Brainscape's Knowledge GenomeTM


Top Flashcards (Certified)
All Flashcards

Melisa - Celler & væv > A5. Bindevæv > Flashcards

A5. Bindevæv Flashcards

1
Q

Bindevæv inddeles i

A

Egentlige- & Specialiseret bindevæv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Egentlige bindevæv inddeles i

A

Egentlige bindevæv:
1. Løst bindevæv
2. Tæt firbrøst bindevæv
=>Tæt regelmæssigt bindevæv
=> Tæt uregelmæssigt bindevæv
=> Tæt elastisk bindevæv
3. Mukøst bindevæv
3. Retikulært bindevæv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Specialiseret bindevæv inddeles i

A

Specialiseret bindevæv:
1. Fedtvæv
2. Brusk
3. Knoglevæv
4. Knoglemarv
5. Blod

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Egentlige bindevævs funktion

A
  1. Støttevæv fordi; udgør et “skelet”
  2. Udfylder hulrum mellem andre væv: tilhæfter, støtter og afgrænser
  3. Fungere som ernæringsvej for avaskulære væv fx epithelvæv
  4. Sæde for inflammation (foregår i løst bindevæv)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Karakteristik af egentlige bindevæv

A

Indeholder celler og ekstracellulære matrix

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Ekstracellulære matrix

A

Består af fibre indlejret i en grundsubstans.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Kategorier af fibre

A
  1. Kollagene fibre
  2. Retikulære fibre
  3. Elastiske fibre
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Funktion af fibre

A
  • Mekanisk støtte og styrke: kollagene og retikulære fibre
  • Elasticitet: elastiske fibre (kan strækkes op til 150% af oprindelig længde)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Grundsubstans

A

Består af proteoglykaner og adhæsive glykoproteiner

Proteoglykaner: kæder af glukoseaminoglykaner (GAG)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Funktion af grundsubstans

A
  • Glykosaminoglykaner og proteoglykaner
    => danner en gel, der fungere som:
    Diffusionsmedie
    Yder modstand mod kopression
  • Adhæsive glykoproteiner fungere som:
    Celleforankring til ECM
    Styrer cellevandring
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Kollagene fibre

A

Er den hyppigst forekommende fibre i bindevæv

Funktion:
giver trækstyrke

Opbygning:
fibrene er opbygget af firbriller
fiber tykkelse: 1-20 𝜇m
fibril tykkelse: 30-300 nm

Farvninger:
HE: lyserøde med eosin
Mallory: blå
Van Gieson, siriusrødt og Verhoeff: farves røde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Kollagenmolekyle inddeles i:

A

28 forskellige typer af kollagen

Huskeregel (ABCD):
Type I: næsten Alle steder (dermis, sener, blodkar & knogler)
Type II: i Brusk
Type III: i retiCulære fibre
Type IV: kun i lamina Densa (del af BL)

Chondrocytterne undergår mitotisk deling, hvorved der dannes isogene gru

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Retikulære fibre

A

Struktur:
danner fine net

Består af:
type III kollagen

Farvninger:
HE: ses IKKE i denne farvning.
Sølvfarvning: sort/brunt
PAS-farvning: farves røde.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Elastiske fibre

A

Struktur:
tynde tråde i løst bindevæv (diameter: 0,2-1 µm)

Funktion:
kan strækkes op til 150% af oprindelig længde

Farvninger:
Frisk: gullige
HE: svagt lyserøde af eosin
Orcein: rødbrune
Verhoeff: sorte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Celletyper i bindevæv

A

Fikserende- & Vandrende celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Fikserende celler

A

Fikserende celler:
1. Fibroblaster
2. Reticulumceller
3. Mesenchymale celler
4. Adipocytter (fedtceller)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Vandrende celler

A

Vandrer ud i bindevævet fra blodbanen

Vandrende celler:
1. Monocytter
2. Makrofager
3. Dendritiske celler
4. Lymforcytter
5. Plasmaceller
6. Granulocytter
7. Mastceller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Fikserende celler - Fibroblaster

A
  • De egentlige bindevævsceller
  • Hyppigst celler i bindevæv
  • Danner komponenter til ekstracellulær matrix

Lysmikroskopet
celler: tenformede
cellekerne: affladet kerne med 1-2 nucleoli

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Fikserende celler - Reticulumceller

A
  • Danner retikulære fibre i lymfoide

Lysmikroskopet
celle: stjerneformede
cellekerne: ovale kerner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Fikserede celler - Mesenchymale celler

A
  • Stamceller
    => kan differentiere til bl.a. fibroblaster

Lysmikroskopet
celle: stjerneformede

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Fedtcellers funtkion

A

oplagring af triglycerider

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Fikserende celler - Adipocytter (fedtceller)

A
  • Fedtlagring

Lysmikroskopet
celler: runde celler (fedtcellen omgivs af retikulære fibre)
cellekerne:affladet kerne, befinder sig perifert

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Vandrende celler - Monocytter

A
  • Dannes i knoglemarv og går til blod og dernæst bindevæv
  • Differentiere til makrofager i bindevæv

Lysmikroskop
celle: svagt farvet cytoplasma
cellekerne: bønneformet kerne (excentrisk, uden for centrum)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Vandrende celler - Makrofager

A
  • Monocytter differentiere til makrofager i BV
  • Fagocytose og antigen-præsenterende

Lysmikroskop fikse makrofager (hyppigste)
celle: tenformede (diameter: 15 µm)
cellekerne: lille mørk kerne

Lysmikroskop frie makrofager
celle: arundede celler (diameter: 15-20 µm)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Vandrende celler - Dendritiske celler

A
  • Vigtigste antigen-præsenterende celler

Lysmikroskopet
celle: mange forgrende udløbere
cellekerne: stor og lys kerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Vandrende celler - Lymfocytter

A
  • Vigtig rolle i det innate- og adaptive immunforsvar

Lysmikroskopet
diameter: 7 µm
stor rund basofil kerne omgivet af en tynd bræmme basofilt cytoplasma

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Vandrende celler - Plasmaceller

A
  • Antistof-producerende celler

Lysmikroskopet
celle: ovale celler (diameter: 10-20 µm)
cellekerne: oval excentrisk (uden for centrum) kerne

Elektronmikroskopisk
mange frie ribosomer
veludviklet rER og Golgi- apparat

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Vandrende celler - Granulocytter

A

Eosinofile- & Neutrofile granulocytter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Vandrende celler - Eosinofile granulocytter

A
  • Parasitbekæmpelse

Lysmikroskop
celle: mange granula (cellens diameter 2-15 µm)
cellekerne: lapdelt kerne (2 lapper)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Vandrende celler - Neutrofile granulocytter

A
  • Fagocytere

Lysmikroskop
celle: få store granula og mange svagt farvede granula (cellens diamter: 12-15µm)
cellekerne: Lapdelt kerne (3-5 lapper)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Vandrende celler - Mastceller

A
  • Vigtig rolle imod bakterielle infektioner

Lysmikroskop
celle: ovale celler, mange basofile granula (diameter: 10-30 μm)
cellekerne: lille basofil kerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Løst bindevæv

A
  • Celler dominerer (flere celler end fibre)
  • Fibre på kryds og tværs
  • Mange kar og nerver

Forekomst:
fx. lamina propria

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Tæt uregelmæssigt bindevæv

A
  • Fibrer dominerer
  • Fibrer ligger vævet på kryds og tværs
  • Spredte fibroblaster

Forekomst:
fx huden (dermis)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Tæt regelmæssigt bindevæv

A
  • Fibrer dominerer
  • Fibrer ligger parallelt vævet sammen
  • Fibroblaster ligger på række mellem fibrene

Forekomst:
fx. sener

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Tæt elastisk bindevæv

A
  • Parallelle bundter af tykke elastiske fibre
  • Spredte fibroblaster

Forekomst:
fx. elastiske ligamenter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Mukøst bindevæv

A
  • Spinkle kollagene fibrer i mukøs grundsubstans
  • Spredte mesenchymale celler

Forekomst:
fx navlestrengen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Retikulære bindevæv

A
  • Består af anastomoserende retikulære fibrer og reticulumceller
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Fedtvæv/adipøst væv

A
  • Væv hvor fedtceller er den dominerende bestanddel
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Fedtvæv funtkion

A
  • Fungere som energidepot –> lipid er særligt egnet til oplagring af energi
  • Fungere som et endokrint organ
  • Fungere som mekanisk og termisk polstring
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvilken farve har unilokulært fedtvæv?

A

Gult/hvidt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hvor stor en bestanddel udgør fedt af legemsvægten hso en normal voksen person?

A

20% af legemsvægten

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Beskriv cellerne i unilokulært

A
  • Cellerne indeholder én stor lipiddråbe
  • Cellerne kan blive mere end 100 µm i diameter
  • Kernen er affladet og ses ikke altid i præparaterne
  • I elektron mikroskop ses sparsomme organeller –> hovedsagligt sER da det er aktivt i lipidsyntesen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Hvor findes unilokulært fedtvæv?

A
  • Underhuden
  • Omentet
  • Mesenteriet
  • Retroperitonealt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hvordan er vaskulariseringen i unilokulært fedtvæv?

A

Rigt vaskulariseret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Hvilken farve har multilokulært fedtvæv?

A

Brun, hvilket skyldes mitokondriernes indhold af cytokromer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Beskriv multilokulært fedtvævs udseende

A

Brunt fedtvæv som er lobuleret pga. mange kar og nervetråde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Beskriv cellere i multilokulærte fedtvæv

A

Cellerne indeholder mange små lipiddråber

Polygonale, store celler

Cellekernen er afrundet med grove kromatinkorn

I elektronmikroskop ses mange mitokondrier, men få andre organeller

48
Q

I hivlken aldergruppe forekommer multilokulært fedtvæv?

A

Ses hod nyfødte da det giver varme produktion

49
Q

**

Hvor på gruppen i nyfødte findes de multilokulære fedtvæv?

A

Findes bl.a. mellem skulderbladende, i armhuleregionen og nakkeregionen

50
Q

Hvad sker der ved histogenese?

A
  • Fedt stammer fra mesenchymale stamceller der prolifilerer og differentierer til præadipocyt. Disse differentiere til immature fedtceller, der modnes til mature fedtceller (adipocyt)
  • Fat cells (adipocytes), are specialized in storing fats in droplets form. Preadipocytes are the first cells in this adipose tissue, and they differentiate to form either brown or white adipose tissue.
51
Q

Hvad kan blodet kaldes?

A

Flydende bindevæv

52
Q

Hvad består blodet af?

A
  • Celler og ekstracellulær substans
  • Røde blodceller ca 45%
  • Blodplasma ca. 55%
  • Leukocytter 7000/µl
  • Trombocytter 300.000/µl
53
Q

Hvor vandrer leukocytter hen til fra blodet?

A

Til bindevævet og de lymfoide organer

54
Q

Beskriv erythrocytter/røde blodlegemer

A
  • Indeholder hæmoglobin (giver dne røde farve)
  • Diameter på ca. 7,5 µm
  • Bikonkav facon (to overflader der buer indad)
  • Bikonkav facon gendannes efter deformation (fx. ved passage af karvæg)
  • Kan ikke syntestisere nyt membran
  • Mangler organeller
55
Q

**

Hvad er funktionen af erythrocytter/røde bloglegemer?

A

Transportere ilt og kuldioxid

56
Q

Leukocytters indeling

A

Granulære- og agranulære leukocytter

57
Q

Granulære leukocytter

A
  • Neutrofile granulocytter (ca. 60%)
  • Eosinofile granulocytter (ca. 3%)
  • Basofile granulocytter (ca. 1%)
58
Q

Agranulære leukocytter

A
  • Monocytter
  • Lymfocytter
59
Q

Erythrocytters levetid

A

ca. 120 dage

60
Q

Neutrofile granulocytters funktion

A

Fagocytere (cellespisning) og dræber mikroorganismer

61
Q

Neutrofile granulocytters opbygning

A
  • 12-15 µm
  • Kernen er delt i 3-5 lapper
62
Q

Eosinofil granulocytters funktion

A

Vigtig for parasitbekæmpelse (fx. orme) og allergier

(De kan ikke fagocytere)

(antal øges ved alergi)

63
Q

Eosinofil granulocytters opbygning

A
  • Størrelse: 12-15 µm
  • Kernen er delt i 2 store lapper
64
Q

Basofile granulocytter funktion

A

Vigtig for parasitbekæmpelse (fx orme) og allergier.

(Har samme funktion som mastceller)

65
Q

Basofile granulocytters opbygning

A
  • Størrelse: 12-15 µm
  • Kernen har 2-3 lapper
66
Q

Agranulære leukocytter

A
  • Monocytter (ca. 5%)
  • Lymfocytter (ca. 30%)
67
Q

Monocytters funktion

A

Differentiere til makrofager, mikroglia ogosteoklaster

Makrofagen er professionel fagocyt

68
Q

Monocytters opbygning

A
  • størrelse: 12-15 µm
  • Kerne er hesteskoformet
69
Q

Lymfocytters opdeling

A
  • T-lymfocytter (adaptiv immunforsvar)
  • B-lymfocytter (adaptiv immunforsvar)
  • NK-celler (innate immunforsvar)
70
Q

T-lymfocytter

A

Vigtig mod virus og bakterier

71
Q

B-lymfocytter

A

Identificere antigen (fx på bakterier og vira)

Eliminere infektioner

72
Q

Adaptive immunforsvar

A

Erhvevede immunforsvar (tilpasser sine omgivelser)

73
Q

Innate immunforsvar

A

Er medfødt

74
Q

Thrombocytter/blodplader funktion

A

Hæmostase

Betegnelsen for de processer der kan stoppe indre- og ydre blødninger

75
Q

Thrombocytter/blodplade opbygning

A
  • Størrelse: 3 µm
  • Skiveformede og ingen kerne
76
Q

Lymfocytters opbygning

A
  • Størrelse: 7 µm, dog er NK-cellerne 10-15 µm
  • kerne er relativ stor
77
Q

Hæmopoiese

A

Dannelse af blodceller

78
Q

Hvor finder hæmopoiesen sted i fosteret?

A

Blodøer i væggen af blommesækken (foster)

Lever og milt (3 føtalmdr)

Knoglemarven (fra 5 føtalmdr) –> myelopoiese

79
Q

Myelopoiese

A

Dannelsen af blodlegemer i knoglemarven

80
Q

Hvor stammer alle blodcellerne fra?

A

Fra multipotent hæmopoietisk stamcelle

81
Q

Hvad er multipotent hæmopoietisk stamcelle

A

En celle, der eri stand til både at give ophav til alle blodets celler og til at opretholde sin egen eksistens ved mitotiske delinger

82
Q

Hvor produceres erythrocytterne?

A

Produceres nær sinusoiderne i erythroblastiske øer

83
Q

Hvor lang tid går der før en erythrocyt er moden?

A

Modning varer ca. 5 døgn

84
Q

Hvordan får en erythrocyt den str. den har?

A

Ved mitotisk delinger bliver cellen mindre

85
Q

Har en erythrocyt en kerne under modningen af denne?

A

Ja i starten, hvoefter kernen udstødes og fagocyteres af makrofager.

86
Q

Hvad kaldes de umodne erythrocytter som har udstødt deres kerne?

A

Reticulocyt

87
Q

Hvor længe cirkulere reticulocytterne rundt i blodbanen før de er modne?

88
Q

Hvor længe lever erythrocytter

A

ca. 120 dage hvorefter de fagocyteres af makrofager

89
Q

Hvad udvikles granulære leukocytters fra?

A

Udvikles fra myeloblasten

90
Q

Hvordan ser myeloblasten ud?

A

Stor celle med en oval, stor, lys cellekerne

91
Q

Hvor lang tid går der før en granulær leukocyt er modnet?

A

Modning tager ca. 10 døgn

92
Q

Hvor lang tid cirkulere granulære leukocytter ca. i blodbanen?

A

ca. 10 timer

93
Q

Hvor produceres granulære leukocytter?

A

I klynger, der ligger lidt væk fra sinusoide-væggen

94
Q

Hvad markere overgangen til en moden granulocyt?

A

Dannelsen af egentlige kernelapper

95
Q

Hvad udvikler en monocyt sig fra?

96
Q

Hvor længe opretholder en monocyt sig i blodbanen før den vandrer ud til bindevæv?

A

Ca. 1 døgn

97
Q

Hvad sker der med monocytterne når de er vandret over i BV?

A

Differentiere til makrofager

98
Q

Hvad danner lymfocytterne?

A

Lymfoide stamceller

99
Q

Hvad danner lymfoide stamceller?

A

T- og B-lymfocyt stamceller og NK-celler

100
Q

Hvor kommer stamcellen til T-lymfocytter hen?

A

Føres med blodet til thymus (brisselen), hvor de modnes

101
Q

Hvor modnes B-lymfocytternes stamceller?

A

Modnes i knoglemarven hvorefter de differentierer til plasmaceller

102
Q

Hvad differentierer B-lymfocytterne til i knoglemarven?

A

Plasmaceller

103
Q

Hvordan opstår thrombocyttter?

A

Ved fragmentering af megakaryocytter

104
Q

Hvordan ser en megakaryocyt ud?

A
  • Store, afrundede celler
  • Kernen er stor med talrige lapper
  • Rigeligt cytoplasma som indeholder små azurofile granula –> yderst en basofil cytoplasmabræmme uden granula eller organeller
105
Q

Hvor stor er en megakaryocyt?

A

50 µm-100 µm

106
Q

Hvad ligger megakaryocytterne i tæt relation til?

A

Sinusdoiderne

107
Q

Hvor længe lever en thrombocyt?

A

ca. 10 dage

108
Q

To typer knoglemarv

A

Rød knoglemarv og gul knoglemarv

109
Q

Rød knoglemarv

A
  • rødt knoglemarv er hæmopoietisk aktivt
  • nyfødte: kun rød knoglemarv (fra 5 år sker omdannelse til gul)
  • voksne: 50% rød knoglemarv
110
Q

Gult knoglemarv

A
  • Består primært af fedtvæv
  • Hæmopoietisk næsten aktiv
111
Q

Knoglemarvens opbygning

A

Knoglemarven består af et vaskulært rum (sinusoider), som er væg med 3 lag.

Knoglemarven består yderligere af et hæmopoietisk rum (knoglemarvsstroma, makrofager, hæmopoietiske celler, fetdceller og reticulumceller)

112
Q

Hvad er det vaskulære rum?

A

Sinusoider

113
Q

Knoglemarvens vaskulære rum forsynes af…

A

arteria nutricia

114
Q

Vaskulært rum (sinusoider), som er væg med 3 lag

A
  • Endothel
  • Basalmembranlignende materiale
  • Adventitielle reticulum
115
Q

Cellernes placering i knoglemarven

A
  • Megakaryocytten: Findes tæt op ad en åbning i sinusoidevæggen
  • Erythrocytten: Nær sinusoiderne - i erythroblastiske øer
  • Granulocytter: Ligger i klynger i en vis afstand fra sinusoidevæggen

Melisa - Celler & væv (10 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions