Sanserne Flashcards
Nævn de latinske og danske betegnelser for de markerede strukturer 1-9.
- Corpus ciliare/strålelegemet
- Cornea/hornhinde
- Lens/linse
- Pupil
- Iris/regnbuehinde
- N. opticus/synsnerven
- Sclera/senehinde
- Choroidea/årehinde
- Retina/nethinde
Beskriv strålelegemets struktur
Corpus ciliare indeholder kirtelceller, som producerer kammervæske. I corpus ciliare findes en glat muskel, m. ciliares, som regulerer linsens krumning og derved evne til at bryde lyset og stille skarpt på nære genstande.
Nævn hvor kammervæsken dannes og beskriv den funktion
Det er corpus ciliare der producerer kammervæsken. Kammervæskens funktioner er at regulere trykket i øjet og at tilføre ilt og næringsstoffer til og fjerne affaldsstoffer fra lens og cornea, der begge er gennemsigtige strukturer uden blodkar, som derfor må ernæres ved diffusion fra kammervæsken. (Kammervæsken er også et lysbrydende element i øjet)
Beskriv den anatomiske opbygning af de to yderste lag af øjeæblet. I besvarelsen skal indgå de latinske og danske navne på relevante strukturer
- Det yderste lag af øjeæblet, bulbus oculi, hedder senehinden, sclera. Sclera er en tyk bindevævshinde, hvortil øjeæblets muskler fæster, og er det, der kan ses, som det hvide i øjet. Fortil går sclera over i hornhinden, der er en gennemsigtig hinde uden blodkar, der buler en lille smule frem p.g.a. trykket inde i øjet.
- Det mellemste lag af øjeæblet hedder årehinden, choroidea. Det er en pigmenteret hinde, der er rig på blodkar, og som fortil går over i regnbuehinden, iris, der ligeledes er pigmenteret og i midten har et hul, pupillen, hvorigennem lysstråler passerer. På grænsen mellem iris og choroidea er en fortykkelse, der kaldes strålelegemet, corpus ciliare. Strålelegemet indeholder en glat muskel, m. ciliaris, samt kirtelceller, der producerer kammervæske
Forklar hvordan pupildiameteren ændres i forhold til lysintensiteten – i forklaringen skal indgå de danske navne på de muskler, der er involveret.
I stærkt lys bliver pupillens størrelse mindre for at beskytte øjets lysfølsomme celler mod for stærk lyspåvirkning. Det sker ved kontraktion af ringmusklen i iris. I svagt lys bliver pupillen større for at lukke så meget lys som muligt ind i øjet. Det sker ved kontraktion af den radiære muskel i iris.
Beskriv hvad der forstås ved akkomodation og forklar hvordan akkomodation finder sted
Akkomodation: Linsen er elastisk og ophængt i bindevævstråde, som hæfter linsen til strålelegemet, corpus ciliare. I strålelegemet findes en glat muskel, m. ciliaris. Når m. ciliaris kontraheres vil dens diameter mindskes og bindevævstrådene vil derfor mindske deres træk i linsen. Når bindevævstrådene ikke længere trækker i linsen vil de elastiske kræfter i linsen få den til at trække sig sammen, så den bliver mere krum og derfor bryder lysstrålerne mere. Dette er nødvendigt for at lysstråler fra nære genstande kan samles på nethinden og derfor danne et skarpt billede. For at se genstande langt væk skal linsen gøres fladere, så lysstrålerne bøjes mindre. Det sker ved afslapning af m. ciliaris, hvorved dens diameter bliver større. Dette gør at bindevævstrådene vil trække i linsen, så den bliver mindre krum. Det er det parasympatiske nervesystem som kontraherer m. ciliaris og derfor fremmer akkomodation.
Beskriv de strukturer som lysstrålerne passerer på deres vej til retina. De latinske og danske betegnelser for strukturerne skal indgå i beskrivelsen
Lysstrålerne skal først gennem hornhinden (cornea), som er en gennemsigtig, klar hinde (og et vigtigt lysbrydende element i øjet). I det forreste kammer i øjet er der kammervæske som lysstrålerne skal passere (og som også bryder lysstrålerne). Herefter skal lysstrålerne gennem pupillen og dernæst linsen/lens, der ligeledes er klar, og som kan bryde lysstrålerne mere eller mindre afhængigt af linsens krumning. Bagved linsen ligger glaslegemet/corpus vitreum som er en klar geleagtig masse og som lysstrålerne må passere før de når retina
Forklar hvorfor der er to typer af lysfølsomme sanseceller i retina
I retina finde stave og tappe. Stave er meget lysfølsomme og kan fungere under dårlige lysforhold, som f.eks. om natten. Tappe kræver gode lysforhold, men er til gengæld i stand til at skelne mellem farver, fordi der findes tre typer af tappe: røde, grønne og blå. Hver type indeholder fotopigment som reagerer maksimalt på lysbølger med forskellige bølgelængder og det er dette der gør vores hjerne i stand til at skelne mellem farver. Der er således to typer lysfølsomme sanseceller fordi der er bruge for de meget lysfølsomme stave til at se under dårlige lysforhold og tappe, der under gode lysforhold, giver os farvesyn.
Nævn de latinske navne på de markerede strukturer 1- 17
- Auris externa
- Auris media
- Auris interna
- Auricula
- Meatus acusticus externus
- Membrana tympani
- Cavum tympani
- Malleus
- Incus
- Stapes
- Canales semicirculares
- Vestibulum
- N. vestibularis
- N. cochlearis
- Cochlea
- Fenestra rotunda
- Tuba auditiva (det eustakiske rør)
Forklar trommehindens funktion
Når lydbølger når trommehinden sættes den i svingninger. Herved sættes de tre høreknogler i svingninger, som forplanter sig til membranen i det ovale vindue, hvorved væsken i det indre øre sættes i svingninger. Disse svingninger vil føre til dannelse af impulser i de lydfølsomme sanseceller.
Forklar funktionen af det eustaltiske rør
Tuba auditiva er et rør, der forbinder auris media med næsesvælget. Funktionen er at sørge for, at der er det samme tryk på begge sider af trommehinden, så denne kan svinge uhindret når lydbølger rammer den.
Hvro findes de lydfølsomme sanseceller?
I cichlea/sneglen
Beskriv hvordan lyd bliver til svingninger i væsken i sneglen. I besvarelsen skal indgå de latinske og danske betegnelser på relevante strukturer
Lydbølger opfanges af auricula – øremuslingen og ledes til den ydre øregang – meatus acusticus externus, som leder lydbølgerne videre til trommehinden – membrana tympani. Denne sættes i svingninger og disse vil forplante sig til hammeren – malleus, som fæster til trommehinden og videre til ambolten – incus som danner led med hammeren og videre igen til stigbøjlen- stapes som danner led med ambolten og som hæfter til den bindevævsmembran, der dækker det ovale vindue – fenestra ovale. Disse svingninger vil forplante sig til væsken i cochlea -sneglen
Beskriv den anatomiske opbygning af auris externa og auris media. I besvarelsen skal indgå de latinske og danske navne på relevante strukturer
- Auris externa udgøres af øremuslingen, auricula, der er opbygget at brusk og som leder lydbølger ind til den ydre øregang, meatus acusticus externus. Øregangen, der er en let bugtet kanal, som løber ind i tindingebenet, os temporale, leder lydbølger ind til trommehinden, membrana tympani, der markerer grænsen mellem auris externa og auris media.
- Det meste af auris media udgøres af trommehulen, cavitas tympani, der er et luftfyldt hulrum. Her findes tre høreknogler: hammeren, malleus (1), ambolten, incus (2) og stigbøjlen, stapes (3). Hammeren hæfter på trommehinden og danner led med ambolten, som danner led med stigbøjlen, der fæster på bindevævshinden i det ovale vindue, fenestra rotunda. I mellemøret er der forbindelse til næsesvælget via en smal kanal, tuba auditiva/det eustakiske rør.
Beskriv funktionen af de tre knogler i mellemøret
Når lydbølger når trommehinden sættes den i svingninger. Disse svingninger forplanter sig via hammeren, ambolten og stigbøjlen til membranen i det ovale vindue. Når membranen i det ovale vindue sættes i svingninger vil væsken i det indre øre også sættes i svingninger og disse svingninger vil føre til dannelse af impulser i de lydfølsomme sanseceller i sneglen, cochlea. Disse impulser ledes via nerveceller videre til hørecentrene i tindingelapperne
