Retsmedicin Flashcards
Stump vold:
Definition: ramt af IKKE skarp genstand
Læsionstyper:
- Hudafskrabninger (ekskoriationer)
- Blodunderløbne mærker – blodansamlinger (petekkier, ekkymoser, sugillationer, hæmatomer)
- Kvæstningssår (vulnera contusa)
- Indre læsioner: Kvæstelser (kontusioner), Sønderrivninger (lacerationer), Ledskred (luksationer), Knoglebrud (frakturer), Bristninger (f.eks. organrupturer)
- Decollement: afskrælning af huden fra muskelfascien
Stump vold:
- Typer:
- Aktiv: hvor kroppen rammes af genstand
- Passiv: hvor det er kroppen, der er i bevægelse og rammer noget
- Coup: hjernelæsion, hvor selve slagsiden påvirkes. Ses typisk ved vold
- Contre coup: hjernelæsion, hvor ikke slagsiden påvirkes, men den MODSATTE side. Ses typisk ved fald
Stump vold:
Vold mod hovedet – blødning:
Epidural:
- Definition: en blødning over den hård hjernehinde begrænset af kraniesuturene
- Årsag: 1
- Symptomer: der kan være et symptomfrit interval
1: kranietraume/hovedtraume (100%). Skyldes arteriel blødning fra en overrevet meningeal arteriegren, oftest a. meningea media
Stump vold:
Vold mod hovedet – blødning:
Subdural:
- Typer: akut (subakut), kronisk
- Forekomst: 1
- Årsag: 2
- Opståelsesmåde: hæmatomet optager vand på grund af osmose og vokser som en svulst
- Disponerende forhold: personer med kronisk alkoholmisbrug er særligt disponeret (falder hyppigt, hjerneatrofi)
1: ældre patienter, alkoholikere
2: skyldes stump vold mod hovedet med overrivning af brovener, altså fortrinsvis veneblødning
Stump vold:
Vold mod hovedet – blødning:
Subarachnoidal:
- Årsag: 1
- Symptomer: 2
1: ruptur af aneurisme (85%)
2: akut indsættende svær hovedpine (<– kardinalsymptomet)
Skarp vold:
Definition: ramt af skarp genstand
Læsionstyper:
- Stiksår
- Snitsår
- Hugsår
- Bidsår
Skarp vold ved SELVMORD (Suicidale) (selvmordsforsøg/ selvskade) vs. Skarp vold ved DRAB (Homocidale):
Kvælning:
Årsag: suffocatio – død som følge af iltmangel (anoxi)
Traumatisk kvælning – TYPER:
Spærring (obstruktio): ydre og indre spærring
Strangulation (compressio colli):
- Hængning (suspensio)
- Omsnøring af halsen (strangulatio stricte)
- Kværkning (strangulatio manualis)
Sammenklemning af brystkassen (compressio thoracis)
Kvælning:
- Anamnese (symptomer): 1
- Objektiv us. (objektive fund): 2
1:
* Hvor længe varede halsgrebet?
* Hvordan blev halsgrebet foretaget?
* Lufthunger eller vejrtrækningsbesvær
* Sortner for øjnene
* Bevidstløshed – Besvimelse
* Afgang af urin/afføring
* Efterfølgende smerter eller ømhed af struben, synkesmerter, hæshed
* Snurren i hænder
* Øresusen
* Kramper
2:
* Læsioner på halsen (neglemærker, fingermærker, rødme)
* Dyspnø
* Punktformede blødninger: i øjnenes bindehinder, på øjenlågene, andre steder i ansigtet, bag ørene, i mundhulen. Forekomsten af punktformede blødninger viser at halsgrebet har været langvarigt og kraftigt og dermed livsfarligt
* Ophævet blodtilførsel
* Ophævet blodafløb: stase, anoxi, petekkier, cyanose
* Petecchier: ansigtshuden, bag ørene, i munden, øjnenes bindehinder
Spærring (obstruktio):
- Obduktionsfund:
- Mørke kraftigt udviklede ligpletter
- Hurtigt indsættende rigor
- Urin og fæcesafgang
- Evt. sædafgang
- Akut emfysem, lungeødem
- Flydende og mørkt blod
Hængning (suspensio):
- Typer:
- Typisk hængning: knuden/ophængningspunktet BAG øret
- Atypisk hængning: knuden/ophængningspunktet FORAN øret
- Komplet hængning: frit hængende – den hængte dingler frit
- Inkomplet hængning: fødderne mod underlaget – benene rører underlaget
Hængning (suspensio):
- Obduktionsfund:
- Komplet hængning: ansigtet er typisk blegt
- Inkomplet hængning: Der kan være stasefænomener, herunder punktformede blødninger i øjnenes bindehinder, i ansigtshuden/bag ørene eller i mundslimhinden
- Hængningsfure typisk opadgående til ophængningspunktet, men afhængig af situationen. Hængningsfurens form svarer til strikken, eventuelt med mønstertegning – Der ses hængningsfure som skråner opad mod ophængningspunktet. Hængningsfuren kan have form efter rebet eller hvad den pågældende ellers kan have hængt sig i (bælte, lagen eller andet)
- Undertiden brud af øvre skjoldbruskhorn og tungeben (især ældre med forkalket brusk)
- Deklive ligpletter – Ligpletter findes nedadtil i arme eller ben
- Sæd-, urin- og fæcesafgang
- Måske læsioner fra krampestadiet
Omsnøring af halsen (strangulatio stricte):
- Obduktionsfund:
- Snørefuren er lav, cirkulær (men ikke hel) og horinsontal
- Næsten altid stasefænomener
Kværkning (strangulatio manualis):
- Definition: kvælning ved greb om halsen
- Obduktionsfund:
- Blodunderløbnemærker og hudafskrabninger på halsen – lejlighedsvis som typiske negle- eller fingermærker
- Blødning i halsens bløddele
- Stærkt udtalte stasefænomener – Punktformede blødninger i øjnenes bindehinder, ansigtshuden, bag ørene og i mundslimhinden, evt. andre stasetegn i hovedet. Fx petekkier, der opstår ved længerevarende kraftigt halsgreb hvor halsvenerne bliver AFLEMT, mens halsarterierne forbliver ÅBNE. Et vigtigt fund da petekkier indikerer at personen har været i livsfare
- Ofte brud af tungeben, skjoldbruskhorn og ringbrusk
Sammenklemning af brystkassen (compressio thoracis):
- Årsag: næsten udelukkende ulykkestilfælde - ofte arbejdsulykker
- Obduktionsfund:
- Meget voldsomt udtalte stasefænomener (masque ecchymotique)
- Højre hjertekammer komprimeres mens venstre hjertekammer fortsætter med at pumpe
Læsionsbeskrivelse:
Læsioner siger noget om:
* Hvilken type vold vedkomne har været udsat for: skarp/stump/varme/kulde/selvpåførte
* Hvornår – Tidsbestemme læsioner:
- FRISK læsion: rød farve
- IKKE frisk læsion: blå, violet, brun, grøn, gul farve
* Er der sammenhæng mellem oplysninger og objektive fund – troværdighed?: udtaler aldrig skråsikkert om noget
Læsionsbeskrivelse:
* Placering
* Med udmåling fra fixpunkt: fx fra midtlinjen, hals, skulder, albuebøjning, hofteniveau, knæ, ydre øregangsåbning, osv.
* Læsionstype og udseende: fx kvæstningssår, snitsår, stiksår, skudsår, bidsår, hudafskrabning, blodunderløbent mærke
* Mål:
* Fotodokumentation med målestok
- Placering: fx på venstre overarms yderside
- Med udmåling fra fixpunkt: fx 6 cm over albuebøjningen
- Læsionstype og udseende: fx sås et svagt blåviolet blodunderløbet mærke
- Mål: fx målende 2 x 1,5 cm
- Fotodokumentation med målestok
Læsionsbeskrivelse:
- Hvilke type læsion:
- Kvæstningssår: vævsbroer i såret
Læsionsbeskrivelse:
- Hvilke type læsion:
- Snitsår: INGEN vævsbroer i såret
Læsionsbeskrivelse:
- Hvilke type læsion:
- Stiksår: linseformet stiksår
Læsionsbeskrivelse:
- Hvilke type læsion:
- Skudsår
Læsionsbeskrivelse:
- Hvilke type læsion:
- Bidsår
Læsionsbeskrivelse:
- Hvilke type læsion:
- Hudafskrabning
Læsionsbeskrivelse:
- Hvilke type læsion:
- Blodunderløbent mærke: rød – blå – violet – brun – grøn – gul
Politiattest:
- Vigtig når man udfylder en politiattest:
- En politiattest skal kunne læses og forstås af lægfolk uden medicinsk viden – dvs. politi, jurister, dommere, nævninge mv.
- Det er derfor vigtigt at den skrives på dansk, dvs. uden medicinske fagudtryk og nomenklatur (latinske gloser eller fagudtryk) som det ikke kan forventes at en lægperson skal kunne forstå, samt at den holdes ukompliceret og i et klart sprog uden mulighed for mistolkning
- Beskrivelser af læsioner skal være korte og præcise. Brug IKKE kategoriske udtalelser (fx er, ikke muligt), men derimod graderinger (fx tyder på, næppe sandsynligt)
Politiattest:
- Forskelle og Ligheder der kan være i beskrivelsen af læsioner i en voldssag i et journalnotat og en politiattest:
Journalnotat: kan skrives i almindeligt journalsprog, med latinske og faglige termer. Det er, med henblik på eventuelle fremtidige spørgsmål, en god ide med en grundig og præcis beskrivelse af både placering og læsionens type og udseende
Politiattest: læsionerne beskrives også i politiattesten grundigt, men alle beskrivelser skal være på dansk så de er letforståelige for lægmand