Terrisk navigation

Question 1

Hvad forstås ved begrebet ”navigation”?

Answer 1

På latin betyder navi et skib, agere; at føre, navigatio på latin betyder at sejle, så man navigerer et skib.

Question 2

De 5 stadier når du navigerer

Answer 2

1. information
2. planlægning navigation
3. udførelse
   4.overvågning
   5.evaluering

Question 3

Hvad betyder terrestrisk navigation?

Answer 3

Terri betyder land på latin, navi betyder et med skib, så man navigerer efter objekter på land, så kun landfaste objekter. Vi navigerer både efter det vi kan se, men også det vi ikke kan se.

Så radar og øjne.

terrisk, atstronomisk, teknisk og gisning ”kvalificert gæt” navigation.

Question 4

Hvad forstås ved udtrykket ”kiming”?

Answer 4

Den som observere og stå og kigger ud af vinduet, kan se kimmingen. Kimmingen er der hvor vi kan se vandlinjen møder horisontlinjen.

Skillelinjen er skellet mellem jorden og himlen. Det er det vi kalder for kimingen. Jo højere oppe du er desto længere væk er kimingen, pga. vores syn er krumbøjet.

Question 5

Hvad kaldes den akse som Jorden roterer omkring og forlængelsen af jordaksen?

Answer 5

Den akse jorden drejer om kaldes for jordaksen,
Jordaksens forlængelse kaldes for verdensaksen.

Question 6

I hvilken retning roterer Jorden?

Answer 6

Jorden roterer fra vest mod øst, hvis vi står på den ene eller anden pol vil det se sådan ud:

• nordpolen: Jorden drejer mod uret
• Sydpolen: ser vi jorden dreje med uret.

Question 7

Definitionen af en storcirkel

Answer 7

En storcirkel er den cirkel, der fremkommer på en kugles overflade som skæringen mellem kuglens overflade, og et plan der går gennem kuglens centrum, og derved deler kuglen i to lige store dele. Storcirklen er den korteste distance mellem 2 punkter på jordens overflade.

Skæringen på jordens overflade og skal gå igennem jordens centrum ellers så er det ikke en storcirkel

Question 8

Definitionen af en lillecirkel

Answer 8

En lille cirkel er alt andet end en storcirkel. Når du har en lille cirkel skal du ikke over ækvator, eller sejle store afstande.

Basalt set er en lillecirkel er en cirkel der er på jordens overflade, den skærer igennem en kugles overflade og et plan, som ”ikke” går igennem en kugles centrum.

Question 9

Hvad forstås ved en breddeparallel?

Answer 9

En breddeparallel er cirkler der er parallelle med ækvatorlinjen, “bredder”. Det er dem som vi kender når vi skal finde breddegraden. Breddeparalleller der ligger enten nord eller syd for ækvator, kalder vi for N eller S. Nord og sydpolens punkter er henholdsvis 90 grader den ene eller den anden vej fra ækvator.

breddeparalleller er lillecirkler som er parallelle med ækvator. Vi bruger breddeparallelen til stedbestemmelse.

fra ækvator til 55 grader nord hvor danmark ligger, kalder vi for en breddebue på 55 grader.

den breddeparrallel der skiller sig ud er ved ækvator 0° og polerne 90°

Question 10

Hvad er en meridian?

Answer 10

Meridianerne er halve storcirkler, dem som går fra sydpolen til nordpolen som indeholder jordaksen, så en halv cirkel.

”meridianer er halve storcirkler” har du 2 er det en hel storcrikel. meridianerne bliver også kaldt for jordmedianer.

En median er inddelt i 180 grader, hver grad er inddelt i 60 minutter, et minut, er et bueminut, langs en meridian kaldes det for et breddeminut.

Meridianen er de linjer som går lodrat i gradnettet på jorden. Har du et skib vil begge af dets kanter have den samme vinkel på meridianen.

Question 11

navnet for horisontale og vertikale linjer når vi snakker om et punkt?

Answer 11

For et punkt skal du have bredden ”breddeparallelen” og længden ”meridianen”

længdegrader og breddegrader

Question 12

Hvad forstås ved breddeforandring?

Answer 12

-Breddeforandringen mellem 2 positioner defineres som et buestykke af en meridian mellem de to positioners breddeparalleler.

Breddeforandringen på den nordlige halvkugle defineres som positiv når der sejles nordover. Det er modsat, når vi sejler sydover så er breddeforandringen negativ.

Question 13

definitionen på forandring af bredde og længde?

Answer 13

Breddeforandring og længdeforandring, du ændrer bare på størrelsen af længde eller bredden.

Question 14

Hvad forstås ved længdeforandring?

Answer 14

Afstanden mellem 2 meridianer kaldes for længdeforandringen og kan udtrykkes i grader og minutter.

Længdeforandringen mellem 2 positioner er et buestykke af en breddeparallel mellem 2 positioners meridianer. Længdeforandringen benævnes østlig (positiv) når vi sejler østover, og vestlig som værende negativ, når der sejles vestover. Afstanden mellem de 2 meridianer bliver udtrykt i antal grader og minutter.

længdegrader 1´·cos⁡(breddegrader)=sømil

Question 15

Hvad forståes ved afvigning

Answer 15

En længdeforandringen udtrykt i sømil, kaldes det for en afvigning.

Sejler skibet mod retvisende vest er afvisningen vestlig og det samme gælder for øst med en afvigning der er retvisende østlig.

retvisende betyder at det viser den rigtige retning.

Question 16

Hvad forstås ved styret kurs?

Answer 16

En styret kurs den kurs et skib sejler, skibets sejlet kurs angivet i grader, er den vej du styrer. Det er den vej skibets snude vender. Course through water.

Question 17

Styretkurs ”RV”

Answer 17

Styretkurs ”RV”retvisende, den tager udgangspunkt i retvisende nord.

Question 18

Styrekurs ”MV”

Answer 18

Styrekurs ”MV” misvisende, magnetisk nord kompasset, den magnetiske nord.

Question 19

Styrekurs ”DV”

Answer 19

Styrekurs ”DV” devisende skibets magnetiske forstyrrelse af skibets magnetisme.

Question 20

magnetisk nord

Answer 20

magnetisk nord er sand nord

Question 21

hvad arbejder gyro-kompas
gps-kompas med, beh. k eller sejl. k.

Answer 21

gyro-kompas
gps-kompas, arbejder i beholdne kurser

Question 22

hvilken kurs bruger vi ift søvejsreglerne

Answer 22

styret kurs

Question 23

hvilket billede er det vi ser med øjnene

Answer 23

beholdenkurs

Question 24

Hvad forstås ved sejlet kurs?

Answer 24

Helt konkret er sejlet kurs den vej dit skib vender, og er påvirket af vinden målt i grader. Det er det vi kalder for afdrift.

Sejlet kurs er altså den afvigelse et skib har fx påvirkning af vind

Question 25

Beholden kurs, course overground?

Answer 25

Den beholdne kurs bruges til at bestemme et skibs beholdne kurs og fart. Det forudsætter strømmens sætning og fart, og skibets ”sejlede” kurs og fart er kendt. Course overground.

det er strømtrekant 2

Question 26

Hvad forstås ved en kompaslinje?

Answer 26

Alle linjer på jorden der skærer alle meridianer med den samme vinkel kaldes for en kompaslinje.

En kompaslinje følger en meridian eller breddeparallel er enkelt krumme. Alle linjer der nærmer sig jordens poler i en spiralform er dobbeltkrumme.

hvis kompaslinjen følger stedets meridian er kursen retvisende nord eller syd

Hvis kompaslinjen følger stedets breddeparallel, er kursen retvisende i øst eller vest.

Question 27

Loxodrom ift kurser

Answer 27

Har du en kurs på alt andet end 90 eller 270 grader vil man sejle i en figur der kaldes Loxodrom, det ligner et juletræ, hvis man ser det fra oven.

Question 28

Hvad forstås ved en pejling?

Answer 28

En pejling er når du står på et skib og kigger efter objekter, her udpeger du så et objekt og pejler ”måler vinklen” til objektet.

Question 29

Hvad forstås ved en stedlinje?

Answer 29

En stedlinje er en linje som er angivet ved at du har målet et objekt i grader, og det er så den linje som så kaldes for stedlinjen.

En stedlinje er en linje hvorpå skibet befinder sig på en observation. En pejling er en observation. Det næste vi gør, er at måle en afstand, det er også en pejling. De kan antage forskellige former for stedlinjer fx en storcirkel kan bruges som en lige stedlinje.

Question 30

Observeret sted

Answer 30

Observeret sted er når du har to pejlinger som krydser hinanden. Pejling, og pejling afstand her kan du finde et observeret sted. Men du kan også bruge 2 pejlinger til at finde et observeret sted.

Question 31

Astronomisk stedlinje

Answer 31

En stedlinje der er kommet frem efter at man fra sit skib har målt 1 eller 2 mærker/ objekter nær skibet.

Question 32

Terrisk stedlinje

Answer 32

Er en stedlinje der er kommet frem ved at måle et himmellegmes højde over horisonten

Question 33

Radiostedlinje

Answer 33

Det er en stedlinje der er kommet frem ved at bruge et elektronisk positionssystem, fx en radar eller en ecdis/GPS.

Fælles for alle disse elektroniske komponenter der har et elektronisk positionssystem, så bruger de ikke en stedlinje, men mange flere stedlinjer så det opnår en nøjagtig position.

Question 34

hvor mage typer stedlinjer findes der?

Answer 34

1.Pejling
2. Mærke
3. Afstand
4. Horisontal vinkler

Af disse 4 typer af stedlinjer, er mærket det mest præcise de den ikke kræver brug af et instrument der er mere eller mindre præcist

Question 35

hvor lang er en sømil

Answer 35

En sømil er 1,852 kilometer

Question 36

Hvad forstås ved deviation?

Answer 36

En deviation er afvigelsen fra den sejlede kurs. En deviation er den fejl der er i skibets magnetisme, påvirker skibets kompas.

Question 37

halvfast magnetisme

Answer 37

Hvis en magnetstang bliver lagt i et spand med magnetisme, vil magnetismen i magnetstangen ændre sig over tid.

Question 38

flygtig magnetisme

Answer 38

så ændrer magneten sig pludsligt og har en ny fejl.

Question 39

Hvad forstås ved misvisning?

Answer 39

Misvisning, det er ikke påvirket af magnetisk nord. Det er misvisningen fra skibets kompas til gyrokompasset, mellem de 2.

Question 40

Hvad forstås ved et mærke?

Answer 40

Et mærke er et fast objekt, som man kan bruge til at tjekke diviationen og din position, hvis du kender grader, afstand og fart.

Et mærke er to objekter over et, det kalder vi også et stedlinjer. Når vi fx sejler ind i en sejlrende om natten, viser den, at du er i den rigtige retning.

Tager du et fyr er det også et mærke. Det viser nogle forskellige farver rød hvid og grøn, kan du se det hvide lys er du i den rigtige retning.

Question 41

Hvad forstås ved udtrykket ”tværs”?

Answer 41

Et skib der er vinkelret på skibets diametralplan, med andre ord vil det sige vinkelret på den styrede kurs. Fx et skib der krydser din kurs med 90 grader ift. din position. Agten for tværs.

Sejler du ST.K.RV og du har dit skibs diametralplan og objektet er ”90” grader fra skibet midtskibs kalder vi det for tværs.

Question 42

Hvad forstås ved udtrykket ”passere”?

Answer 42

Passeret betyder at et objekt står vinkelret på den beholdne kurs, ”vinkelret på kurslinjen i søkortet. Passere er det punkt hvor du er tættest på et objekt du passerer.

Beholdentkurs retvisende, er når et objekt har ”passeret” dig med en vinkel på 90 grader.

Question 43

Hvad forstås ved udtrykket ”lodskud”?

Answer 43

vanddybden=vertical chartdatum + lodsskudsrettelsen
Lodsskudsrettelsen skal bruges med sit fortegn

Lodsskudsrettelsen kan for høj og lavvande findes i tidevandstabeller. Mellem høj og lavvande kan lodskudsrettelsen beregnes ved brug af tidevandstabellerne.

I programmet total tide vil lodsskudsrettelsen beregnes til et angivet tidspunkt.

Question 44

Hvad forstås ved en meridionaldele?

Answer 44

Meridian = bredde, her er længdeminut, voksende bredder = meridionaldel. Størrelsen på et længdeminut, målt i millimeter.

For at få længde og bredde til at passe sammen i en skala.

Question 45

Had forstås ved et datum?

Answer 45

Datum er et gradnet system. Der finde 2 slags datum, vertikal, horisontal.

Den horisontale er grundlaget for en position i længde og bredde

vertikalt datum (tidal datum eller chart datum), der angiver dybderne i kortet i forhold til bundniveau der typisk vil være det laveste astronomiske tidevand eller middel vandstanden man vil gå ud fra.

WGS 84 er et gradnetssystem, som er det samme som bruges i GPS systemer.

Question 46

Hvad forstås ved kurssætning?

Answer 46

En kurssætning er udregningen af den styrede kurs devisende til beholdne kurs, som kan sættes i et søkort. vi går fra søkort til magnetkompas

Question 47

Hvad forstås ved kursudledning?

Answer 47

Udregningen af den kurs skibet skal styre fra kursen opmålt i søkortet.

Kursudledning er hvordan du beregner den faktiske kurs, den kurs du rent faktik sejler.

Question 48

Logkorrektion

Answer 48

Logkorrektion der skal anvendes på det aflæste resultat for at få den sande sejlede distance gennem vandet.

Logkorrektionen skyldes, at en log med logrotator kun kan indrettes til at vise korrekt ved en bestemt hastighed, samt at slitage og eventuelt skæve logflynderblade indvirker på målenøjagtigheden.

Question 49

Hvad forstås ved et merkatorkort?

Answer 49

Merkatorkort også kaldet de voksende bredders kort, bliver fremstillet af merkatorprojektonen.

På jorden er projetonen er formet ligesom en cylinder, hvor afstanden mellem breddeparalellerne beregnes matematisk og er konstante. Afstanden mellem meridianerne aftager ved polerne og beregnes ikke

Question 50

Hvad forstås ved et storcirkelkort?

Answer 50

Storcirkelkortet er et kort hvor storcirkler fremstår som rettelinjer.

Et storcirkelkort laves ved hjælp af centralprojektionen der laves på en flade.

”man strækker simpelt hen verden ud og lægger det på en plan flade.”

de bruges blandt andet til de store verdenshave og lave storcirkelsejllads, som opmåling af distance, samt aflæsning af længde og bredder.

Question 51

Hvad forstås ved bestikregning?

Answer 51

Det bruges til at beregne et skibs sandsynlige position ud fra skibets kurs og fart alene.

nøjagtigheden af positionen, afhænger af havstrøm, vind og fejl i navigations loggen.

bestikberegning kan også bruges til at bestemme et ca. tidspunkt for hvornår vi ca. er udfra et bestemt punkt på et givet tidspunkt.

Question 52

Hvad forstås ved bestikregning?

Answer 52

Det bruges til at beregne et skibs sandsynlige position ud fra skibets kurs og fart alene.

nøjagtigheden af positionen, afhænger af havstrøm, vind og fejl i navigations loggen.

bestikberegning kan også bruges til at bestemme et ca. tidspunkt for hvornår vi ca. er udfra et bestemt punkt på et givet tidspunkt.

Question 53

Hvad forstås ved et fyrs optiske synsvidde?

Answer 53

Et fyrs optiske synsvidde eller lysevne er den maksimale afstand, en person med sin øjenhøjde kan se fyrets lys. Hvor langt væk vi kan se fyretslys.

Opgives i søkort med stort M med x antal sømil.

Question 54

Hvad forstås ved de 3 kurstrekanter?

Answer 54

Strømkonstruktion nr. 1:
Vi finder - Beholden kurs og fart

Strømkonstruktion nr. 2:
Vi finder- Sejlet kurs og fart

Strømkonstruktion nr. 3
vi finder - Strømmens sætning og fart

Question 55

Merkatortrekanten

Answer 55

Den bruges til at beregne alle distancer over 60 sømil

Den benytter sig af trigonomiske funktioner, der bruges til beregning af retvinklede trekanter.

Jorden er dobbeltkrum og for at kompensere for det, bruges voksende bredder ”meridionaldele”.

Question 56

Hvad forstås ved ikke samtidige stedlinier?

Answer 56

Stedlinjer der ikke er observeret på samme tidspunkt.

Viser hvor vi er på forskellige tidspunkter.