Immunologi Flashcards
1
Q
Hvad er forskellen på innate og adaptivt immunsystem?
A
Det adaptive immunforsvar kan adaptere sig til de indtrængende mikroorganismer. Det er specifikt i forhold til det innate forsvar, der reagerer på alt fremmed.
2
Q
Hvad er endocytose?
A
Optagelse af et stof. Der dannes en vesikel med stoffet i ud fra cellemembranen.
3
Q
Hvad er fagocytose?
A
Cellen optager større partikler. Indtagelse af en intakt mikroorganisme. Det kræver binding mellem receptor på fagocytten og komponenter på mikroorgnismen
4
Q
Hvad er pinocytose?
A
Indtagelse af stof i opløsning.
5
Q
Hvad er degranulering?
A
Udsondrer granula indhold over angrebsmålet
6
Q
Hvad er dendritceller?
A
Antigenpræsenterende celle, der kan aktivere NK-celler og T-celler.
7
Q
Hvad er makrofager?
A
Antigenpræsenterende celle, der kan fagocytere mikroorganismer.
Producerer komplementfaktorer.
8
Q
Hvad er NK-celler?
A
Dræber målcellen med stofferne i granula ved lysis og apoptose.
9
Q
Hvad er monocytter?
A
Fagocytere og nedbryde mikroorganismer (og andre immunkomplekser) + producere cytokiner
10
Q
Hvad er eosionofile granulocytter?
A
Kan fagocytere, men er mest aktiv i forsvaret mod parasitter og specielt orme, hvor den eosinofile granulocyt laver eksocytose.
11
Q
Hvad er basofile granulocytter?
A
De regulerer andre cellers aktivitet (inducere inflammation og producerer regulerende stoffer).
Virker specielt på parasitter og ved allergiske reaktion.
Har receptorer for IgE, der er involveret i parasitforsvar og allergi.
12
Q
Hvad er neutrofile granulocytter?
A
Fagocytere bakterier, gær og svampe.
Første respons på traumer.
Frigør forbindelser med antimikrobiel funktion
13
Q
Hvad er mastceller?
A
Frigiver stoffer, der tiltrækker eosinofile og neutrofile.
Har receptorer for antigene mål (høj affinitet receptor for IgE + receptor for komplementsystemet).
Stoffer i granula: histamin, serotonin, kemotaktiske faktorer for eosinofile og neutrofile proteaser.
14
Q
Hvilke funktioner har B-lymfocytter?
A
Har tre funktioner:
1. Producerer antistof og differentieres til plasmaceller
- Effektive antigenpræsenterende celler
- Producerer en lang række cytokiner
15
Q
Hvilke tre typer af T-lymfocytter er der?
A
Th-celler/CD4 = aktiverer og opregulerer en række immunreaktioner + producerer cytokiner.
Treg = effektorcelle (regulerende funktioner) udgør 10-15% af kroppens CD4 T-celler eller inducerbare Treg.
Tc-celler/CD8 = dræber målcellen, der bærer de rette antigen peptider. Secernerer også cytokiner.
Kan aktivere B-cellen (kan dendritcelle også).
16
Q
Antigener der præsenteres på MHC-I stammer fra…
A
Processer i cellens indre.
Desuden binder dette MHC til CD8 (cytotoktiske T-celler).
17
Q
Antigener der præsenteres på MHC-II stammer fra…
A
Antigener, der er opfanget udefra.
Desuden binder dette MHC til CD4 (T-hjælperceller).
18
Q
Hvad er et antigen?
A
Antigen er en molekyle/stof/komponent, typisk proteiner eller peptider, som kan udløse et immunrespons
19
Q
Hvad er et epitop?
A
Regioner på antigenet, hvor antistoffer kan bindes til
20
Q
Hvad er et antistof?
A
Antistoffer er så de særlige genkendelsesmolekyler, plasmaceller producerer for at bekæmpe antigenerne
21
Q
Beskriv antistoffets opbygning
A
Antistoffer er y-formet glykoproteiner. De består af to identiske tunge og to identiske lette polypeptidkæder, der holdes sammen af disulfid-broer. Den nederste del kaldet Fc-del/konstante del består af et krystal region: ”den samme aminosyre sekvens”, den varierer ikke fra antistof til antistof, mens den øverste del Fab-del/variable varierer fra antistof til antistof, som gør at de kan bindes til forskellige antigener.
22
Q
Hvordan kan man kode for så mange forskellige antistoffer? (Somatisk rekombination)
A
Fordi der sker en somatisk rekombination i B-celler. Der sættes forskellige kassetter fra den oprindelige B-celle, der koder for Fab del på antistofferne, det er tilfældigt hvilket dele B-cellen vælger til antistoffer, det kan enten være V, D, J: Kaldes VDJ fordi B-cellen har V segmenter, D segmenter og J segmenter
Så B-cellen kan rekombinere særlige områder af de gener, der koder for de tunge og de lette kæder.
23
Q
Hvordan kan man kode for så mange forskellige antistoffer? (Somatisk hypermutation)
A
Fordi ved et sent immunrespons, laves der somatisk hypermutation. Den antigenstimulerende B-celle kan fintune sit antistof ved tilfældigt at mutere et særligt område/segmenter i genet, derved kan specificiteten forbedres for antistoffet. Hvis det ender med et bedre antigenbinding for antistoffet, selekteres B-cellens datterceller, så de der producerer antistoffer med bedre affinitet opformeres.
En upræcis sammensplejsning af segmenterne bidrager til endnu mere variation.
24
Q
Nævn de forskellige antistofklasser
A
IgM, IgE, IgD, IgA, IgG
25
Hvilken antistofklasse dominerer først i et immunrespons. Hvor mange bindingssteder har denne til antigenet og hvorfor er det smart?
IgM, den har 10 bindingssteder, det er smart fordi så kan den binde til flere antigener på samme tid, som kompenserer for lavere affinitet
26
Den antistofklasse der findes i den højeste koncentration er...
IgG
27
Den antistofklasse der både findes som receptor på B-cellen og som sekreteret pentamer er...
IgM
28
Den antistofklasse der især findes i mucosa og kropsvæsker er...
IgA
29
Den antistofklasse, der kan gå fra moderens til fosteret blodbane er...
IgG
30
Den antistofklasse der især er involveret i bekæmpelse af parasitter (og i allergi) er...
IgE
31
Nævn nogle antistof bindingstyper
Elektrostatiske kræfter (ionbindinger): Stærke og langtrækkende, vigtige for etablering af kontakten, men følsom over for frie ioner i omgivelserne, herunder pH.
Brintbindinger: Næst-stærkest, stor betydning, men konkurrerer med vandmolekylerne.
Van der Waalske kræfter: Forholdsvist svage, - kræver virkelig god ”pasform” mellem antigen og antistof. Sene bindingstyper domineres af den.
Hydrofobe interaktioner: Holdes sammen med andre hydrofobe områder ved at vand ekskluderes, således at vandet danner et ”gitterbur”.
32
Ting der kan påvirke antigen-antistof binding
Antistoffets specificitet, koncentration af antistof og antigen, pH, ionstyrke, temperatur, tid, fysiske kræft(vask), konkurrerende stoffer (blokering)
33
Aviditet betyder?
Den samlede bindingsstyrke mellem et antistof og flere epitoper af antigenet.
Afhænger både af affinitetet og antallet af bindinger
34
Affinitet betyder?
Bindingsstyrken mellem en epitop og den ene arme af et antistof.
Jo større affinitet jo stærkere binder den.
35
Specificitet betyder?
En antistofs evne til at reagere med et epitop/et antigen og dermed ikke krydsreagere med andre epitoper/antigener
36
Monoklonalt antistof betyder?
Genkender kun et epitop på antigenet.
Den har lavere signal, men højere specificitet
37
Polyklonalt antistof betyder?
Genkender flere epitoper på antigenet.
Har et stærk signal, men der er større risiko for krydsreaktioner
38
Hvilke celler producerer antistoffer?
Antistoffer produceres af modnede B-celler kaldet plasmaceller.
39
B-cellers funktion?
B-cellerne er på jagt efter fremmede antigener. Når de finder dette, bliver der udsendt et signal, hvortil de får hjælp fra proteinerne udskilt fra T-cellerne for at blive fuldt aktiveret. Hertil vil B-cellerne dele sig og producere to nye celletyper.
Den ene celletype er plasmaceller, som producerer et antistof svarende til det antigen som er blevet opfanget.
Den anden celletype er B-huskeceller som er i stand til at huske de specifikke makrober således, at der bliver opnået hurtigere reaktion og igangsættelse af immunforsvaret i tilfælde af den pågældende patogen kommer igen.
40
Hvor modnes B-celler?
Hele B-cellernes modningsproces sker i knoglemarven
41
B-cellens modnings opbygning
Lymfoid stamcelle --> Pro B-celle har receptorne Igα og Igβ, de er en disulfidbinding. Hvis ikke b-cellen har de to receptor bliver cellen elimineret
--> Pre b-celle har en VJD rekombination som omrangerer den tunge og lette kæde. Enzymet RAG-1 og RAG-2 bliver katalyseret af den tunge kæde. Hvis denne VDJ rekomination ikke fungerer optimal vil cellen elimineres
--> Umoden b-celle er her hvor den lette kæde vil falde af og blive erstattet med IgM molekylet
--> Moden b-celle, der er en positiv selektion og en negativ selektion.
Positiv selektion: B-cellen indeholder en IgD og IgM receptore på overfladen og sine Igα og Igβ. Hvis der er en svag antigengenkendelse, vil den modne b-celle udvikler sig til en naive b –celle og forlader knoglemarven og vandre ud i blodcirkulationen, og bliver herefter aktiveret.
Negativ selektion: Hvis der er en stærk antigengenkendelse af det mødte antigen, vil der ske en negativ selektion som også kaldes B-huskeceller som, aktiverer immunsystemet hurtigere end før.
42
Hvor sker B-celle aktiveringen?
Primært i lymfeknuderne, men kan også foregå i andre sekundære lymfevæv såsom milt, tarmlymfevæv og i blodet
43
Hvilke to typer aktivering af B-cellen er der?
T-celle afhængig aktivering eller T-celle uafhængig aktivering
44
Hvilke celler kan B-cellen differentieres til efter aktivering?
Memory eller plasma celler
45
Redegør for T-celle uafhængig aktivering af B-cellerne
Kræver to signaler for at aktivere B-cellen.
Sker når et antigen bindes til BCR, det kræver dog et signal mere enten i form af genkendelse af C3d, fra komplementsystemet, der er bundet til mikroben vha. CR2 receptorer. Det kan også ske vha. toll-like receptorer, hvor PAMPs fra mikroben kommer i kontakt.
(Her vil der kun produceres IgM antistoffer)
46
Redegør for T-celle afhængig aktivering af B-cellerne
Kræver tre signaler for at aktivere B-cellen.
Antigenpræsentation, en receptor (ligand) binding og cytokiner.
T-cellens TCR bindes til B-cellens præsenterede antigen, T-cellen udskiller cytokiner, samt udtrykker CD40 ligand på sin cellemembran.
CD40 liganden kan bindes til B-cellens CD40 receptor og sammen med cytokinerne aktivere B-cellen.
47
Hvor i lymfeknuden dannes den første generation af plasmaceller?
I det primære fokus
48
Hvad er affinitetsmodning og hvor sker det?
Affinitetsmodning sørger for at der bliver produceret antistoffer med øget affinitet for antigenet.
Det sker i kimcenteret.
49
Hvilke processer indgår i affinitetsmodningen?
Somatisk hypermutation, hvilket sker i det mørke område.
Selektion, hvor der sker apoptose af de B-celler med antistoffer der har lav affinitet overfor antigenet.
Klasseskift og dannelse af plasmaceller og memoryceller. De sidste processer sker i det lyse område.
50
Hvad er B-cellens effektorfunktion?
At danne antistoffer til at neutralisere mikrober og toksiner
51
Hvad betyder antistof medieret opsonisering?
Antistofferne binder og på den måde markerer mikrober til fagocytering.
Det kaldes opsonisering da antistoffet fungerer som et opsonin.
52
Hvad betyder antistof afhængig cellulær cytotoksitet?
At antistofferne binder sig til inficerede celler der præsenterer virus antigenet på deres MHC I, denne markering gør det muligt for NK-celler at igangsætte apoptose af cellen.
(samme princip ved cancerceller)
53
T-cellers modning?
T-celler dannes i knoglemarven og modnes i thymus. Her foregår der en positiv og en negativ selektion.
Positiv selektion:
Den modne T-celle skal kunne binde til enten MHC I eller MHC II receptoren for at den vil kunne fungere.
Negativ selektion:
Den modne T-celle må ikke binde stærkt til både MHC I og MHC II, samt det præsenterede selvpeptid. Kun de T-celler der kan binde meget svagt til kombinationen af MHC og selvpeptid overlever.
54
T-cellers aktivering?
Aktiveringen af T-celler foregår i lymfeknuden. Hvis der kommer et potentielt farligt fremmedlegeme ind i kroppen, der passer på den cellereceptor lige netop den T-celle har vil den blive aktiveret. Via autokrin signalering stimuleres T-cellen til at dele sig i mange identiske kloner. Disse kloner differentieres herefter til diverse effektorfunktioner, eksempelvis huskeceller. Derudover ændres en masse af T-cellens overflademolekyler.
For at en T-celle aktiveres skal den gennemgå disse 3 steps:
1. Interaktion mellem T-cellens receptor (TCR) og MHC II.
2. CD4 binder til MHC II og stabiliserer derigennem TCR-MHC II komplekset
3. CD28 fra T-cellen interagerer med B7 molekylet fra APC.
55
Th-cellers funktion?
T-hjælpercellen stimulerer B-lymfocytter, T-dræberceller, makrofager, NK-celler, neutrofile og eosinofile granulocytter.
Efter en infektion er bekæmpet, overlever nogle få af T-hjælpecellerne som T-huskeceller
56
Dendrit cellers funktion?
Dendritceller er antigenpræsenterende celler og fungerer som et bindeled mellem det specifikke og det uspecifikke immunforsvar. Dendritcellen optager mikroorganismer der ser fremmede ud og udstiller antigen på MHC-I. Vandre ned til lymfeknuden, hvor antigenet præsenteres for CD8 T-celle, der aktiveres
57
Hvad er MHC en forkortelse for?
Major Histocompatibility Complex.
58
Hvordan er MHC I og MHC II opbygget?
De er grundlæggende opbygget af fire proteinkomplekser, der danner en “kløft” i toppen, hvor i præsentationen sker ved binding til peptidet, heterodimeren.
MHC I har en alfakæde med tre domæner der er forankret og en beta-mikroglobulin der ikke er forankret, hvilket giver den et ben der er forankret i cellemembranen.
Har et kort peptid 8-10 der primært binder i enderne.
MHC II har en alfakæde og en betakæde, med hver to domæner, hvilket giver den to ben der er forankret i cellemembranen.
Har et langt peptid 10-30, der binder langs hele peptidet.
59
Hvad præsenteres på MHC I og MHC II?
Begge præsenterer peptider for T-cellerne men i form af:
MHC I præsenterer peptider fra cellens indre eller antigener fra fx indtrængende vira
MHC II præsenterer antigener fra det extracellulære rum
60
Hvordan kan MHC I processere peptiderne på celleoverfladen?
Protein i cellen nedbrydes til peptider i proteasomer, hvorefter de transporteres til ER, hvorpå der sidder transportproteiner kaldet TAP, der sørger for at peptiderne kommer ind i MHC I molekylerne, der efterfølgende vha. Exocytose præsenteres på cellens overflade
61
Hvordan kan MHC II processere peptiderne på celleoverfladen?
Molekyler opfanges i en antigenpræsenterende celle med receptormedieret endocytose eller ved uspecifik optagelse, hvorefter der dannes en fagosom eller endosom der fusionerer med lysosomer der sørger for at nedbryde proteinet til peptider.
Endosomet fusionerer derefter med et MHC II-i depot, hvor MHC II er bundet til en invariant kæde, der nedbrydes, hvorefter MHC II binder til det ekstracellulære peptid
62
Hvad er det genetiske grundlag for MHC I og MHC II-variabiliteten og hvilken betydning har det?
At der er mange genetiske variationer fra menneske til menneske, grundet de tusindvis af eksisterende alleller, dvs. At to tilfældige personer uhyre sjældent vil have identiske alleller, derfor vil de ikke kunne fungere som organdonorer for hinanden
63
Hvilket andet navn for MHC bruges i mennesker?
Humant Leukocyt Antigen, HLA.
64
Hvad er de vigtigste strukturelle ligheder mellem MHC I og II?
- De er proteiner (peptider)
- De er transmembrane
- Består af forskellige globulindomæner
- Har en forankret del
o En intracellulær og ekstracellulær del
- En variabel peptidbindende kløft
- Har en mere konstant del der binder til T-cellereceptorer og en
der binder til CD-molekyler
65
Hvad er de vigtigste strukturelle forskelle mellem MHC I og II?
MHC I
- Har et forankret ben
- Den peptidbindende kløft er en heterodimer der er kombineret
af alfa-1 og alfa-2
- Det præsenterede peptid bindes mest i enderne af kløften
- Det er ca. 8-10 aminosyrer langt
- Har et bindested for CD8
MHC II
- Har to forankrede ben
- Den peptidbindende kløft er en heterodimer der er kombineret
af alfa-1 og beta-1
- Det præsenterede peptid bindes langs hele peptidet
- Det er ca. 10-30 aminosyrer langt
- Har et bindested for CD4
66
Hvad forstår man ved begrebet: MHC-restriction?
T-cellerne kan kun genkende antigener der præsenteres på MHC molekylet
67
Hvilken MHC-klasse er involveret i at disse APC-celletyper kan præsentere fremmed, opfanget antigen til T-hjælperceller?
MHC II
68
Hvilke celletyper præsenterer antigener på MCH I? Hvor kommer disse antigener fra?
“Alle” kerneholdige celle (næsten)
Det kommer fra cellens indre
69
Hvilke celletyper præsenterer antigener på MCH II? Hvor kommer disse antigener fra?
Kun antigenpræsenterende celler
Fra molekyler opfanget med receptormedieret endocytose eller uspecifik optagelse
70
Hvilken type T-celler binder til MHCI og hvad er effektor-funktionerne heraf?
Cytotoksiske T-celler
At den præsenterende celle dræbes hvis den er inficeret eller på andre måder unormal
71
Hvilke patogene tilstande er MHCI med til at eliminere?
Virus, intracellulære parasitter, cancer.
72
Ud over T-cellereceptoren, hvad binder hhv. MHCI og MCHII til på T-cellerne?
MHC I binder til CD 8 molekylet
MHC II binder til CD 4 molekylet
73
Hvilken type T-celler bindes dermed af hhv. MHCI og MHCII?
MHC I til cytotoksiske T-celler
MHC II til T-hjælperceller
74
Hvad er komplementsystemet?
Komplementsystemet er en del af det innate humorale immunsystem og består af ca. 20 plasmaproteiner og 10 receptorer bundet til membraner og andre regulatoriske molekyler der normalt cirkulerer rundt i blodet indtil de aktiveres. Det sættes i gang gennem tre veje; den klassiske aktiveringsvej, den lektinmedierede aktiveringsvej og den alternative aktiveringsvej.
75
Hvad har komplementsystemet til formål?
Det har bl.a. til formål at sætte et inflammatorisk respons i gang imod mikroorganismer der er trængt ind i kroppen. Det har til formål at få flere leukocytter til stedet hvor infektionen finder sted (anafylatoksi).
Det er også med til at øge fagocytose og dermed drab på mikroorganismer (opsonisering).
Det kan også være med til dræbe (lyse) gramnegative bakterier.
Dette kan bl.a. ske for mikroorganismer, der har antistoffer på sig.
76
Hvad er opsonisering?
Når en mikroorganisme bliver gjort mere spiselig, fordi den er beklædt med molekyler (opsoniner) på overfladen, som fagocytter genkender.
Opsoniner kan fx være C4b, C3b og iC3b.
77
Hvad er anafylatoksiner?
Plasmaproteiner der bl.a. indgår i komplementsystemet. C3a, C4a og C5a er alle anafylatoksiner. På bl.a. mastceller, granulocytter, monocytter, makrofager og trombocytter sidder der receptorer for C5a. På mastceller og granulocytter sidder der receptorer for C3a og C4a. Anafylatoksiner gør bl.a. at mastceller og basofile granulocytter udskiller histamin og leukotriener. De gør også, at større molekyler kan komme gennem blodkar og at glat muskulatur trækkes sammen. De gør også, at granulocytter og monocytter, der cirkulerer rundt i kroppen finder vej til stedet, hvor der er sket en aktivering af komplementsystemet og kan trænge ind i blodkarret.
78
Hvad er lysering?
Via komplementsystemet dannes der en pore (MAC-kompleks) i den patogene celles cellemembran.
Dette vil få ioner til at trænge ud og ind i cellen, hvilket skaber en forskel i osmotisk tryk over membranen. Dette gør at vand trænger ind i cellen, hvilket får den til at springe.
79
Hvilken rækkefølge aktiveres komplementsystemets proteiner?
C1, C4, C2, C3, C5, C6, C7, C8, C9
80
Hvilken komplementfaktor findes i størst koncentration i plasma?
C3 (> 1 mg/ml)
81
Beskriv den klassiske aktiveringsvej
Sættes i gang ved at C1, der består af 3 underenheder; C1q, C1r og C1s, binder sig til f.eks. antistoffer, der er bundet til antigener på overfladen af en bakterie.
C1r og C1s er proteaser.
C1s aktiveres hvilket vil føre til en spaltning af C4 til C4a og C4b. C4a frigives til omgivelserne og C4b bindes til C2 (trin der er afhængig af Mg2+).
C2 spaltes til C2a og C2b.
C4b og C2a danner sammen et kompleks (C3-konvertase), der sidder på mikroorganismens overflade via en thiolester.
C3-konvertase vil herefter binde til C3 og konvertere det til C3a og C3b.
Herefter binder C3-konvertase til et C3b fragment og omdannes til C5-konvertaser.
Dette fører til spaltning af C5, der bliver til C5a og C5b.
C5b vil binde sig til C6, C7 og C8, hvilket borer sig i membranen på mikroorganismen, hvilket fører til cellelyse.
Denne gennemboring forstærkes af op til 18 C9 molekyler, hvilket danner et MAC-kompleks.
82
Beskriv den lektinmedierede aktiveringsvej
Sættes i gang af enten MBL eller ficolinerne 1, 2 og 3, som er plasmaproteiner, der binder sig til polysakkarider på mikroorganismens overflade. De er begge afhængige af Ca2+ og består af to mindre serinproteaser (MASP-1 og 2). Når MASP-2 binder sig til kulhydrater på mikroorganismens overflade vil det føre til en spaltning af C4 til C4a og C4b.
C4a frigives til omgivelserne og C4b bindes til C2 (trin der er afhængig af Mg2+).
C2 spaltes til C2a og C2b. C4b og C2a danner sammen et kompleks (C3-konvertase), der sidder på mikroorganismens overflade via en thiolester.
C3-konvertase vil herefter binde til C3 og konvertere det til C3a og C3b.
Herefter binder C3-konvertase til et C3b fragment og omdannes til C5-konvertaser.
Dette fører til spaltning af C5, der bliver til C5a og C5b.
C5b vil binde sig til C6, C7 og C8, hvilket borer sig i membranen på mikroorganismen, hvilket fører til cellelyse.
Denne gennemboring forstærkes af op til 18 C9 molekyler, hvilket danner et MAC-kompleks.
83
Beskriv den alternative aktiveringsvej
Sættes i gang spontant ved at C3 konformeres, så faktor B kan binde sig til den.
Faktor D medierer derefter en fraspaltning af Ba, så der tilbage på C3 sidder Bb.
C3Bb virker som en midlertidig C3-konvertase, som gør, at C3 bliver spaltet til C3a og C3b.
C3bBb, som hedder den alternative C3-konvertase, vil derefter enten reagere med -OH eller -NH2 på overfladen af specifikke mikroorganismer.
Den alternative C3-konvertase vil herefter blive stabiliseret af plasmaproteinet proberdin og er herefter i stand til at konvertere flere C3-molekyler.
Når C3 spaltes og bliver til C3a og C3b vil C3b binde sig til C3bBb og blive til C3bBbC3b (den alternative C5-konvertase) og omdanne C5 til C5a og C5b.
C5b vil binde sig til C6, C7 og C8, hvilket borer sig i membranen på mikroorganismen og danner en pore, hvilket fører til cellelyse.
Denne gennemboring forstærkes af op til 18 C9 molekyler, hvilket danner et MAC-kompleks.
84
Hvilke to aktiveringsveje minder om hinanden?
Den klassiske aktiveringsvej og den lektinmedierede aktiveringsvejen.
85
Hvad gør C3a?
Den rekrutterer fagocytter
86
Hvad gør C3b?
Fører til opsonisering eller binder sig til C3-konvertase på mikroorganismens overflade og danner en C5-konvertase.
87
Hvad gør C5a?
Rekrutterer fagocytter
88
Hvordan reguleres komplementsystemet?
Enzymerne, der indgår, er zymogene (undtagen faktor D).
Derfor skal de aktiveres før de virker.
Desuden bliver kroppens normale celler beskyttet af inhibitorer og inaktivatorer (regulatorproteiner)
89
Hvilken faktor inhiberer den alternative aktiveringsvej?
Faktor H – den udkonkurrer faktor B, så der ikke kan dannes C3.
90
Hvad er et MAC-kompleks?
Det står for Membrane Attack Kompleks.
Det er en pore, der består af C5b, C6, C7, C8 og C9, der sætter sig i membranen på visse patogene celler, så det kan undergå lysering.
91
Hvordan kommunikerer immunsystemets celler?
Via cytokiner og overflade receptorer
92
Hvad er cytokiner?
Opløselige proteiner, der fungerer som signalstoffer der initierer/regulere immun og inflammationsrespons.
Består af lymfokiner, monokiner, chemokiner og interleukiner
93
Hvilke celler producerer og udløser cytokiner?
Leukocytter såsom T- og B-lymfocytter, monocytter, makrofager og dendritiske celler
94
Hvilke effektor funktioner har cytokiner?
Inflammationsrespons, aktivering af naive T-celler, migration af celler, virus replikation (interferoner), vækstfaktorer i knoglemarv, interaktion mellem NK-celler og makrofager, regulering med hæmmende cytokiner (fx IL-10 og TNF) der bremser immunrespons.
95
Hvilke undergrupper er der i cytokin familien?
Hæmatopoietin (celle proliferation og differentiering).
Interferoner (antivirale proteiner der virker mod vira).
Chemokiner (tilkalder og aktivere immunceller).
Tumor-necrosis faktor, TNF (regulering af immunrespons).
Interleukiner (kommunikation mellem leukocytter).
96
Hvad betyder autokrin virkning?
Når cytokiner virker på egen celle.
97
Hvad betyder parakrin virkning?
Når cytokiner virker på celler i nærheden.
98
Hvad betyder endokrin virkning?
Når cytokiner virker på fjerne celler.
99
Hvilke måder kan cytokiner påvirke celler?
Samme cytokin, forskellig effekt på forskellige celletyper.
Cytokiner der binder til samme receptor, men har forskellig virkning.
Forskellige cytokiner med samme effekt på en bestemt celletype.
Samtidig effekt af to el. flere cytokiner (co-stimuli). Forskellige cytokiner med modsat effekt på samme celletype.
Initiering af kaskade reaktioner.
100
Hvad er en cytokin storm?
Når der produceres for mange effektorfunktioner fra cytokiner, kan de regulatoriske celler ikke følge med. Det betyder at de normale funktioner ødelægges. Man har brug for at TNF kan hæmme cytokiner.
101
Hvilke tre blodkomponenter får man ud af en fuldblodsdonation?
Erytrocytter, plasma og buffycoat
102
Hvad er Major uforlig?
Recipient har antistoffer rettet mod donors antigener
103
Hvad er Minor uforlig?
Donor har antistoffer rettet mod recipientens antigener
104
Hvilke sygdomme screenes donorblod for?
HIV, Hepatitis B og Hepatitis C
105
Hvad indeholder friskfrosset plasma?
Koagulationsfaktorer, Immunglobuliner, Albumin og vand (med næringsstoffer, affaldsstoffer og salte)
106
Hvad kendetegner ekstravaskulær ødelæggelse af erytrocytterne?
Ofte associeret med IgG antistoffer - aktiverer ikke komplementsystemet - RBC coatede med IgG fagocyteres af makrofager og nedbrydes i milten og lever.
107
Hvad kendetegner intravaskulær ødelæggelse af erytrocytterne?
Hæmolyse af erythocytter.
Ofte involveret IgM, anti-A og anti-B, også komplementaktivering (C3a og C5a) frigøres og ligger til grund for mange symptomer ved akut HTR (start af inflammations reaktioner)
108
Hvad er en blodtype?
Udtryk for hvilke antigener man har på overfladen af erytrocytter
109
Hvor mange allele gener består AB0 systemet af?
Den består af 3 allele gener; A, B og 0
110
Hvilken af generne dominer og hvilke gener er codominante?
A- og B-generne dominerer over 0-genet, mens de er indbyrdes co-dominante.
111
Hvad er Kell, Kidd og Duffy?
Protein antigener som man også kan have, som ofte stimulerer til IgG antistoffer.
112
Hvad er A og B antigener?
De er oligosaccharider
113
Hvilken del af kæden afgør om det er A, B eller 0 antigen?
Afgørelsen ligger i endestykket af kulhydratet
114
Hvad for et gen koder for 0 antigen? Og hvilket enzym sætter det på?
H-genet koder for 0 og det er fucosyltransferase, der sætter en fucose på grundsubstansen og så har man blodtypen 0
115
Hvad koder A-genet for?
A-genet koder for N-acetylgalactosamin- transferase
116
Hvad koder B-genet for?
B-genet koder for galactosyl-transferase
117
Hvilke antistoffer har Bombay plasma?
Bombay plasma har højt anti-A og anti-B, og anti-H
(og kan derfor agglutinere med alle AB0 blodtyper)
118
Når man er blodtype AB, hvad koder man så for?
Man koder for både N-acetylgalactosamin- transferase og for galactosyl-transferase og har derfor begge antigener på erytrocytoverfladen
119
Hvem har kun en grundsubstans?
Bombay typer har kun en grundsubstans. De kan kun få blod fra andre bombay typer, da de ikke agglutinerer med anti-A, anti-B, anti-AB og anti-H
120
Hvem kan give blod til hvem?
0 blod til alle AB0 typer.
A blod til type A og AB.
B blod til type B og AB.
AB blod til AB
121
Hvis man har antigen D på overfladen af erytrocytten, hvilken RhD type er man?
RhD+
122
Hvis man IKKE har antigen D på overfladen af erytrocytten, hvilken RhD type er man?
RhD-
123
Hvordan nedarves RhD-genet?
RhD-genet nedarves dominant = giver RhD positive blodtype hvis der er et RhD gen, mens RhD genet skal mangle på begge alleler for at have RhD-negativ blodtype.
124
Hvad hedder tilstanden hvor baby kan dø?
Ved HDFN
125
Hvad er regulære antistoffer?
Naturligt forekommende
126
Hvad er irregulære antistoffer?
Ikke naturligt forekommende
127
Hvad skal være gjort inden en blodtransfusion?
- Sikring af patient id og blodprodukt
- Blodtypebestemmelse af donor (AB0, RhD og Kell) og patient
(AB0 og RhD)
- Virustest af donorblod (HIV, HBV og HCV)
- Patient skal være undersøgt for irregulære blodantistoffer
128
Nævn nogle immunologiske øjeblikkelige og forsinkede transfusionsreaktioner.
Øjeblikkelige:
Febril (feber), anafylaksi (allergisk reaktion), TRALI (Transfusion-Related Acute Lung Injury) og hæmolyse (ved uforlig i AB0)
Forsinkede:
Hæmolyse (ved uforlig i RhD), posttransfusions purpura (antistofinduceret trombocytmangel), GvH (Graft vs Host –donors celler (ofte stamceller og T-celler) angriber patientens celler)
129
Nævn nogle ikke-immunologiske øjeblikkelige og forsinkede transfusionsreaktioner.
Øjeblikkelige:
Bakterier, for meget blod (overload), kuldepåvirkning, kaliumforgiftning
Forsinkede:
Smitsomme sygdomme (HBV, HCV, HIV, syfilis, malaria), hæmokromatose (ophobning af jern)
130
Hvilke bivirkninger giver transfusionsreaktioner?
Ubehag, varmefølelse i armen der har fået blod, kulderystelser, smerter, åndenød, udslæt, hurtig puls, kvalme og opkast.
131
Hvad er en sensibilisering?
Når erytrocytterne rykker tættere sammen fordi antistof har bundet sig til epitopet på erytrocytten (usynligt for øjet og reversibel)
132
Hvad er sensibilisering afhængig af?
- PH (optimal ved 7 da erytrocytter der er negativt ladede og
antistof positivt ladet)
- Temperatur (reaktionen går hurtigere ved højere temp – uden at
overskride kroppens naturlige temp)
- Ionstyrke (i saltvand er erytrocyt omgivet af ionsky som gør det
svært for antistof at komme til, derfor er det bedre med en
lavere ionstyrke (LISS))
133
Hvad er en agglutination?
Sammenklumpning af erytrocytter som følge af tværbindinger mellem sensibiliserede erytrocytter og antistoffer (synligt for øjet og ikke reversibel).
IgM kan danne broer mellem to erytrocytter, men IgG kan ikke uden hjælp - enten ved at bringe erytrocytter tættere sammen eller ved at bruge anti-humantglobulin.
134
Hvad er agglutination afhængig af?
- Størrelse på antistof (IgM kan agglutinere i 0,9 % saltvand
hvorimod IgG ikke kan)
- Antallet af antigener
- Forhold mellem antigen og antistof koncentration (skal foregå i
ækvivalenszonen)
- Ladning på erytrocyt
- Reaktionstid og bevægelse (skal ikke tage for lang tid så
bindinger brydes – centrifugering fremmer reaktionen)
135
Hvad er direkte agglutination?
Antistof af IgM karakter kan selv forårsage agglutination.
136
Hvad er indirekte agglutination?
Antistof af IgG karakter kan kun forårsage sensibilisering, men ikke agglutination og der skal derfor bruges anti-humanglobulin for at reaktionen sker.
137
Hvad er zetapotentialet?
Erytrocytternes ladning – skal mindskes så de kan komme tættere på hinanden for at der sker en agglutination
137
Hvordan foregår LISS?
=Lav IonStyrke Saltvand. Der er færre positive ioner omkring erytrocytterne end ved PBS. Derved vil det være nemmere for de positivt ladede antistoffer at komme til antigenerne på erytrocytten. Dermed øges sensibiliseringshastigheden og inkubationstiden bliver kortere.
138
Hvordan foregår glasteknik?
Der anvendes (dværg)reagensglas hvori graden af agglutination vurderes.
Efter centrifugering rystes glasset forsigtigt for at se, om der er sket en agglutination.
Agglutinering ses som en lille klump i bunden af glasset. Styrken af agglutinering vurderes herefter.
139
Hvad er ulempen ved glasteknik?
Svage agglutinationer kan nemt kan rystes i stykker.
140
Hvordan foregår mikrotiterpladeteknik?
Der anvendes mikrotiterplader hvor der er plads til 96 prøver.
Prøven aflæses af en maskine med et CCD-kamera
141
Hvordan foregår søjleagglutinationsteknik?
Der bruges et søjleagglutinationskort fx et gelkort, der kan indeholde antistoffer eller test erytrocytter. Reaktionen sker i et kammer over søjlen ved inkubering.
Efter inkubering vil prøven blive centrifugeret. Hvis der er sket en agglutination, vil prøvematerialet blive holdt tilbage af et filter i kammeret over søjlen (positiv reaktion), men hvis der ikke er sket en reaktion, vil prøvematerialet kunne komme gennem filteret og ned til bunden af prøven (negativ reaktion).
Positiv reaktion vurderes fra 1+ til 4+.
142
Hvordan foregår NISS?
= Normal IonStyrke Saltvand. Det er en saltvandsteknik hvor der bruges phosphatbufferet saltvand (PBS) hvori erytrocytter bliver suspenderet. Når de bliver det, vil Na+ blive tiltrukket af de negative ladninger på overfladen af erytrocytten og danne en sky omkring dem, hvilken formindsker afstanden mellem erytrocytterne. Herefter kan de positivt ladede antistoffer af IgM karakter nemmere danne broer mellem erytrocytterne, fordi de ligger tættere på hinanden, så de agglutinerer (ved direkte agglutination).
143
Forklar princippet direkte ELISA
I en direkte ELISA undersøges der for tilstedeværelsen af antigener fra en bestemt patogen organisme. Selve princippet indebærer, at man sætter bestemte antigener fast på bunden af brøndene.
Herefter tilsættes prøvemateriale til brøndene med antigen. Indeholder prøvematerialet antigener kan de binde sig til brøndene.
Herefter kan man få et andet antistof til at binde til antigenet.
Til slut tilsættes et substrat. Det andet antistof indeholder enzymer, som gør at substratet er i stand til at lave en farveændring.
En farveændring viser at prøvematerialet indeholder antigener fra det pågældende antigen.
144
Hvordan foregår enzymteknik (papain og ficinteknik)?
Ved papain behandling vil enzymet fjerne sialsyre der er på erytrocytten overflade og som er skyld i den negative ladning på erytrocytten.
Dette får erytrocytterne til at bevæge sig tættere på hinanden, så det er muligt for antistof af IgG karakter at binde sig til antigenet på erytrocytten.
Nogle blodtypeantigener vil forsvinde ved enzymbehandling; Fya, FyB, M, N og S - alt efter hvilket enzym, der anvendes.
Er særligt velegnet til at identificere irregulære antistoffer fra Kidd og Lewis blodtypesystemet.
145
Hvordan foregår indirekte anti-humanglobulin teknik (IAT)?
Bruges i kombination med enten NISS eller LISS teknik og enzymteknik.
Er her de sensibiliserede erytrocytter bliver tilsat antistoffet anti-humanglobulin, som kan danne broer mellem to antistoffer af IgG karakter på erytrocytterne, så de agglutinerer.
Bruges ofte til at detektere irregulære erytrocytantistoffer fra blodtypesystemerne Kidd og Lewis.
146
Hvordan foregår direkte anti-humanglobulin teknik (DAT)?
Bruges til at undersøge om erytrocytterne i blodbanen af blevet sensibiliserede in vivo af enten IgG eller C3d (inaktiveret komplementfaktor).
Når de har dette, kan det skyldes et irregulært erytrocytantistof.
Der tilsættes anti-humanglobulin in vitro til erytrocytterne, som vil danne broer mellem erytrocytterne så de agglutinerer, hvis de er sensibiliserede in vivo.
147
Hvad er en blodtypebestemmelse?
Antigenerne på patientens/donors erytrocytter testes ved at anvende kendte antistoffer for at bestemme blodtypen.
148
Hvordan laves en blodtypebestemmelse?
Patient og donors erytrocytter bliver undersøgt for antigener indenfor AB0 og RhD blodtypesystemet ved brug af kendte antistoffer.
Der anvendes antistoffer af IgM karakter: anti-A, anti-B og anti-D til blodtypebestemmelse af blodtype A, B og RhD positiv og negativ.
Der laves også en plasmakontrol for at undersøge for regulære antistoffer hos patienten/donoren indenfor AB0 systemet ved brug af erytrocytter med A antigener og erytrocytter med B antigener for at sikre, at det stemmer overens med blodtypebestemmelsen.
Der bruges desuden en negativ kontrol.
149
Hvilke teknikker kan anvendes ved blodtypebestemmelse?
Kan laves i gelkort eller ved brug af glas- eller mikrotiterpladeteknik.
150
Hvad er en BAC-test?
= Blodtypekontrol Antistofscreentest Computerforlig.
Blodtypekontrol: Sikrer rigtig blodtype fra blodtypebestemmelse og sikrer patient ID.
Antistofscreentest: Undersøger om patient har dannet irregulære antistoffer (i forbindelse med blodtransfusion, brug af kanyle eller graviditet)
Computerforlig: Computersystem der igen sikrer at det hele stemmer overens og at alle svar er klar inden blodet kan frigives til patient.
151
Hvad er en antistofidentifikation?
Ved en antistofidentifikation identificeres der hvilke specifikke irregulære antistoffer, der er dannet hos patienten.
152
Hvornår laves en antistofidentifikation?
Hvis antistofscreentesten er positiv, hvis der er uforlig mellem patient og donor eller hvis der har været komplikationer ved en transfusion.
153
Forklar princippet indirekte ELISA
I en indirekte ELISA undersøges der for om der er en tilstedeværelsen af antistoffer mod en bestemt patogen i en patientprøve.
Selve princippet indebærer, at der tilsættes antigener fra en bestemt patogen fast til brøndene.
Herefter tilsættes prøver fra patienter. Indeholder patientprøven antistof imod den bestemte patogen er antistoffet i stand til at binde sig til brøndene. Indeholder patientprøven antistoffer kan der anvendes et sekundært antistof som binder.
Til slut tilsættes et substrat. Det sekundære antistof indeholder enzymer som får substratet til at fortage en farveændring.
Farveændringen indikerer tilstedeværelsen af antistoffer mod en patogen i patientprøven.
154
Forklar princippet kompetativt ELISA
Ved den kompetative ELISA tilsættes antistoffet i underskud, hvortil der vil opstå en konkurrence om antistoffet mellem antigenet i prøven og et immobiliseret antistof. Brøndene er coatet med et antigen som stemmer overens med prøvens antigen. Samtidig bliver prøvemateriale og antistof tilsat til brøndene. Efter inkubation bliver komplekserne mellem prøveantigen og antistof fjernet i et vasketrin. Efterfølgende inkuberes med enzymkonjugeret sekundært antistof. Ved endnu et vasketrin fjernes overskuddet og der tilsættes substrat som omdannes til et farvestof, som til sidst kan måles.
Der anvendes yderligere en nul-prøve, som er en kontrolprøve der køres sideløbende for at kontrollere, at metoden forløber som forventet.
Dette er en meget specifik metode hvor man kan gøre brug af polyklonale og monoklonale antistoffer. I forhold til aflæsning af resultat skal det læses “omvendt” Jo mindre signal jo mere antigen er der i prøven.
155
Forklar princippet sandwich ELISA
Sandwich ELISA er en højsensitiv analysemetode og anvendes i forbindelse med påvisning af prøveantigen. Fordelen ved denne metode er at prøven ikke skal renses før analysen.
Der anvendes to antistoffer som enten kan være monoklonale eller polyklonale. På bunden af brøndene fæstnes antistoffer som binder til det specifikke antigen man undersøger. Er der en tilstedeværelse af det antigen i prøven der undersøges for, vil det binde sig fast til brønden. De overskydende rester som ikke har bundet sig bunden af brønden vaskes disse væk i et vasketrin. Et andet antistof med et tilkoblet enzym tilsættes som vil kunne binde til det bundne antigen. De overskydende antistofrester skylles væk hvorefter der tilsættes et stof som det påkoblede enzym omdanner til et farvestof. Tilstedeværelsen af antigenet kan måles præcist ved spektrofotometriskmåling eller med det blotte øje idet opløsningen vil skifte farve ved tilstedeværelsen
156
TLR tilhører det...
Innate immunforsvar
157
Hvad er TLR?
En undergruppe af PRR, der er signalreceptorer, der genkender PAMPS og DAMPS.
158
Hvad er PAMPS?
Strukturer på patogene mikroorganismer f.eks. LPS.
159
Hvor sidder TLR?
Transmembranen - både i cellemembranen (ydre) og kernemembranen (indre)
160
Hvad gør TLR?
TLR igangsætter og fremmer immunresponset ved, at genkende fremmede strukturer, der normalt ikke er i kroppen.
161
Nod-like receptorer er?
Intracellulære receptorer for PAMPS, der er nukleotidbindende og samarbejder med TLRs.
Regulerer inflammation og apoptoserespons.
- Genkender bakterielle peptidoglykaner
- Findes i cytosolen (modsat TLR der findes i membraner)
- Stimulerer til cytokinproduktion
162
Hvad er flowcytometri?
Det er en ’farvning’ af cellemarkører der fortæller noget om cellens størrelse, opbygning, type og antal.
Man er interesseret i leukocytter og der kan fx blive målt på overflademarkører af T-celler fx CD4 og CD8.
163
Hvordan er et flowcytometer opbygget?
Væskesystem:
Laser udsender energi i form af en stråle, der måler på prøven. Dette løber igennem dysen, bliver målt og opsamles i en affaldscontainer.
Optisk system:
Laseren kaster en forward scatter (FSC), der måler cellens størrelse, samt en side scatter (SSC) der afbøjes, og som måler på b.la. granuleringen i cellen. Fluoroscenskanalerne FL1, FL2 og FL3, som laseren også går igennem vil have forskellige energi-intervaller (bølgelængder), der måler på fluorokromets evne til at udsende energi.
Elektronisk system:
Fotodioder og PMT rør der behandler energien og konverterer det til data.
164
Beskriv analyseprincippet i flowcytometri
En laser udsender energi i form af en stråle i væskesystemet, som indeholder den ’farvet’ prøvet med fluorokromer.
Den optiske del måler både cellens størrelse med forward scatter og granulering med side scatter - disse er uafhængige af fluorokromer.
Fluorescenskanaler FL1, FL2, FL3 måler på fluorokromets evne til at udsende fluorescens ved forskellige bølgelængder.
Fotodiode og PMT-rør opfanger, forstærker og omdanner energien til scattergrammer i det elektroniske system.
I dataanalysen vurderes subjektiv på parametre, kompensering ved behov og definering af de områder der skal gates.
165
Hvad er fluorokromer?
Det er kemiske forbindelser/molekyler der anvendes som farvestoffer og har evnen til at producere fluorescens.
Eks. på fluorokromer mærkede med antistoffer:
PE 585/40
FITC 530/30
166
Hvad er excitations princippet ift. fluorescens?
Når fluorescens absorbere energi i form af lys, skydes elektronen ud i en bane længere væk fra kernen.
167
Hvad er emissions princippet ift. fluorescens?
Når elektronen hopper tilbage mod kernen, vil fluorescens frigive energi i form af synligt lys der kan måles.
168
Hvad er gating?
Udvælgelse/tegning rundt om cellepopulation hvor et eller flere områder på scattergrammet (dotplot) har interesse.
169
Hvad er kompensering?
En proces der anvendes til at adskille overlappende fluorescensspektre mellem forskellige fluorokromer. Det opstår når emission spektret for en fluorokrom falder indenfor detektionsområdet af en anden fluorokrom - vil se ud som på billede.
170
Hvilke kliniske anvendelser af flowcytometri er der?
Identifikation og karakterisering af hæmatologiske, auto immune og cancer sygdomme fx leukocytose (øget antal leukocytter), trombocytopeni (lav konc. af trombocytter) og malign lymfom (kræft i lymfatisk væv).
Markør undersøgelse der analyserer immunceller for fx ekspression af antigener.
171
Hvad er virus?
En obligat intracellulær parasit, der udnytter en værtscelle og forårsager smitsomme sygdomme.
Uden værtscelle er virus en livløs organisme uden stofskifte.
172
Opbygning af virus...
Består af dens genom (RNA/DNA, enten enkelt- eller dobbeltstrenget) i midten.
En kapsid-kappe der beskytter genomet.
Evt. en envelope (fedtmembran) som virussen har stjålet fra værtscellen.
På overfladen sidder protein spikes der sørger for binding til værtscelle, samt mediering hvor RNA/DNA frigives til værtscelle.
173
Hvordan klassificeres virus?
Virus er inddelt efter hvordan den arvemæssigt er opbygget.
Fx er POX en virus med dobbeltstrenget DNA og denne virus ændrer sig ikke betydeligt.
Fx er coronavirus en virus med enkeltstrenget RNA (+) der anvender sit RNA direkte til replikation.
174
Virus infektionscyklus
Influenza virus:
Virus trænger ind i kroppen, finder sin værtscelle og sætter sig på overfladen. Via endocytose kommer det ind og det frigiver sit genetiske materiale i cytoplasma. Det genetiske materiale fungerer direkte som mRNA og ribosomerne producerer straks nye viruskomponenter. Disse komponenter samles til en ny viruspartikel og frigives fra cellen.
175
På hvilke to måder kan nye-viruspartikler frigives fra værtscelle?
Virus med envelope frigives ved afsnøring fra cellemembranen.
Virus uden envelope ophobes og forårsager at cellen springer.
176
Hvad er en tumor?
En gruppe celler, hvor cellerne har mistet evnen til at kontrollere vækst.
Cellerne deler sig uhæmmet.
177
Hvor skal der være mutationer for, at der opstår cancer?
Onkogener og tumor suppresor gener.
178
Proto-onkogener driver...
Driver den normale celledeling.
Er der en mutation i dette gen kaldes genet et onkogen. Mutation medfører, at cellen deler sig uhæmmet.
179
Tumor suppressor gener koder for?
Koder for proteiner, der hæmmer vækst af celler med mutationer.
Mutationer i disse gener resulterer i uhæmmet vækst
180
Hvad er angiogenese?
Dannelse af blodkar.
Kræftcellerne øget angiogenesen eftersom den uhæmmede vækst resulterer i, at der er langt ud til blodkarrene ude i vævet.
Dette medfører celledød inde i midten, da cellerne ikke kan få ilt.
Derfor må der dannes blodkar.
181
Beskriv tumor immunrespons
Dendritcellen fagocytere tumor, og udstiller antigen på MHC-I.
Vandre ned til lymfeknuden, hvor antigenet præsenteres for CD8 T-celle, der aktiveres.
CTL (cytotoktiske T-lymfocytter) vandre til tumoren og dræber tumorcellerne.
182
Hvordan kan en tumor undgå immunforsvaret?
- Ved at nedregulere MHC-I, så antigener ikke præsenteres.
- Celler som ikke udstiller tumorantigener overlever bedre.
- Det er i sig selv svært for immunforsvaret af fjerne alle
tumorceller, da tumorcellerne deler sig hurtigt.
- Tumor kan hæmme inflammation og hæmme respons.
183
Hvad indebærer immundefekt?
Immundefekt indebærer at kroppens immunforsvar har en reduceret evne til at beskytte mod indtrængende mikroorganismer.
Kan skyldes:
- Svigtende fagocytose evne.
- Reduceret inflammationsreaktioner.
- Svækket komplementreaktion.
- Interferonbrist.
- Utilstrækkelig cytokinfrigørelse.
- Reduceret evne til at producere antistoffer.
Immundefekt kan inddeles i primær immundefekt og sekundær effekt.
184
Hvad menes med primær immundefekt?
Er genetisk betinget oftest er det noget man er født med.
Der er en defekt i immunforsvaret, som blandt andet omfatter T-cellelymfocytter og B-cellelymfocytter.
185
Hvad menes med sekundær immundefekt?
Skyldes ydre påvirkninger som diabetes millitus, kronisk nyresvigt, tumorsygdom, høj alder, fejlernæring, alkoholisme, dialysebehandling og HIV-infektion.
186
Hvad er haptener?
Haptener er betegnelsen for stoffer som ikke selv er allergener, men bliver til allergener, hvis stoffet bindes til et protein.
(Små ikke immuogene molekyler)
187
Hvordan gør man haptener immunogene?
Ved at binde haptenerne til en større immunogent ”carrier-molekyle” Dette kan bruges til medicinsk brug eller hvis man vil studerer stoffet
188
Hvad er autoimmun sygdom?
Autoimmune sygdomme er en kronisk sygdom, hvor immunforsvaret skaber en inflammation i et eller flere organer.
Eksempler på autoimmune sygdomme:
- Leddegigt.
- Diabetes 1.
- Stofskiftesygdomme.
189
Hvad er mikrobielle antigener?
Mikrobielle antigener inkluderer bla. Cellevægskomponenter, kapsel, flageller, toxiner, proteiner og glykoproteiner fra vira, svampe og bakterier.
De inducerer et stærkt immunrespons fra mange aktører i immunsystemet
190
Hvad er konjugerede antistoffer?
Konjugeret antistoffer er hvor man binder/konjugere antistoffet til noget man kan se. Som gør at man kan se molekylet og fange det.
Eksempler på hvad det kan konjugere til:
Biotin, HRP, fluorophore, magnetic bead, agarose m.m.
191
For at visualisere bindingen af et konjugeret antistof...
Skal der tilsættes substrat
192
Hvad menes der med et primært og sekundært antistof?
Primært antistof genkender det interessante antigen
Sekundær antistof genkender den konstante del af det primære antistof og er koblet til et enzym
193
Et mål for hvor meget man kan fortynde et oprenset antistof (og stadig få signal) kaldes...
Antistoffets titerværdi
194
Sene bindingstyper mellem antigen og antistof domineres af...
Van der Waalske kræfter
195
Tidlige bindingstyper mellem antistof og antigen domineres af...
Ionbindinger, hydrogenbindinger og hydrofobe bindinger
