Kønsorganerne Flashcards
Nævn navnene på de markerede strukturer på latin og dansk (nr. 3 kun på dansk)

- Tuba uterina/æggeleder
- Uterus/livmoder.
- Bugmuskler
- Vesica urinaria/urinblære
- Symphysis pubis/symfysen
- Clitoris/kilderen
- Labia minora/små kønslæber
- Labia majora/store kønslæber
- Ovarium/æggestok
- Rectum/Endetarm
- Vagina/skede
- Urethra/urinrør
- Diaphragma urogenitale/bækkenbundsmuskulatur
Beskriv funktionen af følgende strukturer
Lovmoderen
Æggestokkene
Skeden
- Uterus – livmoder: Huser, ernærer og beskytter fostret. Transport af menstruationsblod og barnet i forb. med fødslen.
- Ovarium – æggestok: Produktion og modning af ægceller. Danner kvindelige kønshormoner (østradiol og progesteron)
- Vagina – skede: transport vej for menstruationsblod og barnet i forb. med fødsel. Transportvej for sædceller til uterus
Beskriv de strukturer som ægget passerer fra det frigives til bughulen og til det udskilles med menstruationsblodet – i beskrivelsen skal indgå såvel de danske som de latinske betegnelser
- Ægget frigives fra æggestokken, ovariet/ovarium
- Opfanges af fimbria, der er fingerlignende strukturer
- Tuba uterina transporterer ægcellen til livmoderen, uterus
- Ægcellen bevæger sig gennem en smal passage kaldet portio uteri til skeden, vagina
- Ægget udskilles til omgivelserne gennem skedeåbningen, der ligger mellem urethra og anus
Beskriv æggeerledernes funktion
- Ranspoterer ægget fra æggestokkene til livmoderen vha. cilier og peristaltiske bevægelser
- Fungerer også som transportvej for sædcellerne, idet befrugtningen normalt sker i tuba uterina
- Kirtelceller i slimhinden producerer et næringsrigt sekret. Dette sekret skal ernære det befrugtede æg i de 5-6 dage, det tager at transportere ægget til livmoderen.
Nævn navnene på de markerede strukturer. For struktur nummer 3 og 4 ønskes såvel danske som latinske betegnelser

- Æganlæg
- Ægcelle
- Corpus luteum – det gule legeme
- Corpus albicans – det hvide legeme
Nævn navnet på det hormon som fremmer follikelmodning og nævn hvor det dannes
Follikelstimulerende hormon (FSH) som dannes i adenohypofysen
Beskriv hvad der forstås ved en dominant follikel
Den dominante follikel er den af de 5-10 æganlæg, der modnes færdigt og frigives ved ovulationen. Resten af anlægene degenerere
Hvilken funktioner har østradiol i kvindes krop herunder virkningen på endometriet
Follikelcellerne danner østradiol, som har følgende funktioner:
- Stimulerer vækst af endometriet
- Stimulerer vækst og vedligehold af de kvindelige kønsorganer
- Stimulerer vækst og vedligehold af sekundære kvindelige kønskarakterer
- Fremmer libido
- Stimulerer proteinsyntese i muskler og knogler
- Hæmmer sekretionen af FSH ved negativ feedback => forhindrer at flere follikler starter deres modningsproces
- Har en kortvarig stimulerende virkning på LH sekretionen i slutningen af den follikulære fase af cellecyklus, hvilket fremmer ovulationen
- Hæmmer PTH
- Stimulerer epitelceller i skeden til produktion af glykogen
Beskriv follikelfasen af ovariets cyklus
- FSH => modning af 5-10 æganlæg
- Follikler danner en øget mængde østradiol
- Østradiol =>
- vækst af endometrie
- hæmmer produktion af FSH
- slimhinde i cervix til produktion af tyndt slim
- pludselig kraftig produktion af LH
- LH
- stimulerer den dominante follikel til at færdiggører 1. meiotiske deling
- LH stimulerer ægløsning
Beskriv lutealfasen af ovariets cyklus
- LH => ægløsning
- LH => follikelrest omdannes til corpus luteum
- Copus luteum => øget produktion af progesteron
- Progesteron stimulerer endometrie til dannelse af kirtelceller, der danner næringsrigt sekret, der bidrager til næring af ægcellen
- Corpus lutium skrumper ind og bliver til corpus albicans = arvæv => fald i progeteron og østradiol
Forklar hvordan progesteron påvirker endometriet samt hormonproduktionen i henholdsvis hypothalamus og hypofyse
- Fremmer udskillelsen af næringsrigt sekret fra kirtlerne i endometriet (sekretionsfasen af menstruationscyklus)
- Fremmer progesteron dannelsen af et sejt sekret i cervix.
- Holder blodkarrene til det yderste 9/10 af endometriet åbne, så slimhinden bevares
- Hæmmer sekretionen af LH (og FSH) fra adenohypofysen og GnRH fra hypothalamus, så der ikke sker yderligere follikelmodning og ægløsning
- Påvirker det temperaturregulerende center så kropstemperaturen stiger med 0,5 ºC
Forklar de konsekvenser som det vil have for endometriet og for ovariecyklus når det gule legeme degenererer
Når corpus luteum degenererer falder progesteronsekretionen. Dette vil få blodkarrene i endometriet til at kontrahere, og cellerne i de yderste 9/10 af slimhinden vil derfor dø og afstødes med menstruationsblodet. Progesteron vil ikke længere hæmme FSH og GnRH sekretionen, og FSH vil derfor stige, hvilket vil medføre, at der igen vil ske follikelmodning i ovariet.
Beskriv den anatomiske opbygning af uterus, herunder den anatomiske opbygning af væggen i uterus

- Indeless i 3 afsnit:
- Øverst: fundus uteri
- Midterst: corpus uteri
- Nederst cervix uteri
- Den del af cervix der er synlig i vagina kaldes portio uteri
- Væggende lag:
- Endometriet = slimhinde
- Myometrie = glat msukulatur
- Endometriet = bindevæv, der er en del af peritoneum
Forklar hvordan endometriet ændrer sig i forbindelse med menstruationscyklus (de 3 faser), herunder hvordan østradiol og progesteron påvirker endometriet.
- I proliferationsfasen stimulerer østradiol celledeling og vækst af endometriet, så slimhinden vokser ud til fuld tykkelse og bliver klar til at modtage det befrugtede æg. (Østradiol stimulerer ligeledes kirtelcellerne i cervix til at danne tyndtflydende slim, som sædceller kan passere).
- I sekretionsfasen stimulerer progesteron modning af og sekretion fra kirtelcellerne i endometriet. Sekretet skal ernære et befrugtet æg og fremme implantationen. Progesteron påvirker slimhinden i cervix til at danne en sej slim, som forhindrer indtrængen af mikroorganismer og sædceller. Endvidere holder progesteron blodkarrene til endometriet åbne, så slimhinden bevares.
- I menstruationsfasen får faldet i progesteronsekretionen blodkarrene i endometriet til at kontrahere og de yderste 9/10 af slimhinden dør og afstødes med menstruationsblodet.
Nævn navnene på de markerede strukturer på latin og dansk

- Vesica urinaria – urinblære
- Ductus deferens – sædleder
- Symphysis pubis – symfysen
- Penis – det mandlige kønslem
- Urethra – urinrør/ corpus spongiosum er også acceptabelt
- Epididymis – bitestikel.
- Testis – testikel.
- Scrotum – pungen
- Vesicula seminales – sædblære.
- Rectum - endetarm
- Prostata – blærehalskirtel.
Beskriv funktionen for følgende strukturer
Bitestiklerne
Testiklerne
Sædblæren
Prostata
- Bitestiklerne: modning og oplagring af sædceller
- Testiklerne: produktion af sædceller og testosteron
- Sædblæren: producerer sekret til sædvæsken (indeholder glucose)
- Prostata: producerer sekret der bidrager til sædvæskens sammensætning (indeholder zink, der er med til at stabilisere DNA’et
Beskriv de strukturer som sædcellen passerer fra dannelsesstedet og til de udskilles ved ejakulationen
- Sædcellerne dannes i testiklerne, testes, der er placeret i scrotum.
- De endnu ikke modne sædceller transporteres sædkanaler til bitestiklerne, epididymides, hvor de færdigmodes og oplagres indtil de udskilles i forbindelse med ejakulationen.
- Sædkanalerne samles i et langt rør kaldet sædlederen, ductus, som er placeret i sædstrengene, funiculi spermatici.
- Sædlederne kommer ind i bughulen gennem lyskekanalen, canalis inguinalis. Herefter løber de op over urinblæren og går dernæst ned bagved og ind under urinblæren
- Her går de ind gennem sædblæren, vesicula seminalis og blærehalskirtlen, prostata for at udmunde i urinrøret, urethra, hvorfra de udskilles til omgivekserne
Forklar erektionens fysiologi – i forklaringen skal indgå navnene på svulmelegemerne i penis
- Stimulation af kroppens erogene zoner samt seksuelt ophidsende tanker og fantasier påvirker erektionscentret i sakralmarven af medulla spinalis.
- Fra erektionscentret afgår der parasympatiske efferenter til arteriolerne i corpus spongiosum og de to corpora cavernosa
- Når arteriolerne dilateres øges blodtilførslen til svulmelegemerne, som herved svulmer op.
- Dette medfører at venerne, der leder blodet væk fra svulmelegemerne afklemmes, hvorved blodet staser yderligere op i penis, som derved bliver stiv og opadrettet.
Beskriv funktionen af henholdsvis Leydigceller og Sertoliceller
- Leydigceller producerer det mandlige kønshormon testosteron
- Sertoliceller producerer næringsstoffer og signalstoffer, der er nødvendige for spermatogenesen samt hormonet inhibin
Forklar hvordan produktionen af testosteron og sædceller er tilpasset kroppens behov
Testosteron sekretionen fremmes af hormonet LH (det luteiniserende hormon) fra adenohypofysen. LH sekretionen fremmes af GnRH (gonadotropin releasing hormon) fra hypothalamus. Testosteron hæmmer såvel GnRH som LH ved negativ feedback. Formålet med negativ feedback er at sikre, at der er stabile niveauer af testosteron i blodet.
Dannelse af sædceller (spermatogenesen) afhænger af testosteron og Sertolicellernes produktion af signalstoffer og næringsstoffer. Sertolicellernes produktion af disse fremmes af hormonet FSH (follikelstimulerende hormon) fra adenohypofysen. FSH sekretionen fremmes af GnRH (gonadotropin releasing hormon) fra hypothalamus. FSH fremmer endvidere Sertolicellernes produktion af hormonet inhibin, som hæmmer såvel GnRH som FSH ved negativ feedback. På denne måde sikres det at spermatogenese har et passende niveau og hverken er utilstrækkelig eller overdrevet.
Beskriv virkningerne af testosteron
- Testosteron er nødvendig for spermatogenesen ved at stimulerer til celledeling og dannelse af spermatozoer.
- Testosteron stimulerer vækst og vedligehold af de mandlige kønsorganer og sekundære mandlige kønskarakterer.
- Testosteron fremmer libido.
- Testosteron er et anabolsk hormon, der fremmer proteinsyntese i muskler og knogler.
- Hæmmer sekretionen af GnRH og LH ved negativ feedback
- Fremmer talgproduktionen i visse hårsække
- Hæmmer PTH’s knoglenedbrydende virkning