Studiernes hovedfund

Question 1

Hvad finder Petersen et al. (2019) ud af ift., hvor store besparelser der eksisterer ved at udlicitere?

Answer 1

1. Besparelsen, der er ved at udlicitere offentlige opgaver, er faldet over tid
2. Der er større besparelser i mere tekniske ydelser end der er i sociale ydelser
3. Den økonomiske effekt har været dobbelt så stor i angelsaksiske lande, sammenlignet med andre lande (nok pga. mindre reguleret arbejdsmarked, svagere fagforeninger)

Samlet set konkluderer artiklen, at effekten ved udlicitering vil være meget forskellig og i høj grad afhænge af bl.a. tjenestens transaktionsomkostningers, markedssituationen og de institutionelle/regulatoriske rammer.

Question 2

Hvad finder Favero & Meier (2013) frem til i deres studie af, om forældre/lærere er i stand til at foretage meningsfulde evalueringer af skolekvalitet?

Answer 2

Undersøger, om forældre og lærere er i stand til at foretage meningsfulde evalueringer af skolekvalitet vha. data fra offentlige skoler i NYC, hvor forældres og læreres evalueringer sammenlignes med den officielle performance evaluering.

Finder støtte til begge hypoteser:

H1: Forældre og lærere vil give mere favorable evalueringer til skoler, der performer godt på officielle by- og delstats-indikatorer for skolekvalitet (convergent validity)

• Forældretilfredshed er i høj grad alligned med administrative mål - som skole outputs, kriminalitet
• Finder stort set det samme ift. lærere
• Finder altså convergent validity → der er en fælles grund blandt forældre, lærere og administratorer ift. hvad de sætter pris på i folkeskolerne

H2: Forældre- og lærer-evalueringer vil vise ligheder, der ikke kan blive fuldt ud forklaret af officielle performance-mål eller andre skole-karakteristika (discriminant)

• Både forældre og lærere opfatter noget, der er forskelligt fra de officielle performance-indikatorer
• Indikerer discrimant validity → at forældre og lærere observerer aspekter af skole-kvalitet, som administratorer fejler i at måle

Question 3

Hvad finder Olsen frem til i sit framing-studie ift. ævivalens-framing?

Answer 3

H1: Logisk ækvivalente måder at frame borgeres tilfredshed på kan ændre borgeres evalueringer af offentlige ydelser i enten en positiv eller negativ retning

• Undersøger gennem et eksperiment med et tilfredsheds- og utilfredshedstreatment (X % af patienterne er tilfredse/utilfredse med behandlingen)
• Finder, at borgerne der har fået tilfredsheds-frame evaluerer hospitalerne markant bedre end dem, der har fået utilfredsheds-frame
• KRITIK: Er treatments i sandhed lig med hinanden? Nej → når man får at vide, at fx 10 % er utilfredse, så ved man ikke, om der er nogle kategorier der er neutrale, eller nogle der har svaret ved ikke fx – det ville kræve nogle rent dikotome variable, før vi ville kunne stole på resultaterne

Question 4

Hvad finder Olsen frem til i sit framing-studie ift. negativitetsbias?

Answer 4

H2: Forskellen mellem en borgers tilfredshedsrate og en borgers utilfredshedsrate skyldes en større negativ effekt af utilfredshedsraten end positiv effekt af tilfredshedsraten (negativitetsbias)

• I det andet studie bliver der tilføjet en kontrol/neutral baseline – vi kan nemlig ikke se, om der er et negativitets-bias i det første studie
• Finder at der er et negativitetsbias

Question 5

Hvad undersøger og finder Beuchert et al. (2020) frem til i deres studie af, hvordan modtagelse af feedback fra nationale tests påvirker elevernes faglige resultater?

Answer 5

Undersøger hvordan modtagelse af negativ feedback (i modsætning til relativt positiv feedback) fra nationale test i matematik i tidlig skolegang påvirker efterfølgende læring. De bruger et RDD til at estimere, hvordan senere outcomes af børn, der scorer lige under eller over tærsklen, (som adskiller to karakterer), påvirkes

• Finder, at hvis man giver information til forældrene, om deres performance, så kan det forbedre elevens fremtidige outcomes (uanset niveau).
• Formentligt virker hovedeffekten (at eleverne præsterer bedre) gennem eleverne eller forældrene → der måske opdager, at de har lavet en for lille indsats: booster deres børn (en slags co-production)

Question 6

Hvad finder Damgaard & Nielsen (2020) frem til i deres studie om, hvordan borgere reagerer på performance information?

Answer 6

Teksten undersøger om performance information om en service har en effekt for brugernes grad af tilfredshed, voice og exit. Undersøger det gennem et eksperiment med forældre med børn i folkeskolen.

De finder ingen evidens for, at resultat information har en effekt på forældrenes grad af tilfredshed, brug af voice og exit eller mål-prioritering.

Metode: Survey eksperiment i marken blandt forældre med børn i offentlige skoler – med sand treatment: giver rigtig performance information til rigtige brugere

Question 7

Hvorfor finder Damgaard & Nielsen (2020) formentligt ikke nogle effekter i deres studie, hvor de undersøger, om performance information om en service har en effekt for brugernes grad af tilfreds-hed, voice og exit?

Answer 7

Priors: Brugere har en eksisterende viden/information om servicen (sammenlignet med borgere) → derfor kan tidligere information gøre bruger-ne ligeglade med PI eller tildele det mindre vægt

MR: Et andet argument er, at der eksisterer en motivated reasoning, hvor man tolker ny info i lyset af forudgående meninger/holdninger/vurderinger. Derfor får data ingen betydning, fordi de ville svare det, de ville have svaret uanset hvad
Forældre har selv valgt skolen, børnene går på, så når man sår tvivl om sko-len, kan det gå på forældrene som personer (at de har valgt en dårlig skole)

Question 8

Hvad undersøger Jilke et al. (2016) i sit studie om choice overload?

Answer 8

Undersøger hvorvidt forøgelse af antallet af (hypotetiske) udbydere af offentlige services indenfor den amerikanske elektricitets-sektor har perverse effekter på borgeres motivation til at skifte udbyder efter en service fejl.
Skyldes choice overload-mekanismen: Jo flere valgmuligheder, jo sværere bliver det at kapere alle de muligheder, og til sidst vælger man med slet ikke at vælge noget

Question 9

Hvad finder Nielsen (2014) frem til i sit studie af, hvorvidt niveauet af ledelsesautonomi påvirker effekten af performance management på organisatorisk performance?

Answer 9

Hovedfund: Ledelsesautonomi over HR/personalepolitik modererer effekten af performance management positivt → mens decentralisering af målsætninger virker i den modsatte retning. Dvs. mål- og resultatstyring har altså kun en positiv effekt på en organisations resultater, hvis lederen har autonomi over personalepolitik

Metodisk: Studiet bruger dif-in-dif logik: ser på hvad der sker når man indfører mål og resultatstyring i nogle organisationer, men ikke i andre → hvordan udvikler organisationernes resultater sig over tid?

Question 10

Hvad kan forklaringen være på, at det faktisk er bedst, at målene bliver fastsat centralt og ikke decentralt, hvis mål- og resultatstyring skal have en positiv effekt på organisationens resultater?

Answer 10

Hvis man selv kan opstille sine målsætninger, så vil de måske ikke være lige så ambitiøse + der bliver ikke ført kontrol. (Tilbage til PA-perspektivet + at det er topledelsens og politikernes opgave at opstil-le målsætningerne)

Man kunne dog også forestille sig, at decentral målopsætning ville have have en positiv modererende effekt, da lokal målsætnings-opstilling hjælpe med at sikre en større kongruens mellem de individuelle og organisatoriske mål – og der-med skabe større commitment + kan tage mere hensyn til konteksten

Question 11

Hvorfor forventer Moynihan & Pandey (2010), at ledere med en høj PSM er mere tilbøjelig til at benytte performanceinformation?

Answer 11

Brugen af performanceinformation lægger derfor en yderligere rolle/omkostning på medarbejderne, hvor medarbejdernes tid og arbejdsindsats i organisationen skal øges → uden forventningen om en individuel belønning. Sådan en adfærd vil med størst sandsynlighed blive udvist af medarbejdere, der er drevet af prosociale eller altruistiske motiver. (Tror på, at det vil hjælpe andre)

Det er sandsynligt, at medarbejdere med stor PSM i højere grad går op i organisationens målopfyldelse. Hvis medarbejdere med stor grad af PSM ser performance information som et middel til at opnå organisatoriske mål, kan det muligvis også være et middel som indfrier medarbejdernes PSM

Question 12

Hvilke faktorer øger sandsynligheden for at bruge performance information ifølge Moynihan & Pandey (2010)? Og hvordan har de undersøgt det?

Answer 12

Der findes støtte til H1 → PSM hænger positivt sammen med PI brug

Der findes støtte til H3 → ledere med konkrete opgaver (her mere tid til at gå i dybden + større viden på lige præcis det område - giver dem et bedre grundlag for at bruge data

Der findes støtte til H5 → tilgængelighed af information (udbudssiden)

Der findes støtte til H6 → udviklende organisationskultur (organisationer der belønner at være innovativ)

Der findes støtte til H7 → fleksibilitet i beslutningstagen (hvis lederen har frihed til at eksperimentere med processer - også eksperimentere med PI)

Question 13

Hvilke hypoteser opstiller Salge (2013)? (Om hvad der fører til innovativ søgning)

Answer 13

H1: Offentlige organisationer vil øge intensiteten af deres innovative søgning, når deres service-performance falder relativt til deres aspirationer (gennem en problemistisk søgning)

H2: Offentlige organisationer vil øge intensiteten af deres innovative søgning, når deres organisatoriske slack øges (gennem en slack search)

H3: Organisatorisk slack vil positivt moderere forholdet mellem offentlig service performance relativt til aspirationer og intensiteten af innovativ søgning (organisationer med høje niveauer af slack vil altså være i en bedre position til at engagere sig i risikofulde og omkostningsfulde søgningsprocesser)

H4: Når performance falder under aspirationerne, vil den innovative søgning blive øget (gennem problemistisk søgning) – og dette vil i højere grad gøre sig gældende blandt organisationer med fuld opbakning, end blandt organisationer, der er truet. (Der er for store risici forbundet med den innovative søgning, hvis organisationen er truet).

H5: Når man har mere organisatorisk slack, så vil man i højere grad lave innovativ søgning (gennem slack search) – og dette vil i højere grad gøre sig gældende blandt organisationer, der er truede, end blandt organisationer, der møder fuld opbakning. (Slack giver en beskyttelse mod de risici, der er forbundet med den innovative søgning).

Question 14

Hvilke hypoteser opstiller Hansen & Nielsen (2018)? Og hvilke får de bekræftet? (Om problemfokus, innovativ søgning, organisatorisk forandring og performance-orienteret forandring)

Answer 14

• H1: Når performance på en dimension falder under aspirationsniveauet/ambitionerne, vil lederne øge deres fokus på denne dimension ✅
• H2: Negativ performance feedback øger ledernes intentioner om at foretage innovative search ❌ (og omvendt med positiv feedback) ✅
• H3: Negativ performance feedback øger ledernes præferencer for at foretage organisatoriske ændringer ❌ (og omvendt med positiv) ✅
• H4: Negativ performance feedback øger lederens præferencer for at foretage performance-orienterede forandringer (kort sigt), men ikke overskuds-orienterede forandringer (langt sigt) ✅ (og omvendt med positiv) ❌

Question 15

Hvad finder Lund (2019) frem til i sit studie af socialrådgiveres brug af en algoritme til at forudse børns risikoniveauer?

Answer 15

Artiklens formål: At belyse hvad socialarbejdere på frontlinjen tænker om at anvende algoritmer i vurderingerne af underretninger om udsatte børn → sker på baggrund af semi-strukturerede interviews med 13 socialrådgivere i to danske kommuner

Artiklen kort: To danske kommuner har pilottestet beslutningsstøtte ved underretninger. Det er et redskab baseret på algoritmer, der forudser børns risikoniveauer. Artiklen skildrer opfattelsen af beslutningsstøtten blandt socialrådgiverne i pilotkommunerne.

Resultater:

• De interviewede er i udgangspunktet meget åbne overfor ideen om at anvende statistik de det daglige arbejde, og de vil gerne have beslutningsstøtte
• Deres opfattelse er positiv, og de identificerer potentielle understøttende funktioner ved beslutningsstøtten til prioritering af sager og ensretning af sagsbehandlingen
• Men de fleste af rådgiverne er også bekymrede for, at de understøttende funktioner kan blive en sovepude, der afkobler den selvstændige faglige stillingtagen → at risikoscorerne i praksis bliver determinerende i vurderingerne

Question 16

Hvilke faktorer har ifølge Moynihan & Landuyt (2009) betydning for, hvordan organisationer lærer?

Answer 16

• Ressourcer: Ressourcer er en formel begrænsning skabt af aktører uden for den offentlige sektor. Forventningen er, at hvis organisationen har tilstrækkelig med ressourcer er den mere tilbøjelig til at lære
• Informationssystemer: Informationssystemer indsamler og udbreder relevant information rettidigt til målgruppen (strukturel)
• Mission orientering: Når en missions-baseret kultur eksisterer, er medarbejdernes adfærd guidet af fælles normer og antagelser om organisationens formål. Hvis medarbejderne forstår den organisation, de er en del af, er medarbejderne bedre i stand til at lære på hvilken måde, de overordnet bidrager til organisationens formål. Når dette forekommer, er medarbejderne mere tilbøjelige til at tage del i læringen
• *Beslutningsautonomi**: Beslutningsautonomi muliggør, at medarbejdere kan deltage i beslutningstagningen, hvorved der er en chance for, at læring kan sammenkobles med beslutninger. Medarbejderne skal have manøvrerum i deres arbejde
• Læringsfora: Læringsfora vedrører at medarbejderne jævnligt mødes og diskuterer information og overvejer, hvilke implikationer dette har for den efterfølgende handling. Argumentet er, at læring er fordret af mål-orienteret problemløsning blandt teams, som bruger information intelligent til at reagere på organisatoriske betingelser

Finder støtte til alle hypoteser (størst effekt af læringsfora) gennem tværsnitsdata

Question 17

Hvilke hypoteser opstiller Moynihan, Jakobsen & Bækgaard (2019) om forholdet mellem ledelsesmæssig brug af PI og professionelles engagement i målbaseret læring?

Answer 17

H1: Ledelsesmæssig brug af performance information til problemløsning øger professionelle ansattes engagement i målbaseret læring

• Som leder kan man bruge resultatmålinger til at identificere organisatoriske problemer og vælge løsninger => problemløsning
• Et sådant meningsfuldt brug kan få professionelle til at engagere sig i den målbaserede læring gennem to overlappende mekanismer:
  
  • Mål alignment: Professionelle går op i organisationens mål. Når lederne viser, at resultatmålinger kan bruges til at løse noget, der af de professionelle opfattes som ægte problemer, vil de i højere grad opfatte målingerne som alligned med målene
  • Rolle-modellering: Hvis lederen er en rollemodel og viser, at man faktisk kan bruge målingerne til at løse problemer, så vil de professionelle adoptere denne adfærd

H2: Ledelsesmæssig brug af performance data til belønning og kontrol hænger negativt sammen med de ansattes engagement i mål-baseret læring

• Brugen af belønning/straf kan bindes til performance targets, hvilket kan skabe en ekstrinsisk motivation.
• Der kan ved indførelsen af dette ske en crowding out effekt af de professionelles intrinsiske motivation → opfattes som kontrollerende

Question 18

Hvilke resultater finder Moynihan, Jakobsen & Bækgaard (2019) frem til om forholdet mellem ledelsesmæssig brug af PI og professionelles engagement i målbaseret læring?

Og hvordan undersøger de det?

Answer 18

• Finder støtte til både H1 og H2
  
  • Bruges data til belønning/kontrolformål → professionelle engagerer sig i mindre grad i læringsprocesser
  • Bruges data til problemløsning → medarbejdere mere villige til at engagere sig
• Metodisk: Tværsnitsdata fra medarbejdere på danske hospitaler

Question 19

Hvilke resultater finder Shamir (1992) frem til og hvordan? (I studiet af tilskrivelse af kausal ansvar og karisma til lederen)

Answer 19

Resultater:

• VIGTIGST Støtte til H1 om, at performance outcomes har en signifikant hovedeffekt på tildeling af indflydelse til lederen
• VIGTIGST Støtte til H2: performance outcomes har en signifikant effekt på tildelingen af karisma til lederen
• Ikke støtte til H3: information om lederens adfærd har ikke en signifikant effekt på tildelingen af indflydelse til lederen
• Ikke støtte til H4: Jo mere prototypisk lederens adfærd er mht. “karismatisk lederskab”, jo højere vil tildeling af karisma til lederen være
• Delt støtte til H5:
  
  • Typen af lederskabsrolle have en signifikant effekt på tildelingen af kausal indflydelse. Der blev tildelt mere indflydelse til basketballtræneren end til salgsdirektøren
  • OBS: Ingen signifikant effekt på tildelingen af karisma
• Ikke støtte til H6: Ingen af interaktionseffekterne mellem faktorerne var signifikante
• Støtte til H7 om sammenhængen mellem den generelle opfattelse af lederens vigtighed og specifikke tildelinger

Question 20

Hvad finder Rockoff et al. (2012) frem til i deres studie, hvor de kigger på. hvad der sker med skolelederes evaluering af de ansatte lærere, når de får en objektiv performance-baseret evaluering af dem?

Answer 20

De tester flere hypoteser, der støtter en simpel bayesiansk læringsmodel med uperfekt information:

1. Korrelationen mellem performance estimater og tidligere opfattelser øges med mere præcise objektive estimater og mere præcise subjektive forudgående priors
2. Principaler der får performance data på deres lærere bruger denne information til at opdatere deres priors. De lægger mere vægt på ny data og mindre på deres priors (i deres evaluering af lærerne), når dataet er mere præcis, og mindre vægt på ny data og mere på deres priors, når deres priors er mere præcis.

Undersøger også, om det at give information om ansattes performance, får principaler til at indsamle mindre information via klasseværelsesobservationer, ændrer mønstre af personaleudskiftning, eller løfter elevers karakterer

• Klasseværelsesobservationer: Forventning: Mindre observation fra lederen, når man får mere data. Ingen effekt
• Personaleudskiftning: Finder klar evidens for, at når man giver de værdibaserede rapporter, så får det lærere med lavere værdibaserede estimater til i højere grad at forlade treatmentskolerne. Ny information ændrede principalernes senere opfattelser, og denne ændring i opfattelser ændrede mønstre af ansættelse. Sker altså et jobskifte blandt dårligt performende lærere. (Kan både skyldes, at de selv søger andre steder hen, eller at de bliver fyret
• Elevers præstationer: Det er også vigtigt at undersøge, om informationen om de ansattes performance også førte til forbedringer af skolens produktivitet. De finder en lille, marginal signifikant forbedring i matematik blandt eleverne på treatmentskolerne. (Små effekter)

Question 21

Hvordan opfatter lærere de nationale test (jf. VIVE-rapporten)?

Answer 21

• Generelt oplever lærerne ikke, at de nationale test giver dem bedre indsigt i hverken enkeltelever eller klassers faglige niveau i de områder, som de bliver testet i.
• Ambivalens: Mens de kvantitative resultater tyder på en ret stor skepsis blandt lærerne, viser de kvalitative mere nuancerede vurderinger. Nogle lærere er på én gang både begejstrede og skeptiske over for de nationale test.
• Lærerne bruger i begrænset omfang nationale test som grundlag for deres pædagogiske praksis i undervisning. Det skyldes ifølge lærerne, at nationale test ikke afspejler det, de underviser i, at det kan være vanskeligt at handle på baggrund af nationale test, og at det er meget ressourcekrævende at bruge nationale test som afsæt for faglig udvikling. Desuden er lærerne usikre på målesikkerheden i de nationale test
• I nogle tilfælde bliver de nationale test et mål i sig selv. Det er tilfældet, når lærerne underviser i særlige emner (som de ikke mener, er relevante) for at forberede eleverne til nationale test, eller når de gennemfører frivillige nationale test alene med henblik på at forberede eleverne til testen (TEACHING TO THE TEST)

Question 22

Hvad er de to hovedresultater i Petersen et al. (2019), der undersøger gymnasielæreres accept eller misbilligelse af performance information + deres villighed til at tage kausalt ansvar for informationen?

Answer 22

1) Lærere, der konfronteres med høj performance, accepterer performance informationen som en valid, legitim og brugbar indikator for skolens performance

• Dog stærkere effekter ved accepten af indikatorens validitet, end ved accept af legitimitet og brugbarhed
• Ift. validitet: Gymnasielærere, hvis skole har lav performance, vurderer målets validitet negativt, mens gymnasielærere, der har høj performance, vurderer målets validitet positivt
• Ift. legitimitet og brugbarhed: Kun en positiv effekt ved lærere, der har en høj performance

2) Lærere, der blev konfronteret med information, der viste en lav performance, var mere tilbøjelige til at give Undervisningsministeriet og reformer ansvaret → og mindre ansvar til dem selv. Og det modsatte for lærere, der blev konfronteret med information, der viste en høj performance

Question 23

Hvad handler Bertelli & John (2010)’s helt kort om? (Uafhængig tredjepart i UK)

Answer 23

Argumenterer for, at der er problemer med credible commitments (dvs. staten ikke troværdigt kan måle kommuner, fordi principalen har interesser i det) ved governments checking governments (her staten og kommunerne). Derfor oprettes en uafhængig tredjepart, der kan udføre kontrol på regeringens vegne – men de finder, at denne kontrol ikke er helt uafhængig

Question 24

Hvilke resultater kommer Bertelli & John (2010) frem til? (Uafhængig tredjepart i UK)

Answer 24

• Finder støtte til H3 → finder tegn på, at kommunen performer bedre, hvis man er allieret med den nationale partifarve – modtager altså højere scorer, når kommunen har samme farve som regeringen
• Finder mere støtte til sving-versionen (H2) end kerne-versionen (H1)
  
  • Kerne: Får ikke en bedre rating, jo større labour-flertallet er i kommunen
  • Swing: Sandsynligheden for at få høje CPA-scorer falder, når de lokale valgresultater indikerer, at marginale parlamentsmedlemmer bliver mere sikre. Når MP’er bliver mere sikre (bedre kommunalvalg), så behøver de ikke i samme grad det elektorale boost fra højt-performende kommuner – dermed kan ”the credible commitment” til at give objektive score blive bevaret
• Finder stærk støtte til H4 → ansatte i Audit Commission, der har eller har haft en formel position i kommunen, har en positiv indflydelse på CPA-scorer, sammenlignet med ansatte, der ikke har forbindelse til kommunen
• Finder støtte til H5: Samlet set er sandsynligheden for, at en lokal myndighed vil modtage en CPA-score fra de højere kategorier (hvilket indikerer god præstation) højere end sandsynligheden for at modtage en CPA-score i lavere kategorier (hvilket indikerer dårlig præstation).

Question 25

Hvad finder Nielsen & Bækgaard (2015) ud af i deres studie om byrådsmedlemmers holdning til forbrug og reformer, når de får performance-information om skolen?

Answer 25

• Performance information har ikke en uniform positiv eller negativ effekt på holdninger
• Støtte til H1 → treatede lavtperformende vil i højere grad bruge flere penge/større forbrug
• Ikke støtte til H2a, men støtte til H2b → høj performance information har en positiv virkning på politikernes holdning til forbrug; politikere søger at claime credit for tidligere og fremtidig performance ved at bakke vinderen op og dermed bruge flere penge
• Ikke støtte til H3 → gennemsnitlig performance har faktisk en negativ effekt på holdning til forbrug (troede det ingen virkning ville have)
• Støtte til H4, men ikke H5 og H6 → hvis man klarer sig godt, så vil kontrolgruppen lave flere forandringer/reformer end treatmentgruppen. God performance kan dermed være et forsvar mod forandringspres udefra. (Ingen effekt på holdning til reform, hvis skolen har lav/middel performance)

Question 26

Hvad handler Nielsen & Moynihan (2017) om? (Hvordan byrådspolitikere tildeler kausalt ansvar til skoleledere + påvirkes af farvet interesseorganisation)

Answer 26

• Bruger et survey-eksperiment blandt byrådspolitikere
• Finder at lav performance data gør politikere mere villige til at tildele et kausalt ansvar til bureaukratiske ledere (negativitets bias)
• Finder desuden at interessegruppe-udtalelser påvirker, hvordan politikere bruger performance information til at tildele ansvar – hvilket er betinget af ideologisk alliance
  
  • Treatment var, at DL havde været ude at sige, at man ikke kunne stole på nationale tests. Denne treatment påvirkede særligt politikere på venstrefløjen, der mente, at skolelederne var mindre ansvarlige, (mens højrefløjen mente, at de var mere ansvarlige)
  • Teoretisk forklaring: politisk ideologi trigger MR i processeringen af performance data. Kan bedre lide dem man deler ideologi med – positive outcomes bliver til-skrevet ens egen gruppe, mens negative outcomes tildeles udgruppe-medlemmer eller eksterne årsager

Question 27

Hvilke hypoteser opstiller Bækgaard et al. (2019) om evidens’ rolle samt MR og persusasion blandt politikere?

Answer 27

• H1: Politikerne vil i stigende grad misfortolke ny information, jo mere informationen er i strid med deres tidligere overbevisninger*
• Teori bag er MR: Hvis informationen går imod tidligere holdninger og overbevisninger, vil retningsbestemte individer (motiveret af directional goals) tendere til at afvise eller misfortolke denne information i et forsøg på at reducere ubehaget ved den kognitive dissonans
• H2: Politikeres tidligere holdninger vil betyde mindre i deres fortolkning af ny information jo større en mængde af entydig information, der peger mod én konklusion, de præsenteres for*
• Teori bag er persuasion: Mennesker kan blive persuaded af store mængder af evidens, der strider imod deres prior overbevisninger. Det skal være stærk og troværdig evidens, der viser, at deres priors er forkert

Question 28

Hvilke resultater finder Bækgaard et al. (2019) frem til om evidens’ rolle samt MR og persusasion blandt politikere?

Answer 28

Eksperiment 1 og 2: Undersøger H1

• Finder substantiel støtte til den teoretiske forventning → det skader politikeres evne til at fortolke information korrekt, hvis informationen er i strid med deres tidligere overbevisninger
• OBS: Kunne også fortolkes ud fra bayesiansk opdatering → når politikerne bliver præsenteret for ny information, burde de fortolke denne information i konteksten af deres tidligere viden og erfaring → derfor burde de justere deres overbevisninger, når de får ny information, men dog til varierende grader alt efter styrken af deres priors, og hvor troværdigt de finder informationen

Eksperiment 3: Undersøger H2. Finder IKKE støtte til H2

• Finder i stedet et mønster der tyder på, at betydningen af tidligere overbevisninger stiger, når mængden af evidens øges.
  
  • Dog skal denne konklusion tages med en gran salt, da interaktionsleddet IKKE er statistisk signifikant

Question 29

Hvad indebærer de to troværdighedsproblemer ifm. objektive performance-mål af en uafhængig tredjepart i Bertelli & John (2010)?

Answer 29

1. ”The Audit Comission” er gradsmæssigt uafhængige snarere end at have komplet frihed. Forfatterne antager, at organet er risikoavers og ikke ønsker, at deres budget falder – hvis de mistede deres bedømmelsesprogram, (hvilket parlamentet kan veto/sende videre til et andet organ). Der er derfor et trade-off mellem troværdighed og politisk indflydelse → og forfatterne antager indflydelsen i sidste ende vil blive observeret på marginen
2. Et andet problem opstår, når bedømmeren skal designes. For at opretholde teknokratisk effektivitet og legitimitet med regulatoren, kan bedømmeren indlejre indflydelsen af en interessegruppe inden for organisationen for at sikre, at der er en viden i organisationen → og faktisk er der i deres case lokalpolitikere i ”The Audit Comission”