Social adfærd og kommunikation Flashcards

1
Q

Gælder social adfærd indenfor samme art eller mellem arter?

A

Samme dyreart

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er social adfærd?

A

En gensidig samarbejdende adfærd og kommunikation mellem individer af samme art

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke to faktorer afhænger den sociale adfærd hos en dyreart af?

A

Artens naturlige miljø og dens sociale struktur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad betyder vigilance?

A

Opmærksomhed. At være vagtsom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Grupper: Strudse kan finde på at stjæle hinandens unger. Dette kaldes en “fortyndende” effekt. Hvad er funktionen?

A

Overlevelse af “egne” gener:

Fortynder risikoen for, at det er ens egen unge og ens gener, der bliver taget/dræbt af et rovdyr.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Infanticid?

A

Når dyr bevidst slår unger ihjel, der ikke er af eget afkom. Fx løver

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

1) Hvad er funtionen af hierakier?

2) Hvordan opretholdes de?

A

1) Giver en stabil social struktur

2) Opretholdes ved at give signaler - dvs., at dyrene kommunikerer med hinanden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Agonistisk adfærd?

A

Den adfærd, der vises i forbindelse med konflikt-situationer mellem artsfælder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvorfor er det vigtigt at kunne genkende artefæller?

A

• Parring indenfor samme art
• Kende potentielle rivaler eller potentielle
gruppemedlemmer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan genkendes artefæller?

A
  • Phenotypic matching
  • Arts-specifik kommunikation
  • Arts-specifikke parringslege og ritualiserede signaler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvorfor er det vigtigt at kunne genkende en nær slægtning?

A
  • Undgå indavl
  • Hjælpe ens egne gener (selfish gene)
  • Samarbejde og gengælde tjenester (Reciprok altruisme)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Der er 4 “former” for social genkendelse. Hvilke?

A

Genkendelse af artsfæller, slægtninge, individer eller blot sociale signaler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan genkendes slægtninge?

A
  • Phenotypic matching
  • Fysisk nærhed
  • Major Histocompatability Complex (MHC)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er Major Histocompatability Complex (MHC)? Og hvad bruges det til at genkende?

A

MHC er det man mener gør, at vi dufter lidt forskelligt afhængigt af vores gener.
Bruges til at genkende slægtninge

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvorfor er det vigtigt at genkende gruppens medlemmer?

A
  • Bibeholde stabil gruppe

* Kende sin plads i hierakiet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan genkendes gruppens medlemmer?

A

• Visuelt, olfaktorisk, auditivt

Hvordan gruppens medlemmer genkendes, afhænger helt af hvilken art, man taler om.
F.eks. Svin og social genkendelse via lugten

17
Q

Hvad er “spacing behavior”?

A

Det er hvordan dyrene fordeler sig inden for gruppen.

Individuel, social samt flugt/kritisk afstand

18
Q

Indenfor “spacing behavior” taler man om individuel afstand. Hvad er det?

A

Den minimum afstand som dyr nærmer sig hinanden med

19
Q

Indenfor “spacing behavior” taler man om social afstand. Hvad er det?

A

Maximum afstand som gruppen spreder sig fra hinanden

20
Q

Indenfor “spacing behavior” taler man om flugt/kritisk afstand. Hvad er det? Og hvad er den vigtig for mht. os mennesker?

A
  • Minimum afstand som en predator kan komme før dyret flygter
  • Er vigtig, når vi skal håndtere dyrene
21
Q

Social facilitering?

A

Synet af andre dyr, der udfører en adfærd, motiverer dyret til at udføre samme adfærd.

22
Q

Hvad er Allelomimetisk adfærd? Giv eksempler.

A
  • Smitsom adfærd

- Fx grine, klappe, sandbadning, gabe

23
Q

Mutualism?

A

Er “gensidigt”adfærd. Dvs. at både afsender og modtager drager fordel af adfærden

24
Q

Manipulation?

A

Er “selvisk” adfærd. Dvs., at adfærden er til fordel for afsender, men til ulempe for modtager

25
Q

“spite”?

A

Dette er en slags trods. Her er adfærden hverken til fordel for afsender eller modtager

26
Q

Altruism?

A

Kaldes også for uselvisk adfærd idet det faktisk er til ulempe for afsender mens det er til fordel for modtager! (Lidt paradoksalt)

27
Q

Forklar hvorfor altruism (uselvisk adfærd) kan være en fordel.

A

Man hjælper måske ikke sig selv direkte, men man vil stadig hjælpe msine egene gener. Fx fører dem videre ved at prioritere eget afkom, søskende eller andre, man deler gener med

28
Q

Nævn de to primære teorier (former) altruism?

A
  • Reciprok altruisme

- Kin selection

29
Q

Forklar reciprok altruisme

A

Her er tale om gengældende adfærd.
Man gør noget for fællesskabet, men forventer også at få noget tilbage, hvis man selv skulle få brug for det (fx donering af blod)

30
Q
  • Forklar kin selection (en form for altruism).

- Hvilken type/sammensætning af gruppe ses det oftest ved?

A
  • Altruistisk adfærd til fordel for relativer (Eks. hvis man donerer et organ til en søskende)
  • Ofte i grupper med tæt beslægtede individer.
31
Q

Hvilke typer/sammensætning af grupper ser man oftest reciprok altruisme?

A

Ses i stabile sociale grupper – ofte med individuel genkendelse

32
Q

Hvad siger Hamilton’s Regel noget om?

A

HVOR beslægtet skal man egentligt være (genetisk relateret) for at man skulle kunne give sit liv for at redde slægtninge. (Ifm. kin selektion indenfor altruistisk adfærd)

33
Q

Hamilton’s Regel: B(r)>C

Forklar bogstavernes betydning.

A
  • B: Den reproduktive fordel for modtageren
  • r: Koefficienten af relation mellem de to individer (søskende, afkom, kusine mm.)
    C: Reproduktive udgift for individet
34
Q

Kommunikation?

A

En overførsel af information fra individ A til individ B, hvilket medfører at individ B ændrer sin adfærd. Oftest til fordel for A