Spørgsmål

Question 1

Hvad vil man opnå med Fiksering?

Answer 1

Hindre ødelægning af vævets morfologi pga nedbrydningsprocesser og forrådnelse
Bevare morfologien

Question 2

Hvilke fiksativer findes der?

Answer 2

Gelerende og koagulerende

Question 3

Hvorfor er gelerende fiksativer additive?

Answer 3

Fordi deres molekyler indgår i tværbroerne ved en kemisk reaktion.

Question 4

Hvorfor vil der ikke ske en ændring af strukturen i proteinerne ved additive gelerende fiksativer?

Answer 4

Fordi proteinerne ikke skal folde sig ud for at tværbroerne kan dannes mellem fiksativet og aminosyreradikalerne i proteinerne. Dannelsen af tværbroer mellem fiksativet og aminosyreradikalerne kan ændre og blokere for proteinernes egenskaber, idet fiksativet kan bindes til grupper der fx indgår i epitoper og i enzymers

Question 5

Fordele ved additive gelerende fiksativer?

Answer 5

♣ Morfologien god og vævet stabiliseres, således at proteinerne ikke koagulerer så kraftigt under den efterfølgende dehydrering i vævsfremføringen.

Question 6

Eksempel på additive gelerende fiksativ?

Answer 6

4% (v/v) neutral phosphatbufferet formaldehyd (NBF)

Question 7

Hvor længe skal en fiksering foregå i NBF?

Answer 7

24-48 timer

Question 8

Hvad sker en Koagulerende fiksering?

Answer 8

Fikserer ved en irrevasibel denatuering. Her sker udfældning af proteinerne, blandt andet fordi den tertiære struktur i proteinerne bliver åbnet. Ved åbningen blotlægges forskellige reaktive og hydrofobe grupper. Disse grupper danner tværbindinger med hinanden under danneæse af større uordnede aggregater. Ved udfældning og dannelse af de uordnede aggregater vil proteinernes struktur og egenskaber blive ødelagt, dette giver en anden farbarhed og grovere morfologi af vævet.

Question 9

Hvad kan Koagulerende fiksativer ellers fikserer udover proteiner?

Answer 9

Nukleinsyre

Question 10

Hvad er immersionsfiksering

Answer 10

♣ Udtaget vævsprøve anbringes i et overskud af fiksativet.
♣ Fiksativets volumen skal være ca. 20 gange vævets størrelse.
♣ Det er vigtigt at finde en temperatur hvor fikseringen sker hurtigere end nedbrydningen af vævet. Ved NBF er den optimale temperatur 4 rader.
♣ Dette er ikke muligt da en nålebiopsi fra leveren på 3 mm tykkelse, vil være 96 timer om at blive fikseret i en 4% (v/v) NBF ved 4 grader.

Question 11

Hvad er perfusionsfiksering?

Answer 11

♣ Fiksativet presses under tryk gennem et organ evt. hele organismen via et indløb og et udløb i en periode på fx 10-15 min.
♣ Andvendes ved vaskulær fiksering af nyre eller hjerte.
♣ Hensigtmlssigt fordi: fiksativet kommer gennem kapillærnettet til alle dele af vævet på en gang –> hurtigere og mere optimal fiksering.
♣ Bruges sjældent til rutineanalyser på histologiske prøver.

Question 12

Hvad er paraffin og hvad bruges paraffin til?

Answer 12

Paraffin er et hydrofobt instøbningsmiddel og er ikke blandbart med fiksativet. Bruges til at stabiliserer vævstykkerne

Question 13

hvordan erstattes vand med de organiske opløsningsmidler i vævet?

Answer 13

Ved dehydrering og klaring.

Question 14

Hvad er dehydering?

Answer 14

Ekstraktion af vand. Stigende koncentrationer af ethanol.

Question 15

Hvad er klaring?

Answer 15

Et middel der bruges når dehydreringsmidlet ikke er blandbart med indstøbningsmidlet (paraffin)

Question 16

Hvorfor skal der ske en “tørring”

Answer 16

For at fjerne det vand der er under vævssnittet og for at sikre en god adhæsion mellem
vævssnit og objektglas, tørres vævssnittene ved 60 ºC i 30 minutter.

Question 17

Hvad er afpartffingering og hydrering?

Answer 17

Det første punkt ved en hver farvemetode, er en afparaffinering og en hydrering. Afparaffinering
er en procedure hvor paraffinen i og omkring vævssnittet fjernes. Afparaffinering
kan foretages med de samme organiske opløsningsmidler som anvendes til klaring.
Efter afparaffineringen hydreres vævsnittene. Hydreringen foregår først i faldende koncentrationer af ethanol og til sidst i rindende vand.

Question 18

Hvad er dehydrering?

Answer 18

Ved montering af dækglas fra et hydrofobt
miljø dehydreres vævsnittene inden monteringen. Dehydreringen foregår som oftest i en
række af ethanoler med stigende koncentration, f.eks. i flere bade af 70% (v/v), 96%
(v/v) og 99% (v/v).

Kan udfører ved lufttørring

Question 19

Monteringsmidler i to grupper?

Answer 19

hydrofile og hydrofobe, klæbende og ikke blæsende monteringsmidler

Question 20

Hvad er dysplasi?

Answer 20

En malign tumor udvikler sig oftest over en lang periode. For de fleste cancerformer vil der være et langt forstadium, hvor cellerne er ændrede, men endnu ikke vokser invasivt eller har evnen til at metastasere. Dette kaldes præmalignt og kaldes fx dysplasi.

Question 21

Hvorfor er risikoen for HPV-infektion faldet?

Answer 21

Vaccination

Question 22

Hvad er CIN-klassifikation?

Answer 22

Til vurdering af sværhedsgraden af forandringen ud fra opmodningen af cellelagene i epitelet, hvorimod den cytologisk sværhedsgrad bestemmes udfra cytomorfologiske kriterier.

Question 23

Hvad opdeles CIN-klassifikationen i?

Answer 23

CIN I, CIN II og CIN III

Question 24

Hvordan hænger CIN og LSIL og HSIL samme?

Answer 24

CIN I svarer til LSIL diagnosen, mens CIN II og CIN III samles under ét i HSIL diagnosen.

Question 25

CIN I

Answer 25

• Cytoplasmatisk modning der begynder i den basale tredjedel af epitelet og forsætter op i de to øverste tredjedele
• Kerneforandringer i hele epitelets tykkelse men mest udtalt i basal tredjedel:
  o Søtrellsesvariation
  o Forøget kerne cytoplasmaratio
  o Forstørrelse
  o Hyperkromasi
• Kerneforandringerne er af lettere grad
• Koilocytter kan ses i de intermediære og superficielle cellelag.
• Relativt få evt atypiske mitoser i epitelets basale tredjedel

Question 26

CIN II

Answer 26

• Cytoplasmatisk modning begyndende i epitelets midterste tredjedel og forsætter op i den øverste del af epitelet.
• I hele epitelets tykkelse ses kerneforandringer (se CIN I) som primært findes i epitelets basale to tredjedele og her kan ses mitoser evt atypiske.
• Koilocytose i den op modnede del af epitelet.

Question 27

CIN III

Answer 27

• Cytoplasmatisk modning (inklusiv overflade keratinisering) i den øverste trejdel af epitelet, men modningen kan også mangle helt.
• Kerneforandringer ses i hele epitelets tykkelse og er mere udtalte end ved CIN I og CIN II.
• Mange atypiske mitoser i hele peitelets tykkelse. Der kan evt ses koilcytose i en opmodnet del af epitelet, basalmembranen er intakt.

Question 28

Hvad er et karcinom

Answer 28

Et karcinom defineres som en læsion, i hvilken epiteliale celleformationer invaderer det underliggende stroma ved at infiltrere og/eller destruere dette.

Question 29

Hvad er Kolposkopi ?

Answer 29

Kolposkopi er en kikkertundersøgelse af cervix, der udnytter dels visuel forstørrelse, dels effekten
af ”farvning” med en eddikesyreopløsning. Den vigtigste og hyppigste indikation for en kolposkopisk undersøgelse er fund af abnorme celleforandringer ved cervixcytologi eller ved makroskopiske forandringer på portio. Der kan i så fald tages kolposkopisk vejledte cervixbiopsier. Desuden anvendes kolposkopi også ved behandling og kontrol af behandlingens effekt.

Question 30

Hvad er et antigen?

Answer 30

• Et molekyle kan kan give anledning til dannelse af antistof ved injektion i et hvirveldyr. Langt de fleste antigener er proteiner eller proteinforbindelser, men kulhydrater og lipider kan også virke som antigener. De antigene egenskaber ligger som regel i ét eller flere mindre områder af et molekyle. Disse områder kaldes antigene determinater eller epitoper og består oftes af 4-8 aminosyrer eller monosaccharidenheder.

Question 31

Hvad er en epitop?

Answer 31

En epitop kan bestå af en kontinuert sekvens af nabostillede aminosyrer i den primære proteinstruktur, eller flere mindre amnosyresekvenser, der er bragt i tæt relatino til hinanden gennem proteinmolekylets foldning (tertiære struktur)

Question 32

Hvad er haptener?

Answer 32

Nogle kemiske substanser fx metaller er ikke i sig selv antigener, men kan i forbindelse med et protein danne en struktur der udløser antistofdannelse.

Question 33

Hvordan kan proteiner være antigener

Answer 33

Antistoffer binder sig til et område på overfladen af det intakte protein, der i nogle tilfælde kun består af et enkelt peptidsegment. I disse tilfælde er der tale om en lineær epitop, der selv i denatureret tilstand vil kunne genkendes af antistoffet. Men oftest involverer antistofbindingen to eller flere peptidsegmenter på proteinet, der tilsammen udgør en konformationel epitop.

Question 34

Hvad er et antistof?

Answer 34

Antistoffer eller immunglobuliner (Ig) er glycoproteiner, der produceres i en organisme som reaktion på en antigenstimulation. Antistofferne binder sig med stor affinitet og specificitet til det stimulerende antigen. Antistoffer produceres i plasmaceller, der er transformerede B-lymfocytter og afgives bl.a. til blodet, hvorfra de kan isoleres.

Question 35

Hvilket fem klasser opdeles immunglobuliner i?

Answer 35

IgA, IgD, IgE, IgG og IgM

Question 36

Hvad er immunglobuliner opbygget af?

Answer 36

De fem immunglobulinkasser er bl.a. karakteriseret ved hver deres indhold af tunge kæder: Alfa, delta, epsilon, gamma og my. De lette kæder der er fælles for alle immunglobulinklasser, kan enten være af type kappa og lambda.

Question 37

Hvilket antistof anvendes til immunhistokemi?

Answer 37

IgG, og i et mindreantal IgM-klassen.

Question 38

Hvad består IgG-molekylet af?

Answer 38

IgG-molekylet består af to tunge kæder gamma og to lette kæder kappa eller lambda budnet sammen med sisulfibroer i Y-formet struktur.

Question 39

Hvad gør papain?

Answer 39

Papain spalter IgG i to antigen-bindende fragmenter benævnt fragment antibody (Fab) og ét fragment crystalline eller fragment complement (Fc).

Question 40

Hvad menes med “nøgle til en lås” binding?

Answer 40

Den variable region indeholder den specielle aminosyresekvens og rummelige opbygning der er komplementær til den epitop på antigenet som det pågældende antistofmolekyle er rejst imod. Rummeligt passer epitop til antistof som ”nøgle til en lås” bindingen mellem antistof og epitop er en non-covalent binding, der oftest er en blanding af elekrostatiske kræfter, hydrogenbindinger, van der Waalske kræfter og hydrofob interaktion.

Question 41

Hvad er affinitet?

Answer 41

Antistoffets bindingsstyrke til antigenet

Question 42

Hvad er polygonale antistoffer?

Answer 42

Polyklonale antistoffer er blandinger af antistoffer fra forskellige kloner.

Question 43

Hvad er Monoklonale antistoffer?

Answer 43

Monoklonale antistoffer (mAbs) er antistoffer der alle stammer fra samme celleklon, I modsætning til et pAb vil mAb udelukkende består af fuldkommen ens antistofmolekyler rettet mod én og samme epitop på antigenet.

Question 44

Hvad er biotin?

Answer 44

Biotin er et vitamin som nemt kobles til proteiner som antigener eller antistoffer dette kaldes at biotinylere.

Question 45

Hvad er avidin?

Answer 45

Biotins naturlige receptorprotein hedder avidin og avidin fra streptokokker kaldes streptavidin. Det har fire bindingssteder for biotin og bindingsaffiniteten mellem biotin og streptavidin er meget høj. Det betyder så snart man har biotinyleret et protein, kan man derigennem automatisk få streptavidin koblet til. Da streptavidin kan købes tilkoblet mangfoldige hjælpemolekyler enzymer, fluorescerende stoffer og radioaktive stoffer, har man igennem biotinulering en nem og billig metode til at få fremstillet eksempelvis enzymkoblet antistof.

Question 46

Hvad er HRP?

Answer 46

HRP: Indenfor immunhistokemien er horse radish peroxidase (HRP) den foretrukne
enzymlabel. HRP er i sig selv usynlig, men kan visualiseres gennem histokemiske teknikker med
anvendelse af brintperoxid som substrat og adskillige forskellige chromogener.

Question 47

Hvad er AP?

Answer 47

alkalisk phosphatase

Question 48

Hvad er in situ hydridisering?

Answer 48

Insitu-hybridisering, molekylærbiologisk teknik til påvisning af specifikke, mindre afsnit af en DNA- eller RNA-streng inde i en celle (insitu)