Rupert 2013: Marxism. Flashcards
Hvilken ontologi har den klassiske marxisme?
Historisk materialisme: Progressiv uafvendelig spring mod socialismen.
Dialektisk forståelse af historien: Modsætningsforhold driver historien → klasserne er aktøren. Al historie er historien om klassekamp, og al samfundsudvikling er kampen mellem to eller flere klassers modstridende mål.
Marxisme antager, at der er et dialektisk forhold mellem aktør og struktur: De påvirker gensidigt hinanden.
Hvordan adskiller marxismen sig ontologisk fra liberalisme, realisme og deres neo-varianter?
Marxisme adskiller sig fra liberalisme og realisme (og deres neo-varianter), fordi den prøver at forstå, hvilke historiske processer, som har skabt de sociale aktører, som liberalismen og realismen tager for givet. På den måde benægter liberalismen og realismen en ”mulig” anden verden, mens marxismen analyserer de grundlæggende sociale strukturer, der skaber undertrykkelse med henblik på at overvinde dem.
Hvordan ser marismen på individet?
Marxismen anlægger et proces-orienteret og relationelt syn på individet → mennesket er socialt konstrueret og genskaber sig selv og dets verden igen og igen.
Hvis mennesket er selvcentreret, som realismen antager, er det ikke på grund af deres ”natur”, men på grund af den specifikke måde vi har produceret vores sociale verden og os selv (historiske udvikling). Det er derfor muligt at ændre verden til noget bedre.
Hvad er kapitalisme ifølge marxismen (Rupert)?
Kapitalisme som en specifik historisk måde at organisere social liv.
Mere specifikt er kapitalisme en form for socialt liv, hvor 1) selv menneskelig arbejdskraft er en vare og sælges på markedet, hvor 2) kapitalen ejes af få, og 3) lønarbejde er den nødvendige aktivitet for mange.
Kapitalisme er årsagen til den nuværende civilisation, men dens virke er udnyttende og udemokratisk. Kapitalisme, såvel som sociale relationer, den måde vi lever vores liv på osv., er historisk produceret og altså ikke ”naturligt”. Deraf følger det, at det er muligt at organisere tingene anderledes.
Hvordan ser marxisme på positivismen?
Objektive love og kausalforklaringer, som vi finder ved positivismen, forhindrer os i at forholde os til verden som socialt og historisk konstrueret.
Videnskab er nødvendigvis normativt og en form for magtudøvelse! På hvilke (og hvis) præmisser bliver noget videnskabeligt? Hvad er videnskabeligt, og hvem definerer dette?
Hvad menes med, at realismen og liberalismen er konservativ?
Begge er begrænsede som analyseinstrument, begrænsende i deres udsyn, anses for at være konservative, dvs. bevarer den eksisterende verdensorden (er derfor lige så normativ som kritisk teori).
Hvad er politik ifølge marxismen?
Kampen om magten til at skabe, hvordan verden ser ud. Frihed er derfor muligheden for kollektivt at skabe os selv og verden.
Så længe vi forstår os selv som isolerede individer, vil vores tilgang til verden være, at den er begrænsende for vores individuelle valg, frem for at den er socialt konstrueret. Derfor kan vi ikke se alternative verdener.
Hvad er fetishisme/fremmedgørelse?
Når en specifik historisk form for social organisering fremstår objektiv, universel og naturlig.
Hvorfor er kapitalisme udemokratisk?
Kapitalisme er udemokratisk bl.a., fordi politikerne er afhængige af at skabe et virksomhedsvenligt miljø, fordi virksomhederne ellers ville flytte → en slags vetoret.
Desuden skaber kapitalisme en selvstændig sfære for økonomi, hvor politik og spørgsmål om magt ikke giver mening –> afpolitiseringen af den økonomiske sfære.
Hvordan skal man forstå kapitalisme som globalt fænomen?
Kapitalismens måde at organisere politik, kultur og økonomi skal forstås uden for nationalstatsgrænser.
Lenin skrev efter 1. Verdenskrig, at de kapitalistiske lande blev drevet af kolonial ekspansionisme, fx i jagt efter råstoffer, nye markeder, nye investeringsmarkeder mm.
Hvad kommer Rupert frem til i sin analyse af Irak-krigen?
I Ruperts caseanalyse af krigen mod terror argumenterer han for, at krigen lige så vel kan ses som et udtryk for imperialisme (USA’s styrkelse af sin egen strategiske og militære position), som et forsøg på at beskytte civilbefolkninger og skabe demokrati.
Neomarxisme: For at forstå og forklare ‘krigen mod terror’ skal vi ikke blot se på historiske-betingede magt strukturer i global kapitalisme, men også på aktørernes ideologi og handlinger indenfor disse (à ikke-økonomiske determinisme).
Hvordan adskiller denne analyse sig fra en neorealistisk analyse, en NLI-analyse, og en klassisk marxistisk analyse?
Neorealismen: Enighed om, at USA har vitale interesser på spil i Golfen. Neorealismen accepterer dog den amerikanske verdensorden helt ureflekteret. Der tænkes ikke i alternativer.
NLI: NLI forklarer ikke, hvordan institutioner opretholder en verdensorden, underspiller diplomatiets, folkeretten og regimers betydning, fx ift. Syrien, Iran.
Klassisk marxisme: I modsætning til klassisk marxisme ser Rupert ikke et ”endemål”, men en historisk situation, hvor verdensorden ikke udfordres, fordi der ikke er stærke stater med modsatte interesser → der er intet alternativt verdensordensprojekt i omløb – kun uantastet accept af global kapitalisme (også fra Kina, hvorfor den amerikanske verdensorden er stabil).
Hvad er gramscianisme?
Kritikken af kapitalisme og positivisme videreføres ved Antonio Gramsci. For Gramsci var marxismen en kapitalismekritik inden for en kapitalistisk kontekst.
Han drives af spørgsmål som: Hvorfor kom revolutionen aldrig i de avancerede kapitaliske økonomier? Eller: Hvordan kan klassestyre fastholdes i kapitalistiske samfund?
Hvem er Cox?
Cox: Er neo-gramscianer. Verden er socialt konstrueret og kan derfor forandres. Videnskab er normativ og en form for magtudøvelse: ”Theory is always for someone and for for some purpose”. Emanciperende (frigørende) teori: Målet er erkendelse, frigørelse og forandring.
Kritisk overfor determinisme i historisk materialisme: Spring mod socialismen.
Hvor klassisk marxisme ser ideologi som en afspejling af materielle forhold (overbygningen), spiller ideologi hos Cox en selvstændig rolle (en del af den dialektiske hegemoniske model.