[6] KFTA - "Endokrine sygdomme - Diabetes"

Question 1

Insulins lagringsplads

Answer 1

Insulin lagres som pro-insulin (insulin+C-peptid) i granula

Question 2

Langerhanske øers celletyper

Answer 2

1) Alfaceller
2) Betaceller
3) Deltaceller
4) Gammaceller og Epsilonceller

Question 3

Insulins halveringstid

Answer 3

5 minutter

Question 4

Procentdel af insulin, som optages i leveren

Answer 4

50%

Question 5

Insulins overordnede formål

Answer 5

At skabe energi og opbygge energireserver i de forskellige insulinfølsomme væv

Question 6

Hvorfor er den hepatiske regulering af transport af glucose fra leveren til blodet vigtig?

Answer 6

For at begrænse optaget af glucose i væv, hvor transporten er uafhængig af insulin

Question 7

Katabole hormoner, som overtager og mobiliserer glucose til kroppens øgede energibehov

Answer 7

1) Adrenalin
2) Kortikosteroider
3) Væksthormoner
4) Vækstfaktorer

Question 8

Det overordnede formål af de katabole effekter på kroppen

Answer 8

At øge blodglucose-koncentrationen hurtigt for at sikre kroppen øget energi

Question 9

Overordnede patofysiologiske mekanisme for type 2 diabetes

Answer 9

Vedvarende hyperglykæmi gennem længere tid, hvilket øger insulinudskillelse, men nedsætter vævets følsomhed for insulin

Question 10

Symptomer knyttet til hypoglykæmi

Answer 10

1) Humørsyg
2) Ondt i hovedet
3) Træthed
4) Bleghed
5) Synsforstyrrelser
6) Svimmelhed
7) Indre uro
8) Svedtendens
9) Sult

Question 11

Symptomer til hyperglykæmi

Answer 11

1) Søvnig
2) Træthed
3) Mundtørhed
4) Tissetrængende
5) Øget tørst

Question 12

Diabeteskomplikationen retinopati og katerakt

Answer 12

Glykosylering af proteiner i basalmembranen fører til øget permeabilitet
Småkarssygdom i retina fører til dilatation, blødning og infarkter

Question 13

Diabeteskomplikationen neuropati

Answer 13

Glykosylering af blodkar som forsyner nerverne
Glykosylering af skederne på små nerveaktioner fx sensoriske nerver

Question 14

Diabeteskomplikationen nefropati

Answer 14

Glykosylering af den glomerulære basalmembran