Spg til EBM pensum Medicinsk Kompendium Flashcards

1
Q

Type 1 fejl

A

Risiko for at vise en forskel, der reelt ikke eksisterer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Type 2 fejl

A

Risiko for at overse en reel forskel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad opsummeres den diktome skala (inddeling i 2 klasser) som

A

Opsummeres som frekvenser (el. rater)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilken test benyttes ved diktome skala (inddeling i 2 klasser)

A

Vurderes ved fishers eksakte test el. chi-2-test

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad opsummeres en kontinuert skala som

A

Opsummeres typisk som et gennemsnit

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilken test benyttes til kontinuert skala

A

Vurderes ved T-test hvis normalfordelt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er forskellen på en kontinuert skala og en rang skala

A

Der er proportionalitet ved en kontinuert skala og det er der ikke ved en rang skala

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad opsummeres en rangskala som

A

Opsummeres som en median

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilken test benyttes ved rangskala

A

Vurderes ved den nonparametiske Mann-Whitney test

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er interobservatør variation

A

Observeret enighed, som er et utilstrækkeligt effektmål, da nogle observatører ved tilfældighed vil nå til enighed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er kappa et mål for

A

Tilfældighedskorrigeret enighed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvordan måles kappa

A
- = ingen enighed
0 = den enighed man vil forvente
\+ = fuld enighed
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er PROMS en forkortelse for

A

Patientrapporterede effektmål

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er surrogate effektmål

A

Indirekte effektmål

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er sammensatte effektmål

A

Deleffektmål samles til et (fx kliniske udfald indenfor en bestemt kategori)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er primære effektmål styrende for

A

Primære effektmål er styrende for styrkeberegning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Nævn de 2 typer prævalens

A

Punktprævalens og periodeprævalens

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvis prævalensen og incidensraten er nogenlunde konstante, hvordan kan prævalensen så beregnes

A

Prævalens = incidensraten x gnm sygdomsvarighed (prognose)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er inferens

A

Resultater ekstrapoleres til den kliniske population som resultaterne skal være gældende for

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er intern validitet et udtryk for

A

Om resultaterne reflekterer den sande situation hos studiepopulationen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er ekstern validitet et udtryk for

A

Om resultaterne reflekterer den sande situation hos baggrundsbefolkning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvilken indflydelse har intern validitet på ekstern validitet

A

Høj intern validitet er en forudsætning for høj ekstern validitet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad forholdet mellem intern validitet og bias

A

Bias er det modsatte af intern validitet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad er bias

A

Alle estimater/resultater som afviger systematisk fra sandheden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvilken type bias medfører udvælgelse af en bestemt studiepopulation

A

Selektionsbias

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvilken type af bias kan forekomme ved måling af eksponering eller effektvariable

A

Informationsbias

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad er de 3 kriterier for confounder

A
  1. Skal være associeret til sygdommen (selvstændig risikofaktor)
  2. Skal være associeret med eksponering (skæv fordelt mellem eksponeringsgrupper)
  3. Må ikke være en effekt af eksponeringen (ikke et intermediært step)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvordan kan man kontrollere confounding i designfasen

A

Randomisering, restriktion (afgrænses til et segment af populationen uden confoundere - fx eks/inklusionkriterier), matching

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvordan kan man kontrollere for confounding i analysefasen

A

Stratificering, multivariable modeller, standardisering af populationen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad er fordelen ved sensitivitetsanalyser og biasanalyser

A

Tager højde for kendt ikke-målt confounding

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad kan restriktion og matching dog medfører

A

Nedsat generaliserbarhed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad er det bedste værktøj mod confounding

A

Randomisering! Kan tage højde for ikke målt confounding

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvad er “confounding by indication”

A

Ved farmakologi studier er det, det fænomen som kan forekomme, hvor at patienter som modtager behandling får en bedre prognose end dem som ikke gør

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvad er subgruppeanalyse godt til at få et indblik i

A

Effektmodifikation

35
Q

Hvad står PICO for (på engelsk)

A

Patients, intervention, control, outcome

36
Q

Hvad er scopus

A

En database som indekserer akademiske tidsskrifter

37
Q

Hvad er web of science

A

En database over citationer

38
Q

Hvad er google scholar

A

en database, hvor man kan søge i fuldtekst

39
Q

Hvad BMJ Best practice

A

Et belutningsstøtteværktøj med fokus på diagnostik og behandling

40
Q

Nævn de 3 checklister for vurdering af risiko for bias, for hhv.:
RCT
Observationelle studiedesigns
Systematiske oversigter

A

CONSORT
STROBE
PRISMA

41
Q

Hvad er anvendelighed et udtryk for

A

Om undersøgelsen resultater kan ekstrapoleres til en given patient

42
Q

Hvilke 4 punkter kigger man på ved anvendeligheden af et studie

A
  1. Er patienterne i forsøget sammenlignelige med den givne patient?
  2. Relevant intervention?
  3. Relevant kontrolintervention?
  4. Relevante effektmål?
43
Q

Hvad benyttes GRADE til?

A

Vurdere metaanalyse af RCT

Inddeles i høj, moderat, lav el. meget lav

44
Q

Hvad er fordelen ved at randomisere 2 grupper (RCT)

A

Sikrer at de 2 grupper er prognostisk sammenlignelige ved baseline

45
Q

Hvad skal forskerne sørge for inden påbegyndelse af et RCT

A

Skal registreres i et forsøgsregister og søge godkendelse fra etisk komité

46
Q

Hvad er fordelen ved parallel design

A

Kan anvendes på alle typer effektmål

47
Q

Hvad er fordelen ved overkrydsnings design

A

Pt. fungerer som sin egen kontrol -> mindre varians

48
Q

Hvad er overkrydsnings design bedst til

A

Bedst til kroniske sygdomme

49
Q

Hvad begrænser overkrydsnings design

A

Kan ‘kun’ anvendes på effektmål som kan måles meningsfuldt 2 gange (dvs. ikke død eller helbredelse)
Kan medføre en “carry over” effekt

50
Q

Hvad er et split body design

A

Et parret organ (fx ve og hø hånd)

51
Q

Hvad er et cluster randomized trials

A

Grupper af pt randomiseres (fx afdelinger)

52
Q

Hvad er N-of-1 trials

A

Randomisering af perioder af to behandlinger A el. B hos en enkelt patient m. en nogenlunde stabil kronisk tilstand

53
Q

Hvilket formål har et superiority trial

A

Har til formål at afgøre om eksperimentalinterventionen er bedre end kontrolinterventionen

54
Q

Hvilket formål har et non-inferiority trail el. equivalence trial

A

Har til formål at afgøre om eksperimentalinterventionen er lige så effektiv som kontrolbehandlingen (fx pris som fokus)

55
Q

Hvilke 5 ting vurderes risiko for bias ved RCT efter

A
Randomisering
Blinding af behandler og pt
Blinding af dataindsamler
Patient frafald
Selektiv publikation af effektmål og analyser
56
Q

Nævn de to trin i randomisering

A
  1. Genering af randomiseringssekvensen

2. Maskering af sekvensen -> typisk netbaseret central randomisering

57
Q

Hvad gør en ITT analyse

A

Den fastholder alle patienter i den gruppe de er randomiseret til og sikrer/imputerer et resultat for alle patienter

58
Q

Hvilken type effektestimat medfører en ITT analyse

A

Et konservativt effektestimat

59
Q

Hvilken risiko medfører små forsøg

A

Stor risiko for baseline usammenlignelighed pga. tilfældigheder

60
Q

Hvilken ulempe har et RCT

A

RCT er mindre god til at detektere skadevirkninger (da de ikke er lange nok) -> her er observationelle studiedesigns oftest bedre

61
Q

Beskriv kohorte studie

A

ala et RCT hvor eksponering ikke tildeles, men observeres

62
Q

Hvilken risiko har kohorte studie i højere grad end RCT

A

Større risiko for confounding og bias, MEN er disse ikke til stede har det større generaliserbarhed end RCT

63
Q

Hvad er historiske kohortestudier

A

Dem som gennemføres på allerede indsamlet data (mange af kohortestudierne er sådan)

64
Q

Nævn nogle fordele ved kohorte studier

A

Incidens og risiko kan beregnes
Data om baseline eksponeringsstatus har sædvanligvis høj validitet
Sjældne eksponeringer kan studeres
Tidsmæssig sammenhæng er kendt

65
Q

Nævn nogle ulemper ved kohorte studier

A

Dyrt
Tager lang tid
Kan være misklassifikation af eksponeringsstatus i eksponeringsperioden
Problemer med ukontrollere konfounding og frafald

66
Q

Hvad er fordelen ved case-kontrol

A

Færre pt., hurtigere
Velegnet til at identificere risikofaktorer og undersøge biologiske mekanismer
God til sjældne sygdomme

67
Q

Hvad kan man udregne ved case-kontrol

A

eksponeringsodds = odds ratio

68
Q

Hvilke ricisi er der ved casekontrol

A

Recall bias og ukontrolleret confounding

69
Q

+ og - ved tværsnitstudie

A

+ prævalens

- kausalitet

70
Q

Hvad er diagnostisk akkuratesse studier

A

Undersøger hvor akkurat en diagnostisk test er

71
Q

Hvilken begrænsning er der ved diagnostisk akkuratesse studier

A

Da diagnosen fastlåses af guldstandarden (ny test vs guldstandard test), kan den nye test aldrig være bedre (kun lige så god el. dårligere).
Studiet har størst validitet hvis man er i tvivl om diagnosen hos patienterne som indgår

72
Q

Benævn de 5 trin i diagnostisk akkuratesse studier

A
  1. Def. af studiepopulation
  2. Udvikling af indekstest og referencetest
  3. Beslutning om rækkefølge af test
  4. Sikring at tidsintervallet mellem de to test er ubetydelig
  5. Uddannelsesniveau hos de involverede
73
Q

Benævn de typiske effektmål for diagnostisk akkuratesse studier

A

PPV, NPV

Likelihood ratio

74
Q

Hvad er QUADAS-2

A

Redskab til kvalitetsvurdering af diagnostisk akkuratesse studier

75
Q

Hvad er case reports/case series

A

Spontane indberetninger/rapporteringer af sygdomstilfælde.

Lav validitet, men god til at finde nye sygdomme/komplikationer

76
Q

Hvad er en metaanalyse

A

En systematisk oversigt hvor analysen af resultaterne fra primær studierne består af et vægtet gennemsnit

77
Q

Hvad bygger systematiske oversigter på

A

Bygger på forsøgsprotokol

78
Q

Hvad er særlig ved en cochrane oversigt

A

Forventes grundig planlagt og afrapporteret

79
Q

Hvad er et umbrella review

A

Systematisk oversigt over andre systematiske oversigter

80
Q

Hvad er et rapid review

A

Systematisk oversigt som eksplicit prioriterer hurtighed over detaljegrad

81
Q

Hvad er et scoping review (kortlægningsoversigt)

A

Systematisk oversigt som afdækker hvad er publiceret indenfor en problemstilling uden at søge efter upublicerede studier og uden at vurdere risiko for bias

82
Q

Hvordan rapporteres resultater i en systematisk oversigt

A

Kvantitativt: metaanalyse, ofte i et forest plot

Kvalitativt

83
Q

Hvilken problem kan forekomme ved systematiske oversiger

A

(Statistisk) heterogenitet (= variation i resultater)

84
Q

Benævn de 3 mekanismer ved publikationsbias

A
  1. manglende ressourcer
  2. manglende metodologisk viden
  3. Manglende videnskabelig redelighed