Cyklon/fronter Flashcards
Når luften stiger til vejrs sker det på 4 følgende måder:
1.Fronter
2.Instabilluft
3.Bjerge
4.Stabil luft med blæst
Fronter og luftmasser
Når 2 luftmasser mødes kommer den letteste til at ligge oven på den anden. Varmluft og fugtigluft er dem som er lettest. Fugtigluft er nemlig lettere end tørluft. Den lette luft danner skyer og det er her man kan se en front strække sig langt op i luften.
Nedbør kommer typisk ved fronter på vores breddegrader. Fronter kommer også sammen med lavtryk. En front er et møde mellem en kold og en varm luftmasse, og eller en tør/fugtig luft.
koldfront
Når en koldfront skubber til en varmfront kalder vi det for en koldfront.
koldfronten varsles ikke i god tid, da skyerne ikke bliver dannet foran koldfronten som det gør med varmfronten.
Kommer der regne er der pludselig skyer og derefter regn. Koldfrontens regnvejr varer ikke nær så længe, som det gør med varmfrontens regnvejr. Til gengæld kan det være ret voldsomt , med store dråber, snefnug eller hagl.
Varmfront
Når en varmluft skubber til en koldluftmasse kalder vi det for en varmfront.
Den varme luft vil også glide ovenover den kolde luft og et godt stykke væk fra varmfronten vil du kunne se skyer.
Okklusionsfront
Ofte indhenter koldfronter varmfronter hinanden, klapper de sammen og bliver til en okkusionsfront. Vejret ved en okklusionsfront minder om en varmfront, hvor regnen varer ved i mange timer, men det er ikke varmt bag fronten, da den varme luft ligger højt oppe i atmoosfærren.
symbolet for en okklusionsfront har en halvcirkel og trekanterne på samme side.
Luftmasse
Luftmasse: et område med en bestemt temperatur og fugtighed, de har forskellige massefylde. Så når luftmasserne mødes skaber det fronter. En front kan strække sig langt op i luften.
Luftmasserne flytter på sig og skubber til hinanden og får fronterne til at flytte sig
stationærfront
Stationærfront er en front som ikke bevæger sig.
Der dannes skyer langs en stationær front, hvor der kommer meget lidt eller slet ingen nedbør. Stationær og okkussionfrontens symboler på et vejr kort ligner hinanden.
Den måde du kan kende forskel på er at stationærfronten; har halvcirkler og trekanterne på hver sin side.
Optræk af skyer foran varmfronten
Før regnen kommer vil vi blive advaret i godt tid fordi skyerne foran en varmfront vil blive dannet.
Til at starte med vil det ligne fjerskyer “Cirrus”, så fortætter det sig og daler ned “altostratus eller altocomulus”
derefter ligger skyerne som et tæt lag (overskyet) “stratus skyer” for til sidst at blive til mørke skyer som giver regn i timevis.
tordenfront
Om sommeren kommer der byger med lyn og torden ved aktive koldfronter.
Nedbørsmængden kan være stor og der kan også være hagl, typisk er det skybrud.
Bag ved en tordenfronten klarer det hurtigt op pga. blæsten.
skybrud
Skybrud forekommer når der falder mere end 15 mm på 30 minutter eller derunder. Torden fronter er farlige for skibe, da det ved fronten kan blæse meget kraftigt.
Lavtrykstrug og linjebyger
Når der bliver dannet et lavtrykstrug, hvor luften er instabil, sker der næsten det samme fænomen, som der sker ved koldfronter. Der kommer regnbyger med fx torden ved en linje, hvor det ikke bliver koldere efter fronten har passeret en bygelinje, det kalder vi for en linjebyge.
Instabil luft
Instabil luft=ustabil luft
lavtryk har instabil luft som stiger til vejrs.
Instabil luft giver byger “nedbør” som falder i en kort periode fra cumulonimbusskyer. Bygen dannes i instabil luft, hvor luftbobler har let ved at stige til vejrs
Dannelse af instabil luft
- Metode; koldt luft blæser over et varmt stykke land / vandområde, hvor det varme underlag varmer luftmassen op nedefra. Derefter vil luften stige som luftbobler
- Metode; den instabile luft dannes over land og bliver varmet op og spontant stiger det til vejrs. Sker spontant uden en vind.
vind i bygerne
Når det regner trækker det luften ned.
Man oplever ofte at det vil blæse op sammen med bygen, og det mere end bare et vindstød.
Er det over 1. minut, kaldes det for en vindbyge, og som regel er det en meget kold luft som kommer oppe fra skyerne.
Vindbyge
Er det over 1. minut, kaldes det for en vindbyge
vindstød
kortvarige vindstød der er under 1 minut
Instabiltetslavtryk
Instabiltetslavtryk, vil give stærke vinde og meget regn. Vi kan blandt andet genkende skyerne som høje cumulusskyer.
Bygeskyerne kan udvikle sig voldsomt og danne dybt lavtryk.
Det dybe lavtryk sker når meget instabil atmosfære “luft” med mange høje cumulusskyer.
Det dybe lavtryk er også bedre kendt som Instabiltetslavtryk. Det vil give stærke vinde og meget regn i troperne og subtroperne, her giver de fx storm eller orkan “cykloner”. Eller her i Danmark om vinteren.
Bjergregn
når nedbør dannes i bjergene, presses/blæser luften op imod et bjerg/ bakke og tvinges opad og derefter køles ned, og danner skyer som kan give nedbør.
Bjergregn giver store mængder nedbør, især med en luft der kommer fra et varm og fugtigt område/ hav og blæser ind mod et bjerg.
Fx ved norge, andesbjergene, Skotland, Irland, England.
Finregn i stabil luft og blæst
Finregn dannes når luften er varmere end det omgivende land eller vand. Den varme luft bliver kølet ned og klæber sig til overfladen, og luften bliver instabil.
Det afgiver tåge “søtåge”, men blæser det op, vil luften blive turbulent og løfter sig lidt op i atmosfæren.
Så dannes der lavthængende skydække “stratus / stratocumlomulus” , det giver finregn “små dråber” eller kornsne “små snekugler”.
Temperede cyklon
Gnindning mellem en varm og en kold luft masse, der skaber cykloner og en rotation.
Extra tropical cyclone (et andet ord for…)
Temperet cyklon
Et andet ord for Tropical cyclone
Tropisk cyklon
Højdevind
Når polarfronten flytter sig, flytter polarjetten med polarfronten.
Rossby bølger
Rossby bølger indikerer hvordan vinden ser ud
det kan ses på et højdekort. Højdekortet beskriver hvordan det ser ud oppe i højden.
Vi er interssereede i rossby bølgen fordi den forudsiger en cyklons bane. Forestil dig at du har en kæde over jorden og din cyklon med kold og varmfront. Så hægter du den op på en bøjle og så vil den følge Rossby bølgen.
Højdekort
Vi bruger et højdekort der hedder 500 hPa, uanset hvor vi sætter fingeren på kortet vil det være 500 hPa. Så for hver punkt, skal du x antal meter op i højden. Du kan også finde overflade trykket og isobarerne.
vandrendelavtryk
Vandrendelavtryk = frontlavtryk eller tempererede cykloner.
Lavtryksdelen dannes ved polarfronten
hvordan ser en levende og døende lavtryksfronter ud?
Du vil kunne finde et kors for døende lavtryksfronter, hvor de bliver skilt ad.
Plus “+” ved lavtryksfronter, det angiver, de er ved at blive dannet.
