Tema 2.

Question 1

Benævn postural muskulatur.

Answer 1

Gastrocnemius, soleus, erector spinae, rectur femoris samt vastier.

Question 2

Beskriv bestvulærorganet.

Answer 2

Olitolit-organerne (2stk) og buegangene (3stk). Indersiden dækket af stereocilier (mekanoreceptorer) omringet af endolymfe. Ved afbøjning opstår depolarisering eller hyperpolarisering. I olitolit er der øresten mens der i buegangene der cupula.

Question 3

Hvad har vestibulærorganet forbindelse til ?

Answer 3

Vestibulære kerner i hjernestammen. Disse modtager samtidigt information fra synet og somatosensorisk info.

Question 4

Hvad har de vestibulære kerner forbindelse til ?

Answer 4

1. Cerebelum - vigtigt for gangfunktion (postural kontrol)
2. Direkte forbindelse til postural muskulatur (vestibulære reflekser)
3. Gennem thalamus, forbindelse til parietallappen.

Question 5

Hvilket sensorisk feedback er vigtige for postural kontrol?

Answer 5

1. Proprioceptive information, især fra anklerne
2. Vestibulærorganet
3. Synet

Question 6

Beskriv anticipatorisk postural kontrol.

Answer 6

Respons i postural muskulaturforudgående voluntære bevægelser som påvirker balancen. Kommer muligvis fra præmotorisk cortex.

Question 7

Hvilken rolle spiller cerebellum ift. postural kontrol?

Answer 7

Den modtager både information fra vestibulærorganet og sensorisk information, som den integrerer.
Den er vigtig ved adapation til eks. gradvis forstørrelse af udslag fra platform.

Question 8

Hvad er postural kontrol?

Answer 8

1. Opretholdelse af af stående stilling.
2. Reagere på eksternt stimuli (feedback)
3. Sikre frivillige bevægelser (anticipatorisk)

Question 9

Hvornår er det somatosensoriske feedback helt færdigudviklet?

Answer 9

Allerede hos 3-4 årige børn.

Question 10

Hvornår er det vestubilære system færdigudviklet ?

Answer 10

Hos 13-14 årige.

Question 11

Hvad er den procentvise fordeling af hhv. standfase of svingfase under gang?

Answer 11

Standpase 60%, svingfase 40%

Question 12

Hvorfor er katte seje, ift. gangfunktion?

Answer 12

De har et gangcenter i rygmarven, som genererer gang trods afkobling til hjernen.

Question 13

Hvordan styres gangfunktionen?

Answer 13

Både via pacemakerceller i rygmarven og gennem subcortical kontrol via flere områder i hjernen. Ved stimulering af disse hos katte kan de både gå og løbe.

Question 14

Hvordan styres gangfunktionen hos mennesker?

Answer 14

Fra M1 via CST som har forbindelse til interneuroner i rygmarven.

Question 15

Hvorfor er postural kontrol vigtig for gangfunktionen?

Answer 15

For at kunne gå, skal man kunne stå. Gang er tab og genoprettelse af balance.

Question 16

Beskriv CPG

Answer 16

Central Pattern Generator er påvist i menneskers rygmarv. Danner rytmisk gang - med hjælp fra supraspinal-hjælp.
Skiftevis aktivitet og inaktivitet i modsatvirkende muskler, reciprok inhibition.
X har excitatorisk forbindelse til A og inhibitorisk forbindelse til B, derved vil A og B generere et gangmønster.

Question 17

Beskriv babiers gangrefleks

Answer 17

Må være relfeks på rygmarvsniveau, da der ikke er forbindelse til den lumbale del endnu.
Refleksen minder om flexorrefleksen med reciprok inhibition.

Question 18

Beskriv det supraspinale gangcenter

Answer 18

MLR og MRF ligger i hjernestammen med output til rygmarv og input fra vestibulærorganet.
Hos katte: Ved aktivering af disse igangsætten CPG i rygmarven.

Question 19

Hvorfor er især TA meget påvirkelig?

Answer 19

Direkte monosynaptisk forbineldse til CST.

Question 20

Hvad undersøger Peitersen artiklen?

Answer 20

Krydskorelation mellem motor cortex og EMG i TA. Jo ældre børnene er jo større cohearence, altså sammenhæng/forbindelse. TA er meget vigtig for gang, derfor forbedres gangfunktion med udviklingen af CST.
Gangmønster ændres med alderen, også pga. højdeforskel og muskelstyrke.

Question 21

Beskriv visuel processering

Answer 21

Fra retina krydses visuel information og går derefter til thalamus og videre til V1, hvor det enten følger en dorsal eller ventral strøm.

Question 22

Hvad kan den ventrale strøm?

Answer 22

Objektgenkendelse, eks. stor fyring ved ansigtsgenkendelse.

Question 23

Hvad kan den dorsale strøm?

Answer 23

Bevægelse, eks. kommer bilen tættere på.