Angst og depression

Question 1

Depressionens symptomgrupper

Answer 1

Kognitiv (tankemæssig)
Emotionel (følelsesmæssig)
Adfærdsmæssige
Kropsmæssige eller biologiske

Question 2

Kognitive symptomer på depression

Answer 2

Negative tanker om en selv, fx jeg er uduelig, frastødende. Tanker om en fremtid præget af ulykke og modgang.

Question 3

Emotionelle symptomer på depression

Answer 3

En følelse af nedtrykthed, eller manglende følelse af positivitet, også kaldet anhedoni. Anhedoni adskiller sig i særlig grad fra almindelig sorg.

Question 4

Kropslige symptomer på depression

Answer 4

Nedsat sult, sexlyst, især ved anhedoni. Sover dårligt.

Question 5

Adfærdsmæssige symptomer på depression

Answer 5

En hæmning eller nærmest lammelse, der forhindrer en i de daglige gøremål. Derudover også tung kropsholdning.

Question 6

Psykotiske symptomer ved depression

Answer 6

Ses ved meget voldsomme depressioner. Består af hallucinationer eller vrangforestillinger, fx at man er skyld i ulykke eller at man er forfulgt.

Question 7

WHO’s diagnostiske kriterier for depression

Answer 7

Generelle: varighed af mindst to uger og uden organisk årsag.
Mindst 2 kernesymptomer: nedtrykt, nedsat lyst og interesse, nedsat energi og øget træthed.
Mindst 2 depressive ledsagesymptomer: nedsat selvtillid, skyldfølelse, selvmordstanker, koncentrationsbesvær, rastløshed eller hæmning, søvnforstyrrelser, appetit eller vægtændring.
Kritikken består i, at man hellere skal opveje graden af symptomer end antallet af symptomer.

Question 8

Kriterier for let, moderat og svær depression

Answer 8

Let: mindst 4 af WHO’s symptomer.
Moderat: mindst 6.
Svær: alle generelle og kernesymptomer, og mindst 5 af ledsagesymptomerne.

Question 9

Mild, moderat og svær depression hæmninger

Answer 9

Mild: kan stadig klare dagligdagen
Moderat: har lidt svært ved at klare daglige gøremål
Svær: nærmest lammelse

Question 10

Uni- og bipolar depression

Answer 10

Uni: kun perioder med depression.
Bi: perioder med meget svær (psykotisk) depression og såkaldt mani, som er en ekstrem opstemthed.

Question 11

Dystymi

Answer 11

Som oftest lette depressioner, som varer ved kronisk. En normal depression varer i 6-9 måneder, men kan være tilbagevendende. Dystymi varer ved i meget lang tid, men er oftest ikke af så svær karakter.

Question 12

Biologisk depressionsteori

Answer 12

Biologiske forstyrrelser eller afvigelser i kroppen (hormonforstyrrelser), som kan føre til de andre typer af symptomer. Kortisol menes at forstærke tendensen til depression. Stress kan også påvirke produktionen af serotonin og noradrenalin (signalstoffer i hjernen) negativt, som er kendetegnet ved depression.

Question 13

Emotionsteori depression

Answer 13

Kan være forsaget af et tab af nærtstående (brud på ægteskab, død, generel ensomhed, skuffelse af andre), eller en følelse af had fra omverden. Medfører de fysiologiske symptomer.

Question 14

Adfærdsteori depression

Answer 14

Belønning for ønsket adfærd ophører, så man får formindsket lyst til at udføre godt arbejde. Medfører endnu mindre positiv forstærkning og dermed endnu mere hæmning. Kan føre til de kognitive og emotionelle symptomer.
Stress kan også medføre en nedsat arbejdsevne og på den måde føre til en depression på lige fod med det biologiske.
Seligman snakkede også om, at hvis man får en stærk følelse af, at man ikke kan klare udfordringer, vil man i mange situationer være tilbøjelig til at give op og blive passiv.

Question 15

Seligman: Kognitiv depressionsteori

Answer 15

Seligmans opfattelse af, hvordan negative tanker opstår.
Indre eller ydre: er man selv skyld i noget dårligt, eller er det omverden.
Globale eller specifikke: er det dårlige begrænset, eller er det dårligt i alle situationer.
Kortvarige eller langvarige: det var kun dårligt i dag, eller det er dårligt hele tiden. Kortvarig kaldes også ustabile attributioner, og de langvarige stabile.
Seligman mener således, at de kognitive symptomer bunder i fiaskoer, skuffelser og belastninger, som går ind under indre, globale og stabile.

Question 16

Beck: Kognitiv depressionsteori

Answer 16

Negativt syn på sig selv, negativt syn på omverden, negativt syn på fremtiden.
Fejltolkninger: fejlslutninger, negative fortolkninger af, at folk agerer på en bestemt måde, fordi de ikke kan lide en, selvom en situation er harmløs. Negativ perceptuelle selektion, man lægger kun mærke til negative ting ved en situation, som ellers er neutral. Overgenerelisering, en dårlig hændelse bliver til, at alt er imod en. Overdrivelser, små udfordringer betyder en kæmpe omvæltning. Selvhenføring, negative tanker fra andre er rettet mod en selv. Dikitom tænkning, hvis ikke det er perfekt, er det helt udueligt.
Symptomerne kommer ofte fra negative kognitive skemaer, som omhandler dårlige oplevelser tidligere i livet.

Question 17

Årsager til depression ifølge forskning

Answer 17

Stress-sårbarhedsmodellen
Sårbarhedsfaktorer: biologiske arveanlæg eller hård opvækst (udgør cirka 40%), psykologisk, fx personlighed (negative tankemønstre eller nervøsitet), lavt selvværd, perfektionisme.
Udløsende faktorer: stærke belastninger, fx tabsoplevesler, død eller fyring. Livsmålet, en følelse af ikke at opnå drømme. Førstegangsdepression, kan i nogle tilfælde udløse flere depressioner senere.
Vedligeholdende faktorer: udfordringer ved at komme ud af en eksisterende depression enten ved egen adfærd eller negative tanker fra omverden.
Særlige begivenheder: fx dødsfald og alvorlig sygdom.
Både biologiske og psykologiske faktorer spiller ind i en depression.

Question 18

Biologisk behandlingsmetode depression

Answer 18

Medicin og elektrochok

Question 19

Emotionsfokuseret behandling depression

Answer 19

Terapi. Interpersonel terapi: en adfærdspræget terapi, som hjælper med at ændre på/afhjælpe det, der forsager depression og hjælper med at cope med negative tanker og følelser.
Kognitiv terapi: anerkendelse og forståelse for negative tanker.
Terapi er i højere grad behjælpeligt på langt sigt modsat medicin, som hjælper kortvarigt.

Question 20

Angst generelt

Answer 20

En følelse af en trussel i fremtiden, som man ikke kan klare.

Question 21

Forskel på angst og frygt

Answer 21

Frygt baserer sig på en genstand. Angst er genstandsløs.

Question 22

Symptomer ved panikanfald

Answer 22

Kan være hjertebanken, sveden, åndenød, svimmelhed, kvalme.

Question 23

Vedvarende ængstelige fornemmelser (generaliseret angst)

Answer 23

Rastløshed, tendens til sammenfaren, søvnforstyrrelser, irritabilitet.

Question 24

Agorafobi

Answer 24

Frygt for offentlige steder og pladser eller at forlade hjemmet alene

Question 25

Socialfobi

Answer 25

Frygt for andres kritiske opmærksomhed

Question 26

Enkelfobi

Answer 26

Frygt for særlige genstande eller begivenheder, fx hunde eller flyvning

Question 27

Panikangst

Answer 27

Pludselige og tilbagevendende panikanfald uden forklaring

Question 28

Generaliseret angst

Answer 28

Overdrevne dagligdagsbekymringer

Question 29

OCD

Answer 29

Manglende kontrol over tvangshandlinger, selvom de er nyttesløse

Question 30

PTSD

Answer 30

Tilbagevendende genoplevelser af noget traumatisk og undgåelse af ting, der minder herom.

Question 31

Kønsforskelle i angst

Answer 31

Flere kvinder end mænd får angst. Dette kan skyldes opdragelse, da piger i højere grad skærmes og opfordres til at udtrykke følelser, hvorimod drenge får at vide, at de skal trodse angsten.

Question 32

Psykoanalytisk angstteori

Answer 32

Kan være forsaget af ydre belastninger eller en indre konflikt i id, jeg og overjeg.

Question 33

Eksistentialistisk angstteori

Answer 33

Angsten bruges som et middel til at opnå det gode i livet.

Question 34

Adfærds- og indlæringsteori angst

Answer 34

Ved klassisk betingning kan man udvikle angst, hvis en ting er forbundet med noget dårligt, fx smerte.
Ved operant betingning kan angst opstå ved en straf for uønsket adfærd.

Question 35

Kognitiv teori angst

Answer 35

Angst kan opstå, ved tanken om, at man måske ikke kan klare en udfordring. Primær vurdering består i en fysisk eller psykisk trussel, og sekundær vurdering består i evnen til at cope med den.
Det kan også opstå ved en overdrevet bekymring over små fejltrin.

Question 36

Angst som biologi

Answer 36

Angst er til for at forberede os mod fremtidige farer, så vi kan bekæmpe den.

Question 37

Angstadfærd

Answer 37

Kamp-flugt adfærd, tager man udfordringen op, eller løber man sin vej/undgår.
Passiv hæmmet adfærd, ekstremt fokus på omgivelser/farer ved stilleståen og åbne sanser.
Undersøgeslesadfærd, undersøgelse af områder, hvor der tidligere har været en trussel.

Question 38

Udvikling af angstlidelser

Answer 38

Personer, som har et mere ængsteligt og nervøst temperament udvikler i højere grad angst. Biologien anslås at være årsag til omkring 30-40% af angstlidelser, mens resten skyldes omgivelserne, fx voldsomme begivenheder i livet.
Overbeskyttende forældre menes også at være årsag til angst.

Question 39

Indlæring angst

Answer 39

Modelindlæring: Vi bliver bange for noget, fordi vi ser, at andre frygter det.
Klassisk betingning: Vi oplever selv noget ubehageligt.
Indlæring gennem information: Vi læser/lærer om noget ubehageligt.

Question 40

Evolutionære trusler

Answer 40

Vi er fra naturens side styrket med at føle frygt over for ting, der antages at være farlige, fx mørke, højder, kritik.

Question 41

Kognitiv terapi

Answer 41

Man behandler angsten igennem eksponering, hvori man lærer, at der ikke er nogen reel trussel ved den situation, som ellers udløste angst.

Question 42

Anden behandling af angst

Answer 42

Psykoterapi kan anvendes længerevarende ved at arbejde med angsten.
Medicin er virksomt, men i nogle tilfælde vanedannende og kun virksomt så længe, man tager medicinen.