Spionage og international politik Flashcards
Petkus, Donald A. (2010). “Ethics of Human Intelligence Operations: Of MICE and Men”
Time 1
Artiklen beskæftiger sig med etik ifm. HUMINT, som Petkus mener, er underbelyst.
De tre mest væsentlige bidrag:
- MICE: organisatorisk ramme til forstå agenters motivationer til at lade sig hverve. MICE: Money (økonomisk gevinst), Ideologi (sympatiserer med ideologien i landet), Coercion/Compromise ( afpresning/tvang, fx. har haft en affære, homoseksuel), Ego/Excitement (Thrill-seeking personality)
- Rekrutteringscyklus: for agenter, der er inddelt i faser fra spionernes hvervelse frem til afslutningen af et spionforløb samt de etiske implikationer forbundet ved hvert step.
- 5 traditioner indenfor etiske vurdering i relation til officer/spion-forholdet: relativisme (hvad der er rigtigt/forkert afhænger af kontekst, man gør ting i krig, man ikke normalt ville gøre. Groupthink og mirroring), teleologisk utilitarisme (kan det være okay at ofre et individ (fx. spion) for kollektivets gode?), deontologi eller principbaseret etik (hvad er principelt rigtigt/forkert?), intuitionisme (indre følelse af hvad der er rigtigt/forkert) og virtue theory (rollemodel for andre).
Derudover præsenterer teksten false flags operations (handlinger tilskrives andre enheder end dem, der faktisk udfører dem - man tror man arbejder for en anden, end man gør) og kognitiv dissonans (ubehag forbundet med modsatrettet følelser), som officerer ofte må benytte. Generelt pres hos officerer ifm. spionrelationen.
Mette siger: Artiklen er tiltænkt fagfolk: rekrutteringsofficerer/hverveansvarlige
Taylor, Stan A. (2010). “The Role of Intelligence in National Security”
Time 1
Artiklen beskæftiger sig overordnet med at definere intelligence, dets former, dens historier og indflydelse i de store nationer. Den runder også lovgivning og etiske perspektiver ift. intelligence.
Definition af intelligence: referer til indsamlingen, analysering, produktion og brugen af information af potentielt farlige stater, grupper, individer eller aktiviteter.
De mest væsentlige bidrag:
- Præsenterer efterretningsdiscipliner (forskellige måder at indhente intelligence), hvor han laver en generel opdeling mellem HUMINT og TECHINT.
- Skema over efterretningssamfundene i de 6 store nationer (UK, US, Rusland, Tyskland, Frankrig og Kina). s. 303
- Efterretningsprocessen:
1. Efterretningsspørgsmål. fra beslutningstagere eller efterretningstjeneste.
2. Indsamling: typisk gennem en kombination af alle discipliner.
3. Analyse: historisk kontekst, adskillelse af valid og usikker information. Det vigtigste skridt i processen.
4. Produktion af færdigarbejdet efterretningsprodukt.
5. Overlevering af efterretningsproduktet til principalen.
Fejl kan ske i alle led af efterretningsprocessen, men Taylor mener, at de fleste fejl sker i analysedelen.
- Spionage er ikke forbudt jf. folkeretten og kan være etisk. To aspekter: 1) Hvis formålet er at sikre en nations sikkerhed, og spionage er den mindst indgribende. 2) Det er okay at spionere, fordi andre også spionere på os.
- Præsenterer spionagens handlingsdimensionen. 2 dimensioner: 1) dataindsamling samt analyse 2) hvordan man benytter den indsamlede data. Aktive tiltag såsom: covert actions (skjulte aktiviteter, der forsøger påvirke/forandre politiske og økonomiske udviklinger i andre stater - kan være snigmord/target killings)
Ift. covert action opstilles 6 betingelser for at det kan være etisk (såsom; eksistensgrundlag ift. sikkerhed, gennemførlig, eneste mulighed, legitim i demokratisk kontekst, passende reaktion ift. trusslens størrelse)
- Taylor lægger op til Wheeler & Booth Spionage og IP dvs realismes SD-kerne.
o Taylors definition: ”the collection, analysis, production, and utilization of information about potentially hostile states, groups, individuals, or activities”. direkte koblet til sikkerhedsdilemmaet, da alle stater potentielt er fjendtlige.
Skak, Mette (2017). Opening paper for the NoPSA panel on espionage: “From Russia with Love”
Time 1
Artiklen beskæftiger sig overordnet med en gennemgang af de etableret skoler for IR’s tanker og reflekterer over deres relevans ift. at forstå den særlige inter-state praksis af spionage. Sætter fokus på relevansen af at undersøge og forske i intelligence. Trækker også på spionagens historie i forskellige lande.
Væsentligste bidrag:
- Hvordan realismen, liberalismen, konstruktivisme og den engelske skole forholder sig til spionage.
Realisme: brug af spionage kan forklares ud fra en mistroisk tilgang til andre nationer. Realisme der opfinder sikkerhedsdilemmaet.
Liberalismen: samarbejde mellem forskellige landes efterretningstjenester. Kan være med til at forklare, hvorfor stater vil stole på hinanden. Demokratisk fredstese. –> Kig også på institutionalisme, hvor lande kan spille gentagne games med hinanden, hvor man så opbygger tillid
Konstruktivisme: strategisk kultur (stater har bestemte mønster - disse er ofte kulturbestemt (evt. forankret i historien). Påvirker også hvilken former for spionage osv. landet bruger/ staters særlige profil mht. spionage)
Den engelske skole: Betragter spionage som en fundamental institution. Alle stater praktiserer spionage ergo står vi overfor noget, som er gennem-institutionaliseret. På linje med fx krig jf. Martin White.
- Præsenterer sikkerhedsdilemmaet (tilsigtet og ustilsigtet). Spionages overordnet formål er at adskille mellem disse to.
- Covert actions som handlingsdimensionen af spionage.
Richards, Julian (2010). “The Art and science of intelligence analysis”
Time 3
Gennemgang af intelligences historie.
Væsenligste bidrag:
- Intelligence som både et teoretisk koncept og praktisk aktivitet.
- Efterretningskrav er vigtige for nationers sikkerhed. Sikkerhedskrav har ændret sig substantielt efter århundredskiftet (fx. terror).
- Efterretningsprocessen:
Collection: distinktion mellem information og intelligence. Skal have analytisk værdi.
Analysis: proces som gør det mere end blot puslespilsbrikker af urelateret data.
Dissemination: Analytisk værdi kun fuldendt hvis det kan kommunikeres til folk som kan bruge det og nyde fordel af det.
Policy/action: noget, som blot er information bliver til virkelighed - influerer policy.
Udfordringer med efterretsningsprocessen: ikke bare lineær, mere dynamisk. Nogle gange bliver andre spørgsmål besvaret, end de, som stilles.
- Diskuterer ‘hemmeligholdelse’ betydning i efterretning. For at intelligence aktiviteteter skal være effektive, skal de holdes hemmelige for dem de udføres overfor (subjektet). På den anden side kan det ses som ‘ordentligt’ at offentliggøre risikovurderinger. Richards standpunkt: hemmeligholdelse ikke en nødvendig del af intelligence, men informationens eksklusivitet kan være kritisk .
- Counter-intelligence:
aktiviteter, der har til formål at forpurre eller vildlede de offensive efterretningsindsamlingsaktiviteter i et andet land eller et andet agentur.
Wheeler, Nicholas J. & Ken Booth (1992). “The Security Dilemma”.
Time 2
Artiklen definerer og uddyber konceptet om sikkerhedsdilemmaet. Præsenterer to typer af SD: tilsigtet og utilsigtet. Derudover forholder teksten sig historisk til SD, samt inddrager flere traditionelle teoretiske perspektiver på international orden.
Definition af SD: et dilemma der er værre end et problem.
- SD er udgjort af fortolkningsdilemmaer og responsdilemmaer.
Væsentligste bidrag:
- Sondringen mellem tilsigtet (deliberate) og utilsigtet (inadvertent) SD utilsigtet: Oprustning med et defensivt sigte. Tilsigtet: Oprustning med offensivt sigte. Handle med forsæt: revisionisme (et ønske om at ændre status quo eller afskrækkelse).
- Væsentlig sondring mellem sikkerhedsdilemma og -problem. Dilemma indeholder en uvished om motiv. Hvis motiv er klart, så er det et sikkerhedsproblem.
Tre brede positioner ift. SD:
- SD er uundgåeligt pga. karakteren af den menneskelige natur og/eller strukturen af det internationale system. (realisme)
- Anarkiet er magtfuldt og kan ikke ultimativt nedbrydes, men kan dæmpes ved udviklingen af et modent samfund af stater. (Den engelske skole, evt. indeholdende af en sofistikeret neo-realist også).
- Ideen om hvad der er muligt i verdens politik kan udvides, så selvom SD har været meget til stedet i interstate relationer i fortiden, så kan en udvidelse af et fællesskab mellem mennesker/nationer kan skabe en flugt fra dette. (World Order og World Society thinking og kritisk teori).
Bergman, Ronen (2018). “Rise and Kill First: The Secret History of Israel’s Targeted Assassinations”.
Time 2
Artiklen giver et indblik i Mossad. Belyser baggrunden for hvorfor Israel siges at have den bedste efterretningstjeneste i verden samt stor brug af snigmord som militært redskab. Historien bag jødernes indtog i Israel, samt hvordan Mossad opstod. Belyser det turbulente forhold mellem Netanyahu (premiereminister) og Dagan (Mossads chef).
Væsenligste bidrag:
- Israels spionadfærd: kendt for at benytte HUMINT og IMINT (historik med droner)
- Covert action (især snigmord og target killings) benyttes både ift. HUMINT men også IMINT = handlingsdimensionen. Snigmord (som militært redskab) ud fra ideen om, at dræbe én person kan redde mange uskyldige mennesker liv/ændre historiens gang.
Israel har siden 2. Verdenskrig snigmyrdet flere mennesker end nogen andre vestlige lande.
- Netanyahu: militært angreb mod Iran, Dagan: synes de i stedet skulle bruge targeted killings for at undgå evt. civile tab.
Forsvarets Efterretningstjeneste - UDSYN (2021)
Time 3
Jeg har bare kopieret konklusionerne ind på de udvalgte kapitler.
Kapitlet om Arktis:
Det anspændte forhold
mellem de tre stormagter
Rusland, USA og Kina vil
definere udviklingen i Arktis.
Det vil også påvirke Rigsfællesskabet.
Kapitlet om Rusland:
Rusland opbygger militært
nær Danmark og skærper
konfrontationen med
Vesten med offensive efterretningsoperationer, cyberspionage og påvirkning.
Kapitlet “De nye sikkerhedspolitiske vilkår for Danmark”:
Kina og Rusland udfordrer
USA’s og Vestens interesser. Det øger risikoen for
kriser og i sidste ende for
militær magtanvendelse.
Kapitlet “Den globale terrortrussel”:
Terrortruslen er fortsat alvorlig og kommer især fra militante islamister, men også fra
højreekstremister.
Lowenthal, Mark M. (2011). “Intelligence Analysis: Guide to its Study”
Time 3
Artiklen beskæftiger sig med intelligence analyse.
Væsentligste bidrag:
- Analyse er den vigtigste del af intelligence: skaffe vurderet skøn til beslutningstagere, som kan hjælpe dem med at træffe valg.
- Formål: at afgrænse usikkerheder. Ikke det samme som at kunne fortælle, hvad der præcist kommer til at ske (bounding uncertainty).
- Analyse svært af flere grunde: handlinger kan fremstå irrationelle, stater forsøger at holde planer hemmelige, intelligence handler om estimater, en uperfekt proces, analyserne er en open-ended proces, hvor problematikker ikke nødvendigvis får closure.
- Politisering: en synd for alle analyser. Politikere der forsøger at presse et bestemt resultat frem.
4 faldgruber/intellektuelle fælder under efterretningsanalysen:
Mirror-imaging: antage at aktøren eller staten, som man analyserer, vil reagere på samme måde, som man selv ville.
Premature closure: godtager den første hypotese, som det rigtige svar og fejler derfor i at undersøge andre mulige hypoteser, som også kunne være plausible.
Groupthink: alle bliver enige om en konklusion af sociale grunde, og ikke analytiske.
Mindsets: tilpasser nye efterretninger ind i allerede etableret konklusioner.
Kobler sig til Betts pointe om, at det er umuligt at sætte ind overfor fejlgreb i intelligence.
Rid, Thomas (2020). “Active Measures. The Secret History of Disinformation and Political Warfare.”
Time 13
Operationaliserer active measures som misinformation.
Definition af Active Measures:
1) Metodiske løgne foretaget af store bureaukratier såsom efterretningstjenester, og ikke spontane løgne af politikere.
2) Alle active measures indeholder misinformation til en vis grad: løgn om kilder, løgn om hvem man er osv.
3) Altid rettet mod et mål, som oftest for at svække en modstander.
Væsentligste bidrag - Rid’s 3 hovedargumenter:
1) Konceptuelt: Misinformation truer frie stater og de grundlæggende demokratiske institutioner, der er baseret på fakta over følelser. Samtidig truer anvendelsen af misinformation demokratiske stater, da de risikerer at underminere legitimiteten af egne demokratiske institutioner.
2) Historisk: CIA havde teten i misinformationskampagner indtil Berlinmurens opførsel i 1961, hvor vestlige efterretningstjenester stort set ophørte med misinformation. Sovjet eskalerede dog indsatsen.
3) Den digitale revolution: “More active, less measured”. Billigere og mere skalerbare operationer har alvorlige implikationer. Forbundetheden muliggør læk og hacking i udstrakt grad. Omvendt har internettet også gjort misinformation ”less measured”: det er sværere at styre og sværere at isolere effekter.
Eksempler på misinformationskampagner i teksten:
- Kampagnen om, at AIDS var udviklet som et kemisk våben i USA. Bottum-up: stammede fra det homoseksuelle miljø i USA, men som Sovjetunionen udbyggede og spredte.
- Guccifer two: online-persona oprettet af GRU med det formål at overbevise amerikanske myndigheder om, at hackerangrebet på Hillary Clintons servere (DCLeaks) var foretaget af en ’lone wolf’, og dermed aflede opmærksomheden fra russiske efterretningstjenester. Det lykkedes hackerne at opnå adgang til tusinder af interne mails og dokumenter hos Demokraterne.
- Troldefarme: The Internet Research Agency, refereret til som troldefarmen udsprang i St. Peterborg omkring 2013. Via sociale medier. Oprindeligt fokuseret på Østukraine, men har senere rettet fokus mod Vesten og USA.
EKSTRA:
Den moderne æra af misinformationstid startede i 1920.
Udmønter sig i fire bølger, der har ændret teorien og praksis gennem misinformation.
1. Mellemkrigstiden. Journalisme var transformeret af radioen. ‘Influence’ operations var innovative og konspiratoriske, og var ikke begrebsdefineret endnu.
2. Efter Andensverdenskrig. Misinformation blev professionaliseret. Ført an af amerikanske agenturer under banneret “politisk krigsførelses”. Misinformation med målet at: forværre eksisterende spændninger og modsigelse indefra fjendens politiske organ ved at overføre fakta, manipulation og ideelt en blanding af begge.
3. Slut 1970’erne. Misinformation; fintunet og ressourcestærk. Administreret af et bureakratisk maskineri. Begrebet ‘active measures’ har fået fat, bruges i høj grad af Sovjetisk efterretning.
4. Midt 2010’erne. Toppede ved at misinformation blev omformet nye teknologier og internet kultur. Active measures er blevet mere aktive, og mindre measured.
Galeotti, Mark (2016). ”Putin’s hydra. Inside Russia’s Intelligence Services”.
Time 6
Artiklen beskæftiger sig efterretningsagenturer under Putin; deres rolle, måden hvorpå de arbejder, intern brutale konkurrence, deres indtog i kriminalitet og deres villighed til at tage ekstreme metoder i brug såsom targeted killings.
Ruslands efterretnings- og sikkerhedssamfund er ekstremt aktive i deres operationer og usædvanligt brede i deres ansvarsområder som led i Moskvas geopolitiske agenda.
Væsentlige bidrag:
- Russiske sikkerhedssamfund er præget af splittelse, dobbeltarbejde og dyb institutionel rivalisering.
-Første led i efterretningscyklussen, indhentning, er velfungerende i Rusland, men processering og analyse halter.
- Ruslands agenturer betragter sig selv som ikke kun kilder til efterretninger for beslutningstagere, men også som instrumenter til direkte handling.
- Putin ved, at der en fare ved at give et bureau for meget magt, så i stedet spiller han agenturer ud mod hinanden og opmuntrer til rivalisering.
- 4 primære efterretningstjenester: FSB, SVR, GRU og FSO.
- Active measures: eksterne operationer; alt fra attentater til politisk undergravning, der sigter mod at undergrave og destablisere europæiske regeringer.
- Enhver ekstern operation er først og fremmest en indenlandsk operation: agenturernes vigtigste rolle er at sikre regimet.
-Chekist take-over af staten er overdrevet i praksis.
Konklusion:
“Putin har det efterretnings- og sikkerhedssamfund, han ønskede: en magtfuld, vild, flerhovedet og lydig hydra. Men det er Putin selv, og hans drømme om Rusland som en fornyet stormagt, der er det virkelige offer for dette aggressive og dårligt forvaltede udyr. Agenturerne styrker hans antagelser og spiller til hans fantasier frem for at informere og udfordre hans verdensbillede, som gode efterretningstjenester burde”.
- Europas udfordring er, hvordan de bedst kan modstå indtrængen af Ruslands ‘special services’, samtidig med at omkostningerne for Moskva maksimere. Galeotti kommer med 5 anbefalinger til håndtering af Ruslands efterretningstjenester:
1. Hybrid Defence
2. Mød Putin hårdt mod hårdt
3. Follow the dirty money
4. Del viden om hydraen
5. Forstå de balancerede forhold
Kobler sig til Lowenthals pointe om politisering (da agenturerne ønsker at please Putin), som en efterretningssynd.
Blackwill, Robert D. and Jennifer M. Harris (2016). “War by Other Means. Geoeconomics and Statecraft”.
Time 8
Væsentligste bidrag:
- Cyber som blandt de nyeste, mest kraftfulde geoøkonomiske instrumenter. Langt de fleste kan spores til Rusland og Kina.
- To kriterier for at cyberangreb kan betragtes som geoøkonomisk. 1) Fordi geoøkonomi handler om statsadfærd, skal et geoøkonomisk cyberangreb være statssponsoreret 2) Samt involvere et forsøg på økonomisk indflydelse.
- Geoøkonomiske cyberangreb gør brug af økonomiske eller finansielle markedsmekanismer og søger at pålægge økonomiske omkostninger som en del af en større geopolitisk dagsorden.
- Cyber passer bedre til nogle lande end andre - Rusland, Iran, NK og Kina har færre juridiske og popular constraints og kan oversætte stjålen data til nationale sikkerhedsmål uden at det forlader statskontrollerede kanaler.
- Motiver for geoøkonomiske cyberangreb kan variere: Fra hævn til afskrækkelse.
Andrew, Christopher (2020). ”American presidents and their intelligence communities”.
Time 7
Artiklen handler om amerikanske præsidenter og deres forhold til efterretningssamfundet. Historisk gennemgang af de tre perioder: age of innocence, age of transformation og age of uncertainty.
Forholdet mellem præsidenter og deres intelligence samfund har gået igennem tre faser:
1) Age of innocence (indtil 2. verdenskrig): USA havde et meget lidt udviklet efterretningssamfund bl.a. som resultat af at ligge mere isoleret end de europæiske lande. Få præsidenter forstod at gøre brug af det.
2) Age of transformation (starten af 2. verdenskrig): IMINT-revolutionen stabiliserede den kolde krig. Truman administrationens shaping af post-krig intelligence samfund.
3) Age of uncertainty: USA er blevet en intelligence superpower.
Overordnet:
- Præsidenter har ofte undervurderet værdien af det intelligence - særligt under den Kolde Krig - og overestimeret potentielle covert action.
- Succesen af efterretningssamfund i det 21.århundrede vil forsætte med at være stærkt påvirket af personligheden og politikken af den siddende præsident.
Lefebvre, Stéphane (2003). “ The Difficulties and Dilemmas of International Intelligence Cooperation”.
Time 13
Artiklen betoner efterretningsforbindelseaktiviteter/arrangementer, som han mener er underbelyst.
Fokus: 9/11 og dens indflydelse. Overlapper på det punkt med Aldrich og Kasuku.
Væsentlige bidrag:
- Alle efterretningstjenester udfører en eller anden form for efterretningsforbindelse.
- Bilaterale efterretningsforbindelsesaktiviteter er de mest produktive. De er de afgørende kendetegn ved efterretningsverdenen. Kan være enten formelt oprettet eller på et uformelt grundlag med særlig vægt på beskyttelse af medvirkendes efterretning. Kan udmønte sig i: deling af vurderinger, rådata eller træningsfaciliteter og gennemførelse af fælles operationer. Allierede kan dække huller i ens egen intelligence.
- Dog kan multilaterale forbindelser også overvejes - især ifm. kollationer til at bekæmpe terrorisme.
- Grunde til at samarbejde: når potentielle fordele er indlysende og omkostningerne/risiciene ved dette samarbejde er indforstået. At udfylde identificerede huller, reducere driftsomkostningerne og erstatte ikke-eksisterende diplomatiske forbindelser er blandt de største fordele ved efterretningssamarbejde
- Multilaterale vs. bilateralearrangementer: der er vægt på bilaterale grundet sikkerhedsmæssige årsager. Sværere at opnå mål ved multilateralt, da der er mange efterretningstjenester i spil. I multilaterale (såsom NATO og Club of Berne) deles der sjældent info af følsom karakter. Formål mere politisk, og aktiviteter udføres til støtte for nationale eller aftalte politiske mål. Nogle multilaterale arrangementer har dog bidraget til den igangværende globale krig mod terrorisme.
Aldrich & Kasuku (2012). “Escaping from American Intelligence”.
Time 5 & 10
Tekst omhandler primært efterretningskultur
Tekst har udover dets overordnede fokus også fokus på USA og Kina
I ‘the real world’ kan observeres fire - ikke strategisk fokuserede - efterretningstendenser:
1. Globaliseret terrorbekæmpelse og samarbejde med lokale efterretningstjenester - operationelt fokus.
2. Efterretningsindsamling “on the ground” - taktisk fokus (Irak, Afghanistan, Libyen er eksempler)
3. Covert action og disruption
4. Counter-intelligence
Kommer også omkring strategisk kultur, og udlægger Snyder (1977) def. af begrebet; et begreb Skak (2016) også benytter.
Udlægger Booth argument om, at ’groupthink’ udgøres af både strategisk kultur og etnocentrisme (”work in tandem to produce stereotyped images of ’outgroups’ …”
Andrew & Elkner (2003) “Stalin and Foreign Intelligence”.
Time 4
Stalintidens Sovjet var fabelagtig til at indsamle efterretninger, men håbløse til at analysere dem. Politisk korrekthed og Stalins konspirative personlighed umuliggjorde kompetent efterretningsanalyse. Dette blev desuden forværret af, at Stalin personligt agerede ledende analyiker.
SVR fejrer stadig Stalin’s udenrigsefterretningstjenesters bedrifter , som de ser sig selv som direkte efterkommer af. Det er dog baseret på et overdrevent renset billede at sovjetisk efterretningshistorie. Ingen vestlig premierminister eller præsident er nogensinde kommet tæt på Stalin’s appetit for efterretninger, såvel hjemmefra som udenlands.
→ På trods af ukritisk blik for Cheka var sovjetisk efterretningsindsamling på et meget højere niveau end vestlige agenturer - bl.a. grundet ‘ideologiske agenter’ i vesten og idet USSR var et vanskeligt target grundet paranoia. Britisk ambassadør i 1938: “it is impossible to gain even an inkling of what is discussed within the Kremlin’s walls”. Sidstnævnte optagethed af kontraspionage kan føres tilbage til Stalins “pathologically suspicious personality”, ifølge Kruschchev. NKVD/the Centre = CI.
- UK oprettede først en efterretningsstation i 1941, og USA først efter Stalins død.
- Wartime Washington proved an even softer target than London. Every major branch of the Roosevelt administration was successfully penetrated by Soviet intelligence.
Stalin - intelligence failures (Operation Barbarossa - invasionen af Sovjet)
- Stalin var overbevist om at hans bedste spioner i UK og Nazi-Tyskland var en del af et komplot med det formål at aflede ham. De tilbød elaborerede og præcise efterretninger ang. Barbarossa i første halvdel af 1941.
o “the main blame for the catastrophic failure to foresee the surprise attack on 22 June belongs to Stalin himself”.
o “Stalin not merely ignored a series of wholly accurate warnings. He denounced many of those who provided them.”
o Abwehr à tysk desinformationskampagne for at overbevise Sovjet om, at Barbarossa var opdigtet af briterne.
o Leder af The Centre, Beria, var også medvirkende til intel failure, helt op til dagen før invasionen!
- Mindset (ad Lowenthal)
o “Foreign intelligence in authoritarian regimes often act as a mechanism for reinforcing rather than correcting the regimes’ misconceptions of the outside world” → konspirationsteori (endnu et almindeligt karakteristika blandt autoritære regimer) med Stalin som hovedeksponent. → Selektiv efterretningsindhentning/cherry picking som passer ind i narrativ.
o “Stalin was much less suspicious of Adolf Hitler than of Winston Churchill, the evil genius who had preached an anti-Bolshevik crusade in the Civil War 20 years earlier and had been plotting against the Soviet Union ever since. Behind many of the reports of impending German attack, Stalin claimed to detect a disinformation campaign by Churchill designed to continue the long-standing British plot to embroil him with Hitler. Churchill’s personal warnings to Stalin of preparations for Barbarossa only heightened his suspicions”.
o Paranoia → Pavel Fitin, chef for foreign intelligence risikerer livet ved at søge at råbe Stalin op over hundrede gange om Hitlers planer om Barbarossa → bliver tilfældigvis ikke henrettet, men kommer ikke videre. Andre var ikke så heldige.
o Stalin har låst sig fast på forkert hypotese: “Hitler angriber ikke i 1941!”
o Cambridge Five blev “discreditet” fordi de ikke fandt beviser for UK’s plot mod USSR. Var de mon dobbeltagenter?
- Groupthink
o Stalin blev talt efter munden, og efterretninger udeladet.
- Politisering
o Recently declassified documents show that the Soviet ambassador to Britain, Ivan Maisky, considered it prudent to censor unpalatable news from his wartime reports to Stalin.
o Desuden udeladte man at videregive vice-UM Edens kommentarer om sit møde møde med Stalin i 1935 à muligvis fordi han sagde noget ubehageligt om ham.
- Premature closure
o UM John Simon & vice-UM Anthony Eden i Berlin for at møde Hitler i 1935 - alene diplomatisk møde for briterne og Hitler blot bekymret for at Rusland måtte starte en krig, derfor samarbejde og solidaritet nødvendigt for at forsvare Europa.
o Britiske records 23k ord, sovjetiske 4k ord og forsøg på at “distorte” mødet ved at sætte sætninger sammen ude af kontekst. Stalin overbevist om komplot. Også elementer af politisering og politisk korrekthed.
- Mere counterintel failure end intel
o → Stalin manisk optaget af kontraspionage (spymania) og anså sig selv som mesterspion (efterretningsanalytiker), uden for rækkevidde (troede Churchill misinformation plot) da der indløb efterretninger fra mange kilder om at Wehrmacht stod for døren i 1941, tæt på at gå grueligt galt - havde Hitler fortsat felttog mod Moskva, havde han vundet WWII (men sendte tropper mod Stalingrad for at få fat på oliekilder syd i Azerbaijan)
Koreakrigen endnu et intel-failure af Stalin: Stalin var overbevist om, at USA ikke ville intervenere i Korea-krigen, og gav grønt lys til NK-offensiv, der startede Koreakrigen. à premature closure.
→ Nederst p. 86: Studies of Stalin’s FP tend to focus on what constituted FP in the west → diplomatisk historie, and to admit the
Trækker Lowenthals fire faldgrupper.
Fitzgerald & Lebow (2006) “Iraq - the Mother of All Intelligence Failures”.
Time 4
“The most important American intelligence failure in Iraq was the widespread belief among top administration officials that Saddam could be overthrown at little cost and successfully replaced by a pro- American regime.”
1) Invasionsplanen
- Saddam havde ikke WMD’s, eller var I færd med at udvikle dem.
- Markant undervurdering af, hvor enkelt det ville være at invadere Irak med en lille styrke, der hurtigt kunne tilbagetrækkes.
- Post-invasionsforberedelser utilstrækkelige.
- Hybris - undervurderer opgaven og navnlig genopbygningsarbejdet, reserverer for få tropper til indsatsen. Trods anbefalinger fra General Franks, var Rumsfeld overbevist om, at en mindre styrke ville være tilstrækkeligt. Fra 380,000 tropper til 150,000. à succesfuld i at overrumple det irakiske militær, men svagheden var post-invasion. Mulighed for at demonstrere Revolution in Military Affairs (RMA) ved invasion.
- Groupthink-dynamik: stor uenighed om, hvorvidt troppekapaciteter var tilstrækkelige i det amerikanske militær-community. Dem tættest på Rumsfeld enige i doktrinen, og General Franks følte sig presset til at finde sig i planen. UM Colin Powell forsøgte at råbe den øvrige Administration op, men uden held.
- General Eric Shinseki udtalte sig kritisk under en høring i Kongressen, og blev derefter fyret af Rumsfeld à klart signal til alle, der måtte være uenige.
- Major General John Batiste noted, ‘[Rumsfeld] tended to surround himself with those that supported his agenda’
2) Masseødelæggelsesvåben
- Premature closure (hele planlægningsprocessen omvendt). Overdrev beviser om WMD’s for at advokere for en allerede besluttet invasion à “policy was essentially set by the administration’s inner circle before the assessment of intelligence”.
- Downing Street Memo som bevis!
- Mindset: “Contrary evidence and views were discounted without serious consideration. Rumsfeld commonly referred to such contrary opinions and evidence as demonstrating a ‘lack of imagination’ or as ‘legacy thinking’. à kun interesseret I efterretninger, der passed med forudbestemte konklusioner.
- CIA Director George Tenet snakkede Rumsfeld efter munden.
- Kardinalsynden politisering à Frygt mod at gå imod beslutningstagerne. CIA: cherry-picking (fremhæv det gode) og stove-piping (fjern det dårlige), da de kendte Bush Administrationens ønsker. Pentagon: antagelser først, dernæst analyse (politiseret).
- Office of Special Plans: efterretningstænketank nedsat af Bush Administrationen, der tilbød politiserede efterretninger kongruente med beslutningstagernes overbevisninger. De baserede i høj grad efterretninger på irakiske afhoppere.
● Ahmed Chalabi som en mester-manipulator og afhopper-fixer. Beretninger fra afhoppere var dybt utroværdige, og blev dømt som sådan af efterretningstjenesterne, men optrådte stadig i officielle rapporter fra Det Hvide Hus og i udtalelser fra Administrationen.
● Curveball - biologiske våben på hjul. Irakisk afhopper med et horn i siden på Saddam afhørt af tyske efterretningstjenester.
- Administrationen forsøgte også at overbevise offentligheden om en forbindelse mellem AQ og Saddam Hussein - uden bevis.
- Alluminiumsrør og uran fra Niger. Mangel på efterretninger til at bakke påstande om WMD’s op.
- USA havde adgang til både dokumenter og referat af Niger-påstanden, UK kun referat. Hvorfor delte USA ikke efterretninger med UK? Desuden påfaldende, at Bush i en tale gav Briterne æren for disse efterretnigner à Special Relationship
3) From failure to failure
- Amerikanernes planer om fredsbevaring hvilede på et tyndt grundlag - afhængige af ikke at ødelægge infrastruktur, hvilket ikke lykkedes.
- Antagelse om, at bureukratiet blot skulle reformeres, og ikke genopbygges - Rumsfeld troede det ville blive som, da Tyskland invaderede fx DK og Norge. Det samme galdt for statsopbygning som sådan. “The role of the US in this process was simple: depose Saddam’s regime, liberate Iraq, and stand back to watch the nation rebuild itself.”
