Saull 2012: Rethinking Hegemoni: Uneven Development, Historical Blocs and the World Economics Crisis. Flashcards
Hvordan skal USA’s materielle tilbagegang og Kinas opstigning forstås i forlængelse af den økonomiske krise i 2008-9?
USA’s materielle tilbagegang og Kinas opstigning skal i forlængelse af 2008-2009 krisen forstås som en organisk krise, der er skabt af den kapitalistiske ulige udvikling og de modsætninger, der er indbygget i den neoliberale kapitalisme.
Hvilken tilgang har Saull til de to systemiske forandringsprocesser i international politik: Amerikansk hegemoni og Kina som udfordrer af verdensordenen?
Neogramsciansk forståelse af hegemoni og forandringer i verdensordenen: En analyse af den neoliberale ”blok” → begrebet ’historisk blok’: Måden, hvorpå dominerende sociale aktører indenfor en konkret historisk kontekst har etableret et overherredømme over udfordrende, undertrykte sociale aktører.
Hvilke konklusioner når Saull om den amerikanske verdensorden?
- Den amerikanske hegemoniske position består, og Kina er ikke engang tæt på at udfordre USA’s globale økonomiske dominans.
- Den økonomiske krise i 2008-9 afslører dog en organisk krise i den amerikanske hegemoniske orden – altså mellem konstellationen af ideer, institutioner og materielle kapabiliteter, der konstituerer USA’s magt.
- Denne krise burde have ført til mod-hegemoniske bevægelser, men da Kina er integreret i den neoliberale blok, er det usandsynligt, at denne krise vil føre til post-amerikansk hegemoni.
Hvorfor består den amerikanske hegemoniske stabilitet?
Kontekstualisering af USA’s hegemoni og forholdet til Kina gennem de sidste 20 år viser, at USA forsat er hegemon:
• Kina er afhængig af sin eksport til USA.
• En stor del af Kinas eksport skabes af udenlandske virksomheder.
• Kina dominerer kun produktion af ’low value goods’.
• Kinas vækst sårbar på langt sigt.
• Skift til en ny vækstmodel vil være forbundet med stor risici.
• Kina er afhængighed af dollarens værdi.
→ Alt i alt synes USA’s at besidde en strukturel magt: USA’s problemer er verdens problemer, og ingen stater har interesse i at destabilisere den hegemoniske orden.
Hvilken betydning havde fordismen i 1970’ernes USA?
I 1970’erne så vi, at den fordistiske kapitalismes ulige udvikling ledte til en økonomisk krise i det amerikanske hegemoni, men at resultatet af krisen blev, at USA ’tilpassede’ sig verdensøkonomien (termen «fordisme» stammer fra den amerikanske industrileder Henry Fords samlebåndsproduktion af biler i begyndelsen af 1900-tallet; et princip udviklet for at forsyne et massemarked med generelle produkter → en arbejdsorganisering med høj specialisering).
Hvordan tilpassede USA sig verdensøkonomien i 1970’erne?
Den neoliberale blok blev resultatet af tilpasningen i 1970’erne og ’reddede’ USA’s hegemoni.
Ideer, institutioner og materielle kapabiliteter udgør hegemoniet i en bestemt historisk konfiguration, men overgangen til den neoliberale blok viser os, at kapitalismens evne til at ’overleve’ og udvikle sig kan drive ideer og institutioner!!
Hvilke uligheder er knyttet til den neoliberale kapitalismes udvikling?
1) Ulige institutionel integration af udviklingslande i hegemoniet.
2) Stigende national ulighed: Den materielle basis, der underbygger det amerikanske hegemoni er således forbundet med en ulighed, der underminerer opbakningen til hegemoniets sociale orden.
–> På trods af, at den neoliberale kapitalisme skaber ulige integration for udviklingslande i den hegemoniske orden og stigende national ulighed, ser vi ikke en mod-hegemonisk bevægelse. Kinas utilfredshed kan dog give anledning til forandring, særligt hvis USA ikke justerer sig efter produktionsmåden.
