Typer af design, bias og effektmål

Question 1

Hvad betegner et primært effekmål

Answer 1

Det vigtige for styrkeberegningen

Skal være klinisk relevant og statistisk følsomt

Question 2

Giv et eksempel på et hårdt effektmål

Answer 2

Død, fraktur

Question 3

Giv et eksempel på et blødt effektmål

Answer 3

Patients subjektive vurdering af smerte

Question 4

Beskriv surrogate effektmål

Answer 4

Kliniske eller parakliniske fund, som forudgår og afspejler sygdommen.
Ofte lettere at måle og kræver færre patienter.

Question 5

Hvad er risikoen for sammensatte (composit) effektmål

Answer 5

Mindre betydende effekter bliver dominerende

Question 6

Beskriv overkrydsningsdesign

Answer 6

Alle patienter får begge behandlinger og man her dermed behov for en mindre studiepopulation.
Sammenligning within-subject istedet for between-subjects (kan bruges når variationen hos den enkelte er mindre end mellem dem)

Question 7

Hvad er overkrydsningsdesign godt til

Answer 7

Godt til kroniske sygdomme, hvor interventionen skal resulterer i en bedring og ikke en kur

Question 8

Beskriv et split body design

Answer 8

Interventionerne testes samtidig på samme person på parrede organer.

Question 9

For og imod split body design

Answer 9

Metoden har alle crossover designets fordele, men næsten ingen af ulemperne, men er sjældent mulig

Question 10

Beskriv factorial design

Answer 10

Flere interventioner testes samtidig man kan dermed teste kombinationer af interventioner og spare tid og penge

Question 11

Beskriv Cluster randomized trials (og fordelene)

Answer 11

Grupper af personer randomiseres til intervention eller kontrol (fx på afdelingsniveau)
Eliminerer risiko for afsmitning mellem behandlingsgrupper
Især anvendt til evaluering af sundhedsydelser, hvor det er upraktisk at applicere interventionen på enkeltpersoner

Question 12

Hvad er ICC

Answer 12

intracluster correlation coefficient, som bruges ved styrke beregning ved et cluster design og stepped wegde trial, men den er ofte ukendt.
Ved styrkeberegning af de to typer design tages også højde for antal og str af cluster
Er ICC stor så vil et stepped wegde design have større styrke end et parallelt design

Question 13

Hvad er ulempen ved cluster design

Answer 13

Behov for større antal enkeltpersoner end ved individuel randomisering

Question 14

Beskriv et stepped wegde trial (og fordelene)

Answer 14

Er et individ eller cluster randomized trail med randomiseret crossover fra kontrol til intervention indtil alle individer/clustere er eksponerede.
Nyttigt såfremt et traditionelt parallelt studie er vanskeligt gennemførligt, pga fx politiske eller logistiske grunde. Endvidere særlig egnet når der forventes en særlig gavnlig effekt.
Kan analyseres longitudinelt og på tværs og eliminerer delvist (som crossover studier) interindivid/intercluster variation

Question 15

Beskriv selektionsbias

Answer 15

Inklusion i studiet er korreleret til ekspositions-effektforholdet.
Der kan opstå systematiske forskelle i de måder hvorpå patienterne accepteres eller afvises i et projekt eller/og i måden interventionen tildeles deltagerne efter at de er accepteret.

Question 16

Hvordan forebygger man selektionsbias

Answer 16

I designfase: 
- Randomisering efter inklusion
- Valg af kontroller
- Blinding ift frafaldsbias
I analysefasen: ITT-analyse

Question 17

Beskriv performancebias og forebyggelse heraf

Answer 17

Skyldes kendskab til den allokerede behandling blandt både patienter og personalegrupper undervejs i studiet (forskel i hvordan patienterne modtager behandling)

Forebyggelse: blinding (af alle)

Question 18

Beskriv informationsbias

Answer 18

Misklassifikation af exposure/effekt = når der er fejl i indsamlede data

• Differential (bias begge veje)
• Nondifferential (bias towards the null)

Question 19

Nævn 3 eksempler på informationsbias

Answer 19

Recall bias
Detection bias
Biased follow-up

Question 20

Hvad er attrition bias

Answer 20

Attrition bias er en slags selektionsbias forårsaget af nedslidning (tab af deltagere), diskontering af forsøgspersoner/test, der ikke blev afsluttet.
Skyldes inkomplette data og håndteringen heraf

Question 21

Hvordan kan man forebygge informationsbias

Answer 21

Prospektiv dataindsamling
Blinding
Objektive effektmål

Question 22

Hvad er detection bias og hvordan forebyggelse det?

Answer 22

Skyldes kendskab til den allokerede intervention ved resultatvurdering
Forebyggelse: blinding

Question 23

Nævn 3 typer af attrition (frafalds) bias

Answer 23

Drop-out
Missing data
Følger ikke protokollen

Question 24

Hvordan kan man forebygge frafaldsbias

Answer 24

Protokollerede regler for bortfaldshåndtering og håndtering af inkomplette data.
Beskrivelse og rappotering af bortfald og årsager hertil.
ITT analyse (intention to treat analyse)
Sensitivitetsanalyse (worst case – best case)

Question 25

Beskriv rapporteringsbias

Answer 25

Skyldes selektiv rapportering – systematiske forskelle imellem rapporterede og urapporterede resultater

• Effektmål i studier (selektiv rapportering af effektmål – outcome reporting bias)
• Hele studier (publikationsbias)

Question 26

Hvordan kan man forebygge rapporteringsbias

Answer 26

Angivelse af primære og sekundære effektmål i protokol. Analyse og manuskript færdiggøres uden kendskab til allokeret intervention

• ICMJE 2004: publikation af et forsøg kræver registrering
• FDA Amendments Act: alle forsøg som understøtter FDA anerkendte lægemidler og mdikoteknisk udstyt -> registreres og rapportering af ’basic trial results’.
• EMA: offentliggørelse af clinical study reports

Question 27

Nævn 3 mulige årsager til publikationsbias

Answer 27

Kommercielle hensyn
Pragmatiske hensyn: manglende rekruttering, uinteressante fund, problemer med forløbet
Redaktionelle hensyn

Question 28

Nævn de 3 barriere (publikationsbias)

Answer 28

Lægemiddelfirma stopper publicering
Forskere træffer beslutning
Redaktører vil kun have positive resultater

Question 29

Beskriv outcome reporting bias

Answer 29

Prævalensen af urapporterede og ukomplet rapporteret effektmål i RCT

Associationen mellem effektmålsrapportering og statistisk signifikans
- OR = 3,75 -> odds for complete reporting when P<0,05/odds for complete reporting when p>0,05

Overensstemmelse mellem primære effektmål beskrevet i protokollen og dem rapporteret i publikationen

• Forskel på det primære effektmål i protokol og publikation: 6 ud af 10 forsøg
• 40-60% diskrepans for primært effektmål fundet i 5 studier

Question 30

Nævn og beskriv de 5 typer bias som kan forekomme i studier af diagnostisk akkuratesse

Answer 30

Overfitting Bias: “Data snooped” cutoffs take advantage of chance variations in derivations set making test look falsely good

Incorporation Bias: index test part of gold standard (sensitivity up, specificity up)

Verification/Referral Bias: positive index test increases referral to gold standard (sensitivity up, specificity down)

Double Gold Standard: positive index test causes application of definitive gold standard, negative index test results in clinical follow-up (sensitivity up, specificity up)

Spectrum Bias

• D+ sickest of sick (sensitivity up)
• D- wellest of the well (specificity up)

Question 31

Beskriv interobservatørbias

Answer 31

Interobservatørvariation: variation mellem forskellige observatører

Question 32

Hvad har øget interobservatørvariation en betydning for

Answer 32

Pålideligheden af de indsamlede data
Statistisk styrke til at påvise en sand effekt i kliniske forsøg
Det nødvendige antal forsøgsdeltagere i kliniske forsøg
Sammensætningen af deltagere i kliniske forsøg

Question 33

Hvordan kan man minimere interobservatørvariation

Answer 33

Træning og uddannelse
Samstemning og konsensus
Øgning af antallet af observationer
Fravælgelse af mest usikre observationer
Standardisering af metoder