Sociologi 2 Flashcards
Adskillelse af rum og tid
Et kendetegnende træk ved det senmoderne samfund.
Tid og rums betydning er blevet langt mindre central pga. udviklingen af kommunikationsmidler.
Vi kan følge med i alt.
Aftraditionalisering
Det er ikke længere fælles traditioner, normer, værdier og autoriteter, som styrer det enkelte menneskes handlingsmuligheder og forståelse af verden, for disse er ikke længere gældende i det senmoderne samfund.
Ansigtsløse relationer
Vi har en relation til mennesker, uden at have set deres ansigter/kende dem. Vi har ansigtsløse relationer til dem, der arrangerer vores ferie, sørger for kuffert, sender os musik vi køber over nettet osv.
Ekspertsystem
Et ekspertsystem er udtryk for, at vi lever i et samfund, hvor en masse eksperter har foretaget en masse handlinger for, at andres liv kan fungere.
I en tid hvor alt er mere kompliceret; behov for ekspertsystemer.
Formbarhed
Vi kan (egenhændigt) forme vores eget liv - vores liv er formbart. Ingen traditioner holder os tilbage.
Gemeinschaft
Bruges om det traditionelle samfund, som var en samfundstype præget af nære og følelsesmæssigt tætte bånd mellem mennesker.
Traditioner og rutiner spillede en afgørende rolle, når man skulle legitimere den sociale orden.
Gesellschaft
Bruges om det moderne samfund, som var en samfundstype kendetegnet ved storbylivet, hvor de overfladiske, kyniske og kolde følelser styrede.
Præget af kynisk “hvor meget kan jeg tjene?”
Menneskelige relationer: præget af individualisme og en “hvad får jeg ud af det her?” mentalitet.
Gruppestyret
Den senmoderne samfunds socialkarakter er gruppestyret (kamæleon). Individet tilpasser sig omgivelserne og er omstillingsparat. Pga. konstant forandring og øget refleksivitet er individet angst og spejler sig i omgivelserne og har stort behov for anerkendelse.
Bærer der fulde ansvar for sine valg.
Individualisering
Det enkelte menneske er kommet i fokus og frigjort fra det sted, den sociale gruppe, slægt, religion, køn osv., som vedkommende tidligere tilhørte.
Indrestyret
Det moderne samfunds socialkarakter.
I en tid hvor alt var under forandring, var det centralt for individet at opnå en form for ligevægt gennem eksempelvis tilhørsforhold til det nationale/familien og de normer/værdier, der fandtes i disse arenaer.
Personlighedsstyring: loyalitet, samvittighed
Institutionaliseret individualisering
Samfundet understøtter individualiseringstendenserne, dvs. valgbiografien.
Institutionerne skaber individualisering, fordi de ander os som frie og ansvarlige. De forventer, at vi selv kan træffe beslutninger omkring vores liv.
Konsekvensen: vi ser os selv som ansvarlige for vores valg. Som følge af det reflekterer vi meget over hvad, der er det rigtige valg.
Kernefamilie
En stærk enhed med tydelige normer og værdier, som det enkelte individ kan rette sig efter.
Kulturel frisættelse
Intet er forudbestemt i det senmoderne menneskes liv. Det er op til individet at forme sit eget liv.
Svarer til Giddens individualiseringsforklaring
Ontologisering
Er et af de tre reaktionsmønstre. Denne reaktion er en modreaktion på det senmoderne samfunds mange forandringer - her søger man mod sociale fællesskaber, der er baseret på stærke traditioner, normer og værdier.
Man søger meningen med livet.
Potensering
Er er af de tre reaktionsmønstre. Det centrale: individet kommer helt derud, hvor det mærker, at det lever. Individet søger spænding og magt over sig selv.
Ekstrem sport, arbejdsnarkoman, uhæmmet druk og stofkultur er eksempler.
Refleksivitet
Det er op til mennesket at træffe sine valg mellem det uendelige udbud af valg. Individet vil skabe sig så godt er grundlag for at træffe en beslutning som muligt (ved brug af info fra eksperter), men der vil altid være en angst forbundet til valget: for hvad hvis man valgte forkert?
Vores valg er afgørende for identiteten.
Risikosamfund
Vi lever i er samfund, hvor alt er forbundet med risici. Bevidstheden om dette er er grundvilkår, som det senmoderne menneske må leve med.
Tidligere samfundstyper: trusler, som naturen producerede
Senmoderne: trusler, som vi mennesker har produceret/producerer
Traditionelle samfund
Landbrugsbeskæftet befolkning.
Lokalsamfundets normer, værdier og religion styrede individets liv.
Gentagelse og erfaring vægtedes højt.
Social kontrol fastholdt med hårde (fysiske) sanktioner.
Familie/slægt/lokalsamfund over individ.
Familien afgjorde ens fremtid - fastlagt fremtid.
Lav social mobilitet. Nemt at forstå sig selv.
Moderne samfund
Industrialiseringsprocessen, produktionen effektiviseredes, tab af arbejdspladser på landet, urbanisering.
Politisk uro: demokrati
Tiltagende social mobilitet, troede på fremskridt.
Værdier: viden, vækst og forandring.
Generationsfamilie til kernefamilie - fastlagt kønsroller, ændrede sig i 1850-1960.
Indrestyret socialkarakter.
Senmoderne samfund
1960 og frem.
Kendetegnet ved aftraditionalisering, individualisering/kulturel frisættelse/formbarhed, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, øget refleksivitet og endda institutionaliseret individualisme.
Socialkarakter
Blandt mennesker i en bestemt samfundstype vil der være bestemte psykologiske og sociale karaktertræk, som er fælles for alle individerne. Summen af disse kaldes for socialkarakteren for samfundstypen.
Social mobilitet
Udtryk for, at sociale klasser kan ændre på deres sociale position. At man kan bevæge sig op af den sociale rangstige.
Socialt mønster
Generelle tendenser i social adfærd.
Subjektivisering
Er reaktionsmønster.
Kan forstås som individets behov for at involvere andre mennesker i dets følelsesliv.
Det kan der være brug for, når det fulde ansvar for alle valg ligger hos personen selv. Man får brug for anerkendelse for sine valg, for at vide, man er på rette vej. Derfor deler man sine følelser.
Har ført til en kamp om opmærksomhed (reality shows, youtubere)
Traditionstyret
Socialkarakteren til det traditionelle samfund. Karakteren er reguleret af religion og lokalsamfundets værdier/normer og en stram social kontrol. Vil skamme sig meget over at afvige fra ‘socialkarakteren’/normerne, værdierne.
Udlejring af sociale relationer
De sociale relationer “løftes ud” af de lokale sammenhænge og organiseres i nye sammenhænge.
Eksempelvis børneopdragelse udlejres til den sekundære socialiseringsarena.
Konsekvens: vi bliver nødt til at stole på eksperter kan løfte den opgave, vi giver dem.
Urbanisering
Tilflytning til byerne fra landet. Skete under industrialiseringen, da arbejdspladser på landet blev overflødige og arbejdspladser blev skabt på fabrikker i byerne.
Valgbiografi
Identitetsdannelsen er i dag blevet til en valgbiografi. Individet kan vælge mellem så meget, valg skaber sociale roller, som skaber identitet - så individet vælger selv sin egen identitet (hvilket også kan være angstprovokerende).
Social struktur
Hvordan en social arenas fællesskab er organiseret og styret, herunder hierarkiet i den sociale arena.
Socialisering
Vi mennesker opdrages til at blive en del af samfundet/borgere i samfundet. (Ind)lærer samfundets normer og værdier og færdigheder, som gør, at vi kan integrere os. Findes tre typer for socialisering.
Uformelle normer
De uskrevne normer, som ikke er defineret på skrift eller i tale, men som vi følger uden at vide hvorfor. De er de sociale adfærdsregler/sociale færdselsregler, som giver en vis forudsigelighed.
Sanktioner sørger for, at vi overholder de uformelle normer.
