Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

K1 > Smitteforebyggelse > Flashcards

Smitteforebyggelse Flashcards

1
Q

Hvad er mikroorganismer? (nævn de 4)

A
  • Bakterier
  • Svampe
  • Protozoer (Små encellede dyr (fx Giardia))
  • Virus
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Forklar håndvasks 6-trinsmetoden

A 
Trin 1
- Håndfladerne mod hinanden.
Trin 2
- Håndflade mod håndryg, flet fingre!
○ Først den ene hånd så den anden.
Trin 3
- Håndfladerne mod hinanden og flet fingre.
Trin 4
- Grib hænderne sammen, så fingrene vaskes på bagsiden.
Trin 5
- Rundt om tommelfingrene vaskes grundigt.
Trin 6
- Fingerspidserne mod håndfladen.
Trin 7
- Håndleddene
- Grundig aftørres og lufttørring.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er Zoonose

A

Smitte mellem dyrearter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er smitte?

A

Enhver overførsel (transmission) af agens fra et individ til et andet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Nævn de to former for Agens

A
  • Patogene agens. = sygdomsfremkaldende

- Apatogen agens = minus sygdom (fx mælkesyrebaktiere)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad hedder og betyder de to former for Patogene agens?

A

Obligat patogen = altid sygdomsfremkaldende fx hundesyge virus
Potentiel patogen = mulig sygdomsfremkaldende. Fx corona

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

hvad betyder Patogenitet?

A

Evne til at fremkalde sygdom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

hvad er Virulens og hvad gør det

A

Betyder Anslagskraften
Er Patogene mikroorganismers evne til at trænge ind i en organismes levende væv, formere sig i disse og fremkalde skadelige virkninger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke 2 former for Kontaktsmitte er der

A
  1. Direkte kontaktsmitte

2. Indirekte smitte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Kan ethvert dyr i klinikken betragtes som mulig smittekilde?

A

ja da dyret kan være rask smittebærere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

hvad er Direkte kontaktsmitte

A
  • Dyrene rører direkte ved hinanden.

- berøring mellem dyr og menneske

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

hvad er Indirekte smitte

A

Via hænder, skåle, burde osv.

  • Mellem dyr og menneske via en genstand
  • Mellem dyr og dyr via en genstand
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

nævn 4 Transmissioner af agens

A

Dråbe-transmission((over)1 meter)

Vektorsmitte

Smitte i livmoderen (intrauterin smitte)

direkte smitte

indirekte smitte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

hvad kende tegner Dråbe-transmission

A
  • (under 1 meter)
  • Hører teoretisk set under kontaktsmitte
  • Dannes ved
    ○ Host
    ○ Nys
  • Dråber kan ramme; (påhæftet mikroorganismer)
    ○ Slimhinder i øje, næse og mund
    ○ Åbne sår
    ○ Omgivelser og give anledning til indirekte kontaktsmitte
    Husk Venteværelset tænk hygiejne og at der er mange der måske sidder tæt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad kende tegner Luftbåren smitte

A
  • over 1 meter
  • Sjælden i praksis
  • 5μm (halvfordampet dråbe) der er påhæftet mikroorganismer
  • Kan hænge i luften i mange timer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad kende tegner Vektorsmitte

A

Biologisk vektor (invertebratinficeret)
○ hvor dyret har det inden i sig fx flåt som har
boralia som overføres når den bider
- Mekanisk vektor (= transportvært)
Hvor dyret har det på sig fx en flue som får
ekoli på vigerne og sætter sig på vores mad.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

hvad er intrauterin smitte

A

Smitte i livmoderen
fx.
- Spolorm
- Toxoplasma gondii

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

nævn de 7 Indgangsvejene for infektion

A 
Hud og slimhinder. Herunder ører og øjne
Luftvejene
Fordøjelseskanalen
Mælkekirtlerne
Navlen
Genital-systemet
Urinvejene
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

hvad betyder Infektionsprofylakse

A

beskyttelse af ikke-inficeret individ/population mod at blive inficeret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Forebyggelse af smittespredning hos en vært (dyr)

A

Vaccinationer - obs: ikke 100% sikkerhed
Avlsarbejde- Mastitis, hudfolder
Optimal pasning- Korrekt fodring, motion, smertestillende medicin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Forebyggelse af smittespredning hos en vært (menneske)

A

Vaccinationer
Øget modtagelighed
Immunsupprimerede
Sygdom, binyrebarkhormonGravideÅbne sår

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvordan reducere man udskilt af smitstof

A
  • Rengøring
  • Desinfektion
  • Sterilisation
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

hvordan begrænser man overførsel til/fra andre modtagelige dyr

A
  • Reduktion af kontakt
  • Begrænse overførsel af indirekte smitte
  • Karantæne
  • Aflivning af enkelt individ eller population
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

hvordan forbygger vi Negative miljø-faktorer? (dyr)

A

Optimal fodring

  • Pleje (nok plads, luftfugtighed, kulde, træk)
  • Vær rolig og tålmodig omkring dyrerne
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad kan rengøring inddeles i?

A
  • Rengøring
  • Desinfektion
  • Sterilisation
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad er rengørings formål ?

A
  • fjerne synligt snavs
    Snavs nedsætter effekt af desinfektionsmiddel
    I snavs kan mikroorganismer overleve længere
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad består snavs typisk af?

A
  • Protein
  • Fedt
  • Kulhydrater
  • Evt. mineraler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad er Rengøringstrinene?

A
  • Tør fjernelse, evt. støvsugning
  • Opblødning i vand tilsat rengøringsmiddel
  • Mekanisk bearbejdning
  • Aftørring af snavset vand
  • Tørring
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad bør vandets temperatur være under opvask

A

45-55ºC

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad gør Tensider?

A

Opløser og binder fedtpartikler og reducerer vandets overfladespænding.

31
Q

Hvad er Base?

A

Protein - og fedtopløsende.

32
Q

Hvad gør Syrer?

A

Fjerner kalk og rustdannelse

33
Q

Hvad er vigtigt når man arbejder med rengøringsmidler

A

Brug altid handsker
Da rengøringsmidler kan opløse fedt og proteiner
Som vores hud også består af.

34
Q

hvad skal en rengøringsplan indeholde?

A

hvornår og hvordan der rengøres

35
Q

Hvad er desinfektions formål?

A

Reducere antallet af uønskede (specielt patogene) mikroorganismer til et acceptabelt niveau (hvor de ikke bør give anledning til sygdom)

36
Q

Hvilke former for desinfektion findes der?

A

Fysisk desinfektion (varmedesinfektion)

Kemisk desinfektion

Mekanisk desinfektion (kun større laboratorier)

37
Q

hvad er definition på sterilisation

A

Absolut drab af mikroorganismer, incl. sporedannere!! = Kimfrit

38
Q

Hvor mange mikroorganismer må der være pr. 1 million steriliserede enheder,

A

der må kun være én enhed der indeholder formerings-dygtige mikroorganismer.

39
Q

hvilke metoder er der til sterilisation

A
  1. Autoklavering
  2. Tørsterilisering
  3. Strålesterilisering (Industrielt)
  4. Kemisk sterilisering (Industrielt)
40
Q

hvad gør Autoklavering?

A

○ Fugtig varme i vakuum under tryk.
○ Forskellige tider og temperaturer. Normalt 121ºC i 20 minutter ved 2 atm. tryk.
○ Udstyr skal aftørre helt for at opretholde sterilitet.

41
Q

Hvad gør Tørsterilisering?

A

○ Tør varme. Temperaturen er højere end ved autoklavering.

○ 160 ºC i 2 timer. OBS. Visse plasttyper tåler det ikke

42
Q

Hvor tit skal der være kontrol af sterilisationsmaskiner

A
  • Halvårlig, eller kvartalvis
43
Q

Hvad kan være en fysisk indikator på at rigtig sterilisation?

A

Termometer,
termograf,
indikator på sterilemballagen

44
Q

Hvad kan være en Biologisk indikator på rigtig sterilisation?

A

”Sporekasse” via SSI

45
Q

hvad skal vi være opmærksom på i forhold til sikkerhed ved Tørsterilisering og Autoklavering:

A 
Tørsterilisering:
○ Rimelig sikker
Autoklavering:
○ Damp
○ Løsne lågen når trykket er faldet.
○ Åben først når den er afdampet.
○ Kan kun anses som sterilt når det er tørt.
46
Q

Hvad er vigtigt når har med vasketøj at gøre

A
  • Vask tøjet med vaskemiddel

- Tørretumble tøjet ved høj temperatur

47
Q

Hvad gør man med vasketøj fra inficerede dyr?

A
  • bør håndteres separat.

- Opblød gerne i blegemiddel før vask.

48
Q

Hvad skal Vasketøj med ”stort/meget” snavs?

A
  • skal håndrengøres inden det kommer i vaskemaskinen.

- Anvend handsker!!

49
Q

hvordan skal det rene vasketøj opbevares?

A

Opbevar rent tøj/linned på et rent sted.

50
Q

Hvad skal man altid huske når man ordner vasketøj?

A
  • Anvendes handsker

- Desinficer hænderne efterfølgende

51
Q

hvor mange hudpartikler afstøder en person i gennemsnit i døgnet ?

A
  • En million hudpartikler, hvor der kan være mikroorganismer på.
52
Q

Hvor lang tid skal instrumenterne udsættes for varmedesinfektion ved henholdvis 80, 85 og 90 grader?

A

80 grader = 10 min
85 grader = 3 min
90 grader = 1 min

53
Q

Hvor lang tid skal instrumenterne udsættes for varmedesinfektion ved henholdvis 80, 85 og 90 grader?

A

80 grader = 10 min
85 grader = 3 min
90 grader = 1 min

54
Q

Hvad vil der ske hvis instrumenterne varmedesinficeres på temperature mindre end 80 grader?

A

Der er risiko for at patogene mikroorganismer overlever

55
Q

Hvilke 5 parametre er kemisk desinfektion afhængig af?

A
  • direkte kontakt
  • koncentrationen
  • kontakttiden
  • pH-værdien
  • temperaturen
56
Q

Hvordan virker de fleste kemiske desinfektionsmidler?

A

Virker ved at være proteinbindende og proteinødelæggende

57
Q

Hvad forudsætter desinfektionsmidlers drabseffekt?

A

Direkte kontakt mellem mikroorganismer og det desinficerende stof - altså kræver mekanisk rengøring inden da

58
Q

Hvilke 7 parametre er vigtige for at opnå optimal virkning af desinfektionsmidlet?

A
  • Valg af den rette type desinfektionsmiddel
  • Forudgående rengøring
  • Anvend den rette koncentration
  • Sørg for den rette indvirkning
  • kontakt
  • temperatur
  • pH
59
Q

Hvad er de 6 mulige skadevirkninger fra desinfektionsmidler? (meget vigtigt - pensum) - beskriv fagordenes betydning

A
  • Irritation
  • Allergi
  • Toxisk (giftigt)
  • Mutagent (øger hyppighed for at cellemutationer optræder)
  • Teratogent (giver anledning til misdannelser)
  • Carcinogent (kræftfremkaldende)
60
Q

Hvornår anvender man kemisk desinfektion i stedet for varmedesinfektion?

A

Anvendes kun til hud og slimhindendesinfektion + til udstyr der ikke tåler varme

61
Q

Hvilke 3 ting er det vigtigt at have sat sig inde i inden man bruger desinfektionermidler?

A
  • Virkningsområde (hvilken agens virker den på og hvilke materialer kan det anvendes til)
  • Virkningstid og evt. holdbarhed efter opblanding
  • hvilke værnemidler og forholdsregler er der
62
Q

Hvad betyder Normalfloraen (blivende eller residenteflora)

A

Betydning for forsvaret mod udefrakommende mikroorganismer.

63
Q

hvad er Midlertidige (transiente flora)

A

det er noget der kan forurene os det overføres via hænder, redskaber osv.

64
Q

hvad betyder Kolonisering af sygdomsfremkaldende flora

A

Mikroorganismerne bliver en del af normalfloraen. Person bliver ikke syg, men er rask smittebærer.

65
Q

hvad er Infektion?

A

Når Mikroorganismerne har formeret sig kraftigt i fx. sår, mundhule eller tarm.
Medfører det infektion og kliniske symptomer.

66
Q

hvad er bedst håndvask vs hånddesinfektion

A

Med hånddesinfektion bliver du dobbelt så ren på den halve tid

67
Q

Målet med Korrekt håndvask?

A

er at fjerne99% af den midlertidige flora

68
Q

Målet med Hånddesinfektion?

A

er at dræbe99% af midlertidige flora

69
Q

3 fordele ved Hånddesinfektion

A
  • Mere skånsom for hænderne end traditionel håndvask!
  • Hurtigere at udføre end traditionel håndvask!
  • Mere effektiv end traditionel håndvask!
    OBS: Må kun anvendes når hænderne IKKE er synligt forurenet/våde!
70
Q

Generelt for Håndhygiejne

A
  • Før alle rene procedurer = hånddesinfektion

- Efter alle urene procedurer = alm. håndvask

71
Q

hvornår skal der udføres Håndhygiejne?

A
  • Mellem hver patient –dvs. før og efter patientkontakt. - Før håndtering af rene redskaber.
  • Efter håndtering af urene redskaber.
  • Efter brug af handsker.
  • Før håndtering af lægemidler.
  • Før håndtering af mad.
72
Q

hvad sker der ved Handskebrug

A

Ved handskebrug sker en opformering af den mikrobielle flora, der findes på dine hænder.

73
Q

Har man rene hånde efter brug af hansker

A

Det kan være svært at undgå, at dine hænder bliver forurenede, når du tager de snavsede handsker af efter endt arbejdsopgave.

K1 (8 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions