Stofliste(fed) lidt mere detaljeret virkning for nogle af stofferne Flashcards
pilokarpin
Virkning: Fremkalder kontraktion af musculus sphincter pupillae og musculus ciliare = miosis og akkomodaion, samt åbning ag kammervinklen og bedre afløb for kammervæsken til schlemms kanal.
Amfetamin
- De vil kompetetivt hæmme genoptag af frisat serotonin, + de på en eller anden måde man ikke kender kan transportere serotonin ud af cellen:
- kraftig stimulation af CNS, fordi det er lipidopløseligt og derfor trænger let over blod-hjerne barrieren.
- Den fremkalder frisætning af noradrenalin (depottømmende virkning) i de perifere sympatiske terminaler (alfa- og beta1-adrenoreceptorer). Det fremkalder psykomotorisk stimulering, ophæver træthedsfølelsen, virker søvnhæmmende, og kan hos i forvejen udtrættede personer bringe den mentale og fysiske (motoriske) ydeenvne op på normalniveau for en tid. Kan hos mange ikke-udtrættede fremkalde “eufori”, og fortsat brug fremkalder eufomani (narkomani), der er karakteriseret ved en langsom tolerenceudvikling. .
- Langvarigt misbrug kan føre til kronisk psykose, der ligner paranoid skizofreni.
- Amfetamin “hæver et patologisk sænket stemningsleje”.
- Fremkalder hos depressive øget mental aktivitet som kan give angst og ofte en yderligere sænkting i depressions niveau.
- Stimulerer hypothalamus’ appetitreguleringscenter og ophæver sultfølelsen (anorektisk virkning).
- Laver hyperrefleksi og tremor ved direkte påvirkning af skeletmuskulatur. Stimulerer resp. Center. Pga perifær noradrenalin frisætning ses takykardi, øget slag- og minutvolumen og hypertension (karkonstriktion). Amfetamin elimineres i leveren meget langsomt.
- Psykisk, men mindre fysisk, afhængighed
Dopamin
- Små doser: Via stimulation af D1-dopaminreceptorer laver den kadilatation i nyrer, mesenteriet og hjertet. Denne vasodilaiton blokeres af antipsykotika.
- Moderate doser: giver øget hjertekontraktilitet, øget MV, via beta1, og øget gennemblødning af nyrer og mesenteriet via D1-dopaminreceptorer.
- Større doser giver stigning i middelblodtryk (alfa1) og nedsættelse af HR (reflektorisk).
Doxazosin
Fremkalder perifær vasodilation og dermed fald i blodtryk og perifer modstand. Blodtryksfaldet ved behandling fremkalder en moderat takycardi.
Efedrin
Tømmer nerverne for noradrenalin ved at få vesiklerne til at tømme sig. Dette giver bronkodilation og vasokonstriktion, stigning i blodtryk og moderat grad stimulation af centralnervesystemet (anfetaminlignende), hvilket giver symptomerne (bivirkningerne) søvnløshed, ængstelse, tremor, respirationsstimulation.
isoprenalin
Fremkalder ved inhalation bronkodilatation. Ved inhalation absorberes en del af stoffet i det systemiske kredsløb, hvilket fører til stimulation af hjertets beta1-adrenoreceptorer –> øget kronotropi, inotropi, dromotropi og batmotropi, ledsaget af øget iltforbrug og nedsat nyttevirkning (se længere oppe). Man får dog også kardilatation og dermed fald i diastolsk blodtryk samt middelblodtryk, og evt. En lille stingning i systolsk blodtryk, samt nedsat tarm, og uterus tonus.Den har samme metaboliske virkninger som adrenalin (øget glykonelolyse, øget lipolyse = hyperglykæmi og øget plasmakonc af frie fedtsyrer + øger sekretion af insulin) Af den grund at den påvirker både beta1-adrenoreceptorer og beta2-adrenoreceptorer, foretrækkes rene beta2-adrenoreceptor agonister. Blev tidligere anvendt ligesom adrenalin under akut hjertestop eller hjerteblok.
propranolol
Virkning: Er lipofil og krydser blod-hjerne-barrieren –> giver en uspecifik psykosedativ virkning, som dog ikke påvirker den finere psykomotiskee funktion (virkningen udnyttes bl.a. Af musikere)
Salmeterol
Har også langvarig hæmmende virkning på frisætning af mange astmamediatorer (histamin, leukotrin, protaglandin) via en permabilitetshæmmende virkning. Denne er langvarig.
metoklopramid
en antiemetiske effekt skyldes dels en blokade af dopaminreceptorerne i brækcentrets triggerzone, dels en fremskyndet ventrikeltømning, hvorved impulsaktiviteten i de afferente nerver fra pylorus til brækcentret nedsættes. Den centrale antiemetiske effekt af metoklopramid er bedre end for domperidon (kap 9), fordi den lettere passerer blod-hjerne barrieren. Den perifere virkning skyldes blokade af dopaminreceptorer i øvre mave-tarm kanel.
ondansetron
Ved at blokere 5-HT3 lokaliseret i sensoriske nerver i mave-tarm-kanalen og i kemotriggersonen har stofferne en krafti antiemetisk effekt. Har derfor udbredt anvendelse til behandling af kvalme og opkastninger ved cancertrapi og efter generel anæstesi.
sumatriptan
Stoffet udløser kontrahering af intrakraniele og ekstracerebrale kar ved direkte effekt på vaskulære glatte muskelcelelr, hlmmer frisætning af vasoaktive stoffer og hæmmer nociceptiv neurotransmission. Pga betydeligt færre bivirkninger anvendes triptaner langt hyppigere vedakut migræne end ergotamin.
benzodiazepiner generelt
Benzodiazepinerne binder til interfacet mellem alfa- og gamma-enhederne i GABA-A, og dette bindingssted er således distinkt fra GABA’s bindingssted.
Benzodiazepinerne aktiverer ikke receptoren direkte, men øger kanalens åbningsfrekvens, ved GABA-aktivering og er således positive allosteriske modulatorer.
PGF2, PGE2
Stimulerer uteruskontraktion især under graviditet og blødgør cervix
azatioprin
blokerer indbygningen af puriner eller pyrimidiner i DNA eller RNA, enten ved direkte hæmning, eller indirekte via hæmning af dannelsen af nukleinsyre. Effekten rammer kun celler i aktiv cellecuklus (i S-fasen). Azatiopin er en purinanalog –> dvs kompetetiv hæmning af den rigtige pathway i nukleinsyre syntesen (nysyntesen). Hermed hæmmes DNA-syntesen i T- og B-lymfocytter, som kun har denne pathway, mens andre celler har en anden pathway (savage pathway) for puriner (recyckling pathway). Det er azatioprins aktive metabolitter som kompetetivt hæmmer nukleotid syntesen og er ansvarlige for den immunsupprimerende virkning. Purinsyntesen blokeres ved at enzymet amidofosoforibosyltransferasen hæmmes af den aktive metablollit tioninosinmonofosfat. Samme metabloit kan også hæmme trin i DNA-
syntesen via enzymet IMPDH. Aktive metabolitter kan kompromittere RNA ved at blive inkorporeret i det.
Calcineurinhæmmere
Har specifik virkning på lymfocytter. De hæmmer begge den cytoplasmatiske fosfatase calcineurin (CaN), hvorved aktiverede Th-cellers (CD4+) cytokinproduktion af bl.a. IL-2 nedsættes. Ciclosporin skal bindes til det intracellulære protein cyklofillin A, før calcineurin kan hæmmes.
Aktiverede T-cellers intracellulære calcineurin stimuleres normalt når det bindes til det calciumbindende calmodulin. Aktiveret calcineurin defosforylerer NFAT, som derefter er i stand til at trænge ind i cellekernen, binde sig til DNA og inducere transkription af bl.a. Genet for IL-2. Hæmning af calcineurin medfører at NFAT forbliver forforyleret. Det blokerer for at NFAT kan gå ind i cellekernen og påvirke gentranskription.
Calcineurinhæmmerens blokerende virkning på IL-2 syntese nedsætter aktiverede T-cellers mulighed for at proliferere og differentiere til effektorceller. Takrolimus er 10 gange mere potent en hæmmer end ciclosporin
mykofenolat
det virksomme stof er mykofenolsyre, som selektivt og reversibelt hæmmer enzymet inosinmonofosfatdehydrogenase, som indgår i nysyntesen af puriner. Det er guanosinnukeotid-syntesevejen som blokeres. Hermed hæmmes DNA-syntesen i T- og B-lymfocytter, som kun har denne pathway, mens andre celler har en anden pathway (savage pathway) for puriner (har ingen recyckling pathway). Celledeling hæmmes således med behandlingen
aluminiumhydroxid
Vil langsomt og langvarigt neutralisere mavesyren via fraspaltning af den basiske hydroxidgruppe. Frigivne aluminiumioner hæmmer ventrikeltømning og virker let obstiperende. Kan evt. desuden fremme lokal prostaglandinsyntese og også herved beskytte slimhinden.
Laktulose
Blødgøring af formede fæces (latenstid 1-3 døgn). Lactulose kan defineres som et salinsk middel.
Lactulose er et syntetisk kulhydrat, der ikke nedbrydes af de sædvanlige fordøjelsesenzymer, men når tyktarmen i uforandret form. I tyktarmen nedbryder bakterier lactulosen til mælkesyre og andre svage syrer. De nedbrudte stoffer bevirker sammen med lactulose, at vand holdes tilbage i tarmen ved osmose. Desuden sænker de svage syrer tyktarmens pH, hvilket fremmer peristaltikken. Lactulose kan også klassificeres som et blødgørende middel, da ændringen i tarmfloraen bevirker, at fæces får en blødere konsistens
Salinske midler er stoffer med “saltvirkning”, dvs. de kan binde vand ved osmose. Derfor kaldes de også osmotiske laksantia.Stofferne absorberes kun i ringe grad, hvorved de kan øge tarmens vandindhold.
Dette giver en øget peristaltik og hurtigere passage gennem tarmen. Samtidig får afføringen en passende blød konsistens.
antacidum
Neutraliseringseffekt indtræder hurtigt, men er kortvarig.
Flere præparater er derfor ofte en blanding af aluminium og magnesium.
Selvom antacidas virkning delvist kan forklares af deres syreneutraliserende egenskaber, synes præparaterne også at virke ved at øge prostaglandinsyntesen.
mesalazin = 5-ASA
Består af sulfapyridin(SP) og 5-aminosalicylsyre (5-ASA). Den antiinflammatoriske virkning af sulfalazin er komponenten 5-ASA. Den frigøres lokalt på den angrebne slimhinde og er en forudsætning for terapeutisk effekt af sulfalazin. Frit 5-ASA absorberes allerede i tyndtarmen, og SP fungerer som bærermolekyle hvorved transporten af 5-ASA til colon sikres. Det ikke absorberede SAZ spaltes i colon af bakterielle reduktaser til SP og 5-AZA.
Fibrat
- nedsætter plasmakoncentrationen af VLDL og øger HDL. Kan fungere som ligand for PPARα (transkriptionsfaktor for gener for monitorering af intracellulær triglycerid flux) => gener for lipoproteinlipase og apolipoprotein A-I og -A-II aktiveres => fald i VLDL og stigning i HDL. (fordi fibrater ligner PRARalfas oprindelige ligand). Den øgede syntese af apolipoproteinerne forklarer stigningen i HDL i plasma. (HDL har Apo-A)
- Nedsætter incidensen af myokardieinfarkt og pludselig død med 34%.
kolestyramin
udøver deres farmakologiske effekt i mave-tarm-kanalens lumen - de absorberes ikke. I tyndtarmen udveksler de kloridioner med galdesyrer, som bindes til lægemidlet og udskilles fækalt. Herved afbrydes det enterohepatiske galdesyrekredsløb, og for at kompensere for tab af galdesyre, danner leveren mere kolesterol til galdesyrer –> fald i intracellulært kolesterol i hepatocytter udløser syntese af flere LDL-receptorer som fjerner LDL fra blodet i højere tempo.
Resultat: moderat fald i LDL-konc i plasma –> lavere incidens af kardiale dødsfald og non-fatale myokardieinfarkter.
Amlodipin
Giver anledning til perifer kardilatation.
Kalciumkanalblokkere har en vis natriuretisk/diuretisk effekt, specielt i lav dosering og hvis blodtryksfaldet ikke er alt for udtalt. Det skyldes en direkte virkning på nyretubuli
Ingen stimulation af aldosteronsekretion, på trods af kortvarig aktivering af reninsekretionen.
Behandling med kalciumkanalblokkere fører således ike til væskeretention i modsætning til klassiske vasodilatorer. Dette er vigtigt for kalciumkanalblokkernes anvendelse som monoterapi.
Dihydropyridinerne
Karselektive
Amlodipin
Nifedipin
Non-dihydropyridinerne
Ikke karselektive
Diltiazem
Verapamil
Diltiazem, verapamil
giver anledning til perifer kardilatation.
Diltiaazem vil (modsat de andre bortset fra verapamil) føre til en uændret eller let nedsat hjertefrekvens.
Har ingen karselektivitet –> påvirker derfor både hjerte og karmuskulatur.
Losartan
den blodtryksnedsættende virkning indtræder efter ca 1 time, og ef max efter 6 timer.
Through-to-peak-ratio =forholdet mellem den blodtryksnedsættende virkning umiddelbart før indgift af næste dosis og den maksimale virknin. Metabolitten har en længere halveringstid og er 15-30gange mere potent end losartan.
Biokemisk effekt: behandling med såvel losartan som ACE-hæmmere øger plasma-renin koncentrationen.
Losartan øger også koncentrationen af plasma-angiotensin II (denne falder ved behandling med ACE-hæmmere).
Losartan medfører fald i aldosteronkoncentrationen. Den øger også urinsyreudskillelsen, hvilket ikke gælder for den aktive metabolit
Adenosin
blokerer relativt specifikt AV-knuden, og “nulstiller” hjertet. Medfører forbigende AV-blok. Har mange andre
effekter: øger vaguseffekt, hæmmer adrenerge nerver, hæmmer slow inwrad Ca2+ current, øger K+ konduktans (længere
AP).
amiodaron
da det er en K+-blokade sker der en fase 3 forlængelse på AP, og QT-forlængelse på EKG. Med til fase 3 forlængelse hører forlænget refraktærperiode. Har desuden ved krpnisk behandling hæmmende virkning på impulsledningshastigheden, og virker delvist blokerende på alfa, og beta-adrenoceptorer samt ca2+-kanaler (dette er med til at den virker enormt godt, men også årsag til at den har enormt mange bivirkninger). Sinus- og AV-knude funktionen hæmmes, og amiodaron regnes derfor som det kraftigste virkende klinisk anvendelige antiarytmikum.
Digoxin
Proarytmi: Digoxin har i forvejen meget snæver terapeutisk vindue, hvorfor proarytmi er svær at skelne fra en egentlig
bivirkning/toksisk virkning, fordi man kommer udenfor det terapeutiske vindue.
lidokain
Udviser udtalt “use-dependency” : =”øget virkning ved høje HR”. Personens hjertefrekvens kan have hæmmende eller fremmende virkning på den antirytmiske effekt. Dvs øget virkning når cellen hyppigt bruger Na+-kanalerne som det ses ved patienter med høje hjertefrekvenser. Hos disse personer har medikamentet derfor øget virkning. Det kan være en fordel
med get antiarytmisk effekt ved takykardi, men modsat kan det være uønsket med måske toksisk virkning på konduktionshastigheden under anstregnelsesudløst sinustarkykardi.
metoprolol
en række beta-blokkere har vist gunstig effekt på overlevelsen. Virker især hæmmende på de autonomt regulerede
dele af impulsledningssystemet, dvs. Sinus knuden og AV-knuden, men også på stress-induceret ventrikulær ekstrasystoli.
De er også virksomme i frekvensregulering af atrieflimren og atrieflagren, og i forebyggelse af supraventrikulære reentry-
takykardier (modsat lidokain, der ikke virker supraventrikulært). Endvidere virkomme i behandlingen af iskæmiassocieret
ventrikulær takyarytmi og kongenit langt QT-syndrom.
acetylsalicylsyre
mindsket TXA2 (potent trombocytaktivator og vasokonstriktor) samt prostacycklin PGI2(potent trombocythæmmer og vasodilator) hæmmes = aggregatin hæmmes. Men den hæmmer kun PGI2 meget lidt, men TXA2 meget!
clopidogrel
Irreversibel selektiv hæmning af ADP receptor (P2Y12) der varer hele trombocyttens levetid. Er et prodrug der aktiveres i leveren via CYP P450 system, konkret via CYP2C19 (og CYP 3A4 samt CYP3A5 ifølge slides). ADP-receptor aktiverer trombocytten, så hvis man blokerer receptoren får man hæmmet trombocytten.
heparin
- 3 typer: UFH (ifraktioneret), LMH(lavmolekylære) og pentasakkarider (= midlet “fondaparinux”)
- Afhængig af tilstedeværelse af antitrombin: antitrombin binder til koagulationsfaktorer, men heparin gør bindingen meget meget kraftigere –> heparin hjælper altså med dannelsen af antitrombin/koagulationsfaktor-komplekset –> hæmmer dermed koagulationskaskaden og er antikoagulerende
heparin de 3 typer
- LMH: Ved enzymatisk eller kemisk splatning af heparinmolekyler fås et lavmolekylært heparin (LMH) med ændret antikoagulerende virkning, idet det kræver 18 sakkaridenheder for at neutralisere trombin (LMH har præcis 18). .
- LMH har langt større biotilgængelighed end UFH (90% mod 30%), har længere halveringstid og dermed længere virkningstid + mindre risiko for trombocytopeni
- Pentasakkarid kan KUN blokere faktor X, ikke trombin, da det kræver 18 sakkaridenheder at neutralisere trombin. Faktor X er til gengæld også meget vigtigt.
vævsplasminogen aktivator (t-PA)
Produceres i karvæggens endotelceller, men dannes også i uterus og i melanomceller. I plasma bliver det spaltet af kallikrein, plasmin og faktor Xa. Den er en protease der katalyserer omdannelsen af plasminogen til plasmin.
Findes naturligt og som lægemiddel. Har 2 halveringstider.
ACE-hæmmere
Farmaka slutter på (-pril). Når dannelse af angiotensin II blokeres –> nedsat stimulation af AT1-receptoren. ACE står normalt også for nedbrydning af bradykinin, dvs m. ACE-hæmmer kan der ses akkumulering af bradykinin der kan bidrage til ACE-hæmmeres kardilaterende effekt. Der sker reduktion i samlet perifer modstand, nedsat højre og venstre fyldningstryk –> aflastning af hjerte. Alle farmaka virker på samme måde, man adskiller sig kun mht. Farmakokinetik og dermed potens og virkningsvarighed. Disse forskelle har ikke stor betydning for deres farmakokinetik.
