Tyndtarmen Flashcards
Beskriv duodenum makroskopisk
Første 25-30 cm af tyndtarmen
Start ved pylorus
Pars superior (bulbus)
Pars descendens - flexura duodeni superior
Pars horisontalis - flexura inferior
Pars ascenden - flexuda duodenijejunales.
Slutter ved flexuren og dermed indgangen til jejunum
Beskrive duodenums relationer
Pars superior:
Ductus choledochus, V. porta
Bagtil pancreas
Venstre del af leveren - vesica billaris
Pars descendens:
Hajøre nyre + binyre.
Pancreas + ductus choledocus
Højre leverlap.
Pars horisontalis:
Tyndtarmsslynger, opadtil pankreas
Pars ascendens:
Pancreas (caudal), tyndtarmsslynger
Beskriv duodenums peritoneaforhold
Pars superior: Intraperitonealt dvs. bevægelse
Resten: Retroperitonealt.
Danner Lig. Hepatoduodenale.
Beskriv duodenums kar,- og nerveforsyning
Truncus coeliacus –> A. hepatica communis –> A. gastricoduodenalis –> A. pancreatico duodenalis superior.
A. mesenterica superior –> A. pancreaticoduodenalis inferior.
Venerne følger arterierne - tømmes i V. Porta.
Nerverne: N. vagus + plecus coeliacus + plexus mesenteric us superior.
Beskriv jejunum og ileum makroskopisk
Jejunum er de første del i venstre bughule.
Ileum er sidste del i højre bughule.
Langs tyndtarmen bliver plica cirkularis mindre udtalt.
Beskriv jejunum og ileums relationer
Krøsbærende del er beliggende indenfor colon-boxen.
Beliggende på bagerste bugvæg med aorta, V. cava inferior.
Opadtil: pancreas + colon transversum.
Højre: Colon ascendens
Fortil: Omentum majus
Beskriv jejunum og ileums peritonealforhold
Begge er intraperitoneale med krøs - kaldes mesenterii.
Radix mesentery er skråt forløbende og møder flexura duodenijejunalis, pars ascendens og horisontalis, Aorta, V. cava inf og højre fossa iliaca.
Beskriv jejunum og ileums kar,- og nerveforsyning.
A. Mesenterica superior –> Aa. jejunale og Aa. Ileales.
Disse danner arkader (anastomoser) som er vigtig pga. peristaltik.
Vener følger arterierne og ender i V. porta.
Nerver fra N. vagus og plexus mesentericus superior.
Beskriv forskelle mellem jejunum og ileum
(Diameter, vægtykkelse, slimhinden, plica circulares, villi, Payerske plaques, mesenteriet, arkaderne)
Huskeregel med tynd og tyk person!
Jejunum:
Diameter: Stor, Vægtykkelse: tyk, Slimhinde: Grårød,
Plica sirculares: udviklede, Vili: Tykke og korte, Plaques: Nej, Mesenteriet: Lidt fedt, Arkader: Fåtal
Ileum:
Diameter: Lille, Vægtykkelse: Tynd, Slimhinde: Bleg,
Plica cirkulares: mindre og færre, Villi: Lange og tynde, Plaques: Ja, Mesenteriet: Fedtholdigt, Arkaderne: mange og tæt.
Beskriv strukturer der øger overfladearealet
Plica cirkulares: Foldet tunica mucosa, underliggende tela submucosa
Lieberkuhnske krypter:
Vili: Foldet lamina epithelias, kerne af lamina propria.
Mikrovili: Børstesøm
Beskriv lagene i tyndtarmen
Tunica mucosa:
Lamina epithelialis:
Enlaget cylinderepithel med børstesøm + glykocalyx.
I slimhinden ses også andre celletyper: Bægerceller, panethceller, enteroendokrine celler, stamceller og M-celler.
Lamina propria: BDV, solitære follikler (lymfocytter) + Payerske plaques.
Lamina muscularis mucosa:
To lag muskel (cirkulært+longitudinelt) - strøg til vili.
Tela submucosa:
BV med plexus submucosa. Brunnerske kirtler i duodenum
Tunica muscularis:
To lag glat muskelvæv - cirkulært + longitudinelt.
Plexus myetericus + cajalceller
Tunica serosa
Peritoneum
Beskriv de seks celletyper i lamina epithelialis
- Enterocytter: Absorptive celler med mikrovilli + glykocalyx
- Bægerceller: Indskudt mellem de absorptive celler, og de producerer mucin.
- Panetsceller:
I bundet af krypterne, secernerer defesiner. - Stamceller
- M-celler (lymfoidt væv)
- Enteroendokrine celler:
- EC-celler:
Udskiller serotonin og motilin. Findes især i appendix vermiformis.
- S-celler (sekretin)
- D-celler (somatostatin)
- I-celler (CCK)
Angiv kirtler i tela submucosa
Findes kun i duodenum.
Udgår fra Tela submucosa men kan strække sig ind i muscualris mucosa og lamina propria hvor de udmunder i de Lieberkühnske krypter.
