Speciale Flashcards

1
Q

Hvad kendetegner den amerikanske retsfamilie og hvordan adskiller den sig fra den nordiske retsfamilie og dansk retssytem?

A

Retsfamilien i USA baseres på common law, hvor domstolene har til opgave at skabe ret og præcedens gennem praksis. I den nordiske retsfamilie og civil law stammer retstilstanden fra lovtekster, som domstolene anvender i praksis med skelen til præcedens uden at være bundet af den.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvorfor valgte du ikke at inddrage anonyme vidne og mindreårige vidner?

A

Jeg vurderede at det ville blive en for omfangsrig opgave ift. den begrænsning der følger af vores retningslinjer på studiet og jeg vurderede at anonyme vidner åbner for en anden gren af vidnebevisets udfordringer, mens mindre årige vidner ville blive en for stor udvidelse af projektet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvorfor er du ikke dykket mere ned i Art. 6, stk. 1 og adgangen til domstolsadgang?

A

Jeg startede med at dykke ned i det og havde en idé om at det ville blive en god rammesætning for resten af afsnittet om Art. 6, men blev senere enig med mig selv om at omfangsbegrænsningerne i studiets retningslinjer, krævede at jeg forholdt mig til mit emne konkret og ikke havde plads eller tid til også at dykke ned i de omkringliggende emner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er retskildelæreren og hvordan har du anvendt det i dit arbejde?

A

Retskildelæren er en beskrivelse af kilderne, som anvendes til at klarlægge gældende ret. Jeg har anvendt en hierarkisk rangorden af retskilderne og forholdt dem til relevans for mit emne.
Grundloven > Lov > Praksis > Sædvaner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvorfor har du valgt at anvende to forskellige lov-kommentarer som kilder, som er gamle ift. lovens senere ændringer?

A

Det er en blanding af det praktisk mulige, bibliotekernes samarbejde på tværs af grænserne og en relevansbetragtning. Jeg valgte at bruge den på trods af deres alder, fordi jeg mener at de fortsat er relevante i forståelsen af lovteksten og praksis generelt. Det var ikke muligt for at at få fingrene i en nyere version, nok fordi jeg ikke var den eneste der i det her semester skulle kigge ned i RPL.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad betyder det for retstilstanden at EMRK er inkorporeret?

A

Det betyder at menneskerettighederne har alm. lov-niveau i dansk ret og at domstolene skal fortolke øvrig dansk lov i overensstemmelse med EMRK. Det betyder at menneskerettighederne skal opretholdes og efterleves af staten og det har flere gange medført lovændringer og ændringer i praksis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Er der flere formål med princippet om den materielle sandhed end at beskytte uskyldsformodningen?

A

Beskyttelse af retssikkerheden og retfærdighed, Beskyttelse af legitimitet og tillid til retssystemet, Sikring at kun skyldige dømmes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvorfor har du valgt netop principperne om den materielle sandhed og den frie bevisbedømmelse?

A

Jeg mener at det er de fundamentale principper, som har afgørende indflydelse på bevisførelsen i straffesager. Der er mange andre relevante principper, som kunne have fået samme behandling som de to principper her, men jeg mener at det er disse to der vægter tungest og skaber et fundament for lov og praksis om vidnebeviset.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvordan spiller de fundamentale principper i straffeprocessen sammen?

A

In dubio pro reo, uskyldsformodningen
Akkusatorisk princip
Retten til et effektivt forsvar
Materiel sandheds princip
Kontradiktorisk princip
Legalitetsprincip
Offentlighedsprincip
Principperne fungerer kun i et sammenspil til at opretholde et effektivt og tillidsfuldt retssystem. Offentlighedsprincippet skal sikre gennemsigtighed i retten sammen med det kontradiktoriske princip. Uden den materielle sandheds princip, er der ingen garantier for at dommen repræsenterer hvad der virkeligt skete på gernignsmomentet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad reguleres i RPL § 925, stk. 1 og hvorfor er det relevant for dit speciale?

A

Tilsidesættelse eller forkert anvendelse af regler for sagens behandling skal ikke medføre ophævelse af en anket dom, medmindre det må antages, at overholdelse af den pågældende regel kunne have medført, at sagen fik et andet udfald.
Det betyder at forkert anvendelse af processuelle regler i en straffesag kun skal medføre ophævelse af en anket dom, hvis korrekt anvendelse havde medført et andet domsresultat.
Det er vigtigere at domsresultatet objektivt er korrekt end at processuelle regler er fulgt uden fejl.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvordan indgår objektivitet i den frie bevisbedømmelse og retfærdighed i bevisbedømmelse?

A

Objektivitet består i upartiskhed ved domstolene og bevisbedømmelser med holdepunkter i konkrete beviser, som betyder at en anden dommer var kommet til samme resultat. Retfærdighed består i lighed for domstolene, proportionalitet og åbenhed og gennemsigtighed i retten.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

U 1988.948 V
Den falske forklaring

A

Tiltalte forklarede i en faderskasbsag, at hun alene havde samleje med A i tiden omkring undfangelsen, dog viser en blodtypeundersøgelse at A ikke kan være far til barnet med 99,9% sikkerhed. T blev frikendt for falsk forklaring i faderskabssagen, fordi der er større krav til domsfældelse i straffesager end faderskabssager. Der var rimelig tvivl om T’s skyld.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

U 2019.2782 H
Liveblogging

A

Højesteret nedlagde forbud af liveblogging fra en konkret straffesag, fordi der var gengivet detaljeret og konkret om vidne- og partsforklaringer, som var egnet til at lade senere vidner høre andre forklaringer og dermed påvirke senere vidneforklaringer. Generelt er loven herom vedtaget så det er OK at gengive rettens gang i tekst med saglige formål, dog ikke så konkret at senere vidner kan blive påvirket.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad betyder plea bargains for vidners bevisværdi?

A

Praksis fra Højesteret viser at plea bargains er egnet til at påvirke vidners forklaringer, og derfor er det vigtigt at retten er opmærksom på de bagvedliggende konkrete forhold mellem vidnet og plea bargains, for at afgøre forklaringens bevisværdi. Jeg mener at det altid bør foretages en sådan konkret vurdering af vidners forklaringer, særligt karaktervidner, fordi der kan ligge særlige konkrete motivationer bag forklaringen, som påvirker troværdigheden og bevisværdien.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er det væsentligste omdrejningspunkt i vidnepligten?

A

De bærende elementer er mødepligtenog sandhedspligten, som kun begrænses af udelukkelses- og fritagelsesreglerne og selvinkrimineringsforbudet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Fortæl om proportionalitetsafvejningen i bevisumiddelbarheden og den materielle sandhed.

A

Jo væsentligere beviset er i den konkrete sag, jo vigtigere er det at efterleve bevisumiddelbarheden. Samme gælder om kontradiktion. Den materielle sandhed er idealet, som stiles efter fra domstolene, dog begrænses det ift. selvinkriminering, vidnepligtens undtagelser og hvad der er praktisk muligt ift. beviset og udsættelse af sagen mens beviset indhentes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvilke samfundsinteresser ligger bag reglerne om vidneudelukkelse og vidnefritagelse?

A

Det er væsentlige samfundsmæssige forhold, som ligger til grund for udelukkelses- og fritagelsesreglerne, som essentielt modarbejder princippet om den materielle sandhed.
Der skal på det menneskeligt bestå et loyalitets og frotrolighedsbånd i nære familiære bånd, som ikke må testes i retten - heri ligger desuden menneskeretten til personlig frihed og privatlivets fred.
Der er hverv, som er nødvendige for et velfærdssamfund som Danmarks, herunder sundhedsfagligt personale, forsvarer samt pressens nyhedsformidling, som skal varetages af staten, for at samfundet er sikkert of tillidsfuldt.

18
Q

Hvornår blev reglerne om vidnepligten vedtaget i den form den fremstår nu?

A

Det er en historisk tekst i RPL § 168, stk. 1, som i hvert fald bestod 2000, før lov kommenteren til RPL i 2004.

19
Q

Hvad regulerer STRFL §§ 152-152c og hvordan er det relevant for dit speciale?

A

Det er reglerne om tavshedspligt og strafferammerne for at bryde tavshedspligten, som følger af hverv i offentlig tjeneste mv.
Det er relevant for reglerne om vidneudelukkelse og fritagelse, hvorefter pressen kan blive pålagt at vidne alligevel hvis det drejer sig om viden om brud på reglerne i STRFL om tavshedspligt.

20
Q

Hvad er forholdet mellem EMRK og danske straffeproces?

A

EMRK er som følge af inkorporeringen i dansk ret i 1990’erne, blevet en regulær lov, som skal indfortolkes i enhver anden lov i dansk lovgivning. Det betyder at dansk straffeproces i lov og praksis skal efterleve EMRK i sin helhed og formål.

21
Q

Hvorfor laver du en formålsfortolkning af EMRK art. 6?

A

Ordlyden af Art. 6 er formuleret så den kan fange mange forskellige krænkelser af rettigheden og derfor er det vigtigt at lave en formålsfortolkning, så omfanget af reglen ikke begrænser beskyttelsen.

22
Q

Hvem er rettighedssubjekter og pligtsubjekter i EMRK art. 6?

A

Rettighedssubjekt: Individet
Pligtsubjekt: Staten og myndigheder

23
Q

Hvad handler Hauschildt-sagen om?

A

Hauschildt blev i Danmark anklaget for økonomisk kriminalitet og blev i den forbindelse varetægtsfængslet under sagens efterforskning. Den samme dommer havde været dommer i flere grundlovsforhør og var desuden dommer i det endelige skyldsspørgsmål ved retten. EMD bestemte at dommeren var partisk og derfor var der tale om en krænkelse af Art. 6, stk. 1. Som efterspil til dommen blev de danske regler om dommervalg i grundlovsforhør og skyldsspørgsmål lavet om.

24
Q

Hvad regulerer RPL § 60-61 og hvordan er det relevant for dit speciale?

A

Det er reglerne om dommernes inhabilitet, f.eks. må en dommer ikke agere som dommer i sager, hvor de selv er part, har økonomiske eller familiære forbindelser til sagen eller i sager, hvor de tidligere har være dommer ved grundlovsforhør.
Reglerne blev ændret som følge af Hauschildt-sagen, hvor en dommer både dømte i grundlovsforhør og skyldsspørgsmål.

25
Q

Hvad er det overordnede formål med Art. 6?

A

At sikre retfærdig rettergang ved nationale domstole i kontraherende stater. Det sker gennem krav om effektiv rettergang, upartiske domstole, kontradiktorisk proces og lighed ved domstolene. Den omfatter desuden adgang til en offentlig rettergang, retten til et effektivt forsvar og ret til afgørelse inden for rimelig tid.

26
Q

Hvad betyder det at en rettighed i EMRK er absolut?

A

En absolut rettighed, f.eks. Art 3 om forbud mod totur eller Art. 4 om forbud mod slaveri, er en rettighed som aldrig kan begrænses med saglige formål.

27
Q

Hvad er key-cases fra EMD?

A

Det er retsafgørelser fra EMD, som er af afgørende betydning for fortolkningen af EMRK og som har skabt præcedens for senere sager ved EMD. Det er sager af øverste “importance level”.

28
Q

Hvad er omfanget af Art. 6 ift. tidshorisonten og sagstyper?

A

Art. 6 omfatter, udover selve retssagen og processen under retssagen, sagens efterforskning og forberedelse og den omfatter skyldsspørgsmålet, grundlovsforhør og til dels straffeudmålingsspørgsmålet.

29
Q

Hvilke elementer indgår i retten til en fair trial og kan de rangeres efter væsentlighed?

A
  1. Adgang til domstolsprøvelse.
  2. Ret til en uafhængig og upartisk domstol.
  3. Retten til et forsvar.
  4. Ret til en retfærdig høring.
  5. Ret til afgørelse inden for rimelig tid.
  6. Ret til offentlig rettergang.
  7. Ret til af blive informeret om anklagen.
  8. Ret til at afhøre vidner.
  9. Ret til tolkebistand.
30
Q

Er det muligt at forskelsbehandle sagsparter uden at krænke Art. 6?

A

Ja, det er muligt ud fra en proportionalitetsafvejning, mellem den konkrete behandling og dens effekt på dommens resultat.

31
Q

Hvad er subsidiaritetsprincippet?

A

Det er et princip om at der kun skal træffes afgørelser på EU-niveau når det er nødvendigt og mere effektivt, end hvis det skete på nationalt niveau. Det er en respekt for medlemsstaternes kompetencer og at afgørelser træffes så tæt på EU-borgeren som muligt.

32
Q

I hvilke situationer har EMD givet lov til fravigelser af Art. 6, uden at det blev konstitueret som en krænkelse?

A

Det er muligt at afvise at en part kan føre vidner i et retssag, hvis det vurderes at beviset er irrelevant og uden bevisværdi.
Det er muligt at en part ikke får adgang til en modparts beviser, uden at det er en krænkelse af Art. 6, hvis beviset er uden bevisværdi og irrelevant for sagen i
øvrigt.

33
Q

Hvad er de største forskelle mellem dansk og norsk straffeproces?

A

Jeg har lagt mærke til en større hensyntagen i Norsk straffeproces, i hvert fald i ordlyden af loven, til vidner, herunder støtte til vidner og vilje til at imødekomme ubehageligheder for vidnet, end det sker i Danmark.
Der er desuden den konkrete regel om bevis for tiltaltes vandel, som ikke findes i RPL, men som skal udledes af principperne og praksis, som jeg har foretaget mig her.

34
Q

Hvad er forskellen på et alm. vidne og et karaktervidne?

A

Et vidne har almindeligt vis et kendskab til forhold der direkte vedrører gerningsindholdet i anklageskriftet, mens det ikke er tilfældet for karaktervidner, som alene er i stand til at udtale sig om en persons karakter.

35
Q

Hvordan er karaktervidner egnede til at oplyse en straffesag?

A

Det er de i praksis kun i begrænset omfang. De kan udtale sig konkret om deres erfaringer med tiltalte fra tidligere eller mere nuværende forhold, men uden kendskab til den konkrete hændelse, er det ikke muligt at oplyse gerningsmomentet, blot tiltaltes person.

36
Q

Bliver beviser om tiltaltes dårlige vandel automatisk godkendt? Skal de bare godkendes som en formalitet?

A

Nej. Det er dog et krav at et bevis om tiltaltes dårlige vandel, uden forudgående bevis om tiltaltes gode vandel, skal tillades af retten konkret.

37
Q

Hvordan opfylder STRPRL § 301 om bevis for tiltaltes vandel kravet fra Art. 6 om fair trial?

A

Det er tiltalte/forsvareren der er ‘gatekeeper’ og kun de kan åbne for modparten til at føre bevis om tiltaltes dårlige vandel. På den måde bliver tiltalte ikke stillet dårligere end anklagemyndigheden og det kontradiktoriske princip efterleves, så anklagemyndigheden ikke kan føre en masse beviser om tiltaltes dårlige vandel, mens tiltalte ikke har mulighed for at finde beviser for deres gode vandel.

38
Q

Hvorfor har du valgt at skrive om netop dette emne?

A

Da jeg valgte emne, var det kun et par måneder efter Mia-Sagen kørte i byretten i Aalborg. Sagen berørte os alle i lokalsamfundet og i ungdommen og jeg fandt det særligt interessant at anklagemyndigheden introducerede det her begreb, som vi ellers primært kender fra den amerikanske populærkultur og retssager, f.eks. O. J. Simpson-sagen og Weinstein-sagen.
Jeg satte mig for at undersøge er hjørne af det fulde billede om karaktervidner, for at blive klogere på fagfolks modvillighed til at tillade karaktervidner og deres effekt i danske straffesager.

39
Q

Hvad er resultatet af dine undersøgelser?

A

Resultatet er kort sagt, at der ikke som sådan i loven er nogen begrænsninger der forbyder karaktervidner. Der er dog nogle relevansbetragtninger, som i vidt omfang gør karaktervidner irrelevante i den endelige bevisbedømmelse, men som ikke begrænser tilladelsen af at føre beviset.

40
Q

Hvad mener du med at Art. 6 indeholder en liste af absolutte rettigheder?

A

Først og fremmest er Art. 6 ikke en absolut rettighed på lige fod med Art. 3 og 4. Det er dog en væsentlig og fundamental menneskerettighed, som indeholder en masse elementer som altid skal være opfyldt og beskyttet på nationalt plan. Fordi det ikke er en absolut rettighed, kommer det an på den konkrete situation om der er tale om en regulær krænkelse, fordi der anlægges en helhedsvurdering af processen, der bringes for EMD.