A3. Cellekerne, Cellecyklus & Celledeling Flashcards
Kromatin
Arvemateriale.
Opbygning: består af DNA + proteiner (histoner).
Eukromatin
Transkriptorisk aktivt, lyst, ekstenderet (ikke tæt pakket) DNA
Heterokromatin
Transkriptorisk inaktivt, mørkt, kondenseret DNA
Hvor mange celletyper består kroppen af?
Ca. 200 forskellige
Hvor mange gener består kroppen af?
Ca. 25.000
Epigenetik
Epigentiske information går i arv ved mitose
Epigenetisk information nulstilles ved meiotisk celledeling
Centrosom
Består af 2 centrioler
Region der organiserer mikrotubuli vækst (mikrotubuli vokser fra plus-enden, og skrumber fra minus-enden)
Cellecyklus
G1, S, G2 (interfase) og M (mitose & meiose)
Nucleolus
Det område (specifikt i dets fibrilære centre) i cellekernen hvor rRNA (og tRNA) syntetiseres/transkriberes.
I nucleolusets granula komponent forekommer dannelsen af ribosomale komplekser
Den statiske fase
Cellepopulation der aldrig deler sig igen, (forbliver i G0 fasen, og er færdig differentierede).
Det er fx neuroner i CNS.
Den stabile fase
Cellepopulation der befinder sig i G0, og som kun deler sig når de stimuleres. Dvs. de går ud af G0 alt efter behov.
Det er fx hepatocytter
Den fornyende fase
Cellepopulation der deler sig konstant fra stamceller.
Det er fx epitelceller (som i hud og tarm)
G1
Forbereder syntesefasen:
cellevækst
proteinsyntese
syntese organeller
S (Syntesefasen)
Syntesefasen/replikationfasen:
fordobling af DNA/kromosom
starter fordobling af centrosomer
G2
Yderligere protein/organel syntese
Tjek af om DNA korrekt fordoblet?
Slutter fordobling af centrosom
Mitosetenen
Består af:
1. kinetochore mikrotubuli
2. polære mikrotubuli
3. astrale mikrotubuli
Angiv de tre typer mikrotubuli i mitosetenen
- kinetochore mikrotubuli
- polære mikrotubuli
- astrale mikrotubuli
Hvad hedder de mikrotubulus-organiserende centre, som mikrotubuli vokser ud fra?
Centrosomer
Hvilken rolle har cohesiner i metafase-kromosomet?
Sammenkobler to søsterkromatider
Nedbrydes i anafasen
Kontraktilring
Struktur bestående af aktin og myosin der deler cellen i to
Første meiotiske deling
Profase I:
1. leptoten
2. zygoten
3. pachyten
4. diploten
5. diakinesen
Leptoten (profase I)
Kromosomer kondensere (synliggøres i LM)
profasen
Zygoten (profase I)
Homologe kromsomer parres og danner synapse (ligger parallelt)
profasen
Homolog kromosomer
Paternal og maternal
pachyten (profase I)
Rekombination & overkrydsning (udveksling af kromosomsegmenter)
profasen
Rekombination giver anledning til genetisk variation
Diploten (profase I)
Adskillelse af kromosomer starter
Kromosomerne er sammenbundet ved chiasmata
profasen
Diakinesen (profase I)
Kromosomerne adskillelse stadig
Kernemembranen nedbrydes
profasen
Metafase (meiose I)
Kromosompar (tetrader) lejres ækvatorialt
Anafasen (meiose I)
Ingen adskillelse af centromererne
Hver pol modtager 1 kromosom, som hver består af 2 søsterkromatider:
23 enkeltkromosomer, der hver består af to søsterkromatider
Telofasen (meiose)
Endelig adskillelse af cellekernen
Kernemembranen gendannes
Anden meiotiske deling
Dattercellerne dannet ved første meiotiske deling, vil nu undergå yderligere deling:
Profase II –> inddeles i fem
MetafaseII
Anafase II
Telofase II
Anden meiotiske deling foregår nu med celler der består af 23 kromosomer med to søsterkromatider (diploid, 23x2)
Ved anden mitotisk deling ender det med haploid celler (23x1)
De fire kromatider i hver tetrade bliver i sidste ende fordlet i 4 kønsceller
Nekrose
Ureguleret celledød, inflammation
udefrakommende påvirkning
Apoptose
Programmeret celledød, ingen inflammation
Fjernelse af apoptotiske celler
Fagocyteres af makrofager
Hvad eksporteres til nucleus?
mRNA, tRNA og rRNA
Hvad importeres til nucleus?
Proteiner
Hvad er nucleolemma og hvad består den af?
Nukleolemma eller kernenmembran: består af lipiddobbeltlag
den har kerneporer
ydre kernemembran går i et med rER
indre membran er beklædt med laminer (proteiner)
Nucleolus
Nukleolus eller kernelegeme:
består af proteiner, DNA, RNA.
Hvordan sikres genetisk variation?
Ved overkrydsning af kromosomer ved første meiotiske deling
Symmetrisk division
Stamcele deler sig og danner to ens celler
Unipotente differentierede celler
Unipotente celler kan dele sig og danner flere af samme celletype (forstærkningsceller)
fx levercelle
Nucleus
Cellekerne
Funktion: opbevare arvemateriale (46 kromosomer)
Nævn de to typer celler
Kønsceller & Somatiske celler
Beskriv kønsceller
Kaldes også gamenter
Kønsceller er haploide celler:
(23 x 1 kromosom)
Kønsceller opstår ved meiose
Beskriv somatiske celler
Diploide celler (23 x 2 kromosomer)
Opstår ved mitose
M-fasen
Mitose (profase, metafase, anafase, telofase)
Karyokinese: deling af kernen
Cytokinese: deling af cytoplasma
Chiasmata
Det område hvor der er sket overkrydsning og kromosomerne holdes sammen.
Kinetochore
Proteiner, som findes i centromerregionen, hvor kinetochore mikrotubuli binder sig
Condensiner
kondensere kromosomer
Nukleære laminer
De proteiner, som fosforyleres, så kernenmebranen nedbrydes
G0
Stabile celler & statiske celler
Mitose
Somatiske celler: alle andre celletyper end kønsceller
Karyokinese: deling af kerne
1. Profase
2. Prometafase
3. Metafase
4. Anafase
5. Telofase
Cytokinese: deling af cytoplasma
1. Sen telofase
Interfase (mitose & meiose)
Bemærk antal kromosomer:
diploid celle består af 46 kromosomer - kromosomer tælles ud fra centromere. kromosom duplikeres (92 kromatider, 46 søsterkromatider).
Afslutning af G2:
dannet ekstra centrosom
dannet ekstra organeller
LM: DNA kan ikke ses da de er dekondenserede
Profase (mitose)
Kromosomerne kondensere
De to centrosomer vandrer til hver sin pol
tentrådeapparat femkommer fra centrosom
LM: kromosomer kondensere og bliver synlige
Tentrådsapparatet
Består af mikrotubuli:
kinetochore mikrotubuli
polære mikrotubuli
astrale mikrotubuli
Prometafase (mitose)
Kernemembranen opløst:
nukleære laminer fosforyleres
Kinetochore mikrotubuli:
binder på kinetochore flytter vha. motorproteiner kromosomerne ækvatorialt
LM: kernemembran er ikke længere identificerbar
Metafase (mitose)
Kromosomerne lejres i ækvatorialpladen
Ligevægt mellem sammenholdende- (cohesion) og adskillende (mikrotubuli) kræfter for søsterkromatidpar
Anafase (mitose)
søsterkromatiderne adskilles:
cohesin nedbrydes
centromer deles
Telofase (mitose)
Kernemembraner gendannes
Kromosomer dekondensere
Sen telofase (mitose)
Den kontraktile ring dannes (består af aktin og myosin – ”klemmer” cellen sammen på midten).
Hvornår i kvindens liv påbegyndes første meiotiske dleing i oogenesen?
Første meiotiske deling starter i forsterstadiet og stopper i diploten (profase I), indtil pubertet
I hvilken periode i kvindens liv afsluttes den 1. meiotiske deling i oogenesen?
Første meiotiske deling afsluttes fra pubertetens begyndelse til menopause
Hvornår afsluttes anden meiotiske deling hos kvinden?
anden meiotiske deling starter hver måned efter pubertet, men afsluttes kun ved befrugtning
I hvilken periode i en mands liv afsluttes den 1. meiotiske deling i spermatogenesen?
Fra pubertetens begyndelse og livet ud
I hvilken periode i en mands liv initieres første meiotiskedeling i spematogenesen?
Fra pubertetens begyndelse og livet ud
Hvornår foregår den anden meiotiske deling hos manden?
Fra pubertetens begyndelse og livet ud
Hvad er den perlelignende struktur der ses på kromatin?
nucleosomer
