Sportsjura Flashcards
Hvordan er sporten indrettet i Danmark?
Sporten i Danmark er vidt og bredt opbygget på foreningslivet, som gennem det frivillige Danmark holder sporten bredt tilgængelig og anvendelig.
Hvordan fungerer sportens verden ift. det øvrige samfund?
Sportens system fungerer parallelt med det øvrige samfund, men alle aktører har samme rettigheder og retssikkerhed som de øvrige borgere.
Er foreningslivet sikkert?
Ja det er sikret i GRL § 78, blot foreningen har et lovligt formål og funktion og EMRK beskytter også retten til at forene sig.
Er amatørsporten og den professionelle sport organiseret ens?
Nej, amatørsporten er organiseret optimalt med foreningslivet, som en fleksibel model, der kan tilpasses den respektive sport. Den professionelle sport fungerer bedre med strukturen tilbudt i kapitalselskaberne.
Hvad er DIF?
DIF, Danmarks Idrætsforbund, har til formål at fremme sport og idræt og er organiseret i specialforbund og foreninger/klubber. Specialforbundene afvikler stævner inden for hver sportsgren.
Hvad er DGI?
DGI, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, repræsenterer og organiserer breddeidrætten i Danmark. De fremmer frivillige foreninger og søger at gøre idræt og sport bredt tilgængeligt med DGI huse placeret i hele landet.
Hvad er Dansk Firmaidrætsforbund?
Idræt var en del af arbejdslivet for at skabe fællesskab på arbejdspladserne og har siden udviklet sig til Dansk Firmaidrætsforbund, som fortsat kæmper for breddeidrætten og opbygning af fællesskab i arbejdslivet og under uddannelse.
Hvad er E-Sport Danmark?
E-Sport Danmark organiserer E-sporten som den nyeste og hurtigst udviklende sportsgren i nyere tid. E-Sport Danmark er ikke en del af DIF og derfor er medlemmerne af E-Sport Danmark ikke underlagt DIF’s regelsæt mv.
Hvad er kommercielle idrætstilbud og hvordan hører de til i det sportslige system?
Det er tilbud som private fitnesscentre mv., som er alm. selskaber, hvor kunderne ikke har indflydelse på rammerne for sporten, som det ses i DGI og DIF.
Hvordan er sporten i Danmark finansieret?
Det er både kommunalstøtte og statslig støtte til sporten gennem hhv. folkeoplysningsloven og udlodningsloven, som skal sørge for at eliteidrætten og amatøridrætten kan vokse.
Hvilke midler udloddes med hjemmel i udlodningsloven?
Den statslige støtte gennem udlodningsloven kommer fra profit fra Danske Spil A/S og Klasselotteriet. Der følger krav med støtten i rammeaftaler og resultatkonktrakter ml. staten og støttemodtagerne.
Hvad er forskerordningen?
Der er gunstige skatteregler, som gør det mere gunstigt for eksperten at indhente en ekspert fra udlandet til at forbedre dansk sport. Det betyder at trænere fra udlandet er mere villige til at arbejde i Danmark.
Hvordan ydes der kommunal støtte til elitesporten?
Der ydes kommunal støtte til eliteidrætten med hjemmel i folkeoplysningsloven og Lov om eliteidræt, hvorefter det blot er et krav at der er tale om en almennyttig forening, som ikke driver professionel sport. Kommunen fastsætter selv kriterier for støtten, men skal efterleve forvaltningsretlige principper.
Kan professionel sport modtage kommunal støtte?
Den professionelle sport er altovervejende drevet af private midler, f.eks. fra sponsorer, reklamer mv. Kommuner kan derfor ikke støtte professionel sport direkte, men det er muligt at yde støtte indirekte ved at købe reklamespots i klubbens stadion el. udleje faciliteter, blot det sker til markedspris.
Hvad er en fælles institution og hvilke findes i Danmark?
En fælles institution ml. staten og idrætten er organisationer/institutioner hvor staten og idrætten har et fælles mål og samarbejdet for at opnå målet ske ri institutionen. Der findes organisationer som Team Danmark, Sport One Danmark, Sport Event Danmark, Anti-Doping Danmark.
Hvad er Team Danmark og hvad er deres formål?
Team Danmark er en selvejende institution under Kulturministeriet, som har til formål at yde støtte til DIF og DIF’s specialforbund gennem økonomiske midler. Derudover støtter de atleter gennem årene som eliteatlet, under uddannelse mv. Skal efterleve Forvaltningsretten og dermed også Offentlighedsloven.
Hvad er Anti-Doping Danmark?
Anti-Doping Danmark er en selvejende institution under Kulturministeriet, som skal efterleve forvaltningsretlige principper. De har til formål at forebygge doping i dansk sport og gør dette gennem kontrol og sagsbehandling af doping sager. Der yder Forskning, Rådgivning og vejledning om doping.
Hvordan er den Europæiske sport organisieret?
Sporten er indrettet efter pyramide struktur hvor foreningerne er uafhængige af statsmagterne på trods af samarbejder og økonomisk støtte. Det er et demokratisk system, hvor udøverne vælger medlemmer til klubberne, foreninger og forbund.
Hvad er IOC?
IOC, den Internationale Olympiske Komité, har ansvar for at organisere de olympiske lege. IOC er en ideel forening under Schweizisk ret, som følger vedtægterne, Olympiske Charter.
Hvordan er den Nordamerikanske sportsmodel indrettet?
Der sker en skarp skilning ml. professionel sport og amatør sport. Der er også lukkede turneringer uden princip om op- og nedrykning, som kendt i Europæisk sport.
Hvordan løses tvister opstået inden for sportens verden?
Sporten har indrettet deres egen tvistløsningssystem med ordensudvalg og evt. appelinstanser i hvert specialforbund og DIF’s appelinstans som øverste instans i Dansk sport. CAS er den øverste instans i international sport.
Hvilke instanser er en del af den danske sportslige tvistløsningssystem?
Ordensudvalg og evt. appeludvalg i specialforbund.
I DIF er der DIF’s appelinstans, Dopingnævn, Matchfixingnævn, Motionsdopingnævn og Udelukkelsesnævn.
Hvilke sager opstår i idrætten?
Uenigheder og konkurrenceregler.
Disciplinærsager.
Eksklusionssager.
Kontraktsager.
Hvordan fungerer tvistløsning i dansk sport?
Det er bygget på alm. processuelle principper, hvor der er appelmuligheder og praksis med “præjudiciel” effekt. Der er hjemmelskrav til sanktioner.
Hvilke processuelle principper findes i sportens tvistløsningssystem?
Proportionalitetsprincip.
Lighedsprincip.
Ligestilling ml. køn.
Forbud mod tilbagevirkende lovgivning.
Hvilke appelmuligheder har sagens parter i det danske tvistløsningssystem?
Sagen starter i ordensudvalg under specialforbundet og hvis der også findes et appeludvalg, kan sagen appelleres til appeludvalget under specialforbundet. DIF’s Appelinstans kan efterprøve sagerne hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Hvilke betingelser skal være opfyldt for at sager kan appelleres til DIF’s appelinstans?
Sagens parter skal være medlemmer af DIF.
Tvisten skal være af idrætslig karakter.
Tvisten skal være behandlet i ordensudvalg forinden / Kan ikke behandle sagen som første instans.
Hvad er særligt om afgørelser fra DIF’s Appelinstans?
DIF’s appelinstans’ afgørelser er endelige og kan ikke appelleres til CAS inden for sportens tvistløsning. Derimod er der fortsat adgang til alm. domstolsprøvelse, såfremt parterne har retlig interesse i sagen og domstolene er i stand til at prøve sagen.
Hvordan behandles en international sportslig tvist?
De kontinentale specialforbund har oprettet ordensudvalg og evt. appelinstanser, hvis afgørelser kan appelleres til CAS.
Hvordan afgøres det hvor i tvistløsnings systemet sagen skal behandles i første instans?
De fleste tvister starter på banen under en kamp og i de tilfælde skal tvisten behandles i første instans ved den union/forbund kampen er arrangeret af. Det afhænger af hvilke parter der er i sagen og hvor kampen er spillet i systemet.
Hvilken indflydelse har CAS’ praksis på sporten?
I international sport er CAS’ afgørelser bestemmende på sporten i fremtiden, men i dansk sport nyder den en stor respekt, dog som fortolkningsbidrag og ikke bindende effekt i fremtidige afgørelser.
Hvilke sager behandles i Dopingnævnet?
Dopingsager, som er efterforsket, undersøgt og påbegyndt af Anti-Doping Danmark.
Hvilke sager behandles i matchfixingnævnet?
Matchfixingsager, der er efterforsket og oplyst af matchfixingsekretariatet og evt. DBU.
Hvilke sager behandles af Motionsdopingnævnet?
Dopingsager udenfor konkurrencesport - Supplement til Dopingnævnet for at bekæmpe doping også uden for konkurrencesport.
Hvilke sager behandles i udelukkelsesnævnet?
Udelukkelsesnævnet varetager sager om overgreb og seksuelle krænkelser af atleter.
Hvordan fungerer voldgiften i Danmark og giv et eksempel på en voldgift i dansk sport.
Voldgiften er en dømmende instans på niveau med domstolene, dog bygget på aftalegrundlag. Afgørelserne kan ikke efterprøves ved domstolene, men kan tvangsfuldbyrdes i retssystemet. Der findes fodboldens voldgiftsret for sager der opstår ml. DBU’s tilhørende organisationer og en spiller/træner mv.
Hvad er CAS?
En international sportsvoldgift med hovedsæde i Lousanne, Schweiz. De foretager en ny efterprøvelse af afgørelser der er appelleret til CAS. CAS er opdelt i appelvoldgiften, Voldgiften for tvister om medierettigheder og Ad Hoc voldgiften.
I hvilket omfang har de almindelige domstole kompetence over sportslige tvister?
Domstolene har alm. adgang til at prøve sportstvister, blot de opfylder betingelserne for domstolsprøvelse. Domstolene har dog respekt for sportens autonomi.
Hvad er Lex Sportiva?
Lex Sportiva er sportens system og regler, som fungerer parallelt og med stor respekt for samfundets øvrige regler.
Hvordan er sammenspillet ml. Lex Sportiva og EU-retten?
Lex Sportiva anser sig ikke som underrettet af EU-retten, men EU-retten har tidligere beordret Lex Sportiva til ændring af visse systemer for at leve op til arbejdskraftens frie bevægelighed og det indre marked.
Hvilke typer af regler eksisterer i Lex Sportiva?
Konkurrenceregler
Disciplinærregler
Klubregler/Interne regler
Spilleregler
Hvad er konkurrenceregler?
Generelle konkurrenceregler om doping og matchfixing der gælder på tværs af sportsgrene.
Specielle konkurrenceregler om deltagelse og afvikling af konkurrencer/stævner mv.
Hvad er disciplinærregler?
Disciplinærreglerne omhandler konkurrenceafvikling ifm. sikkerhed og orden samt usportslig opførsel. Indeholder hjemmel til sanktionering. Særlige for hver sportsgren og specialforbund.
Hvad er klubregler?
De interne forhold, som bestyrelsen og generalforsamlingen i klubben skal efterleve. Ofte til baggrund for eksklusionssager.
Hvad er spilleregler?
Regler om sportsudøvelse, field of play afgørelser, som administreres af kampens/konkurrencens dommer.
Hvad betyder det at sporten har en international karakter?
Der er nationale og internationale regler, som har indflydelse på hinanden, men de internationale regler er ikke højere rangerende end de nationale, som EU-retten og dansk ret. CAS praksis har ikke bindende virkning for de danske instanser, men anvendes som fortolkningsbidrag.
Hvordan er sammenspillet ml. Lex Sportiva og EMRK?
Sportsretten må respektere menneskerettighederne og skal indrette systemet efter EMRK. Dette ses i tvistløsnings systemet og retten til fair trial med appeladgang mv.
Hvordan påvirker public policy CAS?
Afgørelser fra CAS er endelige og kan kun appelleres til den Schweiziske Forbundsdomstol, hvis der er problemer med public policy. CAS skal derfor altid respekterer proportionalitetsprincippet, Ligestilling ml. køn, Lighedsprincip mv.
Forklar Bosman-dommen
Bosman blev fanget i sin klub fordi de tilbød en meget lav løn for den kommende sæson, men kom i stedet på transferlisten til en meget høj pris. Dette var en krænkelse af det indre marked og arbejdskraftens frie bevægelighed, hvorfor hele transfer systemet måtte reorganiseres.
Forklar Bernard-sagen
Bernards gamle klub rettede et erstatningskrav mod Bernard og den nye klub, fordi den nye kontrakt var et brud på den gamle. Erstatningskravet var uproportionelt ift. de udgifter den gamle klub faktisk havde afholdt ifm. uddannelse/træning af Bernard.
Forklar Meca-Medina sagen
To svømmere blev udelukket fra sporten i 4 år og lagde sag an mod specialforbundet fordi de blev tilbageholdt fra at udøve deres arbejde. EUD bestemte at det var et legitimt formål til at begrænse arbejdskraftens frie bevægelighed, at sikre sporten og afvikling af konkurrencer.
Hvilket område af sportens regler falder doping under?
De generelle konkurrenceregler, da de er gældende for samtlige sport.
Hvilke hensyn ligger bag dopingreglerne?
Dopingreglerne inden for konkurrencesport bygger på hensynet til fair konkurrence, mens reglerne uden for konkurrencesport bygger på hensyn til folkesundheden.
Hvilke grupper af doping-stoffer findes der?
Anabole steroider
EPO og Bloddoping
Væksthormoner
Stimulerende stoffer
Hvad er regelgrundlaget for doping generelt?
Konventioner hvor WADA stiftes, Lov om forbud mod dopingmidler, Lov om at fremme integritet i idrætten, WADC, Nationale Anti-doping regler og doping reglement for motionister.
Hvordan fungerer de nationale anti-doping regler generelt?
De nationale regler er ens med de internationale regler, WADC, som er grundlaget for at Anti-Doping Danmark blev stiftet i kampen mod doping. ADD efterforsker, undersøger og rådgiver om doping, mens Dopingnævnet træffer afgørelse i sagen.
Hvad er WADA?
WADA, World Anti-Doping Agency, er stiftet under Schweizisk ret med hovedsæde i Montreal, Canada. Vedtægterne, WADC, fastsætter rammerne for anti-doping indsatsen nationalt og internationalt og sætter krav til anti-doping indsats nationalt og i internationale forbund.
Hvad er de tre hovedgrupper af stoffer og metoder?
Forbudt til enhver tid
Forbudt i konkurrence
Forbudt i visse sportsgrene
Hvad er anvendelsesområdet for Dopingloven?
Omfatter alle medlemmer af DIF og deres organisationer samt ADD. Dopingloven sætter rammerne for den prioriterede testgruppe.
Hvad er den prioriterede testgruppe?
Den prioriterede testgruppe er udpeget af ADD og Team Danmark i fællesskab og atleterne på listen skal opgive deres whereabouts, så der kan foretages vilkårlig dopingkontrol.
Hvilke typer af dopingsager findes der?
Sager med positiv dopingprøve
Anvendelse og forsøg på anvendelse uden positiv prøve
Unddragelse af el. undlade medvirken til kontrol
Whereabouts-overtrædelser
Snyd/forsøg på snyd med dopingkontrol
Besiddelse af forbudte stoffer
Medhjælpersager
Sager om forbudt tilknytning
Påvirkning af vidner
Hvad er dopingsager med en positiv prøve og hvordan sanktioneres det?
Når det er påvist i blod el. urin at der er brug af et ulovligt stof, uanset mængden der er påvist. Atleten er objektiv ansvarlig og ifalder hæftelsesansvar for tætte samarbejder, ægtefæller mv. Individuel atlet diskvalificeres og et hold testes for andre dopingtilfælde. Uspecificeret stof giver 4 års udelukkelse og specificeret stof giver 2 års udelukkelse.
Hvad er bevisstyrkekravet i dopingsager?
Comfortable satisfaction.
Mellem ‘sandsynlighedsovervægt’ og ‘ud over enhver tvivl’.
Giv et eksempel på en dopingsag med en positiv prøve.
Gasquet - Tennisspiller havde kysset med kokainmisbruger aftenen inden dopingkontrol. Det blev påvist at Gasquet ikke normalt tager kokain og det var en meget lille mængde i blodet. Gasquet fik en advarsel.
Contador - Bøfteorien for påvisning af stoffet var ikke mere sandsynligt end andre relevante teorier, hvorfor Contador blev udelukket fra sporten.
Hvad er anvendelse el. forsøg på anvendelse af stoffer og hvordan sanktioneres det?
Der er ingen positiv prøve/påvisning, men nok indirekte beviser til at bevise dopingen alligevel. Det kan være vidneforklaringer, tilståelsessager med angivelse af tid, sted, metode og art af stoffer. Forældelsesfrist på 10 år.
Uspecificeret stof: 4 år
Specificeret stof: 2 år
Giv et eksempel på en dopingsag uden en positiv prøve.
Michael Rasmussen tilstod til tidligere doping under konkurrence og det blev understøttet af andre vidneforklaringer. Samme skete for Armstrong i store træk.
Hvad er unddragelse af el. undlade medvirken til dopingkontrol og hvordan sanktioneres det?
Når atleten ikke frivilligt medvirker til kontrollen eller prøver at modsætte sig kontrollen. Det sanktioneres med 4 års udelukkelse, men hvis culpa kan bevises bliver det 2 år.
Giv et eksempel på en sag om unddragelse el. lign af dopingkontrol.
Sun Yang - Sun Yang gav sin urinprøve loyalt, men deres bodyguards ødelagde prøven inden den kunne testes. Sun Yang var ansvarlig og fik 4 års udelukkelse fra CAS efter FINA frifandt atleten.
Hvad er en whereabouts-overtrædelse og hvordan sanktioneres det?
Den prioriterede testgruppe skal hvert kvartal opgive sine whereabouts for at muliggøre dopingkontrol. 3 fejl i løbet af et år (filing failure el. missed test) er en overtrædelse, som sanktioneres med 2 års udelukkelse og objektivt ansvar.
Giv et eksempel på en whereabouts-overtrædelse.
Mikael Ymer - Atlet blev i sidste øjeblik og i en nødsituation flyttet fra det hotel han burde være på og var derfor ikke hvor han angav til næste morgens dopingkontrol. CAS bestemte objektivt ansvar, da det ellers ville være umuligt at foretage kontrolprogram.
Hvad er snyd el. forsøg på snyd med dopingkontrollen og hvordan sanktioneres den?
Det er indblanding i el. opgivelse af falske oplysninger ifm. prøvetagningen.
Sanktioneres med 4 års udelukkelse.
Giv et eksempel på snyd med dopingkontrollen.
Det statslige dopingprogram i Rusland, som ikke blev prøvet af RUSADA, var organiseret og struktureret snyd med dopingkontrollen og det medførte flere udelukkelser af russiske atleter.
Hvordan er besiddelse af forbudte stoffer doping og hvordan sanktioneres det?
Når en atlet bliver taget med besiddelse af medicin el. øvrige stoffer, som de eller deres nære familie ikke har recept til. Sanktioneres med 4 års udelukkelse for uspecificerede stoffer og 2 år for specificerede stoffer.
Hvad er en medhjælpersag i dopingreglerne og hvordan sanktioneres det?
Det er når doping sker med hjælp fra andre personer og medhjælperne straffes herfor. Det sanktioneres med udelukkelse i 4 år indtil livstid.
Hvad betyder det at en atlet har en forbudt tilknytning ifm. dopingreglerne?
Det er tilknytning ml. en atlet og en sortlistet person. En sortlistet person er en støtteperson til atleter, der er under udelukkelse el. lign fra sporten. Sanktioneres med 2 års udelukkelse og bevisbyrden er omvendt.
Er påvirkning af vidner ulovligt ifm. dopingreglerne?
Ja, det kan være trusler el. utilbørlig påvirkning af prøvetagning el. andre vidner. Hele doping systemet er opbygget på loyale oplysninger fra atleter, trænere og øvrige tilknyttet personer.
Hvordan fungerer ADD’s kontrolarbejde og efterforskning?
ADD skal foretage den indledende høring i dopingsagen og loyalt efterforske og føre sagens oplysning under officialprincippet.
Hvilke gruppe af atleter foretages der dopingkontrol med?
Den internationale elite, Udpeget til den prioriterede testgruppe og modtager støtte fra Team Danmark.
Den nationale elite, Atleter på de bedste hold i sporten nationalt, regelmæssig test ift. sportens forhold/behov.
De øvrige atleter, udsættes ikke for regelmæssig test, men testes efter sportsgrenenes historie.
Hvad er biologiske pas og hvordan anvendes de i dopingkontrollen?
Biologiske pas anvendes til at lave biologiske målinger og hvis disse laver udspring er det en indikation på doping.
Blodpas til få der testes af EPO og bloddoping.
Steroidpas til der testes.
Hvad er en medicinsk begrundet dispensation, TUE?
Atleter kan inden en konkurrence (indenfor særlig frist) ansøge om en TUE, hvis de har en recept med et forbudt stof i.
Hvordan foregår den indledende høring i en dopingsag med ADD?
ADD informerer atleten, specialforbundet og WADA om høringen. Der foretages en prøve (A-prøve og B-prøve) og hvis den påviser et uspecificeret stof sker der obligatorisk midlertidig udelukkelse af atleten. Atleten forklarer sig under sandheds- og oplysningspligt, mens ADD skal efterforske under officialprincippet.
Kan kendelser fra dopingnævnet appelleres og af hvem?
Kendelser kan appelleres til DIF (4 ugers frist) og til CAS (international tvist og ankefrist på 21 dage).
Følgende parter kan anke sagen: Atleten, ADD, WADA, DIF, Internationalt forbund.
Hvordan bliver der ført kontrol med doping uden for eliteidrætten?
Dopingloven anser atleten/misbrugeren som et offer og forhandleren som en kriminel og kan straffe med bøde el. kortere frihedsstraf.
Lex Sportiva har ansvar for dopingbekæmpelse og staten har samme interesse.
Hvad er matchfixing?
Uregelmæssige ændring/påvirkning af forløbet og udfaldet af en idrætskonkurrence for at opnå en økonomisk fordel.
Hvilke fire hovedgrupper findes der af matchfixing?
Fixet resultat el. begivenhed i konkurrencen
Bestikkelse el. anden uretmæssigt økonomisk vinding
Spil med intern viden el. på egen præstation
Modtagelse af gave uden tilknytning til konkurrencen
Hvilke hensyn ligger til grund for regelsættet om matchfixing?
Hensyn til fair konkurrence og beskyttelse af sportens ånd og integritet.
Hvordan påvirkes reguleringen af matchfixing med den politiske og internationale karakter af emnet?
Reguleringen har en international karakter, men der findes ikke et internationalt regelsæt. Den politiske karakter betyder at straffeloven også finder anvendelse på matchfixing og det samme gælder lov om integritet i idrætten.
Hvad er de sportslige regler om Matchfixing?
DIF’s Lovregulativ VIII
Hvad er bevisstyrkekravet og hvem bærer bevisbyrden i matchfixingsager?
Matchfixingsekretariatet bærer bevisbyrden og det skal være til styrken comfortable satisfaction, som ligger mellem ‘sandsynlighedsovervægt’ og ‘ud over enhver tvivl’. Hvis et specialforbund har ændre bevisstyrkekravet respekteres dette af CAS.
Hvordan kan man fixe en kamp og hvordan kan det bevises tilstrækkeligt?
Overtale atleter, dommer, officials til at opføre sig på en måde, der sørger for at kampen ender i et specifikt resultat el. at en særlig hændelse sker under kampen. Det kan bevises med særlige mønstre i gambling el. særligt usædvanlige beslutninger under kamp.
Hvad er matchfixing med forsætlig underpræstation?
Når en atlet med vilje ikke forsøger at vinde, for dermed at opnå økonomisk vinding. Det er ikke matchfixing at aftale en ønsket sejr på sit eget hold som kendt fra cykelsport.
Hvordan kan et forsætligt nederlag i en konkurrence el. enkelt begivenhed være matchfixing?
Når der er en tilknyttet økonomisk gevinst eller tale om særlig grov manipulation.
Kan en dommer blive skyldig i matchfixing?
Ja sagtens, det er ofte gennem forsætlig fejlanvendelse af regelsæt, der skaber en uretmæssigt økonomisk vinding. Det kræver også at det skal være en endelig dommerafgørelse / fiels of play afgørelse.
Hvad er udstyrsdoping?
Udstyrsdoping er en type af matchfixing, hvor der snydes med udstyrets specifikationer el. unddrages kontrol med udstyret. Der skal være tilsigtet en fordel med handlingen.
Hvordan kan det være matchfixing når vindingen kun har sportslig karakter?
Ofte i form af bestikkelse og lign.
Kan det at give el. modtage gaver være en form for matchfixing?
Ja, når gaven ikke har en naturlig tilknytning til sporten. Klubben er dog ikke objektiv ansvarlig for atletens selvstændige handlinger.
Hvordan er misbrug af intern viden matchfixing?
Det er matchfixing at udnyttet intern viden til at få en uberettiget vinding f.eks. med insiderbetting eller videregivelse af intern viden til anvendelse i væddemål og for at opnå vinding sportsligt el. økonomisk.
Hvordan sanktioneres matchfixing i form af spil på egen konkurrence?
Med bøde el. 6 til 24 måneders udelukkelse fra sporten.
Hvilke organisationer varetager bekæmpelsen af matchfixing i Danmark?
Matchfixingnævn som dømmende magt.
Matchfixingsekretariat som undersøgende virksomhed og anklagemyndighed.
Hvilke sanktionsmuligheder har matchfixingnævnet i matchfixingsager?
Udelukkelse, tids- og tidsubestemt
Bøde el. anden økonomisk sanktion
Fratagelse af præmiepenge
Diskvalifikation el. anden sportslig sanktion
Hvem kan sanktioneres af matchfixingnævnet?
Et helt hold og en enkelt atlet.
Skal en atlet udelukkes midlertidigt ifm. matchfixinganklager?
Der skal være en formodning for overtrædelse, der er særligt bestyrket og en risiko for ny overtrædelse.
Hvilke processuelle regler er essentielle for afviklingen af matchfixingsager?
Oplysningspligten og sandhedspligten som er pålagt samtlige aktører i sagen, men hvis der er startet en straffesag, bliver atleten/den anklagede beskyttet at straffeprocessens regler om forbud mod selvinkriminering mv.