Tyskland Flashcards
Hall & Soskice
VoC
Nedergaard 2018 - “An Ordoliberal Theory of the State”
- Autoritet: OL-stat er en kompetent stat, der agerer gartner, bakket op af videnskab (scientification)
- Magt: OL-stat er en stærk stat som sikrer konkurrence og danner grobund for økonomisk frihed, kan intervenere hvis nødvendigt
- Associering: interdependens ml. forskellige ordener (økonomisk, politisk, retslig osv.
- Individer: man skal appellere til borgernes “anstændige kerne”, vægt på personligt ansvar og at spille efter reglerne. OL’s slægtskab til protestantisme. Vitalpolitik
- Aktører som personer under indflydelse: særinteresser kan influere på borgerne, det skal undgås via en stærk stat.
- Stat er ikke en enhedsaktør: består af forskellige dele. Staten skal være en “neutral dommer” (afpolitiseret del). Men dette er i sig selv en slags politisering.
Nedergaard 2020 - “I ain’t gonna work on Maggie’s farm no more”
• OL’s fem kritikker af kapitalismen:
- Metodologisk: brugen af konceptet kapitalisme fører til alt for diffuse og brede analyser
- Antropologisk: mennesker er mere end bare instrumenter for arbejdsmarkedet. Mennesker kan ikke realisere deres potentiale både under laissez faire og med stor velfærdsstat
- Moralsk: kapitalisme har skabt en proletariseret arbejderklasse. Velfærdsstater har forværret dette. I stedet er der brug for vitalpolitik.
- Kritik af monopoler: ideal er fuld konkurrence og forbrugernes interesse. Karteller og monopoler underminerer forbrugernes interesser.
Arbejdernes situation under kapitalisme: arbejdere proletariseres uden selvopholdelsesdrift. Bør gives adgang til at eje ejendom.
Nedergaard - Ræson
- Frederik Lasalle grundlagde Allgemeine Deutsche Arbeiterveiein i 1863
- Bismarcks socialistlov og sociallove skulle presse SPD
- SPD vigtig magtfaktor i Weimarrepublikken (del af Weimarkoalitionen sammen med Zentrum og Deutsche Demokratische Partei)
- Bad Gotesberg 1959: reform af soc. Markedsøkonomi i stedet for marxismE. Foranlediget af forbuddet mod KPD i 1956
- Tre grunde til Schröders 2002 sejr: 1) oversvømmelse, 2) anti-Irakkrig, 3) Stoibers manglende popularitet i Østtyskland, som frygtede han ville skære i støtten
- Faldende vælgertilslutning i 2010’erne, bl.a. pga. GroKo og Hartz-reformer
Nedergaard & Snaith
• Uvidenhed: Tysklands manglende viden om forholdene i enkelte medlemsstater, herunder Grækenland, både ift. politiske forhold, folkeopinion og modtagelse af austerity.
• Fejl: ØMU’ens konstruktionsfejl (øMU), der er ikke finanspolitisk koordination i tilstrækkelig grad (og finanspolitiske regler i Stabilitets- og vækstpagten efterleves ikke)
• Umiddelbare interesser:
a)redde euroen
b)sikre Tysklands rolle som ledende økonomi
c) holde Tysklands AAA-triple A kreditvurdering
d)sikre den tyske befolknings opbakning til EU-projektet
e)redde de tyske banker, som var eksponerede over for
eurokriselandene
f) sørge for at euroens redning ikke indebærer moral hazard
* Fundamentale værdier (det vigtigste aspekt): Tyskland agerer efter ordoliberale principper med fokus på stabilitet frem for vækst
Schoeller & Karlsson
- Tysklands tilgang til eurozonekrisen var interessebaseret
- Statseliten: euro medførte risiko for høj inflation og hæftelse for andre landes uansvarlige finanspolitik -> skubbede på for finanspolitiske regler for offentlige underskud. Dog skal kapaciteten for og omfangetaf offentlige udgifter bestemmes nationalt. Advarer modfælles gældstiftelse. Fremmer den tyske eksportmaskine (euro er intern devaluering-
- Offentlige opinion: var imod at erstatte D-mark med euro. Frygter ustabile priser og hæftelse for andre landes uansvarlige finanspolitik, går derfor ind for stramme regler (dog ikke når Tyskland ikke selv kan overholde Stabilitets- og vækstpagten!).
- Regering: ønsker supranational kontrol med eurolandes kapacitet for finanspolitik mhp. at sikre den tyske eksportmodel. Men skifter, når Tyskland bliver “syg mand” -> pludselig går ind for fleksible regler for underskud. Når Tyskland bliver stærk mand, advokerer regeringen for stramme, ufleksible regler. Vil undgå fælles gældstiftelse.
Præferencer vedr. de tre aktører om bindinger
vedr. finanspolitikken er meget
overensstemmende.
Men regeringens præference er ikke en
RESPONS på opinionen. Den er blot på linje
med.
Coronakrisen: Tysklands påståede U-vending betyder ikke en ændring i tyske præferencer. Skal ses som reaktion på en ekstraordinær situation og Tysklands interesser som eksportøkonomi.
Dullien & Guerot
Dullien & Guérot
• Ordoliberale nyklassisk-økonomiske ideer ligger bag Tysklands ageren under eurokrisen - Imod fælles gældstiftelse - Haftungsprinzip - Vej ud af krisen for GR og co. er strukturelle reformer, løntilbageholdenhed, austerity. Hvis ikke de gennemfører nødvendige reformer er det mangel på vilje. Linke længst væk fra OL-position. FDP tættest på.
Reiners & Tekin
• Tyskland forsøgte at tage lederskab under migrantkrisen, først med en meget åben politik, og derefter med en mere “realistisk” tilgang med Tyrkiet-aftalen
• Lederskab defineres som et lands evne til at skabe og opnå mål som deles af en gruppe af stater
• Strukturel magt: økonomi, population, politisk stabilitet, den tyrkiske diaspora i Tyskland -> gjorde Tyskland til det bedst egnede EU-land til at lede
• Institutionel magt: Tysklands centrale rolle i EU-systemet - Europæiske Råd blev primære beslutningstager, Merkel havde mest erfaring
• I sommeren 2015 suspenderede tyske regering Dublin-forordningen (open door policy) - stigende tilslutning til AfD
• Herefter får Merkel i 2016 en aftale i stand med Tyrkiet -> eksempel på tysk “lederskab”
Men Tyskland kunne ikke vise samme lederskab ift. intern fordeling af migranter i EU
Nedergaard 2019 - Borders and the EU legitimacy problem
• Beethams tre legitimitetsdimensioner:
1) Er politikken i overensstemmelse med lovgivning?
2) Er der overensstemmelse ml. de regerende og de regeredes holdninger?
3) Vises der eksplicit støtte til de regerende?
• Legitimitetsproblemer under migrantkrisen:
1) Lovgivning: Dublin-forordningen blev ikke fulgt. Lande genindførte også grænsekontrol i strid med Schengen.
2) Manglende overensstemmelse af præferencer: Tyskland og Sveriges åbne approach var i strid med hvad andre lande og deres befolkninger ønskede viste opinionsundersøgelser.
3) Overensstemmelsen mellem befolkning og beslutningselite mindskes. Problem: Delegitimering. Blød euroskepticisme. Mistillid.
Laddi & Tsaroukas
• Single loop-learning: korrektion uden at ændre på fundamentale, normative antagelser
• Double loop-learning: her ser man også på / ændrer på de fundamentale, normative antagelser
• Fransk-tysk forslag under corona-pandemien: foreslår 500 mia. euro i bevillinger
-> herefter foreslår Kommissionen Next Generation EU, hvorunder Recovery and Resilience Facility skulle bevilge 310 mia. euro
-> Sparebanden (DK, Sverige, Holland, Østrig) modsætter sig
-> endelige resultat: 390 mia. euro som bevilling, 360 mia. euro som lå
• Fransk-tyske forslag eksempel på double-loop learning Fra EU's side var det i første del af krisen single-loop learning med konventionelle løsninger. Senere blev det dog double loop learning med fx fælles gældstiftelse og økonomisk fordeling inden for enkelte stat.
Warlouzet
• Dirigisme: promovering af “strategiske industrier”, national industri prioriteres med told på import (merkantilisme), efter 1945 statsledet social sikkerhed, nationalisering af store dele af økonomien, planlægningsagenturer og støtte til “store projekter” a la Concorde (pick the winners)
• Tyskland i stedet ordoliberalt, hvor uafhængige autoriteter skal drive økonomien i stedet for en central stat som i dirigismen
• Tyskland fik en ambitiøs konkurrencelovgivning i 1957 (symboliserede brud med nazismens karteller) - forsøgt uploadet til Romtraktaten (dog stor administrativ opgave)
• Tyskere dominerede konkurrencekommissariatet i EU - regulation 17/62 om kartelkontrol (Hans van der Groeben)
• Frankrig promoverede planlægning (Robert Marjolin), hvilket tyske embedsmænd var imod
• Både forsøget på at lave et ordoliberalt europæisk fællesskab baseret på konkurrencepolitik, og det europæiske planlægningsprojekt slog fejl i 1960’erne.
• I 1980’erne fik konkurrencepolitik større indflydelse i EEC, pga. i) neoliberale ideers opstigen, ii) stagflation som miskrediterede keynesianske politikker, og iii) europæiske kommissærers initiativer
• Kommissionen gik i 1980’erne efter statslig støtte, særligt til franske firmaer
• Frankrig prøvede i 1980’erne at fremme en europæisk industripolitik, uden held
• Frankrig ønskede monetært samarbejde med Tyskland for at styrke francen og dermed reducere inflation og sikre sig støtte fra den mægtige Bundesbank i tilfælde af en krise -> EMS 1979
* Delors-syntesen: kompromis mellem franske social- og industripolitik og tysk ordoliberalisme, som set i Maastricht-traktaten
Nedergaard 2020 - “The ordoliberalisation of the European Union”?
• OL baseret på Ordnungspolitik; økonomisk forfatning; fri, fair, fuldkommen konkurrence; staten som neutral “dommer”; upartiske teknokrater “men of science”; imod karteldannelse; forbrugerne først
•
• Kun delvis overensstemmelse mellem EU’s landbrugspolitik og OL: gør fødevarer dyrere for forbrugere, subsidier betales af skatteydere. Erhvervslivets interesser før forbrugerne. Landbrugserhvervet har med succes lobbyet sig til fordele.
•
• EU konkurrencepolitik: konkurrencekommissariat spiller en stærk, “statsagtig” rolle ift. implementering af konkurrencepolitik Men det var kun med lancering af Det Indre Marked, at Kommissionen fokuserede på statslig konkurrenceforvridning. Stærk overensstemmelse ml. OL-principper og EU’s konkurrencepolitik, men først rigtigt efter Indre Marked og globaliseringsprocesser i 1990erne.
•
• Økonomisk og monetær integration: stor overensstemmelse med OL ift. konstitutive principper (60% og 3%-krav, ECB’s lavinflationsmål), men mindre i praksis, da sanktioner mod overtrædende lande ikke er blevet gennemført pga. manglende politisk flertal (fx Tyskland og Frankrig i start-00’erne.
•
Howarth & Schild
• Tyskland har historisk været imod en finanspolitisk union med fælles gældstiftelse, gavebod o.lign. (Fx eurozonekrise)
• Nybrud med COVID-19, da Tyskland sammen med Frankrig foreslog 500 mia. euro som bevillinger -> NGEU og Recovery and Resilience Facility med 390 mia. euro i bevillinger
• Forklarer det med “Materielle omkostninger”, “audience costs”, konkurrence fra AfD, og ideationel indflydelse fra OL
Corona var ikke fravigelse fra OL - ekstraordinær omstændighed legitimerede et “brud på reglerne” midlertidigt for at genoprette orden, og midler skulle bruges specifikt på at bekæmpe pandemien.
Szabo
• Tyskland har typisk givet primat til økonomiske interesser, mens USA har vægtet klassiske geostrategiske interesser højere
• Tyskland er vigtig partner for USA
• USA frustreret over Tysklands manglende NATO-bidrag, free-riding
• Tyskland tog en lederrolle under Ukraine-krisen, foranlediget af USA’s pivot to Asia. Merkel stod i spidsen og indførte sanktioner mod Rusland
• Tysk “hvidbog”: Rusland skal straffes, men også behov for at tage højde for samarbejde med Rusland
• Handelsaftaler, TTIP blev ikke til noget, USA’s handelsunderskud med Tyskland
• Forskelle i økonomisk filosofi: under Obama keynesianisme, under Merkel i stedet OL
• USA’s bekymrings for Ruslands rolle i Tyskland (Russland-versteher)
Uenighed ift. efterretningstjenester: Snowden, afytning af Merkels telefon
Aggestam & Hyde-Price
• Leadership is a process in which an actor purposely seeks to influence and guide activities in a group by ‘providing solutions to common problems or offering ideas about how to accomplish collective purposes, and mobilizing the energies of others to follow these courses of action’
• Strukturelt lederskab: baseres på materielle ressorourcer, fx økonomi
• Entreprenør-lederskab: evne til at lave aftaler og kompromiser
• Ideationelt lederskab: evne til at overbevise andre via argumenter
• Retningsmæssigt lederskab: “sætte et eksempel”, “gå forrest”
• Tyskland påtog sig lederrolle under Ukraine krisen, både diplomatisk, politisk-forhandlingsmæssigt og ift. EU-sanktioner
Især ideationelt og retningsmæssigt lederskab baseret på civilmagt
