næste Flashcards
Time 4: Fitzgerald & Lebow (2006)
Iraq - the Mother of All Intelligence Failures
“The most important American intelligence failure in Iraq was the widespread belief among top administration officials that Saddam could be overthrown at little cost and successfully replaced by a pro- American regime.”
1) Invasionsplanen
- Saddam havde ikke WMD’s, eller var I færd med at udvikle dem.
- Markant undervurdering af, hvor enkelt det ville være at invadere Irak med en lille styrke, der hurtigt kunne tilbagetrækkes.
- Post-invasionsforberedelser utilstrækkelige.
- Hybris - undervurderer opgaven og navnlig genopbygningsarbejdet, reserverer for få tropper til indsatsen. Trods anbefalinger fra General Franks, var Rumsfeld overbevist om, at en mindre styrke ville være tilstrækkeligt. Fra 380,000 tropper til 150,000. à succesfuld i at overrumple det irakiske militær, men svagheden var post-invasion. Mulighed for at demonstrere Revolution in Military Affairs (RMA) ved invasion.
- Groupthink-dynamik: stor uenighed om, hvorvidt troppekapaciteter var tilstrækkelige i det amerikanske militær-community. Dem tættest på Rumsfeld enige i doktrinen, og General Franks følte sig presset til at finde sig i planen. UM Colin Powell forsøgte at råbe den øvrige Administration op, men uden held.
- General Eric Shinseki udtalte sig kritisk under en høring i Kongressen, og blev derefter fyret af Rumsfeld à klart signal til alle, der måtte være uenige.
- Major General John Batiste noted, ‘[Rumsfeld] tended to surround himself with those that supported his agenda’
2) Masseødelæggelsesvåben
- Premature closure (hele planlægningsprocessen omvendt). Overdrev beviser om WMD’s for at advokere for en allerede besluttet invasion à “policy was essentially set by the administration’s inner circle before the assessment of intelligence”.
- Downing Street Memo som bevis!
- Mindset: “Contrary evidence and views were discounted without serious consideration. Rumsfeld commonly referred to such contrary opinions and evidence as demonstrating a ‘lack of imagination’ or as ‘legacy thinking’. à kun interesseret I efterretninger, der passed med forudbestemte konklusioner.
- CIA Director George Tenet snakkede Rumsfeld efter munden.
- Kardinalsynden politisering à Frygt mod at gå imod beslutningstagerne. CIA: cherry-picking (fremhæv det gode) og stove-piping (fjern det dårlige), da de kendte Bush Administrationens ønsker. Pentagon: antagelser først, dernæst analyse (politiseret).
- Office of Special Plans: efterretningstænketank nedsat af Bush Administrationen, der tilbød politiserede efterretninger kongruente med beslutningstagernes overbevisninger. De baserede i høj grad efterretninger på irakiske afhoppere.
● Ahmed Chalabi som en mester-manipulator og afhopper-fixer. Beretninger fra afhoppere var dybt utroværdige, og blev dømt som sådan af efterretningstjenesterne, men optrådte stadig i officielle rapporter fra Det Hvide Hus og i udtalelser fra Administrationen.
● Curveball - biologiske våben på hjul. Irakisk afhopper med et horn i siden på Saddam afhørt af tyske efterretningstjenester.
- Administrationen forsøgte også at overbevise offentligheden om en forbindelse mellem AQ og Saddam Hussein - uden bevis.
- Alluminiumsrør og uran fra Niger. Mangel på efterretninger til at bakke påstande om WMD’s op.
- USA havde adgang til både dokumenter og referat af Niger-påstanden, UK kun referat. Hvorfor delte USA ikke efterretninger med UK? Desuden påfaldende, at Bush i en tale gav Briterne æren for disse efterretnigner à Special Relationship
3) From failure to failure
- Amerikanernes planer om fredsbevaring hvilede på et tyndt grundlag - afhængige af ikke at ødelægge infrastruktur, hvilket ikke lykkedes.
- Antagelse om, at bureukratiet blot skulle reformeres, og ikke genopbygges - Rumsfeld troede det ville blive som, da Tyskland invaderede fx DK og Norge. Det samme galdt for statsopbygning som sådan. “The role of the US in this process was simple: depose Saddam’s regime, liberate Iraq, and stand back to watch the nation rebuild itself.”
Time 4: Betts (1978)
Why Intelligence Failures are Inevitable
Intelligence failures er oftere foranlediget af politiske og psykologiske faldgruber, end organisatoriske. Dvs. policy-makers har mere skyld end de efterretninger de modtager. Det er dermed en illusion, at man kan undgå intel-failures ved bureaukratisk reform. Man skal ikke tro, at man kan reformere sig ud af intel failures. Virker måske på kort sigt, men har ikke nødvendigvis en langvarig effekt - mennesker er uforudsigelige, og rationalitetspræmissen kan i høj grad betvivles.
Problemer med intel-failures
1. Failure in perspective
o Intel-failures tillægges uproportional signifikans, hvis de opfattes i isolation, snarer end i et helhedsbillede. Det bør dreje sig om succesraten, men intel-successer er som oftest ikke tilgængelige for offentligheden, og observatører opdager ikke katastrofer, der ikke finder sted.
o Ikke korrekt perspektiv på en fejl - hvis en forsker forudsiger 4/5 gange er det godt; intel failures mere ubarmhjertige, og én fejl kan være katastrofal
2. Pathologies of communication
o Kommunikationsfejl - information der bliver videreformidlet skal være forståelig, tidsperspektiv vigtigt, hvornår informationerne kommer - forsøger at imponere beslutningstagere med validitet eller relevans af information, der indløber lige med det samme.
3. Paradoxes of perception
o Organisatoriske reformer og nulfejlskultur → sænker tærsklen for reaktion, reagerer i stedet konstant og bruger for mange ressourcer, boy who cried wolf etc.
o Inflation i at være oppe på mærkerne og handle på alle mulige oplysninger og efterretninger - sortering nødvendigt
4. Problemer med at sammenkæde analyse og strategiske beslutninger
1) Attack warning: mange intel-failueres i det 20. århundrede er kendetegnet ved tilgængelig information, men manglende handling fra beslutningstagerne, da data ikke passede ind i strategiske estimater og antagelser (mindset ad Lowenthal). Fx Pearl Harbor, Barbarossa.
2) Opreational evaluation: 1) operationelle efterretningstjenester (fx militære) har det med at være meget positive i vurderingen af taktiske efterretninger som fx i Vietnam og civile har det med at være pessimistiske (CIA); 2) succes-bias, fx Lyndon B. Johnson og “koens hale” (CIA).
3) Defense planning: Military intelligence inclines toward “worst-case” analysis in planning, and toward “best-case” analy- sis in operational evaluation.
Basic barriers to analytic accuracy
1. Ambiguity of evidence
- Hvis man laver forsimplede analyser, og ikke tager højde for tvetydigheder, risikerer man store farer og dårlige efterretninger; på den anden side er beslutningstagere trætte af, hvis efterretninger går begge veje/er tvetydige, og efterretninger vil muligvis blive ignoreret. Tvetydighed som konsekvens af både for lidt og for megen information.
2. Ambivalence of judgment
- Som regel noget evidens for næsten alle hypoteser
3. Atrophy of reforms
- Ikke muligt at lave reform der løser alle problemerne - skaber blot nye problemer
- Ændring af kultur I efterretningsorganisation vil ikke nødvendigvis lykkes grundet forfejlet kognitiv rehabilitering - folk fortsætter med tidligere procedurer
The elusiveness (flygtighed) of solutions
1) Assume the worst:
- If there is any evidence of threat, assume it is valid, even if the apparent weight of contrary indicators is greater. à store økonomiske omkostninger, og kan forværre sikkerhedsdilemmaer ad Wheeler & Booth.
2) Multiple advocacy:
- flere konkurrerence synspunkter bør præsenteres, men respekteres ikke altid af beslutningstagerne.
3) Consolidation:
- mere analyse er bedre end mindre.
4) Devils advocacy:
- institutionaliseret systemkritik og bearbejdning af det uhørte synspunkt. Risikerer dog ofte at blive afvist af beslutningstagere.
5) Sanctions and incentives
- Straf eller incitamenter til analytikere?
6) Cognitive rehabilitation and methodological consciousness
- Beslutningstagere bør gøres mere opmærksomme på kognitive faldgruber, for bedre at kunne træffe informerede beslutninger.
Budskab
- Ydmyghed og kildekritik inkl. af en selv som efterretningsanalytiker
- Multiple advocacy → f.eks. Devil’s Advocate, Red Team der prøver at pille analysen fra hinanden
“… suggests one final conclusion: tolerance for disaster”
