Teoretikere Flashcards
Anthony Giddens
Det senmoderne samfund er et såkaldt risikosamfund. Vi bliver bombarderet med farer og trusler fra omverden
Thomas og Chess
Lavede forsøget med inddeling af små børns temperament i lette børn, besværlige børn og langsomme børn. De besværlige børn var ofte i dårligt humør og udviklede oftere problemer i voksenlivet. De langsomme børn udviklede sig med tiden fra besværlige til lette børn.
Erik H. Erikson
Faser: 0-1,5 år, tillid kontra mistillid. Barnet skal opbygge et positivt syn på verden. 1,5-3 år, selvstændighed kontra skam og tvivl. Barnet lærer at blive mere selvstændigt og at tro på sig selv.
John Bowlby
Faser: 0-2 md, før tilknytning. Barnet er ligeglad med, hvorfra det for omsorg. 2-7 md, begyndende tilknytning. Barnet foretrækker forældrenes omsorg, men kan stadig passes af andre. 7-24 md, selektiv tilknytning. Barnet får seperationsangst væk fra forældrene.
Seperationsreaktioner: Protest, barnet kan ikke trøstes og bliver “baby-agtig”. Fortvivlelse, barnet bliver apatisk. Emotionel frakobling, tilknytning til nye omsorgspersoner.
Mary Ainsworth
Fremmedsituationen. Skulle angive tilknytningsform, enten tryg, barnet er nysgerrigt og nemt at trøste, utryg-undgående, barnet har ingen reaktion på morens fraværen, utryg-ængstelig, udforsker ikke, er svære at trøste og afviser kontaktforsøg fra moren, eller utryg-desorganiseret, uforudsigelig adfærd forsaget af omsorgssvigt.
Daniel Stern
Faser: Det begyndende selv, 0-2 md. Barnet har mange medfødte sanser, som gør det i stand til at genkende moren. Kerneselvet, 2-3 md. Barnet forstår, at det selv er i stand til fysisk at forsage handlinger. Det subjektive selv, 7-9 md. Barnet mister interesse for forældrene og ønsker i højere grad at udforske omverden. Det verbale selv, ca. 15 md. Barnet begynder at udvikle sprog og skelner mellem fortid, nutid og fremtid. Det narrative selv 3-4 år. Barnet begynder at fortælle historier og danne identitet.
Edward Tronick
Still-face eksperimentet. En mor skulle lave ansigtsduetter med barnet, dernæst holde op, for så til sidst at lave ansigtsduetter igen. Forsøget viste, at børnene bliver frustrerede og kede af det, når der er mangel på kommunikation fra moren. Tester tilknytning.
Harry Harlow
Abeforsøget. Abeunger foretrak at sidde hos en blød mor frem for en mor, som gav mælk. Aberne begyndte at skrige ved fravær fra den bløde mor.
Rene Spitz
Spædbarnsdepression: En god relation til en mor, som begynder at blive fraværende over længere tid, gør det svært for at barn at knytte sig til en ny omsorgsperson, og det kan udvikle en spædbarnsdepression.
Hospitalisme: Børn, der ikke stimuleres nok og får opmærksomhed, kommer bagud i udvikling og tager uoprettelig skade på langt sigt.
Michael Rutter
Institutionel autisme: Børn i institutioner kan udvikle stereotyp adfærd og ritualer ved manglende omsorg og stimulering, så de udvikler en slags institutionel autisme.
Else Christensen
De 4 former for omsorgssvigt: Aktiv fysisk, fx man slår barnet, passiv fysisk, fx barnet får ikke varmt tøj og mad, aktiv psykisk, barnet bliver udsat for psykisk vold, fx trusler, passiv psykisk, fx barnet er vidne til overgreb på andre.
Kari Killén
Børns reaktioner på omsorgssvigt: Kontaktforstyrrelser, barnet kan blive meget omklamrende eller meget afvisende overfor forældre og voksne. Blanding af længsel efter kærlighed og aggressioner mod svigt. Depression, barnet bliver passivt og ikke særlig krævende i kontakt. Dissociation, barnet glemmer de traumatiske oplevelser. Hyperkativ og destruktiv, barnet bliver voldsomt og har svært ved at læse andres signaler. Ansvar, skyld og hemmelighedsholdelse, barnet tager skylden på sig og holder problemerne inde for omverden.
Waynes Dennis
Undersøgelse af udvikling hos adopterede børn. Sent adopterede børn havde mange udfordringer udviklingen sammenlignet med jævnaldrende.
Emmy Werner og Ruth Smith
Kauai undersøgelsen. Undersøgelse af konsekvenser i voksenlivet ved forskellige belastninger (risikofaktorer) i hjemmet i barndommen, som fx fattigdom, misbrug og manglende uddannelse. 4 eller flere opfyldt giver vanskelige opvækstbetingelser.
Kenneth Gergen
Vi har forskellige identiteter i forskellige arenaer.
David Riesman
Det traditionelle samfund, identiteten er formet af traditionerne i fællesskabet.
Det moderne samfund, man følger de voksnes normer, dog med øget kontrol over sig selv.
Det senmoderne samfund, man følger sine egne jævnaldrendes normer. Man er ansvarlig for sin egen identitet.
Ellen Key
De 4 opdragelsesstile: autoritativ, kravstillende og børnecentreret, autoritær, kravstillende og voksencentreret, eftergivende, kravundvigende og børnecentreret, uinvolveret, kravundvigende og voksencentreret.
Gustave Le Bon
Der dannes flokmentalitet i grupper, og man bliver i stand til at gøre ting, man ikke kunne alene.
Muzafar Sherif
Robbers cave eksperimentet.
Hans tanker om gruppetræk: fælles om et mål, fælles normer, adskiller sig fra andre grupper, netværk i gruppen.
Intergruppekonflikter; konflikter mellem ind- og udgrupper.
RKT-teori.
Charles H. Cooley
Primær grupper, tætte forbindelser, sekundær grupper, mindre tætte.
Formelle grupper, dannet bevidst, uformelle grupper, dannet ubevidst.
Referencegrupper, danner normer og værdier.
Medlemsgrupper, man er medlem.
Ind- og udgrupper.
Solomon Asch
Stregforsøget om gruppepres og konformitet
Henri Tajfel og Turner
Minimalgruppe eksperimentet, der skabes konflikter alene ud fra tanken om en gruppe, selv uden tilhørsforhold. SIT-teorien
Benne og Sheat
Roller i arbejdsgrupper: arbejdsroller, løser opgaver, sociale roller, tilgodeser sociale behov, selvcentrerede roller, tilgodeser egne behov.
Leon Festinger
Den sociale sammenligningsteori: Vi sammenligner os selv med andre for at vurdere vores evner. Gerne nogle, der er en smule bedre end os selv, så vi kan forbedre os.
Forsøg med revisorstuderende på 1. og 4. år med et 4. års supertalent. 4. års fik lavere selvværd af at høre om talentet, og 1. års fik bedre.
Ebbinghaus
Hukommelsesforsøget med stavelser af 3 bogstaver op til 36 stavelser.
Frederik Bartlett
Forsøget med genfortælling af historie. Folk huskede bedre, når noget var genkendeligt fra deres egen hverdag og kultur. Han havde en teori om, at man huskede bedre, når noget interesserede en.
Brewer og Treyens
Forsøget med kontoret, hvor forsøgspersonerne senere skulle beskrive det, de havde fået at vide, var et kontor.
Irvin Rock og Arien Mack
Uopmærksom blindhed: man kan overse meget iøjenfaldende ting, fordi man er meget fokuseret på noget andet.
Simon og Chabris
Forsøgsdeltagere blev bedt om at holde øje med en basketball i en film, og efterfølgende havde halvdelen overset gorillaen i filmen.
Nalini Ambadi og Robert Rosenthal
9 forsøgspersoner skulle vurdere læreres træk ud fra lydløse klip, og de stemte godt overnes med lærernes rigtige elevers betragtninger.
Edward Lee Thorndike
Halo-effekten, man tillægger ofte flere positive karakteristika til en person, man har et positivt indtryk af, og omvendt med negative.
Elisabeth Loftus
Hun indsatte en falsk erindring om at blive væk i et indkøbscenter som barn hos nogle voksne, for at vise, at man kan manipulere med hukommelsen og skabe falske erindringer.
Godden og Baddaley
Lavede et forsøg, der viste, at dykkere, der lærte noget i henholdsvis vand og på land, huskede det senere bedre ved at være i de samme omgivelser, som da de lærte.
Ivan Pavlov
Klassisk betingning som indlæring. 2 ting kobles sammen med hinanden, fx seng og sove, tallerken og spise.
Operant betingning, indlæring ved belønning og feedback.
Bandura
Indlæring ved imitation af andre.
Piaget
Kognitive læringsteori: Assimilation, man indarbejder læring i eksisterende kognitive skemaer.
Akkomodation, man ændrer på de kognitive skemaer.
Qvortrup
Viden:
Faktaviden, hvad ved jeg.
Kompetencer, anvende viden, analysere.
Kreativitet, spørgsmål til vanetænkning, fx hvorfor spiser vi med bestik.
Richard S. Lazarus
Stress: Et specifikt samspil mellem personen og omverden, som af personen vurderes som belastende eller overstigende hans eller hendes ressourcer.
Coping: Et forsøg på at håndtere situationer, som vurderes som stressende.
Stressforhold: Nu og her skader, fremtidige trusler, og udfordringer, der kræver en personlig indsats.
Copingstrategier: Problemfokuseret, ændrer adfærd. Emotionsfokuseret, ændrer tankegang.
Holmes og Rahe
Oversigt over stressscorer og ting, der angiveligt giver stress, fordelt i et pointsystem.
Martin Seligman
Opfattelse af stress: Pessimist, egen skyld. Optimist, andres skyld.
Antonovsky
OAS - oplevelse af sammenhæng. Foruden kan man blive stresset. Begribelig, forståelig stimuli. Håndterbarhed, man har de nødvendige ressourcer. Meningsfuldhed, man finder mening i udfordringer.
Arne Johan Vetlefsen
Medarbejderes indvolvering og vurdering af eget arbejde giver stress, fordi man ikke ved, hvornår nok er nok.
Cederstrøm og Spicer
Man kan få stress, hvis man ikke lever op til livsstilkrav på en arbejdsplads, som fx sundhed.
Henrik Hoegh Olesen
Forsigtige mennesker: stort strukturbehov, tager ikke risiko.
Nysgerrige mennesker: lille strukturbehov, tager chancer
Saul Rosenzweig
DODO-effekten: forskellige former for terapi virker på samme måde.
Dem, der er uenige, mener, at forskellige terapiformer virker på forskellige lidelser.
Marvin Goldfried
Han mente, at de virksomme faktorer i terapi var mere præget af terapeuten end terapien, fx terapeuten og patientens tillidsforhold, og terapeutens evne til at bruge krop og sprog i kommunikation.
Esben Hougaard
Faktorer ved psykoterapi: Forventningsfaktorer, faktorer i forholdets kvalitet, fælles terapeutiske strategier inden for forskellige typer psykoterapi.
