Sejllads metode bestikberegning Flashcards

1
Q

hvilke 2 kompastyper vil du kunne finde ombord på et skib.

A

magnetisk og gyro kompasser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

hvilken slags gyro findes på handelsskibe

A

mekanisk gyro

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

hvilken retning peger magnetkompasset imod

A

Magnetisk nord

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

hvilke fejl forefindes på magnet kompasset

A

misvisning og deviation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

hvad er misvisning, og hvordan fungerer det med øst og vest?

A

Forskellen mellem retningen til den geografiske pol og den misvisende pol kalder vi for ”misvisningen”.

Er den magnetiske pol øst for den geografiske pol “retvisende”, kaldes misvisningen for østlig.

Det samme gør sig gældende med vest, når magnetiske pol er vest for geografiske pol.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

hvor mange grader kan misvisningen maksimalt antage

A

180 grader

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Vi interesserer os for at kunne bestemme et skibs styret kurs eller en pejling ift. den geografiske nordpol.

hvilken kurs kaldes det?

A

Den styrede kurs kaldes for styret kurs retvisende (st.k.rv.).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

hvad står pejl. rv for

A

pejling retvisende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

hvad hedder kursen vi kan aflæse på et magnetisk kompas, derkun påvirket af jordens magnetfelt

A

styret kurs misvisende (st.k.mv.)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

hvad er en kompasrose

A

Du vil finde det i søkort med store målestoksforhold, fx besejlingskort.

Her er misvisningen og årstallet for misvisningen angivet i kompasrosen, det pågældende sted. Fx 2,65 grader vest, eller 2,15 grader øst.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

hvad er en isogon

A

Her er misvisningen angivet som kurver, der går gennem punkter, med samme misvisning. Altså en linje gennem steder med samme magnetiske deklination.

i isogoner er misvisningens størrelse og den årlige ændring af misvisningen angivet i parantes. Isogoner er typsik at finde i kort med små målestoksforhold såsom: oversejlingskort og anduvningskort.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

hvad er deviation?

A

Deviation vil være påvirket af både jordens magnetfelt og af skibets metal “den mængde der er gjort magnetisk”.

Deviation refererer til forskellen mellem et skibs magnetiske kompasretning og skibets sande kurs.

Den sande kurs er retningen af ​​skibets kurs i forhold til sand nord, mens den magnetiske kompas kurs er retningen af ​​skibets kurs i forhold til magnetisk nord.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

hvad er en deviationstabel

A

Afvigelsesværdierne i kompasset registreres i en afvigelsestabel, som bruges til at korrigere skibets kompasaflæsninger under navigation.

Vi kan trække diviationen ud fra en deviationstabel, til styret kurs mv eller dv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

hvad er devierende nord

A

Den retning kompasnålen peger, hvor den bliver påvirket af skibet og jordens magnetfelt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

hvordan er deviationen ift øst og vest

A

Deviationen er østlig “positiv (+)” (devierende nordretning er øst for den misvisende nordretning)

Deviationen er vestlig”negativ (-)” (devierende nordretning er vest for den misvisende nordretning)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

hvad er bestik beregning

A

Bestik beregning er en metode til at bestemme et skibs “sandsynlige” position, hvor vi skal vide noget om skibets fart og kurs “alene”, og ud fra det punkt hvor du befinder dig.

17
Q

hvad tager bestik beregning ikke højde for

A

bestik beregning tager ikke højde til vind, strøm og fejl i loggen med skibets sidste observerede position.

18
Q

hvordan kan vi bestemme gisset position ved hjælp af bestikberegning

A

Forskellen i logvisningen mellem det tidspunktet for den sidste observerede position og udfra de gissede position.

Beregner vi ved at gange skibets “sejlede” fart med tidsrumet mellem gissede og observerede position.

formel:

sejlet distance= logvisning 2 - logvisning 1

logvisning 2 er det gissede sted “distance” til logvisning 1

logvisning 1 er det observeredes sted med dens “distance” til det sted der sidt blev foretaget en positionsbestemmelse.

19
Q

hvad er den loggede fart

A

den fart skibets log viser

20
Q

Hvad er sejlet fart

A

skibets fart gennem vandet, IMO bruger denne, da søvejsreglerne forholder sig skibets sejlede fart

21
Q

hvad er skibets beholdne fart

A

fart over grunden, course over ground.

22
Q

hvad skirver vi ind i vores log

A

fart og distance

23
Q

hvad er afdrift

A

når vinden påvirker skibet kalder vi det for afdrift. Vi skelner mellem 2 slags kurser:

Styret kurs retvisende: st. k. rv.

og

Sejlet kurs retvisende: sejl. k. rv.

24
Q

hvad er styret kurs retvisende

A

Styret kurs retvisende: st. k. rv., er den vej skibets stævn peger. Styret kurs retvisende ligger til luv for sejlet kurs retvisende.

25
Q

hvad er Sejlet kurs retvisende

A

Sejlet kurs retvisende: sejl. k. rv. Er den retning skibet kommer frem gennem vandet. Sejlet kurs retvisende ligger altid i læ for styret kurs retvisende. “påvirkning af vinden”

26
Q

hvad er strøm

A

Strøm er vandets bevægelse i forhold til havbunden. Et skib som er let, eller et skib som ligger til anker, vil påvirkes af strømmens sætning “retning”.

27
Q

hvad er regelmæssige strømme

A

Regelmæssige strømme, på et givet sted der altid vil løbe i en retning som er næsten altid i samme retning. Fx Golfstrømmen.

28
Q

hvad er tidevandsstrøm

A

Tidevandstrømme, som regel strømme der skifter mellem 2 hovedretninger og kan forudberegnes så vi ved hvordan strømmens mønster “sætning” kommer til at se ud.

29
Q

hvad er uregelmæssige strømme

A
  1. Uregelmæssige strømme, strømme som afhænger af vind og vejr
30
Q

hvad måler vi strømmens fart i

A

knob

31
Q

hvad kalder vi strømretningen

A

Strømmens retning kalder vi for strømmens “sætning”.

32
Q

hvad skal vi finde i strømtrekant 1?

A

Beholden kurs og fart

33
Q

hvad skal vi finde i strømtrekant 2?

A

Sejlet kurs og beholden fart

34
Q

hvad skal vi finde i strømtrekant 3?

A

Strømmens sætning og fart

35
Q

hvordan finder vi beh. k. og fart i strømtrekant 1?

A

Vi tegner altid en nordmeridian først. Derefter tegner vi den sejlede kurs og fart ned på papiret.
1 knob = 1 cm.

Strømmen sætter vi ind udfra enden af “linjen” af den sejlede fart.

den beholdne kurs, går fra det punkt strømmens linje slutter og tilbage til udgangspunktet for den sejlede kurs.

36
Q

hvordan finder vi sejlet. k. og beholden fart i strømtrekant 2?

A

Vi altid en nordmeridian først. Derefter tegner vi den beholdne kurs.
Farten 1 knob = 1 cm.

Strømmen sætter vi ind udfra startpunktet med en kendt fart og sætning “vinkel”. Igen er 1 knob = 1 cm på.

Beholdne fart;
vi tager en passer som har den sejlede kurs i længde “1 knob = 1 cm”, derefter placerer jeg den for enden af strømmens linje og sætter en passerbue til den beholdne kurs. Nu kan vi tegne en trekant og har fundet:

sejlet. k. og beholden fart

37
Q

Hvordan finder vi strømmens sætning og fart i strømtrekant 3?

A

Vi tegner altid en nordmeridian først.

Derefter tegner vi den beholdne kurs og fart.

Det samme sker for sejlede kurs og fart udefra samme punkt.

1 knob = 1 cm.

Strømmen sætter vi ind i mellem de 2 punkter fra henholdsvis sejlet og beholdne kurs. Her måler vi vinklen og distancen til strømmen.

38
Q

hvad er ETA

A

estimated time of arrival

39
Q

hvad er logkorrektion

A

Logvisning påk.sted =logvisning aff sted + logget distance