Nyrer- og urinveje Flashcards

1
Q

Blærefunktionsforstyrrelse:
- Anamnese:
- Objektiv undersøgelse:
- Udredning:

A

Anamnese:
* Væske- og vandladningsskema (VVS)
* Symptomscore-skema (DAN-PSS, ICIQ)

Objektiv undersøgelse:
* Palpation af abdomen
* Inspektion og palpation af genitalia
* Rektal eksploration
* Gynækologisk undersøgelse (kvinder)

Udredning:
* Urinstix (leukocytter, nitrit, blod, protein, glukose, ketoner) + evt. Urin (D+R)
* Blodprøver: væske-, nyre- og infektionstal (Hb, CRP, kreatinin (–> eGFR), Na, K, osv.)
* UL af blære
* Uroflowmetri – flowbestemmelse
* Blærescanning (UL): måling af residualurin (resturinmængde)
* Evt. fleksibel cytoskopi
* Evt. urodynamisk undersøgelse (blærefunktionstest)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Urininkontinens (inkontinens): ufrivillig afgang af urin
- Pollakisuri (= 1)
- Polyuri (= 2)
- Nykturi (= 3)
- Nokturn enuresis (= 4)

A

1: hyppig vandladning
2: øget vandladning
3: natlig vandladning
4: ufrivillig natlig vandladning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Urinretention (retention): manglende evne til vandladning
- Stranguri (= 1)
- Dysuri (= 2)

A

1: smertefuld vandladning
2: vanskelighed ved vandladningen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Uroradiologi:
CT-urografi:
* UDEN kontrast – NCCT –> kan vise 1
* MED kontrast –> kan vise 2

A

1: nyresten
2: “alt andet”, fokale forandringer i nyrerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Uroradiologi:
Nefrostomi og JJ-kateter:
* Indikation:

A

hydronefrose, pyonefrose, obstruktion af urinvejene, postoperativ nyredræning, osv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Uroradiologi:
Hvad er Nefrostomi?

A

aflastning af nyre med et kateter gennem huden. Foretrækkes specielt ved infektion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Uroradiologi:
Hvad er JJ-kateter:

A

aflastning af nyre med et plastikkateter fra pelvis til blære

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Urininkontinens:
Nævn typer:

A
  • Stressinkontinens: –> dårlig lukkemuskelfunktion
  • Urgeinkontinens: –> overaktiv blære (OAB)
  • Blandingsinkontinens: blandet stress- og urgeinkontinens
  • Overløbsinkontinens (ischuria paradoxa): –> overfyldt blære
  • Efterdryp
  • Falsk inkontinens
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Urininkontinens: ufrivillig afgang af urin
- Behandling for Stressinkontinens –> dårlig lukkemuskelfunktion:

A

1.valg: bækkenbundstræning, knibeøvelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Urininkontinens: ufrivillig afgang af urin
- Behandling for Urgeinkontinens –> overaktiv blære (OAB):

A

1.valg: Toleterodin – antikolinergika

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Urinretention: manglende evne til vandladning
- Behandling:

A

kateter (urethralt eller suprapubisk)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Smertefuldt blæresyndrom (interstitiel cystit):
- Diagnose:

A

Cytoskopi: Hunner-læsioner i blæreslimhinden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Benign prostatahyperplasi – BPH (godartet forstørret prostata):
- Ætiologi:

A

stigende alder, ændringer i hormonniveauer, genetik, livsstilsfaktorer, andre sygdomme (fx DM-type 2, hjerte-kar-sygdomme, osv.)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Benign prostatahyperplasi – BPH (godartet forstørret prostata):
- Symptomer:

A

igangsætningsbesvær, slap stråle, pollakisuri og nykturi, urinretention, urgeinkontinens, efterdryp, UVI

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Benign prostatahyperplasi – BPH (godartet forstørret prostata):
- Udredning og Diagnostik:

A
  • Anamnese: almensymptomer, B-symptomer, osv. + DAN-PSS symptomskema, VVS – væske-vandladningsskema
  • Objektivt us.: abdominal undersøgelse, rektal eksploration
  • Blodprøve: PSA + væske-, nyre- og infektionstal
  • Urinstix (leukocytter, nitrit, blod, protein, glukose, ketoner)
  • Uroflowmetri – flowbestemmelse
  • Blærescanning (UL): måling af residualurin (resturinmængde)
  • Evt. transrektal UL af prostata (TRUS)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Benign prostatahyperplasi – BPH (godartet forstørret prostata):
- Behandling:

A
  • Konservativ: dobbelt voiding (dobbelt vandladning), væskeindtagelse 1½-2 L i døgnet, osv.
  • Medicinsk: Alfablokkere (a1-antagonister) - fx Alfuzosin; 5-alfa-reduktasehæmmer: fx Finasterid
  • Kirurgisk: TURP (transurethral prostata resektion), TUMT (transuretral mikrobølgeterapi)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Benign prostatahyperplasi – BPH (godartet forstørret prostata):
* Medicinsk Behandling: nævn Virkningsmekanisme og Bivirkninger for Alfablokkere (a1-antagonister) - fx Alfuzosin

A
  • Virkningsmekanisme: nedsætter den uretrale modstand
  • Bivirkninger: svimmelhed, hypotension, ejakulationsforstyrrelser
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Benign prostatahyperplasi – BPH (godartet forstørret prostata):
* Medicinsk Behandling: nævn Virkningsmekanisme og Bivirkninger for 5-alfa-reduktasehæmmer - fx Finasterid

A
  • Virkningsmekanisme: skrumper prostata
  • Bivirkninger: somnolens, impotens, nedsat libido, oligospermi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Nyresten – Urolithiasis:
- Symptomer:

A
  • AKUT opståede flankesmerter – stærke smerter i flanken, strålende ned mod lysken
  • Hæmaturi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Nyresten – Urolithiasis:
- Udredning:

A

NCCT (Non-kontrast CT-skanning)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Nyresten – Urolithiasis:
- Behandling:

A
  • Smertestillende medicin: NSAID eller opioid
  • Sten < 5 mm (”SMÅ sten”): vil i de fleste tilfælde passere af sig selv
  • Sten 5-25 mm (”STORE sten”): shockbølger (ESWL)
  • Sten > 25 mm (”ENDNU STORE sten”): perkutan fjernelse (perkutan nefrolitotomi)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Nyresten – Urolithiasis:
Nævn de 3 snævre steder i ureter:

A

1) Den ureteropelvine overgang
2) Ureters krydsning med iliacakarrene
3) Ureters intramurale forløb i blærevæggen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Nyrecancer – Cancer renis:
- Typer:

A
  • Renalcelle karcinom/cancer – RCC (= Adenokarcinoma Renis) (80%)
  • Pelvis tumor/cancer (= Karcinoma Pelvis Renis) (20%)
  • Wilms tumor – nefroblastom (børne cancer)
  • Metastase i nyren
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Nyrecancer – Cancer renis:
- Risikofaktorer:

A

høj alder, køn (> mænd), rygning, overvægt og fædme, hypertension, genetik

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Nyrecancer – Cancer renis:
- Symptomer:

A
  • Få og ukarakteristiske symptomer, ofte er sygdommen tilfældigt fund
  • Hæmaturi (<– hyppigst – kardinalsymptomet), flankesmerter (<– næsthyppigst)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Nyrecancer – Cancer renis:
- Udredning:

A

UL-vejledt biopsi af tumoren, CT urografi, CT thorax, renografi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Nyrecancer – Cancer renis:
- Behandling for Lokaliseret nyrecancer:

A

kirurgi – radikal eller partiel nefrektomi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Nyrecancer – Cancer renis:
- Behandling for Metastatisk nyrecancer:

A

immunoterapi og tyrosinkinasehæmmer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Nyrecancer – Cancer renis:
Renalcelle karcinom/cancer – RCC – hyppigste histologisk type:

A

clear cell tumor (80%)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Blærekræft (cancer vesicae urinariae):
- Risikofaktorer:

A

rygning (største risikofaktor), erhvervseksponering – eksponering for kræftfremkaldende stoffer (fx aminer), høj alder, køn (> mænd), genetik, tidligere strålebehandling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Blærekræft (cancer vesicae urinariae):
- Symptomer:

A

hæmaturi; irritative symptomer med stranguri (= smertefuld vandladning), polyuri (= øget vandladning), osv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Blærekræft (cancer vesicae urinariae):
- Udredning:

A
  • Anamnese: urinvejssymptomer, almensymptomer, tobak, erhvervseksponering
  • Objektiv us.: palpation af abdomen, rektaleksploration/GU
  • Urinstix + evt. Urin (D+R)
  • Blodprøver: Hb, kreatinin
  • Cystoskopi m. cytologi
  • CT-urografi
  • CT thorax og abdomen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Blærekræft (cancer vesicae urinariae):
* Ved påvist blæretumor –> udredning:

A

CT-urografi, TURB/Cystektomi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Blærekræft (cancer vesicae urinariae):
- Behandling:

A

2 kurative behandlingsmodaliteter:
1) Kirurgi:
- TURB: ved ikke-muskelinvasiv blærecancer (”i de tidlige stadier”)
- Cystektomi: ved muskelinvasiv blærecancer (”i mere avancerede stadier”)

2) Strålebehandling, Kemoterapi: for patienter som ikke er egnet til kirurgi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Prostatacancer – Prostatakræft:
- Risikofaktorer:

A

høj alder, race, genetik, familiær disposition, livsstil, erhverv, geografi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Prostatacancer – Prostatakræft:
- Udredning:

A
  • Anamnese: almensymptomer, B-symptomer, osv. + DAN-PSS symptomskema, VVS – væske-vandladningsskema
  • Objektivt us.: abdominal undersøgelse, rektal eksploration
  • Blodprøve: PSA + væske-, nyre- og infektionstal
  • Urinstix (leukocytter, nitrit, blod, protein, glukose, ketoner)
  • Transrektal UL (TRUS)
  • MR-skanning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Prostatacancer – Prostatakræft:
- Diagnose:

A

transrektal UL (TRUS) med biopsi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Prostatacancer – Prostatakræft:
- Behandling af Lokaliseret prostatacancer:

A

Operation: radikal prostatektomi
Strålebehandling
Observation: Active surveillance / Watchfull waiting

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Prostatacancer – Prostatakræft:
- Behandling af Metastatisk prostatacancer:

A

Hormonmanipulation: kirurgisk eller medicinsk kastration, antiandrogen
Palliativ behandling: kemoterapi, smertestillende
Observation: Active surveillance / Watchfull waiting

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Prostatacancer – Prostatakræft:
Hvad er forskellen på Active surveillance og Watchfull waiting?

A
  • Active surveillance: udskyde kurerende behandling til det er nødvendigt
  • Watchfull waiting: udskyde pallierende behandling til der kommer symptomer / spredning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Prostatacancer – Prostatakræft:
Komplikationer der kan optræde ved progression i avanceret/metastaseret prostatacancer:

A
  • Kompression af medulla spinalis
  • Cauda equina syndrom
  • Patologisk fraktur
  • Obstruktion af ureteres –> hydronefrose –> medførende postrenal uræmi
  • Anæmi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Peniscancer – Peniskræft:
- Risikofaktorer:

A

phimosis (forhudsforsnævring) (<– hyppigste), HPV infektion (70-100% af biopsimaterialet), rygning, høj alder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Peniscancer – Peniskræft:
- Symptomer:

A

ofte symptomløs. Kan forekomme være irritation (kløe eller brænden) under præputiet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Peniscancer – Peniskræft:
- Diagnose:

A

biopsi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Peniscancer – Peniskræft:
- Behandling:

A

kirurgi, laser, stråleterapi, kemoterapi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Peniscancer – Peniskræft:
peniscancer metastaser primært til:

A

inguinale lymfeknuder, pelvine lymfeknuder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Testikelcancer – Testikelkræft:
- Symptomer:

A

ofte symptomløs. Lokalsymptomer som ømhed og diffus forstørrelse af testis kan forekomme – knude i testis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Testikelcancer – Testikelkræft:
- Udredning og Diagnose:

A
  • Blodprøver: forhøjede tumormarkører (AFP + hCG + LDH)
  • Ultralyd
  • Evt. biopsi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Testikelcancer – Testikelkræft:
- Behandling:

A

orkiektomi med biopsi af kontralaterale testikel (en operation, hvor testiklerne fjernes), evt. suppleret med cytostatika og stråleterapi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Testikelcancer – Testikelkræft:
- Differentialdiagnoser:

A

infektionstilstande i epididymis og testis, torsio testis, hydrocele testis, spermatocele

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Testikelcancer – Testikelkræft:
testiscancer metastaser primært metastaser til:

A

paraaortale lymfeknuder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Uroflowmetri:

A
  • Klokkeformet kurve: –> normalt flow
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Uroflowmetri:

A
  • Flad klokkeformet kurve: –> obstruktivt vandladningsmønster (fx pga. BPH)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Uroflowmetri:

A
  • Kasse-/Plateauformet kurve: –> urethrastriktur (forsnævring i urinrøret)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Uroflowmetri:

A
  • Tårnformet kurve: –> overaktiv blære (OAB)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Nævn Medfødte misdannelser i øvre urinveje:

A
  • Kongenit hydronefrose
  • Kongenit megaureter
  • Dobbeltanlæg
  • Vesikoureteral refluks (VUR)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Nævn Misdannelser i blæren og urethra:

A
  • Epispadi – blæreekstrofi – kloakmisdannelser
  • Urethralklap
  • Hypospadi:
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Hypospadi:
* Definition:

A

en medfødt tilstand med en ufuldstændig lukning af urethra og fejlplacering af meatus – drenge som har en medfødt udmunding af urethra på undersiden af glans penis (den distale del af corpus penis)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Hypospadi:
* Behandling:

A

operation i alderen 6-18 mdr.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Nævn Benigne sygdomme i scrotum:

A
  • Retentio testis:
  • Hydrocele (vandbrok):
  • Varicocele (årebrok):
  • Torsio testis (testikeldrejning):
  • Epididymitis:
  • Orchitis
  • Scrotal absces
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Retentio testis:
* Definition:

A

én eller begge testikler ikke er beliggende i skrotum – testiklen kan ikke palperes

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

Retentio testis:
* Behandling:

A

operation i alderen 9-12 mdr.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
63
Q

Hydrocele (vandbrok):
* Definition:

A

ansamling af serøs (gulig) væske i tunica vaginalis – cystisk, pellucid udfyldning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
64
Q

Hydrocele (vandbrok):
* Symptomer:

A

stor scrotum. INGEN smerter eller alarmsymptomer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
65
Q

Hydrocele (vandbrok):
* Udredning:

A

ultralyd

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
66
Q

Hydrocele (vandbrok):
* Behandling:

A

ambulant i LA. Aspiration af væsken med samtidig injektion af skleroseringsmiddel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
67
Q

Varicocele (årebrok):
* Definition:

A

udvidelse af plexus paminiformis/ dilatation af vener i skrotum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
68
Q

Varicocele (årebrok):
* Udredning:

A

ultralyd

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
69
Q

Varicocele (årebrok):
* Behandling:

A

operation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
70
Q

Varicocele (årebrok):
lokalisation:

A

oftest venstre side (85%)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
71
Q

Torsio testis (testikeldrejning):
* Symptomer:

A

AKUT smerte i den ene skrotum – (kun 1). Ømhed, hævelse, kvalme og opkast. Evt. ledsagende subfebrilia. Ofte optrukket og lejret horisontalt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
72
Q

Torsio testis (testikeldrejning):
* Behandling:

A

operation inden for 6 timer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
73
Q

Epididymitis:
* Årsag:

A
  • Mænd < 35 år: chlamydia hyppigste årsag (typisk seksuelt overført)
  • Mænd > 35 år: E. coli hyppigste årsag
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
74
Q

Epididymitis:
* Symptomer:

A

smerter, hævelse, feberfornemmelse (39-40 °C), kulderystelser. Dys- og pollakisuri ofte ledsaget af urethralt flåd

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
75
Q

Epididymitis:
* Udredning og Diagnose:

A

urin D+R/podning, ultralyd

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
76
Q

Nævn Benigne penile lidelser:

A
  • Penis arcuatus (krummerik)
  • Induratio Penis Plastica (Peyronies sygdom) – krum/skæv penis
  • Priapisme
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
77
Q

Erektil dysfunktion (ED):
- Risikofaktorer:

A

diabetes mellitus (DM), hjerte-karlidelser (hypertension, arteriosklerose), rygning, bækkenkirurgi, medicinudløst

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
78
Q

Erektil dysfunktion (ED):
- Behandling:

A
  • Sanering af disponerende faktorer (fx rygeophør)
  • 1.valg: PDE-5 hæmmere: fx Viagra (Sildenafil)
  • 2.valg: prostaglandin injektion – intrakavernøs injektion af erektionsfremmende middel (Alprostadil)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
79
Q

Erektil dysfunktion (ED):
- Behandling: nævn Virkningsmekanisme og Bivirkninger for PDE-5 hæmmere - fx Viagra (Sildenafil):

A
  • Virkningsmekanisme: hæmmer selektivt nedbrydningen af cGMP via hæmning af PDE-5-enzymet
  • Bivirkninger: hovedpine, flushing, dyspepsi, stoppet næse, svimmelhed, synsforstyrrelser
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
80
Q

Urinvejsinfektion (UVI):
* Øvre UVI:

A

Pyelonefritis, Pyonefrose, Perirenal absces, Urosepsis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
81
Q

Urinvejsinfektion (UVI):
* Nedre UVI:

A

Urethritis, Cystitis, (Prostatitis/Epidymiditis)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
82
Q

Urinvejsinfektion (UVI):
- Hyppigste urinvejspatogene:

A

E. coli (75-90%), Staphylococcus saprophyticus (ses hos yngre kvinder) (10-15%)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
83
Q

Urinvejsinfektion (UVI):
Hvad er forskellen på kompliceret og ukompliceret UVI?

A
  • Ukompliceret UVI: UVI hos ikke-gravid, fertil kvinde
  • Kompliceret UVI: UVI hos ”alle andre”
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
84
Q

Urinvejsinfektion (UVI):
- Diagnose:

A

urin (D+R) (<– guldstandard)

85
Q

Urinvejsinfektion (UVI):
- Behandling af UVI:

A

Generelt:
p.o.: Pivmecillinam eller Bioclavid (Amoxicillin/Clavulansyre)
i.v.: Ampicillin + Gentamicin eller Piperacillin/Tazobactam

86
Q

Pyonefrose OG Hydronefrose:
- Definition:

A
  • Pyonefrose: ophobning af PUS (bakterielt inficeret væske) i pelvis renis ifm. afløbshindring
  • Hydronefrose: ophobning af URIN i pelvis renis ifm. afløbshindring
87
Q

Pyonefrose OG Hydronefrose:
- Årsag:

A
  • Nyresten, uretersten
  • Urinvejsobstruktion, urinrefluks, urinvejsinfektioner (UVI)
  • Graviditet
  • Neurogen blære
  • BPH, prostatakræft
88
Q

Pyonefrose OG Hydronefrose:
- Symptomer:

A

akut medtaget, flankesmerter, febril

89
Q

Pyonefrose OG Hydronefrose:
- Udredning og Diagnose:

A

UL af nyrer (<– vil vise pelvisdilatation), renografi (<– vurdering af nyrefunktion)

90
Q

Pyonefrose:
- Behandling:

A

antibiotika + aflastning (nefrostomi)

91
Q

Hydronefrose:
- Behandling:

A

aflastning (JJ-kateter eller nefrostomi)

92
Q

Asymptomatisk bakteriuri (ASB):
Hvem skal screenes/ behandles?:

A

gravide, immunsupprimerede, ved instrumentering

93
Q

Hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS):
- Diagnose:

A

Coombs negativ hæmolytisk anæmi

94
Q

Hæmaturi + Proteinuri: ofte 1
Hæmaturi – Proteinuri: ofte 2

A

1: nefrologisk lidelse
2: urologisk lidelse

95
Q

Nyrepatient, der trænger AKUT behandling:
- Plasma kalium > 6.5 mmol/L:

A

insulin-glukose infusion (mål BS), Resonium, iv Calcium, Bikarbonat (hvis pt. er acidotisk), telemetri, dialyse
Ekstra: B2 agonist inhalation (Salbutamol) (ved takykardi), EKG

96
Q

Nyrepatient, der trænger AKUT behandling:
- Patient er anurisk (manglende urinutskillelse), lungeødem, overhydreret:

A

Furix

97
Q

Nyrepatient, der trænger AKUT behandling:
- P-bikarbonat < 12 mmol/l:

A

Bikarbonat (isoton) + korrigerer årsag

98
Q

Nyrepatient, der trænger AKUT behandling:
- Karbamid > 40 mmol/L:

A

Glukokortikoid (Prednisolon), dialyse

99
Q

Blodprøver:
- Mistanke om myelomatose:

A

immunglobuliner og M komponent

100
Q

Blodprøver:
- Mistanke om rhabdomyolyse:

A

kreatininkinase og myoglobulin

101
Q

Blodprøver:
- Interstitiel nefritis:

A

Hantavirus serologi

102
Q

Blodprøver:
- Akut nyresvigt, mistanke om hepatopulmonalt syndrom eller anden bindevævssygdom:

A

ANCA, GBA og ANA

103
Q

Blodprøver:
- Hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS):

A

schistocytter

104
Q

Hæmaturi:
- Inddeling:

A
  • Makroskopisk: synligt blod i urinen
  • Mikroskopisk: blod identificeret ved mikroskopi af urinen
  • Symptomatisk: med ledsagende symptomer
  • Mono-symptomatisk: uden ledsagende symptomer
  • Stix-hæmaturi: blod påvist i urinen vha. en kemisk reaktion på en stix
105
Q

Hæmaturi:
- Årsager:

A
  • Tumorer: nyre, pelvis, ureter, blære, prostata og urethra. Polypper og cyster. Prostatahyperplasi (BPH)
  • Infektion: glomerulonephritis, pyelitis, cystitis
  • Sten: pelvis, ureter, blære og urethra
  • Traumer: langvarig motion, nyrelæsion, urethralæsion og kateterisation, blæreruptur, fremmedlegeme
106
Q

Hæmaturi:
- Udredning: Mikroskopisk hæmaturi UDEN ledsagesymptomer –>

A

INGEN yderligere udredning

107
Q

Hæmaturi:
- Udredning: Mikroskopisk hæmaturi MED ledsagesymptomer –> alder < 60 år –>

A

udredning af symptomer

108
Q

Hæmaturi:
- Udredning: Mikroskopisk hæmaturi MED ledsagesymptomer –> alder > 60 år –>

A

henvises i pakkeforløb til Urologisk Afdeling (inkl. CT-urografi + Cytoskopi)

109
Q

Hæmaturi:
- Udredning: Makroskopisk hæmaturi –>

A

henvises i pakkeforløb til Urologisk Afdeling (inkl. CT-urografi + Cytoskopi)

110
Q

Nyrefunktion:
- Nyrens vanlige funktioner:

A

filter/rensning, homeostase, hormonelle funktioner

111
Q

Nyrefunktion:
Normalområder:
* P-Kreatinin: 50-100 µmol/l
* GFR: 80-120 ml/min
* p-Karbamid: 1,1-6,4 mmol/l

A
112
Q

Nyrefunktion:
- Mål, der bruges i daglig klinik til at vurdere den glomerulære filtrationsrate (eGFR):

A
  • Kreatinin
  • Cystatin C clearence (<– ved fx lav muskelmasse)
113
Q

Nyrefunktion:
- Bedste nyrefunktionsundersøgelse for et præcist mål for nyrefunktionen:

A

TcDTPA clearence (Chrom EDTA) eller 24 times kreatinclearance

114
Q

Nyresvigt:
- Faktorer, der kan bidrag til nyresvigt:

A
  • Alder > 65 år
  • Kendt kronisk nyresvigt
  • Hjerte-, lunge-, leversygdom
  • Diabetes
  • Hypertension
  • (onkologi)
  • Polyfarmaci – visse typer mediciner
  • Transplantation
115
Q

Nyresvigt:
- Smertebehandling ved nyreinsufficiens:

A

1.valg: Oxycodon

116
Q

Nyresvigt:
- Generelt: RAAS-blokade (ACE-hæmmer og ARB) og Diuretika (Furix) ved AKUT nyresvigt:

A

pauser medicin

117
Q

Nyresvigt:
- Generelt: RAAS-blokade (ACE-hæmmer og ARB) og Diuretika (Furix) ved KRONISK nyresvigt:

A

brug som behandling (husk at monitorer BT og nyrefunktion [eGFR])

118
Q

Vigtige lægemidler som kræver dosisjustering ved nyrepåvirkning:

A
  • Morfin: for stærke smerter
  • Metformin: for DM-type 2
  • Pregabalin, Gabapentin: antiepileptikum. For neuropatiske smerter
119
Q

Vigtige lægemidler som kan give nyrepåvirkning:

A
  • RAAS-blokade behandling – Antihypertensiva (ACE-hæmmer / ATII-blokkere (ARB)) + SGLT2 inhbitor behandling
  • Diuretika
  • NSAID
120
Q

Vigtige lægemidler som kan give nyrepåvirkning:
RAAS-blokade behandling – Antihypertensiva (ACE-hæmmer / ATII-blokkere (ARB)) + SGLT2 inhbitor behandling:
* Eksempel: ACE-hæmmer: Enalapril; ARB: Losartan; SGLT2 inhibitor: Dapagliflozin
* Indikation: for hypertension
* Virkningsmekanisme:

A

sænker BT og eGFR + renoprotektivt
- Sænker det systemiske BT og det intraglomerulære BT
- Udvider den efferente arteriole i glomerulus og sænker eGFR

121
Q

Vigtige lægemidler som kan give nyrepåvirkning:
Diuretika:
* Eksempel: loop diuretika (Furosemid/Furix)
* Indikation: for ødemer, hypertension
* Virkningsmekanisme:

A

sænker eGFR og BT + øger diuresen
- Reducerer plasmavolumen og sænker yderligere eGFR
- Sænker BT ved dilatation af efferente arteriole

122
Q

Vigtige lægemidler som kan give nyrepåvirkning:
NSAID:
* Eksempel: Ibuprofen
* Indikation: for smertestillende behandling med inflammatoriske lidelser, osv.
* Virkningsmekanisme:

A

kontraherer den afferente arteriole i glomerulus og nedsætter dermed blodgennemstrømningen i nyrerne

123
Q

Immunmodulerende lægemidler i nefrologi:

A
  • Prednisolon: systemisk glukokortikoid. For gigtsygdomme, astma/KOL-eksacerbation, transplantation, osv.
124
Q

AKUT nyresvigt/nyreinsufficiens:
- Definition: påvises ved stigning i p-kreatinin med eller uden fald i diurese
- Inddeling på baggrund af den udløsende årsag:

A
  • Prærenalt (70%): pumpesvigt eller volumenmangel, dehydratio
  • Renalt (25%): nyrelidelse, nefropati
  • Postrenalt (5%): obstruktion i ureter eller mere distalt
125
Q

AKUT nyresvigt/nyreinsufficiens:
- Definition: påvises ved stigning i p-kreatinin med eller uden fald i diurese
- Inddeling på baggrund af den udløsende årsag: Prærenalt (70%):

A
  • Hypovolæmi: dehydratio, blodtab
  • HYPOtension (lav BT): kredsløbssvigt, septisk shock
  • Leversvigt
  • Medikamentelt: diuretika, antihypertensiva (ACE/ARB), NSAID
126
Q

AKUT nyresvigt/nyreinsufficiens:
- Definition: påvises ved stigning i p-kreatinin med eller uden fald i diurese
- Inddeling på baggrund af den udløsende årsag: Renalt (25%):

A
  • ATIN (akut tubulointerstitiel nefropati)
  • Glomerulonefritis
  • Interstitiel nefritis
  • Diabetes
  • Hypertension
127
Q

AKUT nyresvigt/nyreinsufficiens:
- Definition: påvises ved stigning i p-kreatinin med eller uden fald i diurese
- Inddeling på baggrund af den udløsende årsag: Postrenalt (5%)

A
  • Prostatahypertrofi
  • Obstruktion (sten, cancer, fibrose) – (fx urologisk cancer)
  • Neurogen blære
  • Ureter ødelagt ifm. med operation
128
Q

AKUT nyresvigt/nyreinsufficiens:
- Definition: påvises ved stigning i p-kreatinin med eller uden fald i diurese
- Symptomer:

A

Uræmi = Azotæmi (øget koncentration af nitrogenholdige stoffer i blodet) + Symptomer (træthed, kvalme, madlede, vægttab, metalsmag, hudkløe)

129
Q

AKUT nyresvigt/nyreinsufficiens:
- Definition: påvises ved stigning i p-kreatinin med eller uden fald i diurese
- Udredning: Prærenalt:

A

vurdering af blodtryk (hypotension) og væskestatus (hypovolæmi)

130
Q

AKUT nyresvigt/nyreinsufficiens:
- Definition: påvises ved stigning i p-kreatinin med eller uden fald i diurese
- Udredning: Renalt:

A

nyrebiopsi

131
Q

AKUT nyresvigt/nyreinsufficiens:
- Definition: påvises ved stigning i p-kreatinin med eller uden fald i diurese
- Udredning: Postrenalt:

A

ultralyd af nyrerne og blæren (mhp. afløb)

132
Q

AKUT nyresvigt/nyreinsufficiens:
- Definition: påvises ved stigning i p-kreatinin med eller uden fald i diurese
- Behandling:

A
  • Behandling og forsøg på korrektion af den udløsende årsag: prærenalt-, renalt- eller postrenalt årsag?
  • Medicinjustering
  • Behandling af selve den akutte nyreinsufficiens
  • Behandling af komplikationer
133
Q

AKUT nyresvigt/nyreinsufficiens:
- Definition: påvises ved stigning i p-kreatinin med eller uden fald i diurese
- Behandling ved prærenalt årsag:

A
  • Prerenalt: fx væsketerapi - Isoton NaCL / Ringer og kredsløbsstabilisering
134
Q

AKUT nyresvigt/nyreinsufficiens:
- Definition: påvises ved stigning i p-kreatinin med eller uden fald i diurese
- Behandling ved renalt årsag:

A
  • Renalt: fx immunsuppression - Prednisolon
135
Q

AKUT nyresvigt/nyreinsufficiens:
- Definition: påvises ved stigning i p-kreatinin med eller uden fald i diurese
- Behandling ved postrenalt årsag:

A
  • Postrenalt: fx blærekateter, evt. nefrostomi
136
Q

AKUT nyresvigt/nyreinsufficiens:
- Definition: påvises ved stigning i p-kreatinin med eller uden fald i diurese
- Behandling: hvilke mediciner skal pauseres og hvilke mediciner skal dosisreguleres?

A
  • Pausering af: RAAS-blokade (ACE-hæmmer + ARB), SGL2 inhibitor, Diuretika (Furix), NSAID, metformin, osv.
  • Dosisjustering af: Antibiotika, Morfin, osv.
137
Q

AKUT nyresvigt/nyreinsufficiens:
- Definition: påvises ved stigning i p-kreatinin med eller uden fald i diurese
- Behandling af selve den akutte nyreinsufficiens:

A

livreddende førstehjælp – ABCDE-princippet
væsketerapi - Isoton NaCL / Ringer
ved nedsat diurese –> Diuretika (Furix)
dialyse

138
Q

KRONISK nyresvigt/nyreinsufficiens:
- Definition: nyresygdom, der har bestået > 3 måneder
- Årsager:

A

diabetisk nephropati (26%), vaskulære sygdomme (inkl. hypertensive) (17%), ukjendt årsag (17%)

139
Q

KRONISK nyresvigt/nyreinsufficiens:
- Definition: nyresygdom, der har bestået > 3 måneder
- Typiske laboratorieværdier ved kronisk nyresvigt:

A
  • Anæmi (lav Hb)
  • Acidose
  • Hyperparathyroidisme
  • Hyperfosfatæmi
  • Hyperkaliæmi
140
Q

KRONISK nyresvigt/nyreinsufficiens:
- Definition: nyresygdom, der har bestået > 3 måneder
- Behandling:

A
  • Renoprotektiv behandling: RAAS-blokade behandling – Antihypertensiva (ACE-hæmmer eller ARB) + SGLT2 inhbitor behandling
  • Væskebalance behandling: oftest væskeretention – behov for diuretika – loop diuretika (Furosemid/Furix)
  • Symptomatisk behandling: ødemer, acidose, hyperkaliæmi, kvalme, kløe samt anæmi
  • Forebygge og behandle kardiovaskulære komplikationer: hypertension, diabetes, dyslipidæmi
141
Q

KRONISK nyresvigt/nyreinsufficiens:
- Definition: nyresygdom, der har bestået > 3 måneder
- Hyppigste årsager for udvikling af anæmi hos en patient med kronisk nyresygdom:

A

jernmangel, erytropoietin (EPO)-mangel

142
Q

Glomerulonefritis (GN):
- Definition: betegnelsen for en række histologiske definerede sygdomme med celleproliferation og/eller aflejring af patologisk materiale i glomeruli
- Symptomer:

A
  • Proteinuri
  • Ofte hæmaturi – urinsediment med erytrocytcylindre
  • Hypertension
  • Reduktion i nyrefunktion (eGFR)
  • Evt. ødemer, vægtøgning, forhøjet P-kreatinin
143
Q

Glomerulonefritis (GN):
- Definition: betegnelsen for en række histologiske definerede sygdomme med celleproliferation og/eller aflejring af patologisk materiale i glomeruli
- Diagnose:

A

NYREBIOPSI

144
Q

Glomerulonefritis (GN):
- Definition: betegnelsen for en række histologiske definerede sygdomme med celleproliferation og/eller aflejring af patologisk materiale i glomeruli
- Behandling:

A
  • RAAS-blokade: ACE-hæmmer / ARB
  • Diuretika: Furix – Furosemid
  • Immunsuppresion: Prednisolon
145
Q

NEFROTISK syndrom:
- Defineret ved:

A
  • Hypoalbuminæmi (< 30 g/l)
  • Proteinuri ≥ 3.5 g/døgn
  • Deklive ødemer
  • (Hyperlipidæmi)
146
Q

NEFROTISK syndrom:
- Sygdomme/Årsager:

A

Minimal Change Disease (MCD), Fogal segmental glomerulosklerose (FSGS), Membranøs glomerulonephritis, Membranoproliferative glomerulonephritis

147
Q

NEFROTISK syndrom:
- Udredning: ved mistanke:

A

paraklinik: døgnurin til Kreatinin-clearance og Protein

148
Q

NEFRITISK syndrom:
- Defineret ved:

A
  • Hæmaturi
  • Ødemer (orbitale/universelle)
  • Hypertension
149
Q

NEFRITISK syndrom:
- Sygdomme/Årsager:

A

Postinfektiøs (poststreptokok) glomerulonefritis, IgA Nefropati, Lupus nefritis, Halvmånenefritis/Hurtigt progredierende glomerulonefritis – (RPGN)

150
Q

Karakteristisk: “Børn med pludselig (AKUT) udviklet nefrotisk syndrom og normal P-kreatinin”

A

NEFROTISK syndrom:
Minimal Change Disease (MCD)

151
Q

Karakteristisk: “Primær – idiopatisk: akut debuterende med nefrotisk syndrom, hypertension og progredierende nyreinsufficens

A

NEFROTISK syndrom:
Fokal segmental glomerulosklerose (FSGS)

152
Q

Karakteristisk:
* “Sygdommen præsenterer sig oftest med nefrotisk syndrom med eller uden nyrepåvirkning”
* “Karakteristeret ved positiv anti-PLA2R antistof eller THSD7A antistof”

A

NEFROTISK syndrom:
Membranøs glomerulonephritis

153
Q

Karakteristisk: “Yngre mennesker med nefrotisk syndrom (50%), nefritisk syndrom (25%) og/eller proteinuri (25%)”

A

NEFROTISK syndrom:
Membranoproliferative glomerulonephritis

154
Q

Karakteristisk:
* “Mistænkes ved ødemer (–> ansigt, periorbital), hypertension, albuminuri og hæmaturi (akut nefritisk syndrom)”
* “Udviklet få uger efter formodet streptokokinfektion i hals (akut tonsillitis) eller hud – udvikles typisk 7-15 dage efter tonsillitis og 4-6 uger efter hudinfektion

A

NEFRITISK syndrom:
Postinfektiøs (poststreptokok) glomerulonefritis

155
Q

Karakteristisk:
* “Tilbagevendende makroskopisk hæmaturi og vedvarende albuminuri”
* “Også proteinuri, hyppige infektioner (fx øvre luftvejsinfektion), nyresvigt, flankesmerter, hypertension
* “Hæmaturi efter øvre luftvejsinfektion

A

NEFRITISK syndrom:
IgA Nefropati

156
Q

Karakteristisk: “mistænkes ved albuminuri og hastigt stigende P-kreatinin”

A

NEFRITISK syndrom:
Halvmånenefritis – Hurtigt progredierende glomerulonefritis – (RPGN)

157
Q

AKUT Interstitiel nefritis:
- Karakteristisk:

A

symptomer på akut nyresvigt ledsaget af:
* Forhøjet kreatinin –> nedsat GFR
* Proteinuri/Hæmaturi
* Evt. allergisk udløste fund (allergisk exanthem, eosinofili, IgE-forhøjelse)

158
Q

AKUT Interstitiel nefritis:
- Årsag:

A

Medikamentelt: antibiotika (penicillin (specielt dicillin), cefalosporiner, sulfonamider), NSAID, salazopyrin, diuretika, protonpumpehæmmere, allopurinol
Infektionsrelateret: HANTA virus
Autoimmune sygdomme

159
Q

AKUT Interstitiel nefritis:
- Diagnose:

A

nyrebiopsi

160
Q

AKUT Interstitiel nefritis:
- Behandling:

A
  • Seponering af den formodede, udløsende årsag (fx medicin)
  • Kortikosteroid (Prednisolon)
161
Q

Hanta nefritis – Hantavirus infektion:
- Karakteristisk:

A
  • influenza lignende symptomer som feber, hovedpine, utilpashed, abdominalsmerter, kvalme og opkastninger efterfulgt af blødningstendens, hypotension og oliguri
  • Øjensymptomer
  • Trombocytopeni
162
Q

Hanta nefritis – Hantavirus infektion:
- Smittekilde:

A
  • Smitteveje: inhalation af virusset i urin og fæces og spyt
  • Vektor: smittes via rødmus
  • Endemisk område: specielt på Sydfyn – (evt. udendørsarbejde)
163
Q

Hanta nefritis – Hantavirus infektion:
- Diagnose:

A

påvisning af antistoffer – positiv Hantavirus serologi

164
Q

Vaskulitis:
Typer:
Vaskulitis med ANCA:
- Wegeners – Granulomatose med polyangitiis
- Mikroskopisk polyangitis
- Renopulmonalt syndrom – (EGPA) – (tidligere Churg-Strauss syndrom)

Anti GBM antistoffer i blodet:
- Good-Pasture syndrom

Andre sygdomme:
- Systemisk lupus erytematosus (SLE) (ANA eller anti-dsDNA)
- Schonlein-Henochs syndrom

Behandling:

A

immundæmpning (fx Prednisolon), plasmaferese, symptomatisk behandling

165
Q

“ældre med ANCA-antistof. Symptomer fra øre, næse og øvre luftveje bl.a. sinuit, HÆMOPTYSE, LUNGEeinfiltrater

A

Vaskulitis:
- Wegeners – Granulomatose med polyangitiis

166
Q

“nekrotiserende vaskulitis med få eller ingen immunaflejringer i små kar”

A

Vaskulitis:
- Mikroskopisk polyangitis

167
Q

“ANCA-antistof. Opstår hos en patient med astma

A

Vaskulitis:
- Renopulmonalt syndrom – (EGPA) – (tidligere Churg-Strauss syndrom)

168
Q

“unge mænd med GBA (anti GBM). LUNGEsymptomer og HÆMOPTYSE

A

Vaskulitis:
- Good-Pasture syndrom

169
Q

“positiv ANA eller anti-dsDNA antistof”

A

Vaskulitis:
- Systemisk lupus erytematosus (SLE)

170
Q

“klassisk udslæt med palpable purpura deklivt. Mavesmerter og ledsmerter. Fravær af trombocytopeni eller koagulopati. Proteinuri og hæmaturi (mikro eller makro)”

A

Vaskulitis:
- Schonlein-Henochs syndrom

171
Q

Væske:
- Huskeregel 60-40-20: kroppen består af 60% vand:
* 40% intracellulær væske (ICV)
* 20% ekstracellulær væske (ECV)
- Natrium er dominerende kation i 1
- Kalium er dominerende kation i 2

A

1: ECV
2: ICV

172
Q

Hvad er forskellen på Hypovolæmi og Dehydrering:

A

Hypovolæmi: hypovolæmi er tab af VAND og SALT som reduceres i ECV, og vil dermed give nedsat plasmavolum

Dehydrering: dehydrering er tab af VAND som reduceres i ECV og ICV, og vil dermed give hypernatriæmi

173
Q

Dehydrering:
- Typer:
* Hyperton dehydrering: opstår når mængden af elektrolytter i kroppen er HØJERE i forhold til mængden af vand
* Isoton dehydrering: opstår når tabet af vand og elektrolytter er proportionalt, så koncentrationen forbliver den samme som i kroppens normale celler og væsker
* Hypoton dehydrering: når mængden af elektrolytter i kroppen er LAVERE i forhold til mængden af vand

A
174
Q

Hyponatriæmi:
- Definition:

A

P-Na < 135 mmol/l. Alvorlig < 120. Normalværdi: 135 - 145

175
Q

Hyponatriæmi:
- Årsager (hyppigste):

A

medicin / diuretika (vanddrivende lægemidler) (fx Thiazider), iv væsker, SIADH, diare/opkast, cancer (fx lungekræft)

176
Q

Hyponatriæmi:
- Udredning og Diagnose:

A
177
Q

Hyponatriæmi:
- Behandling ved AKUT – påvirket bevidsthed (konfusion, kramper):

A

hyperton NaCl

178
Q

Hyponatriæmi:
- Behandling ved Ikke akut – normal bevidsthed:

A

Isoton NaCl

179
Q

Hypernatriæmi:
- Definition:

A

P-Na > 145 mmol/l. Normalværdi: 135 - 145

180
Q

Hypernatriæmi:
- Årsager:

A

dehydrering indtil andet er bevist

181
Q

Hypernatriæmi:
- Behandling:

A
  • Hvis dehydrering/vandmangel: isotonisk NaCl eller Ringer-Acetat (for stabilisering af hypovolæmi) –> vand po/sonde
  • Hvis saltoverskud: diuretika (fx Thiazid + Furix)
182
Q

Hyperkaliæmi:
- Definition:

A

P-K > 5 mmol/l. Normalværdi: 3.5 - 5

183
Q

Hyperkaliæmi:
- Årsager:

A
  • Nedsat nyrefunktion: nyreinsufficiens – nedsat udskillelse – nefroners kapacitet til at udskille kalium nedsat
  • Lægemidler: ACE hæmmere, ARB, kaliumbesparende diuretika (spironolacton, eplerenon), NSAID
184
Q

Hyperkaliæmi:
- Behandling ved Mild hyperkaliæmi (K = 5-5,9 mmol/l):

A

stop tilførsel, juster medicin, tjek nyrefunktion, kost

185
Q

Hyperkaliæmi:
- Behandling ved Svær hyperkaliæmi (K = > 6,5 / EKG-forandringer):

A

insulin-glukose infusion (mål BS), Resonium, iv Calcium, Bikarbonat (hvis pt. er acidotisk), telemetri, dialyse
Ekstra: B2 agonist inhalation (Salbutamol) (ved takykardi), EKG

186
Q

Hypokaliæmi:
- Definition:

A

P-K < 3,5 mmol/l. Normalværdi: 3.5 - 5

187
Q

Hypokaliæmi:
- Årsager:

A

ofte pga. medicin – diuretika (fx Furix), laksantia (fx Movicol)

188
Q

Hypokaliæmi:
- Behandling:

A
  • Pauser diuretika (fx Furix) og laksantia (fx Movicol); skift til kaliumbesparende (fx Spironolacton)
  • Kaliumtilskud: Kaleorid
189
Q

A-gas:
- Prioriteret rækkefølge – 5 trin:
1) Hvordan har patienten det? ABCD-tilgang
2) O2
3) pH
4) pCO2
5) Bikarbonat / BE

A
190
Q

A-gas - Normale referenceområder:
* pH: 7.35 - 7.45
* pO2: > 8.5
* pCO2: 4.5 - 6
* HCO3-: 22 - 26
* BE (base excess): +/- 3
* Laktat: 0 - 2
* AG (anion gap) ([Na+] + [K+]) - ([Cl-] + [HCO3-]): 16 (+/- 4)

A
191
Q

A-gas?
* pH: < 7.35
* pO2: > 8.5
* pCO2: > 6
* HCO3-: 22 - 26
* BE (base excess): +/- 3
* Laktat: 0 - 2
* AG (anion gap): 16 (+/- 4)

A
  • Respiratorisk acidose, (standard: Ikke kompensation)
192
Q

A-gas?
* pH: < 7.35
* pO2: > 8.5
* pCO2: 4.5 - 6
* HCO3-: < 22
* BE (base excess): < -3
* Laktat: 0 - 2
* AG (anion gap): 16 (+/- 4)

A
  • Metabolisk acidose, (standard: Ikke kompensation)
193
Q

A-gas?
* pH: > 7.45
* pO2: > 8.5
* pCO2: < 4.5
* HCO3-: 22 - 26
* BE (base excess): +/- 3
* Laktat: 0 - 2
* AG (anion gap): 16 (+/- 4)

A
  • Respiratorisk alkalose, (standard: Ikke kompensation)
194
Q

A-gas?
* pH: > 7.45
* pO2: > 8.5
* pCO2: 4.5 - 6
* HCO3-: > 26
* BE (base excess): > +3
* Laktat: 0 - 2
* AG (anion gap): 16 (+/- 4)

A
  • Metabolisk alkalose, (standard: Ikke kompensation)
195
Q

A-gas?
Delvis kompensation:
* Respiratorisk acidose: 1
* Metabolisk acidose: 2
* Respiratorisk alkalose: 3
* Metabolisk alkalose: 4

A

1: ↑BE/HCO3
2: ↓CO2
3: ↓BE/HCO3
4: ↑CO2

196
Q

A-gas?
- Fuld kompensation:

A

pH er normal (pH: 7.35 - 7.45)

197
Q

A-gas:
Skitser en systematisk fremgangsmåde for en Syre-Base analyse:

A
198
Q

A-gas:
- Årsager for Forhøjet laktat (Laktat > 2):

A

laktatacidose, hypoxi (iltmangel), sepsis/shock

199
Q

A-gas:
* Årsager til Forhøjet AG (anion gap) (AG > 30):

A

KULT: ketoacidose, uræmi, laktatacidose, toksisk

200
Q

A-gas:
- Årsager til Respiratorisk acidose:

A

alveolær HYPOventilasjon (KOL, astma, pneumoni, morfin)

201
Q

A-gas:
- Årsager til Respiratorisk alkalose:

A

alveolær HYPERventilation (angstanfald, astma, feber, smerter)

202
Q

A-gas:
- Årsager til Metabolisk acidose:

A

ketoacidose, laktatacidose, nyresvigt, metformin, diarré

203
Q

A-gas:
- Årsager til Metabolisk alkalose:

A

opkastning, diuretikabehandling, hypokaliæmi

204
Q

ADPKD (autosomal dominant polycystisk nyresygdom) – Polycystisk nyresygdom, Cystenyrer:
- Autosomal dominant: 50% risiko for at give sygdommen videre – (Autosomal recessiv: 25% risiko for at give sygdommen videre)
- Definition: Dominant arvelig sygdom med cystedannelse i nyrerne –> ↓nyrefunktion. Ofte cyster i leveren
- Karakteristisk:

A

Familiær anamnese med STORE nyre
* Mistænkes ved positiv familieanamnese, forstørrede nyrer ved palpation, anfald af flankesmerter og hæmaturi, hypertension i ung alder
* Ofte levercyster (85%)

205
Q

ADPKD (autosomal dominant polycystisk nyresygdom) – Polycystisk nyresygdom, Cystenyrer:
- Autosomal dominant: 50% risiko for at give sygdommen videre – (Autosomal recessiv: 25% risiko for at give sygdommen videre)
- Definition: Dominant arvelig sygdom med cystedannelse i nyrerne –> ↓nyrefunktion. Ofte cyster i leveren
- Diagnose:

A
  • Typisk ultralydsskanning af nyrer
  • CT / MR-angiografi: ved mistanke om aneurismer
206
Q

ADPKD (autosomal dominant polycystisk nyresygdom) – Polycystisk nyresygdom, Cystenyrer:
- Autosomal dominant: 50% risiko for at give sygdommen videre – (Autosomal recessiv: 25% risiko for at give sygdommen videre)
- Definition: Dominant arvelig sygdom med cystedannelse i nyrerne –> ↓nyrefunktion. Ofte cyster i leveren
- Behandling:

A
  • 1.valg: antihypertensiv behandling (ACE-hæmmer eller ARB)
  • Symptomatisk behandling af flankesmerter og hæmaturi
  • Antibiotika ved UVI
  • Dialyse eller Transplantation
207
Q

ADPKD (autosomal dominant polycystisk nyresygdom) – Polycystisk nyresygdom, Cystenyrer:
- ved AKUT opstået hovedpine –>

A

patienter med ADPKD har en øget forekomst af aneurismer. Derfor ved AKUT opstået hovedpine –> mistænk blødning fra aneurisme (bristet cerebralt aneurisme) –> bestil CTC (evt. MRC)

208
Q

Alports syndrom (heriditary haematuria):
- Karakteristisk:

A

familiær anamnese med hæmaturi og hørnedsættelse
* Hereditær nefritis (= hæmaturi, hypertension og nyresvigt)
* Sensorisk høretab – nedsat hørelse
* Øjensymptomer

209
Q

Alports syndrom (heriditary haematuria):
- Diagnose:

A

genetisk test, nyrebiopsi, hudbiopsi