Sociologi 1 Flashcards

1
Q

Anerkendelse

A

Ros; påskønnelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Anerkendelsesbehov

A
  1. Kærlighedsanerkendelse (består af familiære relationer, nære vennerelationer. Herigennem fyldes individet af kærlighed, som gør det muligt at holde af sig selv og andre)
  2. Retlig anerkendelse (anerkendelse fra samfundet, retlig ligebehandling med alle andre. Udvikler her respekt for sig selv)
  3. Solidarisk anerkendelse (anerkendt for de positive egenskaber og værdier, man besidder. Styrker selvværdet)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Assimilation

A

Integrationstype
Den etniske gruppe tilpasser sig en anden gruppes kultur. I DK vil det sige: etniske minoriteter skal give afkald på deres egen kultur, sprog og levevis og skifte dem ud med danske.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Backstage

A

Når individet ikke befinder sig i en social situation eller social arena. Her kan individet slappe af og lade batterierne op og forberede sig på at komme frontstage igen.
Individet er ikke betragtet, intet forventes, hvorfor det er i balance.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Bestemt anden

A

I legen imiterer barnet først en bestemt anden - rollen som mor i legen er barnets egen mor.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Bindestregsidentitet

A

Her forsøger man at balancere mellem kulturerne. I hjemmet handler man i overensstemmelse med de værdier og normer, der gælder der. Uden for hjemme følger man de danske normer og værdier.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Branding

A

“Branding” hænger sammen med den personlige identitet. Den personlige identitet har med ens eget selvbillede at gøre, og man vil gøre alt for at ens selvbillede også er de sociale omgivelsers billede af en. Derfor “brander” man sig selv til det billede.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Den rene identitet

A

Centrale: at gøre sig forskellig for andre etniske grupper i samfundet. Man danner et ‘os’ og et ‘dem’.
Denne identitet vælges, da man ofte ikke oplever at blive anerkendt af det danske samfund. Søger anerkendelse andet steds.
Yderligere giver den rene identitet forudsigelighed og tryghed - man overlades ik til kaosset ved, at skulle navigere mellem to kulturer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Dobbeltsocialisering

A

Barnet lærer tidligt i livet at agere eller forholde sig til normer og værdier i to forskellige socialiseringsarenaer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Face

A

Det er den sociale maske, vi tager på i mødet med andre mennesker. Vi tilstræber altid er sympatisk face, der passer til folks forventninger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Generaliserende anden

A

I legen vil barnet efterhånden spille en generaliseret anden i stedet for en bestemt anden. Rollen som mor i legen vil blive mere generel, da barnet her har stiftet bekendtskab til flere måder at være mor på.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Sociale grupper

A

Tre kriterier skal opfyldes, for at mennesker tilsammen kan udgøre en social gruppe:

  1. Interaktion
  2. Fælles normer og værdier
  3. Social identitet (klar følelse af at høre til gruppen, naturligt at skelne mellem os og dem)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hverdagsliv

A

Det almindelige liv, som leves af mennesker hver dag

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Identitet

A

Bevidstheden om, at man er et menneske med følelser, sanser og en biografi. Opfattelsen af, at andre menneske opfatter dig som et menneske.
Summen af ens sociale roller udgør ens identitet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Jeg-identitet

A

Sammensat af ens biologiske arvemateriale og de erfaringer, vi har. Jeg-identiteten er afgørende for, at vi føler os som den samme person fra dag til dag.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Den personlige identitet

A

Knytter sig til bevidste valg vi træffer for at fremstå på en bestemt måde - den måde vi øsnker, at vi fremstår. Fungerer som en smags branding.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Sociale identitet

A

Forbundet til image - det er de sociale omgivelsers opfattelse af en. Social identitet er centralt for at få anerkendelse for at føle, at vi er noget. Kommer til udtryk gennem de sociale roller og positioner, man har haft.

18
Q

Kollektiv identitet

A

Fungerer som en ramme for den personlige og sociale identitet. Den bygger på større grupper af menneskers kollektive identifikation med hinanden, fælles identifikation med ideer og forestillinger om, hvordan de som gruppe adskiller sig fra andre.

19
Q

Image

A

Knytter sig til den sociale identifikation. Det er de sociale omgivelsers opfattelse af en. Dette er man ikke herre over, omend man dog forsøger at ‘brande’ sig selv til er bestemt image. Lykkes ikke altid.

20
Q

Imitation

A

Det at efterligne en bestemt rolle

21
Q

Integration

A

Den proces, hvor den enkelte bliver en del af et fællesskab, gruppe eller samfund.
Sammenhængskraften i er samfundet er forbundet med graden af integration.

22
Q

Internaliseres

A

Det sætter sig på rygraden. Specielt om normer - en norm er internaliseret, når normen overholdes til trods for at normsenderen ikke er til stede.

23
Q

Kreolske identitet

A

En blanding af den rene identitet og bindestregsidentiteten. Individet skaber sig egen identitet af nye normer og værdier, som grunder i individets primære og sekundære socialisering. Det er er miks så at sige.

24
Q

“Me”

A

Den del af identiteten, som er socialt skabt.

Den ændrer sig hele tiden i samspillet med samfundet.

25
Q

Nation

A

Folk, der knyttes af en fælles identitet f.eks. i form af fælles historie, sprog, religion og fælles geografisk område.

26
Q

National identitet

A

Bygger på forestillingen om, at den danske nation udgøres af en bestemt befolkningsgruppe, der deler sprog, historie, religion og bor inden for et bestemt geografisk område.

27
Q

Nationalisme

A

En ide om, at der består et særligt fællesskab mellem mennesker på et bestemt territorium kendetegner ved fælles sprog, historie, kultur og religion.
En naturlighed at territorium, nation og stat hører sammen.

28
Q

Normer

A

Norm: en adfærdsregel eller en forventning om en bestemt adfærd.
Formelle normer: nedskrevne, regulerer den opførsel og sociale adfærd, som samfundet tillader.
Uformelle normer: uskrevne adfærdsregler/sociale færdselsregler, som vi følger uden at vide hvorfor.

29
Q

Pluralistisk integration

A

Sammensmeltning af dele til en helhed. Gensidig forening/tilpasning mellem etniske grupper i er samfund.
Danske samfund: giver plads til indvandrere kan bibeholde centrale dele af deres kultur.
Indvandrere: tilpasse sig danske samfund på centrale områder (sprog, love)

30
Q

Sociale position

A

Hvor i det sociale hierarki en person står

31
Q

Rollekonflikt

A

Når individets egne forventninger til social rolle ikke stemmer overens med de sociale omgivelsers forventinger til den sociale rolle. Der er et mismatch af forventninger.
Lever man ikke op til forventningerne kan ens sociale position være i fare.

32
Q

Rolleovertagelse

A

I legen sker der en rolleovertagelse - barnet leger en rolle.

33
Q

Segregation

A

Adskillelse af forskellige racer/befolkningsgrupper.

Apartheid

34
Q

Setting

A

Den konkrete sociale situation el. arena, som vi befinder os i.

35
Q

Sanktion

A

En reaktion på at en norm overholdes eller brydes. Kan være negativ eller positiv.

36
Q

Social kontrol

A

Den sociale kontrol har til formål, at man tilpasser sig en social settings formelle og uformelle normer.
Gøres vha. sanktioner.

37
Q

Social rolle

A

Til en social rolle knytter der sig en række krav og forventninger om en bestemt adfærd. Summen af disse krav og forventninger betegner vi som en social rolle.

38
Q

Social struktur

A

Hvordan en social situations fællesskab er styret og organiseret, herunder hierarkiet.

39
Q

Socialisering

A

Den proces hvor vi ‘opdrages’ til at blive en del af samfundet - vi lærer de normer, værdier og færdigheder, der er nødvendige for at fungere i samfundet.
Tre forskellige typer af socialisering.

40
Q

Uformelle normer

A

De uskrevne og ikke-italesatte normer, som fungerer som de sociale færdselsregler. Vi følger dem uden helt at vide hvorfor.