Skyer Flashcards
Hvilke indeles skyhøjder i?
Man inddeler skyerne i 3 forskellige højder, højde måles fra jordens overflade til under kanten af skyen. Skyens underkant bliver kaldet for skybasen:
Lav op til 2 km højde,
Mellemhøj 2-5 km
Høje skyer alt over 5 km
hvad hedder de 11 skyers navne
- Stratus St. lav
- Nimbostratus Ns lav
- cumulus Cu lav
- Cumulonimbus Cb lav
- Cirrocumulus Cc høj
- Stratocumulus Sc lav
- altostratus As mellemhøj
- Altocumulus Ac mellemhøj
- Cirrostratus Cs høj
- cirrus Ci høj
- Cirrocumulus Cc høj
Hvordan dannes stratus skyer
Stratus St skyer dannes når luft tvinges langsomt til vejrs, fx ved fronter, bjerge, eller hvis det blæser.
De er helt grå uden meget kontur “former” eller farveskift hvor skyen bliver lysere, derudover ligger lavt på himlen. Derfor er det en lav sky.
Hvor ligger Altostratus og cirro stratus (samme sky, men for skelligt lag)
Altostratus - As stratus ligger i lagene mellemhøj og høj.
Hvis skyerne ligger i mellemhøje lag kalder vi skyerne for altostratus
hvis skyerne ligger i det høje lag, kalder vi det for Cirrostratus.
disse 2 skyer er svære at skelne imellem da det er svært at afgøre hvor højt oppe de ligger.
Hvordan ser cirrostratus ud og hvor højt ligger den?
Cirrostratus Cs, er stratus som ligger i det høje lag som nævnt ovenover. Disse skyer er tynde og hvide, og består af iskrystaller da luften er meget kold. Her kan man blandt andet skimte solen og månen imellem skyerne. Og kommer typisk forud for en varmfront.
forklar fænomenerne Bisole og Halo
Bisole og Halo
fænomenet bisole sker når solens lys bliver reflekteret i cirrostratus skyerne.
Fænomenet Halo danner en ring, hvor solens lys bliver reflekteret i cirrostratus skyerne. Dette fænomen er med til at varsle vevarende regn.
hvad er en nimbusstratus sky, og hvor stor er nedbørsmængden
nimbostratus Ns -regenskyer, skyerne består af meget små vanddråber eller iskrystaller. Når iskrystallerne og vanddråberne bliver store og tunge nok begynder det at falde som nedbør.
Nedbøren fra en nimbostratus, er ikke så store og nedbørsmængden er derfor også mindre.
Hvordan dannes Cumulus skyer, og hvordan er deres nedbørs mængder?
Cumulus Cu, fra disse skyer falder der store mængder regn. Cumulus ligner et blomkålshoved, disse skyer dannes ofte ved varm luft som stiger spontant i bobler.
Derudover kan de også dannes af kold luft som blæser hen over et varmt hav eller land område, hvor varmen stiger til vejrs og varmer den kolde luft op. Fx ved koldfronter hvor luften hurtigt tvinges til vejrs.
Der kan også ske det at solen varmer landjorden op, herefter varmer jorden luften op. i begge situationer stiger opvarmede luft til vejrs i luftbobler.
hvordan adskiller Cumulus Humilis sig fra almindelige cumulus skyer?
Cumulus Humilis, er små hvide skyer der er harmløse, men de kan udvikle sig over tid og blive større, for til sidst at afgive en masse nedbør og endda torden.
hvordan dannes skyer ?
skyer dannes ved at luften stiger til vejrs, når den kommer op i en hvis højde, bliver luften afkølet. Kommer luftboblen op til den højde, hvor den bliver afkølet til sit dug punkt, så begynder vanddampen at fortætte til skydråber.
Ordet dugpunktet hvordan bruges det ift. skyer?
Dugpunktet er der hvor luften bliver kølet ned til for at blive mættet med vanddamp, hvor det antages at lufttrykket og vandampen holdes konstant.
Hvordan dannes og vokser skyen Cumulus Congestus?
Cumulus congestus, vokser lodrat i højden, “opstående cumulus”. Har de en blomkålsligende kant betyder det at de stadig vokser. Disse skyer er i stand til at indholde mange vanddråber og iskrystaller,
hvordan er nedbørsmængden ved Cumulonimbus?
Før en Cumulonimbus sky vil give nedbør, vil det blæse meget op. Her vil vindstød eller vindbyger finde sted.
Nedbøren vil falde i løbet af kort tid, indtil skyen er drevet forbi/over.
hvad kalder vi skyen Cumulus congestus, når den giver nedbør
Cumulonimbus og er kendetegnet ved at den typisk er meget mørk i farven.
hvad kendetegner Cumulonimbus incus og hvordan vokser den?
Cumulonimbus incus “armbolt skyen”, her stiger liften til vejrs inde i skyen og kommer op så langt den kan indtil den ikke kan komme længere, derefter breder den sig ud til siderne. det får skyen til at ligne en armbolt deraf navnet.