Retsmedicin Flashcards
Stump vold:
Definition: ramt af IKKE skarp genstand
Læsionstyper:
- Hudafskrabninger (ekskoriationer)
- Blodunderløbne mærker – blodansamlinger (petekkier, ekkymoser, sugillationer, hæmatomer)
- Kvæstningssår (vulnera contusa)
- Indre læsioner: Kvæstelser (kontusioner), Sønderrivninger (lacerationer), Ledskred (luksationer), Knoglebrud (frakturer), Bristninger (f.eks. organrupturer)
- Decollement: afskrælning af huden fra muskelfascien
Stump vold:
- Typer:
- Aktiv: hvor kroppen rammes af genstand
- Passiv: hvor det er kroppen, der er i bevægelse og rammer noget
- Coup: hjernelæsion, hvor selve slagsiden påvirkes. Ses typisk ved vold
- Contre coup: hjernelæsion, hvor ikke slagsiden påvirkes, men den MODSATTE side. Ses typisk ved fald
Stump vold:
Vold mod hovedet – blødning:
Epidural:
- Definition: en blødning over den hård hjernehinde begrænset af kraniesuturene
- Årsag: 1
- Symptomer: der kan være et symptomfrit interval
1: kranietraume/hovedtraume (100%). Skyldes arteriel blødning fra en overrevet meningeal arteriegren, oftest a. meningea media
Stump vold:
Vold mod hovedet – blødning:
Subdural:
- Typer: akut (subakut), kronisk
- Forekomst: 1
- Årsag: 2
- Opståelsesmåde: hæmatomet optager vand på grund af osmose og vokser som en svulst
- Disponerende forhold: personer med kronisk alkoholmisbrug er særligt disponeret (falder hyppigt, hjerneatrofi)
1: ældre patienter, alkoholikere
2: skyldes stump vold mod hovedet med overrivning af brovener, altså fortrinsvis veneblødning
Stump vold:
Vold mod hovedet – blødning:
Subarachnoidal:
- Årsag: 1
- Symptomer: 2
1: ruptur af aneurisme (85%)
2: akut indsættende svær hovedpine (<– kardinalsymptomet)
Skarp vold:
Definition: ramt af skarp genstand
Læsionstyper:
- Stiksår
- Snitsår
- Hugsår
- Bidsår
Skarp vold ved SELVMORD (Suicidale) (selvmordsforsøg/ selvskade) vs. Skarp vold ved DRAB (Homocidale):
Kvælning:
Årsag: suffocatio – død som følge af iltmangel (anoxi)
Traumatisk kvælning – TYPER:
Spærring (obstruktio): ydre og indre spærring
Strangulation (compressio colli):
- Hængning (suspensio)
- Omsnøring af halsen (strangulatio stricte)
- Kværkning (strangulatio manualis)
Sammenklemning af brystkassen (compressio thoracis)
Kvælning:
- Anamnese (symptomer): 1
- Objektiv us. (objektive fund): 2
1:
* Hvor længe varede halsgrebet?
* Hvordan blev halsgrebet foretaget?
* Lufthunger eller vejrtrækningsbesvær
* Sortner for øjnene
* Bevidstløshed – Besvimelse
* Afgang af urin/afføring
* Efterfølgende smerter eller ømhed af struben, synkesmerter, hæshed
* Snurren i hænder
* Øresusen
* Kramper
2:
* Læsioner på halsen (neglemærker, fingermærker, rødme)
* Dyspnø
* Punktformede blødninger: i øjnenes bindehinder, på øjenlågene, andre steder i ansigtet, bag ørene, i mundhulen. Forekomsten af punktformede blødninger viser at halsgrebet har været langvarigt og kraftigt og dermed livsfarligt
* Ophævet blodtilførsel
* Ophævet blodafløb: stase, anoxi, petekkier, cyanose
* Petecchier: ansigtshuden, bag ørene, i munden, øjnenes bindehinder
Spærring (obstruktio):
- Obduktionsfund:
- Mørke kraftigt udviklede ligpletter
- Hurtigt indsættende rigor
- Urin og fæcesafgang
- Evt. sædafgang
- Akut emfysem, lungeødem
- Flydende og mørkt blod
Hængning (suspensio):
- Typer:
- Typisk hængning: knuden/ophængningspunktet BAG øret
- Atypisk hængning: knuden/ophængningspunktet FORAN øret
- Komplet hængning: frit hængende – den hængte dingler frit
- Inkomplet hængning: fødderne mod underlaget – benene rører underlaget
Hængning (suspensio):
- Obduktionsfund:
- Komplet hængning: ansigtet er typisk blegt
- Inkomplet hængning: Der kan være stasefænomener, herunder punktformede blødninger i øjnenes bindehinder, i ansigtshuden/bag ørene eller i mundslimhinden
- Hængningsfure typisk opadgående til ophængningspunktet, men afhængig af situationen. Hængningsfurens form svarer til strikken, eventuelt med mønstertegning – Der ses hængningsfure som skråner opad mod ophængningspunktet. Hængningsfuren kan have form efter rebet eller hvad den pågældende ellers kan have hængt sig i (bælte, lagen eller andet)
- Undertiden brud af øvre skjoldbruskhorn og tungeben (især ældre med forkalket brusk)
- Deklive ligpletter – Ligpletter findes nedadtil i arme eller ben
- Sæd-, urin- og fæcesafgang
- Måske læsioner fra krampestadiet
Omsnøring af halsen (strangulatio stricte):
- Obduktionsfund:
- Snørefuren er lav, cirkulær (men ikke hel) og horinsontal
- Næsten altid stasefænomener
Kværkning (strangulatio manualis):
- Definition: kvælning ved greb om halsen
- Obduktionsfund:
- Blodunderløbnemærker og hudafskrabninger på halsen – lejlighedsvis som typiske negle- eller fingermærker
- Blødning i halsens bløddele
- Stærkt udtalte stasefænomener – Punktformede blødninger i øjnenes bindehinder, ansigtshuden, bag ørene og i mundslimhinden, evt. andre stasetegn i hovedet. Fx petekkier, der opstår ved længerevarende kraftigt halsgreb hvor halsvenerne bliver AFLEMT, mens halsarterierne forbliver ÅBNE. Et vigtigt fund da petekkier indikerer at personen har været i livsfare
- Ofte brud af tungeben, skjoldbruskhorn og ringbrusk
Sammenklemning af brystkassen (compressio thoracis):
- Årsag: næsten udelukkende ulykkestilfælde - ofte arbejdsulykker
- Obduktionsfund:
- Meget voldsomt udtalte stasefænomener (masque ecchymotique)
- Højre hjertekammer komprimeres mens venstre hjertekammer fortsætter med at pumpe
Læsionsbeskrivelse:
Læsioner siger noget om:
* Hvilken type vold vedkomne har været udsat for: skarp/stump/varme/kulde/selvpåførte
* Hvornår – Tidsbestemme læsioner:
- FRISK læsion: rød farve
- IKKE frisk læsion: blå, violet, brun, grøn, gul farve
* Er der sammenhæng mellem oplysninger og objektive fund – troværdighed?: udtaler aldrig skråsikkert om noget
Læsionsbeskrivelse:
* Placering
* Med udmåling fra fixpunkt: fx fra midtlinjen, hals, skulder, albuebøjning, hofteniveau, knæ, ydre øregangsåbning, osv.
* Læsionstype og udseende: fx kvæstningssår, snitsår, stiksår, skudsår, bidsår, hudafskrabning, blodunderløbent mærke
* Mål:
* Fotodokumentation med målestok
- Placering: fx på venstre overarms yderside
- Med udmåling fra fixpunkt: fx 6 cm over albuebøjningen
- Læsionstype og udseende: fx sås et svagt blåviolet blodunderløbet mærke
- Mål: fx målende 2 x 1,5 cm
- Fotodokumentation med målestok
Læsionsbeskrivelse:
- Hvilke type læsion:
- Kvæstningssår: vævsbroer i såret
Læsionsbeskrivelse:
- Hvilke type læsion:
- Snitsår: INGEN vævsbroer i såret
Læsionsbeskrivelse:
- Hvilke type læsion:
- Stiksår: linseformet stiksår
Læsionsbeskrivelse:
- Hvilke type læsion:
- Skudsår
Læsionsbeskrivelse:
- Hvilke type læsion:
- Bidsår
Læsionsbeskrivelse:
- Hvilke type læsion:
- Hudafskrabning
Læsionsbeskrivelse:
- Hvilke type læsion:
- Blodunderløbent mærke: rød – blå – violet – brun – grøn – gul
Politiattest:
- Vigtig når man udfylder en politiattest:
- En politiattest skal kunne læses og forstås af lægfolk uden medicinsk viden – dvs. politi, jurister, dommere, nævninge mv.
- Det er derfor vigtigt at den skrives på dansk, dvs. uden medicinske fagudtryk og nomenklatur (latinske gloser eller fagudtryk) som det ikke kan forventes at en lægperson skal kunne forstå, samt at den holdes ukompliceret og i et klart sprog uden mulighed for mistolkning
- Beskrivelser af læsioner skal være korte og præcise. Brug IKKE kategoriske udtalelser (fx er, ikke muligt), men derimod graderinger (fx tyder på, næppe sandsynligt)
Politiattest:
- Forskelle og Ligheder der kan være i beskrivelsen af læsioner i en voldssag i et journalnotat og en politiattest:
Journalnotat: kan skrives i almindeligt journalsprog, med latinske og faglige termer. Det er, med henblik på eventuelle fremtidige spørgsmål, en god ide med en grundig og præcis beskrivelse af både placering og læsionens type og udseende
Politiattest: læsionerne beskrives også i politiattesten grundigt, men alle beskrivelser skal være på dansk så de er letforståelige for lægmand
Politiattest:
- Når du laver en politiattest, skal du bla. udfylde følgende felter:
Exposure – Kulde:
Fysiologiske fænomener ved afkøling:
- Kulderystelser
- Nedsat respiration, puls, BT og bevidsthedsniveau
- Konfusion
- Spontant hjertestop –> Død
Exposure – Kulde:
- Fysiologiske årsager eller eksempler på risikoadfærd der øger risikoen for at dø af kulde:
- Børn og ældre har stor kropsoverflade i forhold til kropsmassen og derfor større varmetab
- Demens eller anden mental svækkelse kan øge risikoen for en adfærd hvor man forlader hjemmet og ikke kan finde tilbage og følgende opholder sig ude i koldt vejr
- Alkoholikere (eller andre misbrugere) der i påvirket tilstand lægger sig til at sove udendørs
- Dårligt gående ældre der bevæger sig ude alene med risiko for fald mv og efterfølgende kuldeeksponering
- Afklædning ved paradoksal varmefølelse efter lang tids afkøling
- Bevidsthedspåvirkning ved faldende core-temperatur
- Medicin eller misbrugsstoffer der kan påvirke kroppens naturlige varmeregulering
Exposure – Kulde:
- Obduktionsfund:
- Hide and die syndrom: tendens til at gemme sig når man er ved at dø af kulde
- Kuldepåvirkninger af huden – Læsioner i ansigt og på ekstremiteter – Forfrysninger
- Lyserøde ligpletter
- Blålig misfarvning af hænder og tæer
- Ulcerationer i ventrikelslimhinden
Drukning og vandlig:
- Obduktionsfund:
- Skumsvamp: surfaktanten i lungerne bliver pisket op til skum når man trækker vejret med vand i lungerne. Ses ved drukning, lungeødem, osv. Retsmedicinsk er skumsvamp mest interessant i sager med vandlig, da skumsvamp kun opstår i ved forsøg på vejrtrækning og dermed viser at personen var live da vedkomne faldt i vandet/druknede
- Væske i lungerne
- Vand i mavesæk
- Væske i bihuler
- Adipocire (ligvoks): forsæbning af fedt i subcutis. Udvikles når liget har ligget i saltvand i længere tid (mdr. – år)
- Læsioner fra bund
Håndtering af knoglefund:
- Knogler fundet på kyst, i havet eller grusgrave?
- Humant eller IKKE-humant?
- Nutidigt eller arkæologisk?
- Ofte svært at afgøre – Hold igen med skråsikre udtalelser
- Henvise til Retsmedicinsk institut / retsantropolog
Brandofre:
- Fund der kan indikere at personen var i live under branden: 1
- Obduktionsfund: 2
- Metoder der kan bruges til identifikation: 3
1:
* Sod i luftvejene
* Forhøjet kulilte i blodet
2:
* Lyserøde ligpletter
* Fægterstilling
* 1-4 gradsforbrændinger
* Stressulcerationer i ventriklen
3:
* DNA sammenligning
* Retsodontologisk undersøgelse
* Fingeraftryk
Fysisk børnemishandling:
- Uheld eller Mishandling:
Fysisk børnemishandling:
- Hvornår skal man som læge mistænke, at et barn kan have været udsat for fysisk børnemishandling:
- Ved uforklarlige skader spredt på kroppen på et barn under 2 år
- Ved fund af et subduralt hæmatom hos et spædbarn uden kendt traume
- Ved fund af ’bucket handle’ brud distalt i femur
- Ved skiftende forklaring fra forældrene om traumemekanismen, hos et mindre barn med svære skader
- Spiralfraktur af de lange rørknogler er et klassisk faretegn i forbindelse med vold mod børn
Fysisk børnemishandling:
- LÆGELIGE OPGAVER ved mistanke om fysisk børnemishandling:
- Behandling af skader
- Sikre barnet mod yderligere skader (evt. indlæggelse på børneafdeling)
- Dokumenterer skader ved grundig læsionsbeskrivelse og evt. fotodokumentation
- Underretning til de sociale myndigheder (evt. politianmeldelse)
Fysisk børnemishandling:
- Udredning på BØRNEAFDELINGEN – Udredningsprogram for battered child:
- Objektiv børneundersøgelse ved børnelæge
- Objektiv retsmedicinsk undersøgelse (bestilles af politiet): mhp dokumentation af læsioner
- Øjenlægeundersøgelse: mhp at påvise retinale blødninger, der kan opstå ved rusk og vold mod hovedet
- Klinisk foto
- Helkropsrøntgen x 2: mhp at påvise knoglebrud nye som gamle, kontrol rtg for at vise knoglelæsioner der ikke kunne ses på første rtg men nu er synlige pga opheling
- CT/MR scanning af cerebrum: mhp at påvise intrakranielle blødninger, ødem elign
- Biokemiske undersøgelser (blod, urin mm.): mhp. at påvise genetiske og metaboliske sygdomme (fx, glutaraciduri type 1, osteogenesis imperfecta) samt blandt andet koagulationstatus
- Underretning til DE SOCIALE MYNDIGHEDER
Psykisk børnemishandling:
Eksempler:
* Nedværdigelse
* Trusler om vold
* Følelsesmæssige vanrøgt (afskåret fra kærlighed og omsorg)
Seksuel børnemishandling:
- Hvis man som læge får mistanke om, at et barn har været udsat for et overgreb: kontakt først de sociale myndigheder
- Undersøgelse af børn udsat for seksuelt overgreb: undersøgelsen foretages af en børnelæge og en retsmediciner:
- Anamnese
- Objektiv retsmedicinsk undersøgelse
- Fotokolposkopisk undersøgelse
- Sporsikring, prøvetagning
- Afrunding
- Opfølgning
Medisinsk børnemishandling:
Definition: 1
Eksempler:
* Gentagne episoder med apnø (åndedrætsstop) og livløshedsanfald
* Hypoxæmi (lav ilt i blodet)
* Kramper, ofte kun observeret af omsorgspersonen
* Hypoglykæmi (lavt blodsukker)
* Mave-tarmproblemer eller sygdomme uden medicinsk forklaring
* Allergiske symptomer, kun observeret af omsorgspersonen
Klassiske elementer:
* Moren er udd inden for sundhedssektor (eller prøvet at få en udd her)
* Skaden er bevidst, ikke ønske om økonomisk gevinst
* Moderen har ofte nært forhold til hospitalt personale
* Moren er altid rolig (og trods voldsomme symptomer hos barnet)
- En sjælden form for børnemishandling
- Munchausen by proxy: hvis omsorgspersonen (typisk mor) påfører barnet skade eller fabrikerer symptomer. Dette indebærer opdigtede symptomer, forfalskning af symptomer (fx prøvemateriale) og eventuelt påføring af symptomer
- Kan medføre unødvendige hospitalsophold med invasive diagnostiske indgreb
- Kan føre til livstruende tilstande og i værste fald død
Misbrugsstoffer:
- Forekomst i Danmark:
1) Kokain
2) Amfetamin og MDMA (ecstasy)
* Andre: Ritalin
Misbrugsstoffer:
- CNS-Stimulanser:
Kokain
Amfetamin
MDMA (ecstasy)
Hallucinogener (LSD)
Misbrugsstoffer:
- CNS-Hæmmere:
GHB
Opiater: Morfin, Heroin, Kodein
Metadon
Fentanyl
Cannabis
Voldtægt / Seksuelle overgreb (eller forsøg):
- Voldtægtsofre < 15 år: –> 1
- Voldtægtsofre ≥ 15 år: –> 2
1: lave en underretning til de sociale myndigheder
2: send til Center for Voldtægtsofre (CfV)
Voldtægt / Seksuelle overgreb (eller forsøg):
- Din opgave som læge:
- Begræns anamnese optag
- Ingen behandling med mindre det er strengt nødvendigt
- Ingen GU med mindre de bløder meget voldsomt/nærmest vital indikation
- Er behandling nødvendig fotodokumenteres læsioner inden behandling – Foto inden evt. læsioner syes sammen
- Kontakt Center for Voldtægtsofre (CfV) ELLER de sociale myndigheder
- UNDERSØGELSE SKAL FORETAGES AF EN RETSMEDICINER
Voldtægt / Seksuelle overgreb (eller forsøg):
- Modsatrettede interesser man skal håndtere i FAM:
- Bevaring/beskyttelse af spor vs. Behov for omsorg og kram fra pårørende
- Direkte viderehenvisning til CfV vs. Behandling/afrusning i FAM
- Involvering af familie/kæreste vs. Hemmeligholdelse af det skete
- Ønske om henvisning til CfV vs. Intet ønske om henvisning
- Politianmeldelse vs. Intet ønske om politianmeldelse
Voldtægt / Seksuelle overgreb (eller forsøg):
Center for Voldtægtsofre (CfV):
* Åbent 24/7, modtager alle mænd og kvinder fra 15 år – men alderen er flyende. Det kræver selvfølgelig man har været udsat for et overgreb
* Hvem kan henvise til CfV: kræver ikke henvisning, alle kan henvende sig ved behov
* En person kan henvende sig i et CfV, uden henvisning eller politianmeldelse: hvis der er gået mindre end 7 døgn siden overgrebet, er det er muligt at give personen alle tilbud
* Tilbyder:
- Undersøgelse af retsmediciner + Sporsikring
- Samtale med specialiseret sygeplejerske
- Test for kønssygdomme – Undersøgelse/behandling for STD
- Graviditetstest + fortrydelsespille
- Psykologhjælp – Psykologsamtaler
- Opfølgning og sexologisk rådgivning – Opfølgning ved speciale-sygeplejerske og gynækolog
- Politiafhøring på center med en sygeplejerske tilstede
- Råd vedrørende kontakt til politiet
Voldtægt / Seksuelle overgreb (eller forsøg):
Center for Voldtægtsofre (CfV):
* FORDELE og ULEMPE med undersøgelse på center for voldtægtsofre MED politianmeldelse:
- Fordel: bedst mulige efterforskning og sagsbehandling
- Ulempe: en stor mundfuld med store konsekvenser i nogle typer af sager
Voldtægt / Seksuelle overgreb (eller forsøg):
Center for Voldtægtsofre (CfV):
* FORDELE og ULEMPE med undersøgelse på center for voldtægtsofre UDEN politianmeldelse:
- Fordel: tid til overvejelse, stadig med bedst mulige retsmedicinske undersøgelse
- Ulempe: jo længere tid til anmeldelse, jo dårligere mulighed for politimæssig efterforskning
Værdispringsreglen:
- Definition:
- Når 2 regler er i konflikt med hinanden, er det reglen vedrørende den værste forbrydelse, der er gældende
- Dette betyder, at læger må bryde deres tavshedspligt, hvis de mistænker/forudser en forbrydelse værre end brud på tavshedspligten
- Alle former for personfarlig kriminalitet hører ind under dette: drab, voldtægt og grov vold
- Mistanken alene er nok til at tillade brud på tavshedspligten
Værdispringsreglen:
- Rækkefølge:
1) Pligt: døde, børn, afbøde fare, infektion, bivirkninger
2) Ret: personfarlig
3) Forbud: tavshedspligt
Lægens opgaver ved døde:
1) Dødskonstatering
2) Syne lig
3) Ligsyn: Almindeligt ligsyn; Retslægeligt ligsyn
4) Obduktion: Lægevidenskabelig obduktion; Retslægelig obduktion
5) Dødsattest
Lægens opgaver ved døde:
1) DØDKONSTATERING:
- Formål: 1
- TIDLIGE sikre dødstegn / Sundhedsloven § 176 – en persons død kan konstateres ved: 2
- Hvem kan foretage dette: lægfolk (personer der ikke er fagfolk)
1: at fastslå døden og registrerer døds-/findetidspunktet
2: ophør af respiration (st.p.) og hjerteaktion (st.c.) ELLER ophør af hjernefunktion
Lægens opgaver ved døde:
2) SYNE LIG:
- Definition: 1
- Formål: 2
- SENE sikre dødstegn / Postmorten (PM) forandringer: 3
- Hvem kan foretage dette: lægfolk (personer der ikke er fagfolk)
1: syning af lig indebærer påvisning af mindst 1 af de sene sikre dødstegn
2: at flytte patienten fra morsstue (morsrum) til kølerum (morgue)
3:
1) Ligpletter (LIVORES): mørke pletter (”blålig farve”), som opstår i huden på en afdød, når blodet ikke pumpes rundt i kroppen
2) Dødsstivhed (RIGORES)
3) Forrådnelse (CADAVEROSITAS): nedbrydning af kroppens bløddele
4) Mors in utero – udblødning hos dødfødte (maceratio): steril forrådnelse hos dødfødte. Ses typisk ved dødsfødsler og postmortelt ophold i vand
5) ”Forandringer uforenelige med livets opretholdelse”: fx dødelige forkulning, mumificering, halshugning, sønderrivning eller svære skader, som uden tvivl er dødelige
Lægens opgaver ved døde:
3) LIGSYN:
- Definition: 1
- Formål: 2
- Metoderne til at gennemføre ligsyn: 3
- Hvem kan foretage dette: læge
- Forskelle mellem et almindeligt ligsyn og et retslægeligt ligsyn: 4
1:
* Ligsyn er den formelle konstatering af døden og muliggør efter underskrift af dødsattesten, at liget kan begraves mm.
* Kan være retslægeligt eller almindeligt
2:
* At fastlægge kendsgerningerne omkring dødsfaldet
* Sikre at alle dødsfald registreres
* Lægen i alle tilfælde tager stilling til dødsårsag og dødsmåde
3:
* Påvisning af dødstegn som ved syning af lig
* At udfærdige dødsattesten (inkl. at fastslå dødsmåde og dødsårsag)
4:
* Almindeligt ligsyn: lægen har taget stilling til at dødsfaldet ikke skal indberettes til politiet, eller også har lægen kontaktet politiet og fået at vide at de ikke ønsker retslægeligt ligsyn
* Retslægeligt ligsyn: retslægen rådgiver politiet om de lægelige aspekter af dødsfaldet. Undersøgelsen er udvidet i forhold til et almindeligt ligsyn
Lægens opgaver ved døde:
3) LIGSYN:
Almindeligt ligsyn:
- Hvem foretager dette: praktiserende læge eller hospitalslæge
- Formelle krav – Der er 5 betingelserne der skal være opfyldt for at man kan udfylde en dødsattest ved et ”almindeligt” ligsyn:
1) Man skal være læge
2) Lægen må ikke være inhabil
3) Mindst 1 af de sene sikre dødstegn er til stede
4) Lægen skal kunne stå inde for afdødes identitet
5) Dødsfaldet må ikke være indberettet til politiet - eller de har afstået fra retslægeligt ligsyn
Lægens opgaver ved døde:
3) LIGSYN:
Retslægeligt ligsyn:
- Hvem foretager dette: læge fra Styrelsen for Patientsikkerhed eller Retsmediciner
- Formelle krav: 1
- Politiet kan IKKE afstå fra retslægelig ligsyn ved: 2
- Politiet kan afstå fra retslægelig ligsyn ved: 3
1:
* Man skal være læge
* Lægen må ikke være inhabi
* Mindst 1 af de sene sikre dødstegn er til stede
* Politiet står inde for afdødes identitet
2: strafbart forhold eller selvmord
3: ulykke
Lægens opgaver ved døde:
- 7 punkter hvor dødsfald ifølge sundhedslovens §179 skal anmeldes til politiet:
1) Når dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde
2) Når en person findes død
3) Når døden er indtrådt pludseligt og ikke er forudset af lægefaglige grunde – pludselig og uforudset død
4) Når der er grund til at antage, at dødsfaldet kan skyldes en erhvervssygdom, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring – mulig erhvervssygdom
5) Når døden kan være en følge af fejl, forsømmelse eller ulykkelig hændelse i forbindelse med behandling eller forebyggelse af sygdom
6) Når dødsfald forekommer i Kriminalforsorgens institutioner
7) Når det i øvrigt ikke med sikkerhed kan udelukkes, at dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde eller dødsfaldet af andre grunde skønnes at kunne have politimæssig interesse – punkt 1) kan ikke udelukkes, eller det vurderes, at det kunne have politimæssig interesse
Lægens opgaver ved døde:
4) OBDUKTION:
En obduktion skal bl.a. afgøre:
* Dødsmåde: 1
* Dødsmekanisme: 2
* Dødsårsag: 3
1: naturlig død, ulykke, selvmord, eller drab/vold
2: neurologisk død, respiratorisk død, eller kardiovaskulær død
3: uendeligt antal
Lægens opgaver ved døde:
5) DØDSATTEST:
- Hvad er tilgrundliggende dødsårsag:
- Det felt på dødsattesten der ALTID skal udfyldes
- Ved naturlig død: den sygdom der var den sandsynlige start-tilstand, der førte til døden i sidste ende
- Ved ikke-naturlig død: er det ydre årsag til den skade der ledte til døden
- Den tilgrundliggende dødsårsag er den der mest interessant i forhold til statistik
Redegør kort for hvorfor øjenvæske er en god ”referenceprøve” til måling af ethanol i prøver fra døde:
- I forbindelse med forrådnelse vil mikroorganismer omdanne sukker til ethanol. Øjenvæske indeholder ikke mikroorganismer eller glukose og er derfor godt beskyttet mod forrådnelse
Redegør kort for giftvirkningen af methanol (træsprit):
- Methanol omdannes i kroppen til formaldehyd (methanal) og myresyre (methansyre, format), som både giver anledning til metabolisk acidose og har direkte vævstoksiske effekter
Redegør kort for forskellene i udviklingsforløbet af en paracetamolforgiftning og en acetylsalicylsyreforgiftning:
- Paracetamolforgiftning: vil som hovedregel udvikle og manifestere sig over flere døgn, da forgiftningssymptomerne er ”forsinkede” af at man snarere ser effekten af en leverskade, end en direkte virkning af stoffet
- Acetylsalicylsyreforgiftningen: vil være hurtigere indsættende, med symptomdebut ned til få timer efter indtaget
Redegør kort for kuliltes egenskaber og giftvirkning:
- Kulilte er en lugtløs og farveløs gas som let blandes op i atmosfærisk luft. Kulilte binder sig til hæmoglobin meget kraftigere end ilt, og kan således forhindre blodet i at optage og transportere ilt rundt i kroppen
- Selv koncentrationer langt under 1% i indåndingsluften kan være potentielt dødelige, og forgiftninger kan være langsomt indsættende med sløvhed, konfusion og somnolens som symptomer
Redegør kort for alkohols (Ethanols) primære omdannelse og udskillelse i kroppen:
- Ethanol omdannes til CO2 og vand i leveren, via mellemprodukterne acetaldehyd (ethanal) og acetat (ethanoat / eddikesyre)
- 2 hovedtrin:
1) Oxidation til acetaldehyd: Ethanol metaboliseres først til acetaldehyd ved hjælp af enzymet alkoholdehydrogenase (ADH)
2) Yderligere oxidation til acetat: Acetaldehyd omdannes derefter til acetat ved hjælp af enzymet acetaldehyddehydrogenase (ALDH) - De primære enzymer er alkoholdehydrogenase (ADH) og aldehyddehydrogenase (ALDH)
- Den dannede CO2 og vand bortskaffes af kroppen på normal vis - hovedsageligt gennem urinen, udåndingsluften og en lille del gennem sved
- Omdannelsen sker med en gennemsnitlig hastighed på 0,15 promille per time i utilvænnede individer
