Sygdomsenheder Flashcards
Redegøre for forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer/fund, diagnostik, følgesygdomme, behandling, forebyggelse, prognose og byrde for patient/samfund ved urinvejsinfektioner
Omfatter urinrørsbetændelse, blærebetændelse og nyre-bækken betændelse
Urinrørsbetændelse: skyldes infektion med gonoré bakterie, chlamydiabakterie eller anden mikroorganisme. Overføres almindeligvis ved seksuel aktivitet.
Blærebetændelse: hyppigst hos kvinder, da urinrøret er meget kortere. Infektiøs blærebetændelse skyldes hyppigt E. coli-bakterie., der ascenderer fra urinvejene fra bækkenbunden. Normalt er slimhinden resistent, men ved obstruktion af urinveje, hvor der er dårligt afløb og blæren ikke tømmes ordentligt for urin er der en risiko for infektion. Symptomer: sviende, smertefulde vandladning, hyppig vandladning i små portioner, påtrængende vandladningstrang, feber. Behandling: lette, akutte tilfælde kan gå i ro ved rigeligt væskeindtag og hyppig blæretømning, antibiotika kan bedre tilstand ved kronisk tilstand er det med længerevarende antibiotikabehandling
Nyrebækkenbetændelse: infektion i nyrebækken eller nyreparenkym. Skyldes infektion med E. coli, forekommer som regel sammen med anden lidelse i nyre-urinvejene. Symptomer: udvikles ofte pludseligt: kulderystelser, temperaturstigning, smerter i den ene side, påvirket almentilstand. Undersøgelser: stix - nitrit i urin, leukocytose i blod, bloddyrkning ved temperatur. Behandling: antibiotika, store mængder vand
Redegøre for forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer/fund, diagnostik, følgesyg- domme, behandling, fore-byggelse, prognose og byrde for patient/samfund ved prostatahypertrofi
Benign hypertrofi af prostata. Histologiske forandringr i prostata ses hos 80 % af mænd over 80 år. Kirurgisk behandlingskrævende prostatahypertrofi 10-25 % inden 80-årsalderen
Ætiologi og patogenese: 1) makroskopiske og histologiske forandringer i prostatakirtlen 2) blære- og vandladningssymptomer,3) obstruktion af urinens forløb under blæren. Prostata hypertrofierer -> urethra afklemmes -> vandladningsbesvær. Afløbshindring -> man kan ikke tømme blæren helt -> stigende mængder urin i blæren efter vandladning
Symptomer: 1) hyppig vandladning, 2) hyppige vandladninger i små mængder med en fornemmelse af at blæren ikke tømmes, 3) natlig vandladning, 4) kraftig vandladning, 5) svag strålekraft, 6) efterdryp, 7) hæmaturi
Undersøgelser: Rektaleksploration, væske-vandladningsskema, urinprøber, blodprøver, flowundersøgese, UL-scanning, cystoscopi.
Komplikationer: 1) ophør af vandladning, 2) urinvejsinfektion, 3) blæresten, 4) hæmaturi
Behandling: ved moderate symptomer medikamentel behandling, ved svære symptomer kirurgisk indgreb med fjernelse af dele af prostata gennem urethra, mikrobølgeterapi, permanent kateter
Redegøre for forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer/fund, diagnostik, følgesyg- domme, behandling, fore-byggelse, prognose og byrde for patient/samfund ved prostatakræft
Hyppigste cancerform i urinvejene i DK. Incidens er stigende, sjældent før 50-årsalderen. Hos 80 årige en incidens på 1 %. Tilstede hos mange mænd, men de dør af noget andet.
Patofysiologi: hyppigst udgået fra kirtelvæv. Vokser lokalt invasivt, penetrerer prostatakapsel, vokser hyppigt opad i blærebunden, risiko for spredning til regionale lymfekirtler.
Symptomer: 1) ofte symptomløs eller symptomer som ved benign prostatahypertrofi 2) ved tumorvækst udenfor prostatakapsel -> smerter i perineum eller symptomer på postrenalt nyresvigt. 3) ved knoglemetastaser evt anæmi og træthed
Behandling 1) kirurgisk prostataresektion eller radikal prostatasektomi -> kan medføre impotens og urininkontinens. 2) strålebehandling: primært til yngre patienter, 3) androgenblokade: hvis sygdommen har metastaseret > hormonel behandling med formål at blokere organismens produktion af androgener. Prognose afhænger af sygdomsudbredelse på diagnosetidspunkt, hvis ej metastaser er femårsoverlevelsen 40 %, hvis ja, 20 %
Redegøre for forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer/fund, diagnostik, følgesyg- domme, behandling, fore-byggelse, prognose og byrde for patient/samfund ved akut nyresvigt
Pludseligt indsættende ophør af nyrefunktionen. 5-7 pr. 100.000 indbyggere pr. år. Præ og postrenalt hyppigst.
Ætiologi og patogenese:
Prærenalt: Skyldes hyppigst: dehydrering, hypovolæmi, hjerte/kredsløbssvigt. Blodgennemstrømningen er så lav, at glomerulær filtration og dermed urinproduktionen falder. Nyrefunktionen er nedsat, men selve nyrevævet er ikke beskadiget. Bedres når tilgrundlæíggende årsag udbredes.
Renalt: årsag er i selve nyren. Skyldes hyppigst ATIN (akut tubulointerstitiel nefropati), som udvikles pga langvarig hypovolæmi eller dehydrering, svær infektion i blodet, større vævsnekrose i nyrerne, medicinsk/toksisk: røntgen kontrast
Postrenalt: skyldes tillukning af fraførende urinveje pga prostataforstørrelse, cancer, nyre- uretersten
Symptomer: meget varierende, prærenalt er præget af dehydrering, hjertekredsløbssvigt, oliguri. renalt: ofte oliguri, forstyrrelse af nyrernes ekskretoriske og vand-regulerende funktion -> ophobning af metabolitter, træthed, madlede, kvalme og opkast, lungeødem, hjerneødem. postrenalt: smerter, oliguri
Mulige komplikationer: ubehandlet død inden for 2 uger. bevidsthedssløring, hjertestop
Behandling: konservativ, dialyse, prærenal: korrektion af dehydrering eller kredsløbssvigt. postrenalt: urinafløb genoprettes
Redegøre for forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer/fund, diagnostik, følgesyg- domme, behandling, fore-byggelse, prognose og byrde for patient/samfund ved kronisk nyresvigt
Vedvarende, oftest gradvist nedsættende tab af nyrefunktion. 150 nye tilfælde pr. 1.000.000 pr år. 2.300 mennesker i dialysebehandling i DK.
Ætiologi og patogenese: tab af fungerende nyrevæv, svigt af nyrernes ekskretoriske og elektrolytregulerende funktion. Tab indtræder ofte med konstant hastighed.
Symptomer optræder først ved nyrefunktionen på 50 % af normal ved 10-15 % af nyrefunktion -> symptomer på nyresvigt er udtalte: træthed, madlede, kvalme, opkastning, hudkløe, bleg, gusten hudfarve, bevidsthedspåvirkning og universelle kramper.
Behandling: 1) antihypertensiva -> forsinker sygdommens progression. 2) proteinfattig kost mindsker tendes til kvalme og opkast, 3) ugentlig injektion af EPO, 4) dialyse, 5) nyretransplantation
