekerne: lille mørk kerne
Lysmikroskop frie makrofager
celle: arundede celler (diameter: 15-20 µm)
Vandrende celler - Dendritiske celler
- Vigtigste antigen-præsenterende celler
Lysmikroskopet
celle: mange forgrende udløbere
cellekerne: stor og lys kerne
Vandrende celler - Lymfocytter
- Vigtig rolle i det innate- og adaptive immunforsvar
Lysmikroskopet
diameter: 7 µm
stor rund basofil kerne omgivet af en tynd bræmme basofilt cytoplasma
Vandrende celler - Plasmaceller
- Antistof-producerende celler
Lysmikroskopet
celle: ovale celler (diameter: 10-20 µm)
cellekerne: oval excentrisk (uden for centrum) kerne
Elektronmikroskopisk
mange frie ribosomer
veludviklet rER og Golgi- apparat
Vandrende celler - Granulocytter
Eosinofile- & Neutrofile granulocytter
Vandrende celler - Eosinofile granulocytter
- Parasitbekæmpelse
Lysmikroskop
celle: mange granula (cellens diameter 2-15 µm)
cellekerne: lapdelt kerne (2 lapper)
Vandrende celler - Neutrofile granulocytter
- Fagocytere
Lysmikroskop
celle: få store granula og mange svagt farvede granula (cellens diamter: 12-15µm)
cellekerne: Lapdelt kerne (3-5 lapper)
Vandrende celler - Mastceller
- Vigtig rolle imod bakterielle infektioner
Lysmikroskop
celle: ovale celler, mange basofile granula (diameter: 10-30 μm)
cellekerne: lille basofil kerne
Løst bindevæv
- Celler dominerer (flere celler end fibre)
- Fibre på kryds og tværs
- Mange kar og nerver
Forekomst:
fx. lamina propria
Tæt uregelmæssigt bindevæv
- Fibrer dominerer
- Fibrer ligger vævet på kryds og tværs
- Spredte fibroblaster
Forekomst:
fx huden (dermis)
Tæt regelmæssigt bindevæv
- Fibrer dominerer
- Fibrer ligger parallelt vævet sammen
- Fibroblaster ligger på række mellem fibrene
Forekomst:
fx. sener
Tæt elastisk bindevæv
- Parallelle bundter af tykke elastiske fibre
- Spredte fibroblaster
Forekomst:
fx. elastiske ligamenter
Mukøst bindevæv
- Spinkle kollagene fibrer i mukøs grundsubstans
- Spredte mesenchymale celler
Forekomst:
fx navlestrengen
Retikulære bindevæv
- Består af anastomoserende retikulære fibrer og reticulumceller
Fedtvæv/adipøst væv
- Væv hvor fedtceller er den dominerende bestanddel
Fedtvæv funtkion
- Fungere som energidepot –> lipid er særligt egnet til oplagring af energi
- Fungere som et endokrint organ
- Fungere som mekanisk og termisk polstring
Hvilken farve har unilokulært fedtvæv?
Gult/hvidt
Hvor stor en bestanddel udgør fedt af legemsvægten hso en normal voksen person?
20% af legemsvægten
Beskriv cellerne i unilokulært
- Cellerne indeholder én stor lipiddråbe
- Cellerne kan blive mere end 100 µm i diameter
- Kernen er affladet og ses ikke altid i præparaterne
- I elektron mikroskop ses sparsomme organeller –> hovedsagligt sER da det er aktivt i lipidsyntesen
Hvor findes unilokulært fedtvæv?
- Underhuden
- Omentet
- Mesenteriet
- Retroperitonealt
Hvordan er vaskulariseringen i unilokulært fedtvæv?
Rigt vaskulariseret
Hvilken farve har multilokulært fedtvæv?
Brun, hvilket skyldes mitokondriernes indhold af cytokromer.
Beskriv multilokulært fedtvævs udseende
Brunt fedtvæv som er lobuleret pga. mange kar og nervetråde