Retsmedicin Flashcards
1
Q
Stump vold:
Definition: ramt af IKKE skarp genstand
Læsionstyper:
A
- Hudafskrabninger (ekskoriationer)
- Blodunderløbne mærker – blodansamlinger (petekkier, ekkymoser, sugillationer, hæmatomer)
- Kvæstningssår (vulnera contusa)
- Indre læsioner: Kvæstelser (kontusioner), Sønderrivninger (lacerationer), Ledskred (luksationer), Knoglebrud (frakturer), Bristninger (f.eks. organrupturer)
- Decollement: afskrælning af huden fra muskelfascien
2
Q
Stump vold:
- Typer:
A
- Aktiv: hvor kroppen rammes af genstand
- Passiv: hvor det er kroppen, der er i bevægelse og rammer noget
- Coup: hjernelæsion, hvor selve slagsiden påvirkes. Ses typisk ved vold
- Contre coup: hjernelæsion, hvor ikke slagsiden påvirkes, men den MODSATTE side. Ses typisk ved fald
3
Q
Stump vold:
Vold mod hovedet – blødning:
Epidural:
- Definition: en blødning over den hård hjernehinde begrænset af kraniesuturene
- Årsag: 1
- Symptomer: der kan være et symptomfrit interval
A
1: kranietraume/hovedtraume (100%). Skyldes arteriel blødning fra en overrevet meningeal arteriegren, oftest a. meningea media
4
Q
Stump vold:
Vold mod hovedet – blødning:
Subdural:
- Typer: akut (subakut), kronisk
- Forekomst: 1
- Årsag: 2
- Opståelsesmåde: hæmatomet optager vand på grund af osmose og vokser som en svulst
- Disponerende forhold: personer med kronisk alkoholmisbrug er særligt disponeret (falder hyppigt, hjerneatrofi)
A
1: ældre patienter, alkoholikere
2: skyldes stump vold mod hovedet med overrivning af brovener, altså fortrinsvis veneblødning
5
Q
Stump vold:
Vold mod hovedet – blødning:
Subarachnoidal:
- Årsag: 1
- Symptomer: 2
A
1: ruptur af aneurisme (85%)
2: akut indsættende svær hovedpine (<– kardinalsymptomet)
6
Q
Skarp vold:
Definition: ramt af skarp genstand
Læsionstyper:
A
- Stiksår
- Snitsår
- Hugsår
- Bidsår
7
Q
Skarp vold ved SELVMORD (Suicidale) (selvmordsforsøg/ selvskade) vs. Skarp vold ved DRAB (Homocidale):
A
8
Q
Kvælning:
Årsag: suffocatio – død som følge af iltmangel (anoxi)
Traumatisk kvælning – TYPER:
A
Spærring (obstruktio): ydre og indre spærring
Strangulation (compressio colli):
- Hængning (suspensio)
- Omsnøring af halsen (strangulatio stricte)
- Kværkning (strangulatio manualis)
Sammenklemning af brystkassen (compressio thoracis)
9
Q
Kvælning:
- Anamnese (symptomer): 1
- Objektiv us. (objektive fund): 2
A
1:
* Hvor længe varede halsgrebet?
* Hvordan blev halsgrebet foretaget?
* Lufthunger eller vejrtrækningsbesvær
* Sortner for øjnene
* Bevidstløshed – Besvimelse
* Afgang af urin/afføring
* Efterfølgende smerter eller ømhed af struben, synkesmerter, hæshed
* Snurren i hænder
* Øresusen
* Kramper
2:
* Læsioner på halsen (neglemærker, fingermærker, rødme)
* Dyspnø
* Punktformede blødninger: i øjnenes bindehinder, på øjenlågene, andre steder i ansigtet, bag ørene, i mundhulen. Forekomsten af punktformede blødninger viser at halsgrebet har været langvarigt og kraftigt og dermed livsfarligt
* Ophævet blodtilførsel
* Ophævet blodafløb: stase, anoxi, petekkier, cyanose
* Petecchier: ansigtshuden, bag ørene, i munden, øjnenes bindehinder
10
Q
Spærring (obstruktio):
- Obduktionsfund:
A
- Mørke kraftigt udviklede ligpletter
- Hurtigt indsættende rigor
- Urin og fæcesafgang
- Evt. sædafgang
- Akut emfysem, lungeødem
- Flydende og mørkt blod
11
Q
Hængning (suspensio):
- Typer:
A
- Typisk hængning: knuden/ophængningspunktet BAG øret
- Atypisk hængning: knuden/ophængningspunktet FORAN øret
- Komplet hængning: frit hængende – den hængte dingler frit
- Inkomplet hængning: fødderne mod underlaget – benene rører underlaget
12
Q
Hængning (suspensio):
- Obduktionsfund:
A
- Komplet hængning: ansigtet er typisk blegt
- Inkomplet hængning: Der kan være stasefænomener, herunder punktformede blødninger i øjnenes bindehinder, i ansigtshuden/bag ørene eller i mundslimhinden
- Hængningsfure typisk opadgående til ophængningspunktet, men afhængig af situationen. Hængningsfurens form svarer til strikken, eventuelt med mønstertegning – Der ses hængningsfure som skråner opad mod ophængningspunktet. Hængningsfuren kan have form efter rebet eller hvad den pågældende ellers kan have hængt sig i (bælte, lagen eller andet)
- Undertiden brud af øvre skjoldbruskhorn og tungeben (især ældre med forkalket brusk)
- Deklive ligpletter – Ligpletter findes nedadtil i arme eller ben
- Sæd-, urin- og fæcesafgang
- Måske læsioner fra krampestadiet
13
Q
Omsnøring af halsen (strangulatio stricte):
- Obduktionsfund:
A
- Snørefuren er lav, cirkulær (men ikke hel) og horinsontal
- Næsten altid stasefænomener
14
Q
Kværkning (strangulatio manualis):
- Definition: kvælning ved greb om halsen
- Obduktionsfund:
A
- Blodunderløbnemærker og hudafskrabninger på halsen – lejlighedsvis som typiske negle- eller fingermærker
- Blødning i halsens bløddele
- Stærkt udtalte stasefænomener – Punktformede blødninger i øjnenes bindehinder, ansigtshuden, bag ørene og i mundslimhinden, evt. andre stasetegn i hovedet. Fx petekkier, der opstår ved længerevarende kraftigt halsgreb hvor halsvenerne bliver AFLEMT, mens halsarterierne forbliver ÅBNE. Et vigtigt fund da petekkier indikerer at personen har været i livsfare
- Ofte brud af tungeben, skjoldbruskhorn og ringbrusk
15
Q
Sammenklemning af brystkassen (compressio thoracis):
- Årsag: næsten udelukkende ulykkestilfælde - ofte arbejdsulykker
- Obduktionsfund:
A
- Meget voldsomt udtalte stasefænomener (masque ecchymotique)
- Højre hjertekammer komprimeres mens venstre hjertekammer fortsætter med at pumpe
16
Q
Læsionsbeskrivelse:
Læsioner siger noget om:
* Hvilken type vold vedkomne har været udsat for: skarp/stump/varme/kulde/selvpåførte
* Hvornår – Tidsbestemme læsioner:
- FRISK læsion: rød farve
- IKKE frisk læsion: blå, violet, brun, grøn, gul farve
* Er der sammenhæng mellem oplysninger og objektive fund – troværdighed?: udtaler aldrig skråsikkert om noget
A
17
Q
Læsionsbeskrivelse:
* Placering
* Med udmåling fra fixpunkt: fx fra midtlinjen, hals, skulder, albuebøjning, hofteniveau, knæ, ydre øregangsåbning, osv.
* Læsionstype og udseende: fx kvæstningssår, snitsår, stiksår, skudsår, bidsår, hudafskrabning, blodunderløbent mærke
* Mål:
* Fotodokumentation med målestok
A
- Placering: fx på venstre overarms yderside
- Med udmåling fra fixpunkt: fx 6 cm over albuebøjningen
- Læsionstype og udseende: fx sås et svagt blåviolet blodunderløbet mærke
- Mål: fx målende 2 x 1,5 cm
- Fotodokumentation med målestok
18
Q
Læsionsbeskrivelse:
- Hvilke type læsion:
A
- Kvæstningssår: vævsbroer i såret
19
Q
Læsionsbeskrivelse:
- Hvilke type læsion:
A
- Snitsår: INGEN vævsbroer i såret
20
Q
Læsionsbeskrivelse:
- Hvilke type læsion:
A
- Stiksår: linseformet stiksår
21
Q
Læsionsbeskrivelse:
- Hvilke type læsion:
A
- Skudsår
22
Q
Læsionsbeskrivelse:
- Hvilke type læsion:
A
- Bidsår
23
Q
Læsionsbeskrivelse:
- Hvilke type læsion:
A
- Hudafskrabning
24
Q
Læsionsbeskrivelse:
- Hvilke type læsion:
A
- Blodunderløbent mærke: rød – blå – violet – brun – grøn – gul
25
Politiattest:
- **Vigtig når man udfylder en politiattest**:
* **En politiattest skal kunne læses og forstås af lægfolk uden medicinsk viden** – dvs. politi, jurister, dommere, nævninge mv.
* **Det er derfor vigtigt at den skrives på dansk**, dvs. uden medicinske fagudtryk og nomenklatur (latinske gloser eller fagudtryk) som det ikke kan forventes at en lægperson skal kunne forstå, samt at den holdes ukompliceret og i et klart sprog uden mulighed for mistolkning
* **Beskrivelser af læsioner skal være korte og præcise**. Brug IKKE kategoriske udtalelser (fx er, ikke muligt), men derimod graderinger (fx tyder på, næppe sandsynligt)
26
Politiattest:
- **Forskelle og Ligheder der kan være i beskrivelsen af læsioner i en voldssag i et journalnotat og en politiattest**:
**Journalnotat**: kan skrives i **almindeligt journalsprog, med latinske og faglige termer**. Det er, med henblik på eventuelle fremtidige spørgsmål, en god ide med en grundig og præcis beskrivelse af både placering og læsionens type og udseende
**Politiattest**: læsionerne beskrives også i politiattesten grundigt, men **alle beskrivelser skal være på dansk så de er letforståelige for lægmand**
27
Politiattest:
- **Når du laver en politiattest, skal du bla. udfylde følgende felter**:
28
Exposure – Kulde:
Fysiologiske fænomener ved afkøling:
* Kulderystelser
* Nedsat respiration, puls, BT og bevidsthedsniveau
* Konfusion
* Spontant hjertestop --> Død
29
Exposure – Kulde:
- **Fysiologiske årsager eller eksempler på risikoadfærd der øger risikoen for at dø af kulde**:
* **Børn og ældre** har stor kropsoverflade i forhold til kropsmassen og derfor større varmetab
* **Demens eller anden mental svækkelse** kan øge risikoen for en adfærd hvor man forlader hjemmet og ikke kan finde tilbage og følgende opholder sig ude i koldt vejr
* **Alkoholikere (eller andre misbrugere)** der i påvirket tilstand lægger sig til at sove udendørs
* **Dårligt gående ældre** der bevæger sig ude alene med risiko for fald mv og efterfølgende kuldeeksponering
* **Afklædning** ved paradoksal varmefølelse efter lang tids afkøling
* **Bevidsthedspåvirkning** ved faldende core-temperatur
* **Medicin eller misbrugsstoffer** der kan påvirke kroppens naturlige varmeregulering
30
Exposure – Kulde:
- **Obduktionsfund**:
* Hide and die syndrom: tendens til at gemme sig når man er ved at dø af kulde
* Kuldepåvirkninger af huden – Læsioner i ansigt og på ekstremiteter – Forfrysninger
* Lyserøde ligpletter
* Blålig misfarvning af hænder og tæer
* Ulcerationer i ventrikelslimhinden
31
Drukning og vandlig:
- Obduktionsfund:
* **Skumsvamp**: surfaktanten i lungerne bliver pisket op til skum når man trækker vejret med vand i lungerne. Ses ved drukning, lungeødem, osv. **Retsmedicinsk er skumsvamp mest interessant i sager med vandlig, da skumsvamp kun opstår i ved forsøg på vejrtrækning og dermed viser at personen var live da vedkomne faldt i vandet/druknede**
* **Væske i lungerne**
* **Vand i mavesæk**
* **Væske i bihuler**
* **Adipocire (ligvoks)**: forsæbning af fedt i subcutis. Udvikles når liget har ligget i saltvand i længere tid (mdr. – år)
* **Læsioner fra bund**
32
**Håndtering af knoglefund**:
- Knogler fundet på kyst, i havet eller grusgrave?
- Humant eller IKKE-humant?
- Nutidigt eller arkæologisk?
- Ofte svært at afgøre – Hold igen med skråsikre udtalelser
- **Henvise til Retsmedicinsk institut / retsantropolog**
33
Brandofre:
- **Fund der kan indikere at personen var i live under branden**: **1**
- Obduktionsfund: **2**
- **Metoder der kan bruges til identifikation**: **3**
1:
* Sod i luftvejene
* Forhøjet kulilte i blodet
2:
* Lyserøde ligpletter
* Fægterstilling
* 1-4 gradsforbrændinger
* Stressulcerationer i ventriklen
3:
* DNA sammenligning
* Retsodontologisk undersøgelse
* Fingeraftryk
34
Fysisk børnemishandling:
- Uheld eller Mishandling:
35
Fysisk børnemishandling:
- **Hvornår skal man som læge mistænke, at et barn kan have været udsat for fysisk børnemishandling**:
* Ved **uforklarlige skader spredt på kroppen** på et barn under 2 år
* Ved fund af et **subduralt hæmatom** hos et spædbarn uden kendt traume
* Ved fund af **’bucket handle’ brud** distalt i femur
* Ved **skiftende forklaring fra forældrene om traumemekanismen**, hos et mindre barn med svære skader
* **Spiralfraktur** af de lange rørknogler er et klassisk faretegn i forbindelse med vold mod børn
36
Fysisk børnemishandling:
- **LÆGELIGE OPGAVER ved mistanke om fysisk børnemishandling**:
* Behandling af skader
* Sikre barnet mod yderligere skader (evt. indlæggelse på børneafdeling)
* Dokumenterer skader ved grundig læsionsbeskrivelse og evt. fotodokumentation
* Underretning til de sociale myndigheder (evt. politianmeldelse)
37
Fysisk børnemishandling:
- **Udredning på BØRNEAFDELINGEN – Udredningsprogram for battered child**:
* **Objektiv børneundersøgelse ved børnelæge**
* **Objektiv retsmedicinsk undersøgelse (bestilles af politiet)**: mhp dokumentation af læsioner
* **Øjenlægeundersøgelse**: mhp at påvise retinale blødninger, der kan opstå ved rusk og vold mod hovedet
* **Klinisk foto**
* **Helkropsrøntgen x 2**: mhp at påvise knoglebrud nye som gamle, kontrol rtg for at vise knoglelæsioner der ikke kunne ses på første rtg men nu er synlige pga opheling
* **CT/MR scanning af cerebrum**: mhp at påvise intrakranielle blødninger, ødem elign
* **Biokemiske undersøgelser (blod, urin mm.)**: mhp. at påvise genetiske og metaboliske sygdomme (fx, glutaraciduri type 1, osteogenesis imperfecta) samt blandt andet koagulationstatus
* **Underretning til DE SOCIALE MYNDIGHEDER**
38
Psykisk børnemishandling:
Eksempler:
* Nedværdigelse
* Trusler om vold
* Følelsesmæssige vanrøgt (afskåret fra kærlighed og omsorg)
39
Seksuel børnemishandling:
- Hvis man som læge får mistanke om, at et barn har været udsat for et overgreb: kontakt først de sociale myndigheder
- Undersøgelse af børn udsat for seksuelt overgreb: undersøgelsen foretages af en børnelæge og en retsmediciner:
* Anamnese
* Objektiv retsmedicinsk undersøgelse
* **Fotokolposkopisk undersøgelse**
* Sporsikring, prøvetagning
* Afrunding
* Opfølgning
40
Medisinsk børnemishandling:
**Definition**: **1**
Eksempler:
* Gentagne episoder med apnø (åndedrætsstop) og livløshedsanfald
* Hypoxæmi (lav ilt i blodet)
* Kramper, ofte kun observeret af omsorgspersonen
* Hypoglykæmi (lavt blodsukker)
* Mave-tarmproblemer eller sygdomme uden medicinsk forklaring
* Allergiske symptomer, kun observeret af omsorgspersonen
Klassiske elementer:
* Moren er udd inden for sundhedssektor (eller prøvet at få en udd her)
* Skaden er bevidst, ikke ønske om økonomisk gevinst
* Moderen har ofte nært forhold til hospitalt personale
* Moren er altid rolig (og trods voldsomme symptomer hos barnet)
* En sjælden form for børnemishandling
* **Munchausen by proxy**: hvis omsorgspersonen (typisk mor) påfører barnet skade eller fabrikerer symptomer. Dette indebærer opdigtede symptomer, forfalskning af symptomer (fx prøvemateriale) og eventuelt påføring af symptomer
* Kan medføre unødvendige hospitalsophold med invasive diagnostiske indgreb
* Kan føre til livstruende tilstande og i værste fald død
41
Misbrugsstoffer:
- Forekomst i Danmark:
1) Kokain
2) Amfetamin og MDMA (ecstasy)
* Andre: Ritalin
42
Misbrugsstoffer:
- CNS-Stimulanser:
Kokain
Amfetamin
**MDMA (ecstasy)**
Hallucinogener (LSD)
43
Misbrugsstoffer:
- CNS-Hæmmere:
**GHB**
Opiater: Morfin, Heroin, Kodein
Metadon
Fentanyl
Cannabis
44
Voldtægt / Seksuelle overgreb (eller forsøg):
- **Voldtægtsofre < 15 år**: --> **1**
- **Voldtægtsofre ≥ 15 år**: --> **2**
1: lave en underretning til de sociale myndigheder
2: send til Center for Voldtægtsofre (CfV)
45
Voldtægt / Seksuelle overgreb (eller forsøg):
- **Din opgave som læge**:
* Begræns anamnese optag
* Ingen behandling med mindre det er strengt nødvendigt
* Ingen GU med mindre de bløder meget voldsomt/nærmest vital indikation
* Er behandling nødvendig fotodokumenteres læsioner inden behandling – Foto inden evt. læsioner syes sammen
* Kontakt **Center for Voldtægtsofre (CfV)** ELLER **de sociale myndigheder**
* **UNDERSØGELSE SKAL FORETAGES AF EN RETSMEDICINER**
46
Voldtægt / Seksuelle overgreb (eller forsøg):
- **Modsatrettede interesser man skal håndtere i FAM**:
* Bevaring/beskyttelse af spor vs. Behov for omsorg og kram fra pårørende
* Direkte viderehenvisning til CfV vs. Behandling/afrusning i FAM
* Involvering af familie/kæreste vs. Hemmeligholdelse af det skete
* Ønske om henvisning til CfV vs. Intet ønske om henvisning
* Politianmeldelse vs. Intet ønske om politianmeldelse
47
Voldtægt / Seksuelle overgreb (eller forsøg):
Center for Voldtægtsofre (CfV):
* Åbent 24/7, modtager alle mænd og kvinder fra 15 år – men alderen er flyende. Det kræver selvfølgelig man har været udsat for et overgreb
* Hvem kan henvise til CfV: kræver ikke henvisning, alle kan henvende sig ved behov
* En person kan henvende sig i et CfV, uden henvisning eller politianmeldelse: hvis der er gået mindre end 7 døgn siden overgrebet, er det er muligt at give personen alle tilbud
* **Tilbyder**:
- **Undersøgelse af retsmediciner** + **Sporsikring**
- Samtale med specialiseret sygeplejerske
- Test for kønssygdomme – Undersøgelse/behandling for STD
- Graviditetstest + fortrydelsespille
- Psykologhjælp – Psykologsamtaler
- Opfølgning og sexologisk rådgivning – Opfølgning ved speciale-sygeplejerske og gynækolog
- Politiafhøring på center med en sygeplejerske tilstede
- Råd vedrørende kontakt til politiet
48
Voldtægt / Seksuelle overgreb (eller forsøg):
Center for Voldtægtsofre (CfV):
* FORDELE og ULEMPE med undersøgelse på center for voldtægtsofre MED politianmeldelse:
- Fordel: bedst mulige efterforskning og sagsbehandling
- Ulempe: en stor mundfuld med store konsekvenser i nogle typer af sager
49
Voldtægt / Seksuelle overgreb (eller forsøg):
Center for Voldtægtsofre (CfV):
* FORDELE og ULEMPE med undersøgelse på center for voldtægtsofre UDEN politianmeldelse:
- Fordel: tid til overvejelse, stadig med bedst mulige retsmedicinske undersøgelse
- Ulempe: jo længere tid til anmeldelse, jo dårligere mulighed for politimæssig efterforskning
50
Værdispringsreglen:
- **Definition**:
* Når 2 regler er i konflikt med hinanden, er det reglen vedrørende den **værste forbrydelse, der er gældende**
* Dette betyder, at **læger må bryde deres tavshedspligt, hvis de mistænker/forudser en forbrydelse værre end brud på tavshedspligten**
* Alle former for personfarlig kriminalitet hører ind under dette: **drab, voldtægt og grov vold**
* Mistanken alene er nok til at tillade brud på tavshedspligten
51
Værdispringsreglen:
- **Rækkefølge**:
1) **Pligt**: døde, børn, afbøde fare, infektion, bivirkninger
2) **Ret**: personfarlig
3) **Forbud**: tavshedspligt
52
Lægens opgaver ved døde:
1) **Dødskonstatering**
2) **Syne lig**
3) **Ligsyn**: Almindeligt ligsyn; Retslægeligt ligsyn
4) **Obduktion**: Lægevidenskabelig obduktion; Retslægelig obduktion
5) **Dødsattest**
53
Lægens opgaver ved døde:
1) **DØDKONSTATERING**:
- **Formål**: **1**
- TIDLIGE sikre dødstegn / Sundhedsloven § 176 – en persons død kan konstateres ved: **2**
- Hvem kan foretage dette: lægfolk (personer der ikke er fagfolk)
1: at fastslå døden og registrerer døds-/findetidspunktet
2: ophør af **respiration (st.p.) og hjerteaktion (st.c.)** ELLER ophør af **hjernefunktion**
54
Lægens opgaver ved døde:
2) **SYNE LIG**:
- Definition: **1**
- **Formål**: **2**
- SENE sikre dødstegn / Postmorten (PM) forandringer: **3**
- Hvem kan foretage dette: lægfolk (personer der ikke er fagfolk)
1: syning af lig indebærer påvisning af mindst 1 af de sene sikre dødstegn
2: at flytte patienten **fra morsstue (morsrum) til kølerum (morgue)**
3:
1) **Ligpletter (LIVORES)**: mørke pletter (”blålig farve”), som opstår i huden på en afdød, når blodet ikke pumpes rundt i kroppen
2) **Dødsstivhed (RIGORES)**
3) **Forrådnelse (CADAVEROSITAS)**: nedbrydning af kroppens bløddele
4) **Mors in utero – udblødning hos dødfødte (maceratio)**: steril forrådnelse hos dødfødte. Ses typisk ved dødsfødsler og postmortelt ophold i vand
5) ”**Forandringer uforenelige med livets opretholdelse**”: fx dødelige forkulning, mumificering, halshugning, sønderrivning eller svære skader, som uden tvivl er dødelige
55
Lægens opgaver ved døde:
3) **LIGSYN**:
- Definition: **1**
- **Formål**: **2**
- Metoderne til at gennemføre ligsyn: **3**
- Hvem kan foretage dette: læge
- **Forskelle mellem et almindeligt ligsyn og et retslægeligt ligsyn**: **4**
1:
* Ligsyn er den formelle konstatering af døden og muliggør efter underskrift af dødsattesten, at liget kan begraves mm.
* Kan være retslægeligt eller almindeligt
2:
* At fastlægge kendsgerningerne omkring dødsfaldet
* Sikre at alle dødsfald registreres
* Lægen i alle tilfælde tager stilling til dødsårsag og dødsmåde
3:
* Påvisning af **dødstegn** som ved syning af lig
* At udfærdige **dødsattesten** (inkl. at fastslå **dødsmåde og dødsårsag**)
4:
* **Almindeligt ligsyn**: lægen har taget stilling til at dødsfaldet ikke skal indberettes til politiet, eller også har lægen kontaktet politiet og fået at vide at de ikke ønsker retslægeligt ligsyn
* **Retslægeligt ligsyn**: retslægen rådgiver politiet om de lægelige aspekter af dødsfaldet. Undersøgelsen er udvidet i forhold til et almindeligt ligsyn
56
Lægens opgaver ved døde:
3) **LIGSYN**:
Almindeligt ligsyn:
- Hvem foretager dette: praktiserende læge eller hospitalslæge
- **Formelle krav** – Der er 5 betingelserne der skal være opfyldt for at man kan udfylde en dødsattest ved et ”almindeligt” ligsyn:
1) Man skal være læge
2) Lægen må ikke være inhabil
3) Mindst 1 af de sene sikre dødstegn er til stede
4) Lægen skal kunne stå inde for afdødes identitet
5) Dødsfaldet må ikke være indberettet til politiet - eller de har afstået fra retslægeligt ligsyn
57
Lægens opgaver ved døde:
3) **LIGSYN**:
Retslægeligt ligsyn:
- Hvem foretager dette: læge fra Styrelsen for Patientsikkerhed eller Retsmediciner
- **Formelle krav**: **1**
- Politiet kan IKKE afstå fra retslægelig ligsyn ved: **2**
- Politiet kan afstå fra retslægelig ligsyn ved: **3**
1:
* Man skal være læge
* Lægen må ikke være inhabi
* Mindst 1 af de sene sikre dødstegn er til stede
* Politiet står inde for afdødes identitet
2: **strafbart forhold eller selvmord**
3: **ulykke**
58
Lægens opgaver ved døde:
- **7 punkter hvor dødsfald ifølge sundhedslovens §179 skal anmeldes til politiet**:
1) Når dødsfaldet **skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde**
2) Når en person **findes død**
3) Når døden er indtrådt pludseligt og ikke er forudset af lægefaglige grunde – **pludselig og uforudset død**
4) Når der er grund til at antage, at dødsfaldet kan skyldes en erhvervssygdom, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring – **mulig erhvervssygdom**
5) Når døden **kan være en følge af fejl, forsømmelse eller ulykkelig hændelse i forbindelse med behandling eller forebyggelse af sygdom**
6) Når dødsfald forekommer **i Kriminalforsorgens institutioner**
7) Når det i øvrigt ikke med sikkerhed kan udelukkes, at dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde eller dødsfaldet af andre grunde skønnes at kunne have politimæssig interesse – **punkt 1) kan ikke udelukkes, eller det vurderes, at det kunne have politimæssig interesse**
59
Lægens opgaver ved døde:
4) OBDUKTION:
En obduktion skal bl.a. afgøre:
* **Dødsmåde**: **1**
* **Dødsmekanisme**: **2**
* **Dødsårsag**: **3**
1: naturlig død, ulykke, selvmord, eller drab/vold
2: neurologisk død, respiratorisk død, eller kardiovaskulær død
3: uendeligt antal
60
Lægens opgaver ved døde:
5) DØDSATTEST:
- **Hvad er tilgrundliggende dødsårsag**:
* Det felt på dødsattesten der **ALTID skal udfyldes**
* **Ved naturlig død**: den sygdom der var den sandsynlige start-tilstand, der førte til døden i sidste ende
* **Ved ikke-naturlig død**: er det ydre årsag til den skade der ledte til døden
* Den tilgrundliggende dødsårsag er den der mest interessant i forhold til statistik
61
Redegør kort for hvorfor øjenvæske er en god ”referenceprøve” til måling af ethanol i prøver fra døde:
- I forbindelse med forrådnelse vil mikroorganismer omdanne sukker til ethanol. Øjenvæske indeholder ikke mikroorganismer eller glukose og er derfor godt beskyttet mod forrådnelse
62
Redegør kort for giftvirkningen af methanol (træsprit):
- Methanol omdannes i kroppen til formaldehyd (methanal) og myresyre (methansyre, format), som både giver anledning til metabolisk acidose og har direkte vævstoksiske effekter
63
Redegør kort for forskellene i udviklingsforløbet af en paracetamolforgiftning og en acetylsalicylsyreforgiftning:
- **Paracetamolforgiftning**: vil som hovedregel udvikle og manifestere sig over flere døgn, da **forgiftningssymptomerne er ”forsinkede”** af at man snarere ser effekten af en leverskade, end en direkte virkning af stoffet
- **Acetylsalicylsyreforgiftningen**: vil være **hurtigere indsættende**, med symptomdebut ned til få timer efter indtaget
64
Redegør kort for kuliltes egenskaber og giftvirkning:
- Kulilte er en lugtløs og farveløs gas som let blandes op i atmosfærisk luft. **Kulilte binder sig til hæmoglobin meget kraftigere end ilt, og kan således forhindre blodet i at optage og transportere ilt rundt i kroppen**
- Selv koncentrationer langt under 1% i indåndingsluften kan være potentielt dødelige, og forgiftninger kan være langsomt indsættende med **sløvhed, konfusion og somnolens som symptomer**
65
Redegør kort for alkohols (Ethanols) primære omdannelse og udskillelse i kroppen:
- **Ethanol omdannes til CO2 og vand i leveren, via mellemprodukterne acetaldehyd** (ethanal) **og acetat** (ethanoat / eddikesyre)
- 2 hovedtrin:
1) Oxidation til acetaldehyd: Ethanol metaboliseres først til acetaldehyd ved hjælp af enzymet alkoholdehydrogenase (ADH)
2) Yderligere oxidation til acetat: Acetaldehyd omdannes derefter til acetat ved hjælp af enzymet acetaldehyddehydrogenase (ALDH)
- **De primære enzymer er alkoholdehydrogenase (ADH) og aldehyddehydrogenase (ALDH)**
- Den dannede CO2 og vand bortskaffes af kroppen på normal vis - **hovedsageligt gennem urinen, udåndingsluften og en lille del gennem sved**
- Omdannelsen sker med en **gennemsnitlig hastighed på 0,15 promille per time** i utilvænnede individer
