Videnskabsteori

Question 1

Hvad er de 4 niveauer i et research design?

Answer 1

1. Det filosofiske og teoretiske niveau
2. Det Epistemologiske niveau
3. Det metodiske niveau
4. Metode og teknik

Question 2

Hvad diskutere du i det det 1. filosofiske/teoretiske niveau i research design?

Answer 2

I dette lag diskutere du den ontologi du bruger i projektet.

Ser du verden objektivt (realisme), subjektivt (anti-realisme) eller en kombination af begge?

Dette er her du beslutter om du gør brug af kvantitative undersøgelser (objektivt), kvalitative undersøgelser (subjektivt) eller en kombination af begge.

Question 3

Hvad er forskellen på en Purist, Situationalist og pragmatist?

Answer 3

Forskellen på de 3 er deres ontologiske position.

Puristen ser verden kun fra et objektivt (realisme) eller subjektivt (anti-realisme) perspektiv og skifter aldrig imellem dem.

Situationalisten skifter imellem et objektivt eller subjektivt verdensyn, alt efter hvad der passer problemformuleringen bedst.

Pragmatisten er åben for at bruge begge verdensyn til at undersøge problemformuleringen. Dette betyder de er villig til at mixe metoder og lave både kvantitative og kvalitative undersøgelse i det samme projekt.

Question 4

Hvad diskutere du i det 2. epistemologiske niveau?

Answer 4

I det epistemologiske niveau diskutere hvordan vi indsamler viden.

Her beslutter vi om vores epistemologiske position er objektivist (kvantitative metoder), konstruktivistisk (kvalitative metoder) eller et mix af begge.

Question 5

Hvordan er forholdet mellem forskeren og subjektet for en objektivistisk og konstruktuvistisk tilgang?

Answer 5

Fra en objektivistisk undersøger vi subjektet med kvantitative metoder og forskeren vil undersøge det fra “afstand”. Altså de inteagere ikke med subjektet.

Fra en konstruktivistisk tilgang undersøger vi med kvalitative metoder og vil gerne være tæt på subjektet og investigere.

Question 6

Hvad er research fokus fra en objektivistisk og konstruktivistisk synspunkt?

Answer 6

Fra et objektivistisk synspunkt vil man gerne finde facts. Altså er hvad er den objektive sandhed?

Fra et konstruktivistisk synspunkt vil man gerne finde meninger.

Question 7

Hvordan ser objektivister og konsktrutivister på fremgang til teori og research.

Answer 7

Med et objektivistisk synspunkt har man en deduktiv fremgang til teori og research. Hvilket betyder man opsætter en hypothese of tester om den er sand eller falsk.

Med et konstruktivistisk synspunkt har man et induktiv fremgang. Her starter du med at samle data, finder mønstre og basere en konklusion udfra det.

Question 8

Hvad er den klassiske positivisme, hvem “grundlagde” den, og hvilken metode gør positivisme brug af?

Answer 8

Auguste Come (1798 - 1857) var den der introduceret positivismen.

Positivismen er normativ, hvilket betyder den sætter regler for hvordan videnskab skal laves.

Han mener at videnskab skal tjene samfundets bedste.

Comte lavet videnskab med den grundlæggende påstand om at al viden opnås gennem undersøgelsen af det vi kan erfare med vores sanser. Dette er grundet troen på, hvordan kan man formulere videnskabelige love om noget man ikke kan observere?

Det vigtigste kriterie for om en teori er videnskabelig er at den er baseret på konkrete sanseerfaringer (empiriske observationer).

Derfor er etik og religion f.eks. uvidenskabelig og deres udbredelse i samfundet hæmmer videnskabelig udvikling.

Dette betyder også positivister gør brug af den induktive metode. Først observere forskeren fænomenet under forskellige omstændigheder, hvor der bygges en teori efter nok observationer er indsamlet. Herefter indsamles flere observationer til at bekræfte teorien.

Question 9

Hvad er Logisk positivisme og forskellen på logisk positivism og klassisk positivism.

Answer 9

Logisk positivism har præcis den samme base som klassiske positivisme dog var den lavet til at dække svaghederne ved den klassiske positivisme. Heriblandt, hvordan kan man lave videnskab og historisk udvikling, når denne udvikling ikke kan obsereveres?

Genopfindelsen af positivismen som en logisk stringent teori, hvis centrale element er definitionen af et empiris-tisk kriterium for sproglig meningsfuldhed: Kun sætninger, der kan føres tilbage til simple empiriske observationer (og som dermed kan være enten sande eller falske) er meningsfulde.

Question 10

Hvad er behaviorisme?

Answer 10

Behaviorisme er en “gren” af den logiske positivisme, der ville implementere den emperiske metode på human- og samfundsvidenskab.

Den klasiske positivisme (Comte) afviste psykologien som videnskab individets følelser og sindsstemninger, hvilket ikke kan observeres objektivt og neutralt.

Behaviorister mener dette ikke er sandt da man kan observere mennesker adfærd.

F.eks. kan man observere en person græder og siger sætninger som “jeg er ked af det”.

Så der er et fokus på adfærd istedet for det uobseverbare mentale sind.

Question 11

Hvad er forskellen på behaviorisme og Émilie Durkheims (1858 - 1917) positivism i samfundsstudier?

Answer 11

Durkheim mener ligesom behavioristerne at sociologien skal baseres på fordomsfri observationer af det sociale liv.

Modsat behaviorisme, så vil Durkheim observere sociale kendsgerninger, og ikke enkelte individers adfærd. Dette er for eksempel instuitioner, der regulere individuelles adfærd eller normer.

Observationen af kendsgerningerne skal afsløre årsagsammenhænge i det sociale.

Question 12

Hvad er den kritiske rationalisme og hvem introduceret den?

Answer 12

Den kritiske rationalisme var introduceret af Karl Popper (1902-1994)

Modsat Positivismen mener Popper at uvidenskabelige teorier kan være sande, så som metafysisk og religion. De er dog ikke videnskabelige hvis de ikke kan testes.

F.eks. er Astrologi baseret på emperiske observationer, hvis man kigger i et horoskop kan man finde ting, der passer på virkeligheden. Men ingen regner astrologi for videnskab. Dog var astronomig måske aldrig kommet til uden astrologien.

Derved afviser Popper Positivismen verifikationsprincip, da man kan finde beviser for en teori, hvis det er det man leder efter.

Popper afviser også positivismens induktion som videnskab grundet vi logisk set kan aldrig fra tidligere observationer være sikker på hvad fremtidige undersøgelser vil vise. Derved kan induktion aldrig give sikker viden (induktionsproblemet).

Popper mener også at man skal have en teori før man begynder at observere da der ikke er en pointe ved at obsevere, hvis man ikke ved hvad man skal obsevere.

Så tvivlen han rejser ved positivismen ved at spørger er positivismens videnskab ikke meningløs, hvis deres teorier ikke kan bevises? Og hvorfor lave emperiske observationer, hvis det ikke kan bevise deres teorier?

Dermed mente Popper at observationer er gode i den forbindelse de kan modbevise teorier.

Question 13

Hvad er et videnskabeligt paradigme og hvem introduceret den?

Answer 13

Thomas Kuhn (1922-1996)

Modsat de andre filosoffer forsøger Kuhn ikke at finde et kriterie for hvornår noget er videnskabeligt.

undersøge, hvornår viden-skaben opstår, og hvad der kendetegner dens fremkomst. Det er den strategi, Kuhn følger.

Question 14

Hvad er et paradigme, og hvilken to elementer består den af?

Answer 14

Den forståelseshorisont, der kendetegner en bestemt fagvidenskab (fx fysik, kemi, økonomi). Består af exemplars og en faglig matrix.

Den faglige matrix:
Dette udtryk dækker over alt det, der binder forskerne sammen som en social enhed, fx de lærebøger og den uddan-nelse, som de alle har været igennem, og de fælles fagtidsskrifter, de publicerer i.

Exemplars:
Det er de særligt pædagogiske eksempler på paradigmets evne til at forklare ver-den, som findes i enhver lærebog. Formålet med dem er at få den stude-rende til at se verden på den måde, som den etablerede forskning inden for paradigmet har fastlagt som gyldig.

Question 15

Hvad er normalvidenskab?

Answer 15

Forskning, der foregår inden for rammerne af et almindeligt accepteret paradigme.

Question 16

Hvad er videnskabelig revolution

Answer 16

Overgangen fra ét paradigme til et nyt. Denne overgang er kendetegnet ved, at forskerne efter en krise i det gamle paradigme pludselig ser verden på en ny måde.

Question 17

Hvem introduceret den klassiske Hermeneutik?

Answer 17

Wilhelm Diltheys (1833-1911) og Schleiermager (1768-1834)

Schleriermager burgte hermeneutikken som en metodelre fra teologi og filogi- For at forstå tekst skal man både tage hvordan teksen er skrevet i betragtning samt den pyskologiske intetion bag den for at forstå den i en højrer enhed.

Ifølge Dilthey er kultur og natur grundlæggende forskellige og videnskaben kan derfor ike undersøge dem på samme måde.

Naturvidenskaber forsøger at forklare, hvad der sker i fysiske fænomener, men samfundsvidenskaben (og mennesker) skal forstås ikke forklares.

Forståelse er kriteriet for god videnskab i human. og samfundsvidenskab.

Question 18

Hvad er den hermeneutiske cirkel og hvem introduceret det?

Answer 18

Schleiermacher (1768-1834)

Den opfattelse, at al forståelse er kontekstuelt, dvs. at vi forstå helheden ude fra dens dele, men samtidig delene ud fra den helhed, de indgår i.

Samtidig er det klart, at vi kun forstår bogens helhed ud fra dens
dele, altså ord og sætninger. Forståelsen kører således i ring: Vi forstår tekstens helhed ud fra dens ord, og ordene ud fra teksten som helhed.

Question 19

Hvad vil det sige at arbejde komparativt i hermeneutiken?

Answer 19

Man arbejder komparativt, når man holder del og helhed op mod hinanden, altså bevæger sig rundt i den hermeneutiske cirkel

Question 20

Hvad vil det sige at arbejde divinatorisk i hermeneutikken?

Answer 20

Man går divinatorisk til værks, når man for at “komme ind” i det hermeneutiske cirkelarbejde tager udgangspunkt i et kvalificeret gæt på tekstens helhed og dermed på den rette forståelse af den.

Dette gæt kan så siden blive korrigeret, efterhånden som man komparativt arbejde sig dybere og dybere ind i teksten.

Question 21

Hvad er Diltheys koncept omkring objektiv ånd?

Answer 21

Human-og samfundsvidenskabernes objekt er ifølge Dilthey menneskenes livsytringer, således som de findes objektive-ret i det sociale rum i form af fx tekster.

Question 22

Hvad er hensættelse ifølge Diltheys?

Answer 22

At sætte sig i forfatterens sted og se verden med hans øjne; ifølge Dilthey kendetegner det den rette forståelse.

Question 23

Hvad er empirisme?

Answer 23

John Locke (1632-1704)

Den filosofiske retning, der hævder, at al viden opnås gennem sanseerfaring. Mennesket har ingen medfødte ideer, og vi-denskabens observationer går forud for og er uafhængige af teorier.

De gør brug af induktion

Question 24

Hvad er rationalisme?

Answer 24

René Descartes (1596-1650)

Den filosofiske retning, der hævder, at sand viden ikke opnås gennem sanserne, men gennem fornuften. Menneskene må derfor være født med visse ideer, fx med anlæg for logisk tænk-ning.

De gør brug af deduktion.

Question 25

Hvad er metafysisk

Answer 25

Verdensanskuelser, som ikke er baseret på empiriske observationer. Eksempler på metafysik: Etik og moral, forestillinger om menneskets natur, politiske ideologier og den klassiske filosofi

Question 25

Hvad er kumulativ videnskab?

Answer 25

Videnskaben udvikler sig gennem en ubrudt akkumulation af viden opnået gennem observationer og eksperi-menter.

Positivisme

Question 26

Hvad er teoriuafhængighed?

Answer 26

Vore observationer må ikke være styrede af teorier, de skal være helt fordomsfri

positivisme

Question 26

Demarkationsproblemet

Answer 26

Spørgsmålet om, hvordan man skelner mellem videnskab og ikke-videnskab

Kritisk rationalisme

Question 26

Hvad er enhedsvidenskab?

Answer 26

De forskellige enkeltvidenskaber er alle viden-skabelige i kraft af den samme empiristiske metode. Derfor er der i princippet kun én videnskab, som så kan anvendes på alle enkeltvi-denskabernes forskellige emner.

Positivisme

Question 26

Hvad er induktionsproblemet?

Answer 26

Selv hvis alle vores observationer af verden hidtil har givet samme resultat, kan vi aldrig være sikre på, at vores næste observation ikke giver et andet resultat.

Kritisk rationalisme

Question 27

Hvad er Karl Poppers asymmetritesen?

Answer 27

Nok så mange observationer kan aldrig bevise en videnskabelig teori, men én observation er nok til at modbevise den.

kritisk rationalisme

Question 28

Hvad Karl Poppers falsifikationisme?

Answer 28

Det modsatte af Comte’s verifikationisme. Det synespunkt at videnskaben ikke søger at bevise, men tværtimod at modbevise sine teorier, dsv. at videnskabelighed består i kritiske efterprøvninger af hypoteser.

Question 29

Hvordan skiller kritisk rationaliseme sig fra den klassiske rationalisme?

Answer 29

Deler med den klassiske rationalisme fore-stillingen om, at videnskaben tager udgangspunkt i en teori. Den adskiller sig fra den klassiske rationalisme derved, at teorien skal underkastes kritisk empirisk efterprøvning.

Question 30

Hvad er realisme?

Answer 30

Det modsatte af antirealisme. Den opfattelse, at verden eksisterer i sig selv uafhængigt af vores sansning af den, og at vi-denskaben skal afdække denne verden, ikke blot sammenfatte vore sanseerfaringer.

Question 31

Hvem introducere den moderne hermeneutik

Answer 31

Hans-Georg Gadamer (1900-2002).

Han afviser enhver tale om hermeneutik som metode, og han kritiserer samtidig Diltheys opfattelse af forståelse som hensættelse.

Gadamer mener den klassiske hermeneutik har et for stort fokus på fortolkerens forståelse af emnet, frem for en fælles forståelse mellem fortolkeren og forholdene emnet blev skrevet under, altså dens horizont.

Gadamer mener også at vi går ind med vores egne fordomme, tradition og kultur, og vi skal forsøge at korrigere disse, når vi forsøger at fortolke et emne, hvis de ikke stemmer overens.

Question 32

Hvad er fordomme i følge Gadamer

Answer 32

De forestillinger om fx en bog, som vi i kraft af den kulturelle og historiske tradition besidder, inden vi begynder at læse den. I vores læsning efterprøver vi fordommene og kan derfor nå til virkelig forståelse, men det nødvendige udgangspunkt for denne proces er fordommene.

Question 33

Hvad er horisontsammensmeltning?

Answer 33

Den dobbelte bevægelse, som ifølge Gadamer kendetegner forståelse. Først anerkendes den overleverede tekst i dens fremmedhed, derefter skaber selve arbejdet med teksten en ny forståelseshorisont, hvor tekstens fortidige og fortolkerens samtidige horisonter går op i en højere enhed.

Question 33

Hvad er en forståelseshorizont?

Answer 33

Gadamer bruger begrebet “forståelseshorisont” til at beskrive den samlede baggrund af erfaringer, værdier, kulturelle kontekster og forforståelser, som en person har, og som påvirker deres forståelse af verden. Forståelseshorisonten er ikke fast eller uforanderlig; den udvikler sig over tid gennem en persons liv og interaktioner med samfundet og kulturen omkring dem.

Question 34

Hvad er sprogspil

Answer 34

Wittgensteins udtryk for de forskellige sproglige anven-delsessammenhænge, der giver mening til ord og sætninger. At flir-te med sin medstuderende er ét sprogspil, at argumentere politisk et andet og at small-talke til en reception et helt tredje.

Question 35

Hvad er livsform?

Answer 35

Wittgenstein

Vi bevæger os altså hele tiden fra det ene sprogspil til det næste – man kan sige, at vi lever gennem dem. Det er det, Wittgenstein udtrykker med sit begreb livsform: De spil, vi indgår i, bestemmer, hvordan vi le-ver. Sprog og liv kan altså ikke adskilles fra hinanden, for vi former vores liv gennem brugen af sproget

Vi former vores måde at leve på gennem de sprogspil, vi indgår i. Resultatet er forskellige livsformer.

Question 36

Hvad Gergen’s fire grundantagelser, der udgør kernen i socialkonstruktivismen?

Answer 36

1999

1. Der er ingen nødvendig sammenhæng mellem verden og vore begreber om verden. Det skyldes, at sproget netop ikke (sådan som positivi-sterne troede) er et billede af virkeligheden, men derimod en social omgangsform.
2. Vore beskrivelser af virkeligheden udspringer af de sociale relationer, vi indgår i. Vi skaber altså i fællesskab vores verdensbillede.
3. Gennem vor forståelse af verden former vi vores egen fremtid. Det er med andre ord vore fælles forestillinger om verden, som bestemmer, hvad vi kan – og ikke kan – gøre.
4. Refleksioner over vores forståelse af verden er afgørende for vor frem-tidige trivsel. Gennem problematiseringen af undertrykkende fore-stillinger om hinanden kan vi derfor forbedre samfundet.

Question 37

Hvad er sprogets metaforicitet?

Answer 37

Ifølge socialkonstruktivisterne er sproget metaforisk, fordi det ikke spejler verden, men udtrykker noget andet end verden, som den er ”i sig selv”.

For eksempel:

”Jeg koger af raseri” er til gengæld en metafor. Den er et sprogligt billede, som kun indirekte refererer til virkelighe-den, for personen er jo faktisk ikke i kog. Vi forstår kun, hvad det er, udsagnet fortæller os om virkeligheden, ved at ”oversætte” det til bog-stavelig betydning.

Question 38

Hvad identitetspolitik?

Answer 38

Forsøget på at forbedre undertrykte samfunds-gruppers vilkår ved at problematisere den måde, hvorpå undertryk-kelsen reproduceres i vores måde at tale om disse grupper på.

Question 39

Hvem introduceret ideen om at naturvidenskaben er en konstruktion af kendsgerninger?

Answer 39

Bruno Latour 1975-1977

Videnskab og dens kendsgerninger er konstrureret i det sociale forhold, der foregår i et labaratoriet. Hvor resultaterne der er produceret i dette selskab kan også kun forstås i dette fællesskab.

Question 40

Hvorfor har Gadamer et problem med Schlerermager og DIltheys ide om hermeneutikken som metode?

Answer 40

Det har han, fordi forestillingen om videnskab som metode forud-sætter den ide om den rationelle og distancerede forsker, som vi oven-for tilskrev positivismen og rationalismen, og som hermeneutikken altså står i modsætning til. For denne videnskabsmand er verden noget fremmed (et ”objekt”), han ikke selv er en del af, men ved hjælp af sin rationalitet kan forstå.

Det er vi, fordi vi ikke står fremmede og distancerede uden for den kultur, vi forsøger at begribe, men tværtimod selv indgår i den. Vi er altid forstående i vores omgang med verden, og det kan vi være, fordi vi indgår i en bestemt tradition

Question 41

Hvad er koncepterne Parole og Langue som Ferdinan De Saussure (1857 - 1913) introducere?

Answer 41

Det er de to forskellige niveauer af sprog.

Dagligsproget alle kan følge med på, når vi taler og skriver (Parole).

Det andet niveau er niveauet under, hvor vi finder de regler, der får sproget til at fungere som grammatik (Langue). Dette er det videnskabelige objekt ifølge Saussure.

Question 42

Hvad er Saussures ide om diakrone og synkrone perspektiv på sproget?

Answer 42

Man kan undersøge sprogets udvikling (diakrone) eller sprogsystemet (synkrone) på et givet tidspunkt. Man kan dog ikke gøre begge dele og må prioritere.

Saussure mener den systematiske (synkrone) tilgang den væsentligste da man er nød til at danne sig et billede af systemet, før man kan sige noget om udviklingen.

Question 43

Hvilke 2 forskere er det de sociale konstruktivistiske retninger tager inspiration fra?

Answer 43

Thomas Kuhn

.For Kuhn er videnskaben jo først og fremmest at forstå som et socialt fællesskab knyttet sammen af den faglige matrix. Det er de sociale bånd mellem forsker-ne, der bestemmer, hvad de ser, og dermed også, hvad der anerkendes som ”rigtig videnskab”. Videnskaben er altså en social konstruktion

Ludwig Wittgenstein

Ord og sætninger får deres mening fra den
måde, vi bruger dem på, ikke fra deres (sande eller falske) reference til ”virkeligheden”. Altså hans koncept omkring sprogspil.

Question 44

Forklar den første grundantagelse af social konstruktivisme.

“Der er ingen nødvendig sammenhæng mellem verden og vore begreber om verden”

Answer 44

Sproget kan ikke afspejleverden da det er meaforisk. Vi forstå kun hvad sproget fortæller os om verden ved at oversætte det til en bogstavlig betydning.

Ifølge socialkonstruktivisterne er der heller ikke noge som “bogstavlige betydninger”, og derved ingen sammenhæng til verden. Når vi forstå hinanden er det i kraft af vores sprogspil, ikke ordenes reference til virkeligheden.

Det samme gælder, når vi kalder en radio for en radio. En radio har kun dens betydning i kraft af vores baggrundsviden af, hvad en radio er.

Question 45

Forklar den anden grundantagelse af social konstruktivisme.

“Vore beskrivelser af virkeligheden udspringer af de sociale relationer, vi står i”

Answer 45

Vi forstår ikke og beskriver verden individuelt og hver for sig, men altid i fællesskab.

penge er kun værdifulde, fordi vi alle sammen tillægger dem værdi i de sprogspil, vi spiller med hinanden. Og det er, fordi vi bliver ved med at spille de samme sprogspil, at forestillingerne om penges egenskaber opretholdes.

Question 46

Forklar den tredje grundantagelse af social konstruktivisme.

“Gennem vores forståelse af verden former vi vores egen fremtid”

Answer 46

Det er med andre ord den fortsatte italesættelse af de prosti-tuerede som hjælpeløse ofre, der fastholder dem i en lav social status. Socialkonstruktivisten ender altså med den stik modsatte konklusion end den, der bliver taget for givet i den almindelige debat:

Det er ikke prostitutionen, men tværtimod prostitutionsmodstanderne, der under-trykker kvinder. Eksemplet viser, hvordan forskellige italesættelser af det samme
problem fører til vidt forskellige forståelseshorisonter, og dermed også til vidt forskellige opfattelser af, hvad man kan og bør gøre. Men det viser faktisk endnu mere end det.

Eksemplet synliggør nemlig først og fremmest, hvordan man med ud-gangspunkt i en sådan analyse kan arbejde på at italesætte en ny social virkelighed, hvor prostituerede ikke længere fremstilles som under-trykte, men som stærke moderne kvinder, der selv bestemmer over de-res seksualitet og bruger den, som de har lyst til.

Question 47

Forklar den fjeder grundantagelse af social konstruktivisme.

“Refleksioner over vores forståelse af verden er afgørende for vor fremtidige trivsel”

Answer 47

Tankegangen er altså, at vi ved at ændre vores sprog kan styrke de undertryktes livsvilkår og selvre-spekt, idet vi øger det omgivende samfunds respekt for disse grupper. Det er pointen med den sidste af de grundantagelser, Gergen taler om

Med identitetspolitikken har vi også et svar på, hvad det er, socialkon-struktivistisk videnskab er bedst til, nemlig at få os til at reflektere kri-tisk over de forskellige måder, hvorpå vi i vores sproglige omgang med hinanden skaber og opretholder en fælles social virkelighed.

Question 48

Hvem er Bruno Latour og hvad var han kendt for indenfor social konstruktivismen?

Answer 48

Latour påstår ikke, at videnskabens objekter ikke eksisterer. Pointen er til gengæld, at de ikke eksisterer uafhængigt af det netværk af sociale praksisser og sprogspil, der muliggør deres eksistens. Forhol-det mellem viden og verden er således vendt på hovedet: Det er først, når forskerne er blevet enige om, at noget er ”sandt”, at det virker som sådan.

Latour og Woolgars antropologiske studium viser således, at viden-skaben konstruerer sine kendsgerninger, og at den er et socialt netværk, der ikke adskiller sig væsentligt fra alle andre sociale netværk. Det er altså ikke kun vores sociale verden, men også naturvidenskabens, der er konstrueret.

Question 49

Hvad er et felt i følge Pierre Bourdieu?

Answer 49

Felt: Bourdieus begreb for de forskellige sociale systemer i samfundet (fx videnskab og politik), der bl.a. er kendetegnet ved forskellige former for symbolsk kapital.

Question 50

Hvad er symbolsk kapital?

Answer 50

Symbolsk kapital: Det, der giver anerkendelse, respekt og dermed social status på de enkelte felter. I politik er det magt, i videnskaben fx en doktorgrad.

Question 51

Hvad er Habitus?

Answer 51

Habitus: Den ureflekterede kropslige viden om feltets normer, vær-dier, omgangsformer og praksisser, der gør os i stand til at indgå i feltet.

Question 52

Hvad er Morale?

Answer 52

Vi bruger begrebet moral om de uskrevne regler, der regulerer vores
samliv. Normalt tænker vi ikke videre over dem. De fleste af os behøver knap nok at huske os selv på, at vi ikke må lyve eller stjæle, for disse moralregler synes helt selvfølgelige. Moralen er derfor noget, vi som re-gel først bliver opmærksomme på, når reglerne bliver brudt eller strider mod hinanden.

Question 53

Hvad er Etik?

Answer 53

Etikken kommer med andre ord ind der, hvor vi ikke længere kan bruge den moral, vi har liggende ”på rygraden”, men er nødt til at stoppe op og overveje, hvad vi skal gøre.

Etik er diskussionen af og refleksionen over, hvad der er moralsk rigtigt. Den handler derfor om, hvordan vi omgås hinanden, og om hvilke værdier vi lader vores sociale samliv styre af.

Question 54

Hvordan er etiske problemstillinger relateret til videnskab?

Answer 54

Videnskaben skaber nogle gange etiske spændingsforhold. F.eks. da aborten blev opfundet opstod, der en etisk problemstillingen mellem moderens ret til sin krop og barnets ret til at leve.

På samme måde kan der være etiske problemstilinger i den måde et emne undersøges. Specielt, hvis det er på mennesker.

Question 55

Hvad er utilitarismen, og hvem grundlagde den?

Answer 55

Jeremy Bentham (1748-1832) og John Stuart Mill (1806-1873)

Den opfattelse, at den moralsk gode handling er den, der er til mest mulig nytte (eller skaber mest mulig lykke) for flest mulig mennesker. Utilitarismen kaldes derfor også nytteetik.

Ifølge utilitaristerne bør en handlings etiske værdi derfor måles på, om den skaber lykke eller i det mindste nytte for de mennesker, der berøres af den. En handling, der skaber nytte og lykke er god, mens en hand-ling, der skaber ulykke, er dårlig.

Question 56

Hvad er konsekvensetik?

Answer 56

Den opfattelse, som først og fremmest utilitari-sterne repræsenterer, at en handlings moralske kvalitet alene skal bedømmes på dens konsekvenser.

Question 57

Hvad er Kants sindelagsetik?

Answer 57

Den opfattelse, at en handlings moralske kvaliteter skal bedømmes på den intention, som den handlende har.

Question 58

Hvad er det kategoriske imperativ?

Answer 58

Kants morallov. Dens pointe er, at vi altid skal handle på en sådan måde, at vi med vor fornuft ville kunne forsvare det, hvis alle andre mennesker handlede på samme måde.

Så basically er det, hvis jeg opførte mig på en vis måde ville jeg ønske at alle opførte sig på den måde? Hvis svaret er nej skal handlingen ikke udføres.

Question 59

Hvad er det praktiske imperativ?

Answer 59

At forstå det kategoriske imperativ bety-der i praksis at handle således, at man aldrig blot bruger andre men-nesker som middel til at nå sine egne mål, men også altid respekte-rer dem som formål i sig selv, dvs. som mennesker med de samme rettigheder og den samme grundlæggende værdighed som en selv.

Question 60

Hvad er Paternalisme og autonomi?

Answer 60

En af uenighederne mellem utilitaris-men og Kants pligtetik angår spørgsmålet om autonomi og pater-nalisme. Autonomi betyder selvbestemmelse. til gengæld handler man paternalistisk, når man træffer et valg på en andens vegne, for-di man bedre end vedkommende selv ved, hvad der gavner hende. Utilitarismen har meget nemmere ved at acceptere paternalistisk beslutningstagen end Kant.

Question 61

Hvad er Dydsetik og hvem grundlagde den?

Answer 61

Aristoteles

Forståelsen af etik som et spørgsmål om en persons karakteregenskaber (dyder), dvs. personens handlinger og disposi-tioner set over længere tid, i princippet over et helt livsforløb.

For Aristoteles er dyderne simpelthen de egenska-ber, som et menneske må besidde for at leve det gode liv. Og det er per definition et liv i et samfund. Dyderne er altså de karakteregenskaber, som er nødvendige for at leve sammen med andre mennesker. Det bety-der også, at det at ”have det godt” og det at ”gøre godt” ikke er forskellige ting.