Statistik Flashcards
Hvad forstår man ved præanalytisk variation?
Præanalytisk variation refererer til de fejl eller variationer, der kan opstå før selve analysen af en prøve, såsom ved indsamling, transport, opbevaring eller håndtering af prøven.
Hvornår i prøvens vej starter den præanalytiske variation?
Den præanalytiske variation starter fra det øjeblik, prøven tages (f.eks. blodprøveudtagning) og kan fortsætte under transport, opbevaring og indtil prøven analyseres i laboratoriet.
Hvor stor er den præanalytiske variation ofte i forhold til de øvrige usikkerhedsfaktorer?
Den præanalytiske variation udgør ofte en betydelig del af den samlede variation, typisk større end både den analytiske og postanalytiske variation.
Hvad forstår man ved analytisk variation?
Analytisk variation er den usikkerhed eller fejl, der opstår under selve analysen af prøven, forårsaget af laboratorieinstrumenter, metoder eller operatører.
Hvordan fastlægger man i praksis størrelsen af den analytiske variation?
Størrelsen fastlægges ved at gentage analyser på samme prøve under de samme betingelser og beregne variationen, f.eks. ved hjælp af standardafvigelse (SD) eller variationskoefficient (CV).
Hvilket grafisk redskab bruges til kontinuerligt at visualisere den analytiske variation?
Kontrolkort bruges ofte til at overvåge og visualisere den analytiske variation over tid.
Hvad forstår man ved postanalytisk variation?
Postanalytisk variation er variationer, der opstår efter analysen, såsom ved rapportering, tolkning eller kommunikation af resultater.
Hvordan kan postanalytisk variation opstå?
Det kan opstå ved menneskelige fejl i indtastning, forkert fortolkning af resultater eller manglende overensstemmelse mellem laboratorieresultater og kliniske beslutninger.
Hvad karakteriserer tilfældig variation?
Tilfældig variation opstår uden mønster og er uforudsigelig. Den skyldes ofte naturlige udsving i prøver eller måleinstrumenter.
Hvilke to parametre bruges til at kvantificere den tilfældige variation?
Standardafvigelse (SD) og variationskoefficient (CV) bruges typisk til at kvantificere tilfældig variation.
Hvad karakteriserer systematisk variation?
Systematisk variation er forudsigelig og skyldes ofte en konstant fejl, som f.eks. en forkert kalibrering af måleinstrumentet.
Hvilken parameter bruges til at kvantificere den tilfældige variation?
Bias bruges til at kvantificere systematisk variation.
Hvad bruges Westgaard-regler til?
Westgard-regler bruges til kvalitetskontrol i laboratorier for at vurdere, om resultaterne fra en analyse er valide, og om der er behov for at stoppe og undersøge potentielle fejl i analysen.
Nævn mindst 4 Westgaard-overtrædelser
- 1_3s: En måling er uden for ±3 SD.
- 2_2s: To på hinanden følgende
målinger er uden for ±2 SD på
samme side af middelværdien. - R_4s: Forskellen mellem to på
hinanden følgende målinger
overstiger 4 SD. - 4_1s: Fire på hinanden følgende
målinger er uden for ±1 SD på
samme side af middelværdien. - 10x: Ti på hinanden følgende
målinger ligger på samme side af
middelværdien.
Hvad menes der med en analyses repeterbarhed?
Hvordan fastlægges den?
Repeterbarhed er en analyses evne til at give samme resultat, når den udføres gentagne gange under de samme betingelser.
Den fastlægges ved at udføre gentagne målinger på samme prøve og beregne variationen, f.eks. som standardafvigelse (SD) eller variationskoefficient (CV).
Hvad menes der med en analyses intermediære præcision?
Hvordan fastlægges den?
Intermediær præcision er en vurdering af variationen i en analyse, når målinger foretages over længere tid, med forskellige operatører, instrumenter eller reagenser.
Den fastlægges ved at udføre målinger over flere dage med forskellige operatører og instrumenter og beregne den samlede variation.
Hvad er årsagerne til biologisk variation?
Biologisk variation kan skyldes faktorer som genetiske forskelle, fysiologiske ændringer, alder, køn, kostvaner, døgnvariationer, og sygdomstilstande.
Hvordan skal man rent statistisk tage højde for, at der er biologisk variation? (Gerne flere eksempler)
Ved at beregne biologisk referenceinterval baseret på en stor population.
Hvorhenne i litteraturen kan man finde ud af, hvor stor biologisk variation, der er på forskellige analytter?
Biologisk variation kan findes i databaser som EFLM Biological Variation Database
Hvilken form for usikkerhed er udtryk ved bias?
Bias repræsenterer systematisk usikkerhed
(Det er forskellen mellem den sande værdi og gennemsnittet af de gentagne målinger)
Hvordan ses bias på et differensplot?
Bias ses som en forskydning væk fra nul-linjen i differensplottet.
Hvordan beregnes bias?
Bias = målt værdi - sand værdi
Hvordan beregnes relativt bias i procent?
Relativ Bias% =
(målt værdi - sand værdi)/ sand værdi x 100%
Hvilken form for usikkerhed er udtryk ved CV?
CV udtrykker relativ usikkerhed.
Hvordan beregnes CV?
CV = (SD/middelværdi)x100%
Hvorfor har man brug for at forholde sig til betydende cifre?
Man forholder sig til betydende cifre for at sikre, at resultaterne af beregninger ikke præsenteres med en præcision, der overstiger den faktiske nøjagtighed af de anvendte data.
Hvilke regler bruger man til at fastsætte antallet af betydende cifre?
- Ikke-nul cifre er altid betydende (fx
123 har tre betydende cifre). - Nuller mellem ikke-nul cifre er
betydende (fx 1002 har fire
betydende cifre). - Indledende nuller (før de første
ikke-nul cifre) er ikke betydende (fx
0,0025 har to betydende cifre). - Sluttende nuller efter
decimaltegnet er betydende (fx
2,00 har tre betydende cifre). - Sluttende nuller uden
decimalpunkt anses normalt som
ikke betydende, medmindre andet
er specificeret (fx 100 kan have én,
to eller tre betydende cifre
afhængigt af konteksten).
Hvad er reglerne for addition/subtraktion?
Ved addition og subtraktion er resultatets præcision bestemt af det mindst præcise antal decimaler i de anvendte tal.