Teoretikere Flashcards

1
Q

Anthony Giddens

A

Det senmoderne samfund er et såkaldt risikosamfund. Vi bliver bombarderet med farer og trusler fra omverden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Thomas og Chess

A

Lavede forsøget med inddeling af små børns temperament i lette børn, besværlige børn og langsomme børn. De besværlige børn var ofte i dårligt humør og udviklede oftere problemer i voksenlivet. De langsomme børn udviklede sig med tiden fra besværlige til lette børn.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Erik H. Erikson

A

Faser: 0-1,5 år, tillid kontra mistillid. Barnet skal opbygge et positivt syn på verden. 1,5-3 år, selvstændighed kontra skam og tvivl. Barnet lærer at blive mere selvstændigt og at tro på sig selv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

John Bowlby

A

Faser: 0-2 md, før tilknytning. Barnet er ligeglad med, hvorfra det for omsorg. 2-7 md, begyndende tilknytning. Barnet foretrækker forældrenes omsorg, men kan stadig passes af andre. 7-24 md, selektiv tilknytning. Barnet får seperationsangst væk fra forældrene.
Seperationsreaktioner: Protest, barnet kan ikke trøstes og bliver “baby-agtig”. Fortvivlelse, barnet bliver apatisk. Emotionel frakobling, tilknytning til nye omsorgspersoner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Mary Ainsworth

A

Fremmedsituationen. Skulle angive tilknytningsform, enten tryg, barnet er nysgerrigt og nemt at trøste, utryg-undgående, barnet har ingen reaktion på morens fraværen, utryg-ængstelig, udforsker ikke, er svære at trøste og afviser kontaktforsøg fra moren, eller utryg-desorganiseret, uforudsigelig adfærd forsaget af omsorgssvigt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Daniel Stern

A

Faser: Det begyndende selv, 0-2 md. Barnet har mange medfødte sanser, som gør det i stand til at genkende moren. Kerneselvet, 2-3 md. Barnet forstår, at det selv er i stand til fysisk at forsage handlinger. Det subjektive selv, 7-9 md. Barnet mister interesse for forældrene og ønsker i højere grad at udforske omverden. Det verbale selv, ca. 15 md. Barnet begynder at udvikle sprog og skelner mellem fortid, nutid og fremtid. Det narrative selv 3-4 år. Barnet begynder at fortælle historier og danne identitet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Edward Tronick

A

Still-face eksperimentet. En mor skulle lave ansigtsduetter med barnet, dernæst holde op, for så til sidst at lave ansigtsduetter igen. Forsøget viste, at børnene bliver frustrerede og kede af det, når der er mangel på kommunikation fra moren. Tester tilknytning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Harry Harlow

A

Abeforsøget. Abeunger foretrak at sidde hos en blød mor frem for en mor, som gav mælk. Aberne begyndte at skrige ved fravær fra den bløde mor.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Rene Spitz

A

Spædbarnsdepression: En god relation til en mor, som begynder at blive fraværende over længere tid, gør det svært for at barn at knytte sig til en ny omsorgsperson, og det kan udvikle en spædbarnsdepression.
Hospitalisme: Børn, der ikke stimuleres nok og får opmærksomhed, kommer bagud i udvikling og tager uoprettelig skade på langt sigt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Michael Rutter

A

Institutionel autisme: Børn i institutioner kan udvikle stereotyp adfærd og ritualer ved manglende omsorg og stimulering, så de udvikler en slags institutionel autisme.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Else Christensen

A

De 4 former for omsorgssvigt: Aktiv fysisk, fx man slår barnet, passiv fysisk, fx barnet får ikke varmt tøj og mad, aktiv psykisk, barnet bliver udsat for psykisk vold, fx trusler, passiv psykisk, fx barnet er vidne til overgreb på andre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Kari Killén

A

Børns reaktioner på omsorgssvigt: Kontaktforstyrrelser, barnet kan blive meget omklamrende eller meget afvisende overfor forældre og voksne. Blanding af længsel efter kærlighed og aggressioner mod svigt. Depression, barnet bliver passivt og ikke særlig krævende i kontakt. Dissociation, barnet glemmer de traumatiske oplevelser. Hyperkativ og destruktiv, barnet bliver voldsomt og har svært ved at læse andres signaler. Ansvar, skyld og hemmelighedsholdelse, barnet tager skylden på sig og holder problemerne inde for omverden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Waynes Dennis

A

Undersøgelse af udvikling hos adopterede børn. Sent adopterede børn havde mange udfordringer udviklingen sammenlignet med jævnaldrende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Emmy Werner og Ruth Smith

A

Kauai undersøgelsen. Undersøgelse af konsekvenser i voksenlivet ved forskellige belastninger (risikofaktorer) i hjemmet i barndommen, som fx fattigdom, misbrug og manglende uddannelse. 4 eller flere opfyldt giver vanskelige opvækstbetingelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Kenneth Gergen

A

Vi har forskellige identiteter i forskellige arenaer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

David Riesman

A

Det traditionelle samfund, identiteten er formet af traditionerne i fællesskabet.
Det moderne samfund, man følger de voksnes normer, dog med øget kontrol over sig selv.
Det senmoderne samfund, man følger sine egne jævnaldrendes normer. Man er ansvarlig for sin egen identitet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Ellen Key

A

De 4 opdragelsesstile: autoritativ, kravstillende og børnecentreret, autoritær, kravstillende og voksencentreret, eftergivende, kravundvigende og børnecentreret, uinvolveret, kravundvigende og voksencentreret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Gustave Le Bon

A

Der dannes flokmentalitet i grupper, og man bliver i stand til at gøre ting, man ikke kunne alene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Muzafar Sherif

A

Robbers cave eksperimentet.
Hans tanker om gruppetræk: fælles om et mål, fælles normer, adskiller sig fra andre grupper, netværk i gruppen.
Intergruppekonflikter; konflikter mellem ind- og udgrupper.
RKT-teori.

20
Q

Charles H. Cooley

A

Primær grupper, tætte forbindelser, sekundær grupper, mindre tætte.
Formelle grupper, dannet bevidst, uformelle grupper, dannet ubevidst.
Referencegrupper, danner normer og værdier.
Medlemsgrupper, man er medlem.
Ind- og udgrupper.

21
Q

Solomon Asch

A

Stregforsøget om gruppepres og konformitet

22
Q

Henri Tajfel og Turner

A

Minimalgruppe eksperimentet, der skabes konflikter alene ud fra tanken om en gruppe, selv uden tilhørsforhold. SIT-teorien

23
Q

Benne og Sheat

A

Roller i arbejdsgrupper: arbejdsroller, løser opgaver, sociale roller, tilgodeser sociale behov, selvcentrerede roller, tilgodeser egne behov.

24
Q

Leon Festinger

A

Den sociale sammenligningsteori: Vi sammenligner os selv med andre for at vurdere vores evner. Gerne nogle, der er en smule bedre end os selv, så vi kan forbedre os.
Forsøg med revisorstuderende på 1. og 4. år med et 4. års supertalent. 4. års fik lavere selvværd af at høre om talentet, og 1. års fik bedre.

25
Q

Ebbinghaus

A

Hukommelsesforsøget med stavelser af 3 bogstaver op til 36 stavelser.

26
Q

Frederik Bartlett

A

Forsøget med genfortælling af historie. Folk huskede bedre, når noget var genkendeligt fra deres egen hverdag og kultur. Han havde en teori om, at man huskede bedre, når noget interesserede en.

27
Q

Brewer og Treyens

A

Forsøget med kontoret, hvor forsøgspersonerne senere skulle beskrive det, de havde fået at vide, var et kontor.

28
Q

Irvin Rock og Arien Mack

A

Uopmærksom blindhed: man kan overse meget iøjenfaldende ting, fordi man er meget fokuseret på noget andet.

29
Q

Simon og Chabris

A

Forsøgsdeltagere blev bedt om at holde øje med en basketball i en film, og efterfølgende havde halvdelen overset gorillaen i filmen.

30
Q

Nalini Ambadi og Robert Rosenthal

A

9 forsøgspersoner skulle vurdere læreres træk ud fra lydløse klip, og de stemte godt overnes med lærernes rigtige elevers betragtninger.

31
Q

Edward Lee Thorndike

A

Halo-effekten, man tillægger ofte flere positive karakteristika til en person, man har et positivt indtryk af, og omvendt med negative.

32
Q

Elisabeth Loftus

A

Hun indsatte en falsk erindring om at blive væk i et indkøbscenter som barn hos nogle voksne, for at vise, at man kan manipulere med hukommelsen og skabe falske erindringer.

33
Q

Godden og Baddaley

A

Lavede et forsøg, der viste, at dykkere, der lærte noget i henholdsvis vand og på land, huskede det senere bedre ved at være i de samme omgivelser, som da de lærte.

34
Q

Ivan Pavlov

A

Klassisk betingning som indlæring. 2 ting kobles sammen med hinanden, fx seng og sove, tallerken og spise.
Operant betingning, indlæring ved belønning og feedback.

35
Q

Bandura

A

Indlæring ved imitation af andre.

36
Q

Piaget

A

Kognitive læringsteori: Assimilation, man indarbejder læring i eksisterende kognitive skemaer.
Akkomodation, man ændrer på de kognitive skemaer.

37
Q

Qvortrup

A

Viden:
Faktaviden, hvad ved jeg.
Kompetencer, anvende viden, analysere.
Kreativitet, spørgsmål til vanetænkning, fx hvorfor spiser vi med bestik.

38
Q

Richard S. Lazarus

A

Stress: Et specifikt samspil mellem personen og omverden, som af personen vurderes som belastende eller overstigende hans eller hendes ressourcer.
Coping: Et forsøg på at håndtere situationer, som vurderes som stressende.
Stressforhold: Nu og her skader, fremtidige trusler, og udfordringer, der kræver en personlig indsats.
Copingstrategier: Problemfokuseret, ændrer adfærd. Emotionsfokuseret, ændrer tankegang.

39
Q

Holmes og Rahe

A

Oversigt over stressscorer og ting, der angiveligt giver stress, fordelt i et pointsystem.

40
Q

Martin Seligman

A

Opfattelse af stress: Pessimist, egen skyld. Optimist, andres skyld.

41
Q

Antonovsky

A

OAS - oplevelse af sammenhæng. Foruden kan man blive stresset. Begribelig, forståelig stimuli. Håndterbarhed, man har de nødvendige ressourcer. Meningsfuldhed, man finder mening i udfordringer.

42
Q

Arne Johan Vetlefsen

A

Medarbejderes indvolvering og vurdering af eget arbejde giver stress, fordi man ikke ved, hvornår nok er nok.

43
Q

Cederstrøm og Spicer

A

Man kan få stress, hvis man ikke lever op til livsstilkrav på en arbejdsplads, som fx sundhed.

44
Q

Henrik Hoegh Olesen

A

Forsigtige mennesker: stort strukturbehov, tager ikke risiko.
Nysgerrige mennesker: lille strukturbehov, tager chancer

45
Q

Saul Rosenzweig

A

DODO-effekten: forskellige former for terapi virker på samme måde.
Dem, der er uenige, mener, at forskellige terapiformer virker på forskellige lidelser.

46
Q

Marvin Goldfried

A

Han mente, at de virksomme faktorer i terapi var mere præget af terapeuten end terapien, fx terapeuten og patientens tillidsforhold, og terapeutens evne til at bruge krop og sprog i kommunikation.

47
Q

Esben Hougaard

A

Faktorer ved psykoterapi: Forventningsfaktorer, faktorer i forholdets kvalitet, fælles terapeutiske strategier inden for forskellige typer psykoterapi.