OS OG DEM Flashcards
Goldin et al.
• I det 19. årh. havde økonomiske faktorer været dominerende ift. migrationspolitik
• I det 20. årh. blev national sikkerhed, kultur, sprog og race ligeså vigtigt. Migranters nationale status fik øget betydning
• Slut 1800-tallet: de fleste var imod pas, åbne grænser blev set som fremmende for økonomisk vækst (fx Adam Smith). En liberal tankegang, der så sig selv i opposition til feudalisme og merkantilisme.
• Derudover blev fri bevægelighed for migranter set som menneskeret (fx Giovanni Bolis).
• Starten på 1. verdenskrig markerede afslutningen på den “liberale periode”: op til krigen blev pas genindført mhp. national sikkerhed
• Før krigen havde der været initiativer for at stoppe immigration, bl.a. ud fra race/etnicitet og pga. fagforeningers kamp for at holde udlændinge ude (undgå lønpres og konkurrence).
• Efter 1. verdenskrig: stigende nationalisme og aversion mod migration. Pas blev mere udbredte. Stigende chauvinisme
• Race fik stigende betydning fra det 19. årh.: socialdarwinisme og eugenik, 1882 Chinese Exclusion Act, Immigration Restriction League. Større debat i USA om “amerikanisering”. Også større betydning af race i Australien og Sydafrika (fx White Australia Policy)
• UK: modarbejdede migration fra “nye” commonwealth-lande
• Nogle lande ønskede migration for at “unmixe”: fx Sydafrika, Tyrkiet 1923, Rusland.
• Mange jøder flygtede fra Rusland, hvorefter mange lande lukkede deres grænser (fx UK, Canada og USA). Mange jøder drog til Palæstina
• Mellemkrigstiden:
- Stater beholdt retten til at regulere migration trods modstand fra Japan, Kina, Indien og Folkeforbundet v. Versailles-konferencen
- Nye begrænsninger på migration efter krisen 1929, arbejdsløshed udløste antipati mod udlændinge
- Kvoter, tests og begrænsninger på migration i USA (Immigration Act 1917, Johnson-Reed Act 1924)
- Frankrig manglede arbejdskraft efter krigen, stiftelse af Societé Generale d’Immigration, mange migrantarbejdere kom til landet. Men i 1933 var Frankrig kriseramt og begyndte hjemsendelsespolitik
- Tyskland: havde kun få udlandsarbejdere efter krigen. “The Weimar Ordinance on Migration” betød restiktiv migrationspolitik i Weimarrepublikken. 1936 indgik Nazityskland aftalen med Polen om at hive migrantarbejdere til tysk landbrug
- Japan: ville eksportere handelsfolk, købmænd o.lign. Stigende antal koreanere i Japan.
• I 1921 får Folkeforbundet en højkommissær for flygtninge (Fridthof Nansen) til at håndtere russiske flygtninge. Udstedte “Nansen-pas” til flygtninge uden dokumenter.
• Efter 2. verdenskrig får FN i 1950 højkommissær for flygtninge og UNHCR samt en flygtningekonvention. UNHCR skal både sikre flygtninge beskyttelse og varige løsninger.
• Anden verdenskrig skabte store demografiske ændringer: import af udenlandske arbejdere til Tyskland, millioner af døde, stor udvandring fra Europa til USA, Latinamerika, Canada, Australien og Israel.
• Efter 2. verdenskrig manglede Europa arbejdskraft: Gastarbeiter i Tyskland, indonesere til Holland, afrikanere til Frankrig, “Braceros” til USA.
• I 1960’erne og 70’erne får national oprindelse mindre betydning i immigrationspolitik
• Stor stigning i antal flygtninge i sidste halvdel af det 20. årh.
Castles & Miller
• Stater ser migration som trussel mod statens suverænitet
• Før industrialisering var stater mere bekymrede for emigration end immigration (af hensyn til økonomi og militær)
• “Exit-revolution”: stater mistede motivation til at kontrollere/forhindre emigration (startede i Europa med den franske revolution). Skyldtes:
- Stater kunne give borgere lov til at emigrere med udstedelse af pas og anden dokumentation for identitet
- Kapitalisme og udbredelse af lønarbejde frem for slaveri gjorde det mindre vigtigt for arbejdsgivere at forhindre arbejdere i at emigrere
- Øget betydning af teknologi i krigsførsel og stor befolkningsvækst gjorde befolkningsstørrelse mindre vigtigt i militært regi
• Diaspora engagement policy: stater prøver at styrke forbindelse til diasporaen, så de er udvandret fx sender penge til hjemlandet. Sker bl.a. ved at muliggøre at emigranter kan stemme ved valg, fx tyrkere bosidennde i Tyskland
• Migration kan bruges som våben, fx Gaddafi, der udnyttede Libyens status som land for migranter til at opnå geopolitiske mål. El. Tyrkiet-aftalen i 2016
• Migration som styrke for stater økonomisk, militært, soft power (fx udelandske studerende), bedre omdømme v. god behandling af migranter.
•
• Sekuritarisering af migration: forbinde migration til sikkerhed, gøres til et “sikkerhedsspørgsmål”, som kan retfærdiggøre usædvanlige midler. Har tre dimensioner:
- Trussel mod kultur/identitet (fx islamofobi i Europa)
- Socioøkonomisk (fx jøder i Nazityskland, indere i Østafrika)
- Politisk trussel (fx japanere i USA under 2. verdenskrig, de er ikke “loyale over for landet” eller vil “underminere demokratiet”)
• Sekuritasering skaber:
- Klima af frygt -> politikere udnytter det til at positionere sig som stærke (tough on immigration) -> finder støtte til at forene sig mod “fælles fjende” -> fjerner fokus fra reelle problemer som arbejdsløshed og ulighed - > migranter beskyldes fejlagtigt for at stå bag disse problemer
• 1945-89: migration blev ikke set som sikkerhedstrussel i Vesten
• 1973: migration politiseres, pres for at stoppe migrantarbejdere
• Islamisk trussel mod Vesten: muslimer ses som femtekolonne for revolution, vokser efter Khomeinis fatwa 1989, 9/11 og diverse terrorangreb i Europa. Der er dog ikke enighed om, hvorvidt der er sket sekuritasering ift. muslimsk migration og om xenofobi er stigende.
• Tre grader af bevægelsesfrihed:
- Fri adgang (visum-fri bevægelse)
- Opholdstilladelse
- Permant ophold og etablering (arbejde, drive virksomhed o.lign.)
• EU: - Traktat om den europæiske union 1992 lod migration være primært op til medlemsstaterne selv. Ændrede sig med Amsterdam-traktaten 1997 - Lissabontraktaten 2009 fik inkluderet migration og asyl fuldstændig i de europæiske traktater - Schengen-aftalen 1985 ml. Tyskland, Frankrig, Belgien, Luxemborg og Holland. Trådte i kraft 1995. • Under den kolde krig blev asyl brugt som propaganda for vesten. Efter 1991 er det i højere grad blevet til "eksklusionsregime". • Antal flygtninge toppede i 1992. Begyndelse på "Fort Europa". Antal flygtninge faldt herefter frem til 2013, hvorefter det igen steg pga. borgerkrig i Syrien.
Kap. 11
• Aspekter af migrationspolitik 1) Policy-områder: - Grænsekontrol (sikre nationalt territorie, forhindre uønskede migranter) - Juridisk adgang og ophold (tillader, regulering af migrantgrupper) - Integration (rettigheder efter adgang m.m.) - Exit (tilbagesendelse) 2) Statsborgerskab/national oprindelse 3) Migrantkategori: high/low skill, familie, flygtninge, studerende, forretningsfolk … 4) Policy-værktøjer (en lang række, som relaterer sig til ovennævnte policy-områder) • Skel ml. retorik og praksis: - Diskursivt skel (ml. ofte "hård" retorik og reel policy) - Implementeringsskel (ml. policy på papiret og faktiske implementering "on the ground") - Effekt-skel (har implementeret policy intenderet effekt?) • Migrationspolitik er generelt blevet liberaliseret/lempet siden 1945 (men liberalisering er decelereret siden 1989) • Årsager til liberalisering: - Neomarxistisk forklaring: forretningsfolk og erhvervsliv interesseret i billig arbejdskraft - Klientpolitik: migration skabte koncentrerede fordele for eliten og diffuse omkostninger for hele befolkningen, produkt af økonomiske interessers lobbyisme - Interne juridiske begrænsninger: gælder især demokratier, grænser for udøvende magt (fx Frankrig forhindret i at stoppe familliesammenføring i 1977) - Eksterne juridiske begrænsninger: fra internationale aftaler og konventioner, menneskerettigheder, intereseorganisationer • Årsager til implementeringsskel: politiske, økonomiske og moralske (fx manglende vilje fra regeringen, især ift. arbejdsgiver-sanktioner) • Legalisering (legalization): irregulære migranter uden dokumenter eller tilladelse kan ansøge om lovligt ophold (er det opgivelse eller bare tilpasning til realiteterne?) • Det liberale paradoks: stater skal være åbne for migration for at være konkurrencedygtige. Men migration kan være trussel mod suveræn kontrol af grænser. Udfordring at finde rette balance • Ikke-intenderede effekter af migrationspolitik: - Spatial substitution: politik får migranter til at søge mod andre lande der er mindre restriktive eller finde frem til samme destination ad andre veje - Kategorisk substitution: migranter søger mod andre migrationskanaler. Fx som internationale studerende eller flygtinge i stedet for økonomiske migranter. - Intertemporal substitution: restriktion kan føre til "nu eller aldrig"-effekt og dermed midlertidig stor stigning i migration. Liberalisering kan også føre til (midlertidig) stor migrationsstigning - Reverse flow substitution: når restriktioner får færre migranter til at vende tilbage til deres hjemlande.
Guiradon & Lahav
• Staten bestemmer, hvem der må komme ind, hvem kan blive statsborger; national sikkerhed, og folkesundhed er legitime årsager til at begrænse migrationsfriheder
• Fra 1990’erne skift i beslutningstagen om migration:
- Opad (intergovernmentale fora som EU), man omgår begrænsninger for restriktiv politik
- Nedad til lokale niveau, hvor anti-immigrant-partier har haft relativt stor succes
- Udad til ikke-statslige aktører (fx transportfirmaer), sanktioner mod vsh. (carrier sanctions); brug af “internationale zoner” i fx lufthavne; arbejdsgiver-sanktioner; individualisering af migrationskontrol (venner, familie, mv.)
Joppke
• Skel ml. restriktiv retorik og ekspansionistisk outcome
• Staters selvbegrænsende suverænitet er årsag til at de accepterer uønskede migranter
• Bygger oven på Freemans pointer om klientpolitik og antipop. norm: klientpolitik (koncentrerede fordele for arbejdsgivere), juridisk proces (domstole sikrer immigranters rettigheder), gæstearbejder-regime (stat har lokket migranter til, hvorfor moralske udgangspunkt er ikke at udvise dem), postkolonialt regime (migration tolereret mhp. at vedligeholde imperiet, ikke samme moralske forpligtelse som i gæstearbejderregime), antipopulistisk norm (ikke tale om migranters racemæssige eller etniske tilhørsforhold)
• I USA har særligt klientpolitik gjort sig gældende
• ¨I Europa i stedet moralske og juridiske forpligtelser
• Tyskland: forfatning beskytter individuelle rettigheder
UK: postkolonial migration var uønsket, og ingen forfatning til at beskytte individuelle rettigheder
Helbling & Leblang
• Ekstern regulering: hvor let er det at komme ind i landet
• Intern regulering: migranters forhold når de er inde (hvor længe må de blive, rettigheder osv.)
• policy er mere effektiv ved høj arbejdsløshed
• Større migration ml. lande med bilaterale stocks af migranter (netværk fra samme lande -> mere information)
• Bilaterale flows større ml. lande der deler kolonial fortid (mere information)
Restriktiv migrationspolitik virker, men ekstern regulering spiller lidt større rolle end intern. Bliver forstærket af dårlig økonomi/høj arbejdsløshed samt informationsdeling via kolonial fortid / migrantnetværk.
Van der Leun
• Holland forsøgte at begrænse migranters adgang til velfærd med Linking Act i 1998, hvis implementering afhang af markarbejdere i velfærdssektoren
• Professionalisering: tillid givet til en profession af samfundet, som giver autonomi og diskretion. Høj for professioner med utilgængelig viden (fx læger), lav for dem med tilgængelig viden (fx socialarbejdere der ordinerer sociale ydelser)
• I sundhedssektor med høj professionalisering: tendens til at markarbejdere bøjer reglerne til migranters fordel
• Socialhjælp og boligforhold (Lav professionalisering): højere grad af eksklusion og reglerne følges, begrænset diskretion
Eksempel på implementeringsgap
Coleman / (Messina & Lahav, eds.)
• Argumenter for immigration til Europa:
- Befolkningsvækst -> flere forbrugere, større arbejdsstyrke, større talentmasse
- Kan modvirke mindskning af befolkningsstørrelse og aldring - aldrende befolkning betyder flere udgifter til gamle, større forsørgerbyrde, løninflation, mindre output og produktivitet, sværere at finde folk til “kedelige job”
• Europa har lav fertilitetsrate og længere forventet levetid - værst for Middelhavsregionen
• Næsten umuligt at løse aldringsproblemet. Kan kun ske ved uholdbar befolkningsvækst.
Foged & Peri
• Ikke EU-migranter til DK steg fra 1995: især flygtninge fra Yugoslavien, Somalia, Afghanistan og Irak
• Disse flygtninge fik primært manuelt, lavtlønnet arbejde -> stigende arbejdsudbud her
• Low-skill “natives” skiftede til mere komplekse job efter immigranterne kom. Også positive effekter på deres løn og nuleffekt på beskæftigelsesfrekvens for unskilled natives
• For natives steg arbejdsudbud (komplementaritet i produktionen)
• Low-skill migranter skubber natives til at blive mere komplementære og skifte specialisering, især de unge og uerfarne
• High-skill natives får større løngevinst end low-skill natives
Modsiger etnisk konkurrenceteori (ift. jobs)
Brochmann & Hagelund
• Fire akademiske strømme vedr. forhold ml. immigration og velfærdsstat:
- Økonomisk bæredygtighed: generøs velfærd afhængigt af restriktiv selektion af hvem der kan modtage det
- Social sammenhængskraft: etnisk diversitet vil svække normativ konsensus -> underminerer velfærdsstat
- Anti-social sammenhængskraft: velfærdsstatens inst. Kan imøde negative effekter af immigration
- Koopmans: cocktail af velfærd og multikulturel politik er giftig
• Skandinaviske lande karakteriseret ved høj efterspørgsel efter high skill, og komprimeret lønstruktur, der gør low-skill arbejdskraft relativt dyr. Dette kombineret med universelle velfærdsydelser har gjort dem sårbare over for udnyttelse af velfærdsstaten, og migrantpopulation har lavere beskæftigelsesgrad end gennemsnittet
• Koopmans’ perspektiv og “social sammenhængskraft” har særligt vundet udbredelse i Danmark. EN række tiltag som 24-årsreglen og starthjælp
• “Liberale Sverige, restriktive Danmark, og Norge et sted midtimellem”
Lavenex
• Ved at shifte up højere, intergovernmentalt niveau er beslutningstagere og JHA-embedsmænd afskærmet fra “pluralistisk indenrigsagenda”, jf. Joppke -> kan omgås mhp. mere restriktiv migrationspolitik (escape to Europe)
- EU’s eksternalisering: væk fra common territory (carrier sanctions m.m.); mobilisering af tredjelande (safe thirds country rule mv.); nye EU-medlemmer bruges til at udvide immigrationskontrol (conditionality), Modtagecentre
Guiradon
- Migrantkrisen 2015 førte ikke til stor liberalisering fra EU’s side
- Schengen domineret af JHA-embedsmænd der vægtede kontrol af migration: visum-krav, carrier sanctions, remote control (tredjelande, FX Tyrkiet-aftalen), militarisering af ydre grænse med FRONTEX
- Disse kriseværktøjer har fejlet ift. at løse migration eller dæmme op for de underlæggende humanitære problemer
Thielemann
• “public good”: når lande tager flygtninge og dermed fremmer stabilitet og sikkerhed, er det ikke-ekskluderende og ikke-rivaliserende -> der er for lidt af dette gode, og de store lande tager størstedelen af tørnen - små lande har incitament til at free-ride
• Policy-sharing: lande har samme lovgivning (fx Dublin-systemet)
• Ressource/money sharing: deler ressourcer til andre lande (fx European Refugee Fund
• People sharing: mennesker “deles”, fx ved fordelingskvote (fx EUREMA eller fordelingsnøgle i 2016)
• Policies kan være: bindende/ikke-bindende; endimensionel (kun ét område, fx fordeling af migranter) el. flerdimensionel (fx økonomisk støtte til gengæld for at tage færre migranter)
• Pull-faktorer:
- Strukturelle: geografi, migrantnetværk, økonomisk situation
- Policy: land mindre attraktivt hvis restriktiv policy
• For at undgå free-riding: flere bindende politikker (frem for diskretionære), opprioritere de tre policy-typer (sharing), især people sharing
Europa skal bevæge sig ud over symbolsk solidariet - brug for ovenstående bindende initiativer
Menjivar
- Eksternalisering: outsourcing til afsender- og transitlande, fx v. visumkrav, check points
- Internalisering (Insourcing) af grænser: detection, detention, deportation
- Island model: fokus på aktiviteter ved grænsen (USA fulgte den indtil for nylig)
- Interior model: fokus på hvad der sker inden for landets grænser (EU’s tilgang)
Ivarsflaten
- Bekymring for national kulturs egenart, vigtigste faktor ift. vesteuropæeres støtte til restriktiv politik
- vesteuropæere støtter også restriktiv politik pga. tro på, at staten skal have kontrol over grænser og statsborgerskab, og at synlige eliteaktører på højrefløjen øger støtten til disse politikker (Dog kun moderat effekt)
- Anti-immigrant-eliter gør, at følelse af utryghed på gaderne har større effekt på tilslutning til restriktiv politik
Gilligan
- Det antages generelt, at i) befolkningen ønsker mere restriktiv politik, og at ii) politikere prøver at imødekomme denne efterspørgsel med restriktiv politik
- Der kan dog sættes spørgsmålstegn ved dette: hvad menes der helt præcist med “immigration” i spørgeundersøgelser; er der fx modstand mod udenlandske studerende?
- Går indflydelse fra offentlighed til beslutningstagere eller omvendt? (eller begge veje) - og hvilke medierende faktorer er der (fx medier, andre policies, stadiet i poliy-processen)
Rydgren
• Immigrationsskepsis er vigtigere faktor for hvem der stemmer på “New radical right” end xenofobi
• Xenofobi: det er naturligt at “leve med sin egen slags”, fremmede er uønskede gæster (kun modstand når de kommer for tæt på)
• Racisme: forestilling om et biologisk hierarki af racer
• Alle immigrationsskeptikere er ikke xenofober, og ikke alle xenofober er racister
• Frames: fire forskellige, 1) trussel mod etnonational identitet, 2) årsag til kriminalitet og usikkerhed, 3) årsag til arbejdsløshed, 4) udnytter velfærdsstaten. Heraf er frammes, der forbinder immigration til kriminalitet og usikkerhed mest effektive ift. at forudsige støtte til “radical right”. Næststørst effekt for frame 1.
• Etnisk konkurrenceteori: konkurrence med immigranter om knappe ressourcer (fx velfærdsydelser, jobs, partnere, bolig (finder svagere opbakning end forventet, dog gælder det i Danmark
Kontakthypotesen: idé om at kontakt med immigranter vil reducere fordomme og xenofobi (finder svagere opakning end forventet, dog skal det tages med et gran salt pga. datamangel.
Hainmueller & Hopkins
- Holdning til immigration kan ikke forklares med personlige (egotropiske) økonomiske omstændigheder. I stedet er de formet af sociotropisk
- Politisk økonomi: arb.marked.konkurrence (ikke stærk til at forudsige immig.holdning), økonomisk byrde pga. højere skat (heller ikke stærk)
- Sociopsykologisk: sociotropisk trussel (økonomisk og kulturel), etnocentrisme, følelser (angst); national identitet+normer+sprog - disse er generelt bedre til at forklare immigrationsholdning
- Implicitte holdninger: holdninger, man ikke selv ved man har, fx baseret på race
- Mere uddannelse -> mindre restriktiv holdning til immigration
Bale et al.
• Hold, defuse, adopt
• Danske socialdemokrati var på hold i 1980’erne, defuse i 90’erne og adopt i 00’erne
• Forskellige socialdemokratier har haft forskellige responser til det yderste højre
Afhænger også af hvordan mainstream højre svarer det yderste højre (fx samarbejde i DK -> større pres på Soc.Dem., men cordon sanitaire i Norge -> mindre pres), intern enhed i partiet/fløjkrig, og hvordan støttepartier reagerer
