Samisk 1 Flashcards
ođđajagemánnu
januar
ođđajagiruohtta
nyttårsaften
pálbmalávvardat
palmelørdag
pálbmalávvordat
palmelørdag
pálbmasotnabeaivi
palmesøndag
riegádanbeaivi
fødselsdag
ruški
tida med høstfarger
seammás
samtidig
sevdnjesáigi
mørketid
skilleduorastat
skjærtorsdag
skábma
mørketid
skábmamánnu
november
sotnabeaivi
søndag
suoidnemánnu
juli
tiibma
klokke
vahkkobeaivi
ukedag
vahkkoloahppa
helg
vahkkosaččat
ukentlig
vahkku
uke
vel
enda
velá
fremdeles
viimmat
endelig
vuos
først
vuossárga
mandag
váile
på
áigelohku
kronologi
áiggil
i tide
áigi
tid
áigodat
tidsrom
áigá
for lenge siden
álbmotbeaivi
folkedag
álggos
i begynnelsen
álgodálvi
forvinter
álo
alltid
árga
hverdag
árrat
tidlig
šaddanbeaivi
fødselsdag
čakča
høst
čakčadálvi
seinhøst
čakčageassi
ettersommer
čakčaluopmu
høstferie
čakčamánnu
september
čakčat
på høsten
šat
mer
čađat
alltid
čuoiganbeaivi
skidag
aski
fang
bahta
rumpe
bavssa
leppe
bealjeheapme
døv
beallji
øre
bivastuvvat
svette
bivvat
holde varmen
boatkuluvvat
bli lemster
buohcat
være syk
buoidivuohta
fedme
buolva
kne
buozas
syk
bátni
tann
bávččagit
gjøre vondt
bávččas
smerte
bávččas
smertefull
bávččastit
gjøre vondt
deahkkái
muskuløs
dearvvas
frisk
dearvvaš
frisk
dearvvašmuvvat
bli frisk
dearvvašnuvvat
bli frisk
doarggistit
riste
doarrut
slåss
duorššas
ansiktsbred
duppalgáibi
dobbelthake
dákti
bein
dálkkas
medisin
dánsestit
danse litt
dánsut
danse
dávda
sykdom
eallit
leve
feber
feber
fáippastit
vifte
galbmot
fryse
ganjal
tåre
gazza
negl
giehta
hand
giehtagávva
albueleddkrøkning
golgodávda
reksjuke
gorut
skrott
gosahat
hoste
gossat
hoste
guhkki
lang
gurut
venstre
guvrragit
bli krokrygget
gáibi
hake
gállu
panne
haksit
lukte
headju
dårlig
heavvanit
drukne
heittot
dårlig
hárdu
ryggen mellom skulderbladene
hávvi
sår
jierbmi
forstand
jorgalit
snu
jorrat
dreie rundt
juolgesuorbma
tå
juolggeheapme
dårlig til beins
juolgi
fot
jápmit
dø
lađas
ledd
leasmi
gikt
lihkadit
bevege seg
liiki
hud
loktet
løfte
luhčadávda
diare
lužas
diare
lávket
ta et skritt
moddját
smile
mojohallat
smile
muohtu
kinn
nierra
kinn
niski
nakke
nissut
snyte
njammat
suge
njeazzát
geipe
njiellat
svelge
njoallut
slikke
njoammudávda
smittsom sykdom
njoammut
smitte
njoammut
åle
njuiket
hoppe en gang
njuikut
hoppe
njunni
nese
njuovčča
tunge
njurggodit
plystre
njáhkat
smyge seg
njálbmi
munn
nohkastit
ta seg en blund
nuorvu
forkjølelse
náđđát
kure
oaidnit
se
oaivebávččas
hodepine
oaivi
hode
oalgi
skulder
oanehaš
kort
oađđit
sove
obbalággá
blindtarm
olgeš
høyre
raddi
brystkasse
rašši
skjør
riegádanmearka
fødselsmerke
riegádit
bli født
rumaš
kropp
rumašlahttu
kroppsdel
ruoinnasvuohta
magerhet
ruvssodit
rødme
seaggi
tynn
sealgi
rygg
seavvit
vinke
siedjut
sette materie
skávžá
helskjegg
smarfi
krøll
smarvi
krøll
snuolga
snørr
spánskadávda
spanskesyken
stunžet
søle
suorbma
finger
tableahtta
tablett
varra
blod
varračájánas
blodprøve
veallát
ligge
velledit
legge seg
viehkalit
løpe avgårde
viehkat
løpe
vuodjat
svømme
vuoigŋat
puste
vuoivvas
lever
vuokta
hår
vuolšut
bli betent
vuovssanasdávda
spysyke
váibmu
hjerte
vázzilit
gå avsted
vázzit
spasere
ámadadju
ansikt
ástmá
astma
čalbmeguolga
øyenvippe
čalbmi
øye
čalmmeheapme
blind
čeabet
hals
čibbi
kne
čiek?at
sparke
čielgi
rygg
čiŋkut
hinke
čižži
kvinnebryst
čižžái
brystfager
čoalli
tarm
čoavjebávččas
mageknip
čoavjedávda
magesyke
čoavji
mage
čohkkedit
sette seg
čohkkát
sitte